Leder: Lav om på den udhulede karakterskala

Noget er grueligt galt, når det er nemmere at komme ind på medicin­studiet på Oxford eller Cambridge end på de danske universiteter, som foreningen International Baccalaureate for nylig oplyste til Folketinget. Karakterskalaen med sølle syv trin til at favne alt fra den ringe til den formidable præstation blev ellers indført for at gøre det nemmere at sammenligne danske eksamens­papirer med internationale og smidiggøre merit­overførsel.

Værre er det, at skalaen har fjernet den tidligere 13-skalas nuancer med de ti trin i vurderingen af studerende, som derfor sættes under hårdere pres i en mere sort-hvid evaluerings­model. Øregaard Gymnasium eksperimenterer således med helt at afskaffe karaktererne, og flere undervisningsforskere støtter op om, at karakterer medfører et skadeligt ræs.

En ond sideeffekt af skalaen er inflation i antallet af høje karakterer, der skaber et falsk billede af niveauet, som næste led i uddannelses­systemet så skal reparere på.

Regeringen vil i løbet af 2016 præsentere et udspil til en ny gymnasie­reform, der blandt andet forventes at rumme forslag om øget faglighed og renere studielinjer. Ingeniør­foreningen, IDA har allerede foreslået et enkelt gymnasium med blot to hovedspor, nemlig en naturviden­skabelig og en humanistisk linje som i gamle dage.

Målesystemet og dets betydning for det faglige niveau bør ved samme lejlighed underkastes et kritisk eftersyn. Syvtrins-skalaen ser ud til både at være utilstrækkelig til retfærdigt at kunne evaluere eleverne nuanceret og uegnet som pædagogisk værktøj til at udvikle og forme dem.

En sammenligning med den tidligere finmaskede 13-skala er nyttig: At få et par briller eller en monokel med håndtag var jargon for at score de laveste karakterer, henholdsvis 00 eller 03. Var man i stand til at fremstamme eller bogstavere sit eget navn, eventuelt suppleret med angivelse af korrekt dato, så var 3-tallet næsten allerede hjemme. Men selv hvis man fik trinnet over, 5, var man dumpet. Det beståede 6 lå ganske tæt på og motiverede til en ekstra indsats. Pludselig var middelkaraktererne 7 og 8 ikke uopnåelige.

Med nutidens skala er det karakteren -3, der beskriver den ringeste indsats. Psykologisk udstiller den markante negative værdi eleven som håbløst dum og bruges derfor sjældent. I praksis er der derfor kun én karakter til rådighed for ikke bestået før det godkendte 2-tal. Og hurtigt vandrer vi til toppen, hvor 12-taller i stigende omfang uddeles med rund hånd. Tager man højde for ændringer i elevtal og antal af eksaminer, er der på mindre end ti år sket langt mere end en fordobling sammenlignet med antallet af 11- og 13-taller tilsammen. Skalaens polarisering i dårlig versus god understreges af fraværet af en middelkarakter som 8 i det gamle system.

Udviklingen sker, samtidig med at det faglige niveau er under beskydning. Derfor er væksten i 12-taller udtryk for inflation, der udhuler karaktersystemets værdi: Moderate præstationer kan bone ud som topkarakterer, de rigtig stærke elever er ikke mulige at pege ud, og svagere elever havner for let på den forkerte side, hvor afstanden mellem for få trin gør det svært at motivere til en ekstra indsats.

Hvis ikke skalaen laves om, kan vi forvente et stærkere pres for helt at afskaffe karakterer. Vi har brug for et moderne karaktersystem, der kan være elevens bedste ven og fungere som et pas til en åben verden.

Kommentarer (19)

Jeg mangler nu stadigt en fornuftig forklaring på hvorfor antallet af 12-taller stiger? Selv hvis div. undervisere påstår at det er svært at vende sig til en ny skala giver det vel ikke rigtigt mening når der er helt faste satser for omregning mellem dem. De kunne jo reelt alle sammen have fortsat med at give karakterer efter den gamle skala og så ellers slå op i tabellen og konvertere til ny skala før eleven bliver lukket ind og får sin karakter?

  • 4
  • 1

Men jeg opfatter din betragtning som værende af ældre dato.
Jeg har i min tid i uddannelsessystemet aldrig hørt om nogen studerende der nævnte 7-trinsskalaen som et problem. Faktisk bliver den sjældent omtalt på et overordnet plan.
Når jeg alligevel hører kritik af den ind imellem, så er det altid ældre undervisere der har måttet opleve det forfærdelige systemskifte.

I vores nuværende eksamens-system er der mange koncepter man nemt kunne stille kritiske spørgsmål til. Hvorfor er eksamen som den er? Er det med udgangspunkt i økonomi, eller er det rent faktisk den bedste metode at sikre faglighed på? Hvad koster den bedste metode?

Du kunne også have drejet den da du nævnte Øregaard gymnasium. Her kunne du netop have taget fat i din afsluttende bemærkning; Er det muligt at afskaffe tal-differentieringen uden at gå på kompromis med den internationale sammenligning af niveau?

I min ydmyge optik skal din Leder simpelthen op i et bredere perspektiv, end at sammenligne små ligegyldige tal.
Du har gjort det bedre, mange gange før. Kom igen ;-)
I det mindste fik du mig op i det røde felt, og en Leder skal vel netop anspore til diskussion.

  • 2
  • 1

Jeg synes den nye karakterskala er til grin. Du kan få 12 med små fejl. Det er jo ikke en top præstation! Det er et 10 tal på en god dag.

Og generelt kan man savne niveau på nogle uddannelser. Jeg har været på en uddannelse hvor det hele sejlede noget så fælt. Fik fat i ministeriet og det man fik ud af dette er. At uddannelsesstedet selv skal vurdere om de gør det godt nok.

Er jo som at spørge en sigtet morder med alle beviser peget imod sig, om han er skyldig eller ej. Selvfølgelig vil han sige han er uskyldig og så forsætte hvor han slap.

Nutiden kontrolsystem er bare for dårligt. ALT for dårligt.

Hvis en "uddannelsesleder" endda kan sige i en klasse at ECTS points er noget man selv bestemmer hvor meget arbejdsbyrden er. F.eks. 1 point kan være alt fra en time til en formiddag. Så ved man det står skidt til! Når 1ECTS point ca. Svare til 27 timers arbejde hvis jeg husker rigtigt.

Og hvis man ikke følger studieordninger og skærer det hele ned så det klart man finder mange 12 taller og 10 taller når der ingen der tjekker niveauet og elever er jo bare glade for at score højt så hvorfor klage når man er sluppet billigt

  • 3
  • 0

I en ideel verden med gode mennesker og ingen knaphed behøver vi ikke benytte nogen form for vurdering. Der er plads til alle og til frit valg i alle forhold. Dette utopia findes ikke.

Menneskers iboende natur omfatter blandt andet motivation, e.g. større bil end naboen, længere ferie, flere børn, ...
I skoler og uddannelsessystemer ville det være dejligt, hvis alle bare "studerede" og blev dygtige. Det viser sig, ikke mindst i gymnasiet, at der er brug for motivation. Motivationen for at bruge tiden på fordybelse istedet for diskotek og fest.
Hertil er karaktersystemet opfundet. Det fungerer på to måder: 1) indbyrdes konkurrence (primitiv motivation) og 2) som adgangsgiver til det næste mål. Altså får jeg mindst 9,5, så kommer jeg ind på mit drømmestudie eller mindst 4, så kan jeg komme i lære som xxxxxx.
Er det nuværende system perfekt ? Næppe.
Var det, ideelt set, bedre med lidt mindre karakterræs og flere studiepladser på drømmestudierne ? Tja, ressourcerne er begrænsede (og det viser sig, at uden en opnået rimelig karakter, så er chancen for at fejle, ikke afslutte, meget stor = total spild af penge! tid og andre ressourcer).

Derfor, i den virkelige verden, med virkelige mennesker, kan et motivationssystem ikke undværes. Er karaktersystemer en løsning ? Ja. Kan det gøres bedre, anderledes ? Måske ? Har nogen gjort det ?
Nej. Ergo .......

Så hold lige jordforbindelse .

  • 1
  • 0

...den nuværende skala er jo netop indført for at gøre det nemmere at sammenligne på tværs af lande.

Men i vanlig dansk stil så opfinder man alligevel sit eget, i stedet for at gå helhjertet ind i sagen og lave en A-E/F skala som brugt internationalt.

Og der hvor det så er gået helt galt er da der blev lavet en "oversættelse" fra den gamle 13 skala til den nye 12 skala, men samtidig sagt at det kan man sandelig ikke.

Det havde være meget bedre fuldstændig at ryste posen, og så starte helt forfra på et internationalt system, på internationale præmisser, og eller fuldstændig forkaste gamle tanker - men det man har opnået nu er noget rod.

  • 3
  • 0

Næsten alt hvad politikerne har fundet på de sidste ca. 20 år - særligt indenfor undervisningsområdet - burde simpelthen bare rulles tilbage. Det har kun været spild af tid og rigtig mange ressourcer, - her et par eksempler:

  1. Som bekendt skal alle elever i folkeskolen have såkaldte UU timer, som betyder, at de skal lave deres lektier i skolen og blive et par timer længere hver dag. Det kan være godt for nogle, men langt fra for alle og slet ikke for dem som udmærket kan finde ud af deres lektier og som enten har lavet dem for længst eller som har mere lyst til at bruge en solskinsdag udenfor eller til at gå til noget andet om eftermiddagen og vente med lektierne til om aftenen. Hvor blev den individuelle vurdering af eleven af, og kunne man ikke til en start genindføre den differentierede undervisning. Det er (selvfølgelig!) ikke stigmatiserende at være dårligere til matematik end til fx dansk eller sløjd.

  2. Gymnasierne skal optage de som har den korteste transporttid til skolen hvis de søger skolen som 1. prioritet. Det kan virke indlysende steder hvor der er langt mellem skolerne, men i storbyerne, hvor transporttiden ikke betyder særligt meget (15min eller 25min?), er det mildest talt uhensigtsmæssigt og betyder bla. at et gymnasium ikke nødvendigvis kan opretholde en fagprofil som fx. et musikorienteret eller et naturvidenskabeligt orienteret gymnasium, hvis ansøgerne tilfældigvis alle sammen ønsker samfundsvidenskab. Man skal også passe på med at driste sig til at søge ind på et andet gymnasium som ligger lidt længere væk, da man derved afskriver sig sit "krav" på plads på den transporttidsnærmeste skole og så kan ende på et helt tredie uønsket sted.

  3. I løbet af gymnasietiden skal der laves en større opgave, - AT (som står for almen studieforberedelse - go figure!) og en fysikerklasse kan sagtens risikere at skulle skrive en opgave i en fagkombination af engelsk/biologi eller historie/fransk eller en tredie helt irrelevant sammensætning. Man kan vel næsten ikke finde på et mere skoletrættende tiltag, - men de kæmper da derinde.

  4. For alt besværet skal de unge have karakterer, og det er dejligt at få en god karakterer, men det er også godt hurtigt at kunne se sin fremgang (eller notere stilstand eller tilbagegang). Derfor var det godt at karaktererne lå tæt i midten på den gamle skala og at en forbedret (eller forværret) indsats hurtigt kunne konstateres idet karaktererne lå jævnt spredt fra bund til top (5 til 11). At springe 3 karakterer på den gamle skala (svarende til at gå fra 4 til 7 på den nye) på under et år ville have været næsten umuligt, så hvornår ser man belønningen for en øget arbejdsindsats, - det kan være svært at holde dampen oppe uden synlige resultater.
    I dag kan en skriftlig gruppeaflevering til 7 med supplerende mundtlig eksamen resultere i at det heldige (og måske tilmed dovne?) gruppemedlem scorer en samlet 10'er, mens arbejdshesten på en dårlig dag måske ender på 4 (en forskel på 6 karakterer for en sandsynligvis mindst temmelig sideordnet indsats, - og det desværre ikke helt usædvanligt).

At man så strategisk kan vælge de nemme studieretninger for at score høje snit og dermed få nemmere adgang til de mest populære studier foran dygtigere elever med sværere fagvalg, - det er vist et ældre problem og nu må jeg hellere stoppe ...

  • 8
  • 0

I andre lande tillader man plus og minus på karaktererne. I Tyskland f.eks hvor man bruger karaktererne 1-6 kan man få plus eller minus på de 5 bedste karakterer, så der er 16 karakterer ialt. Noget lignende kan man jo også bare indføre herhjemme. Så har vi pludselig alle tallene fra -1 til 13 til rådighed.
Det er jo uretfærdigt at man i Tyskland kan få 1+ og i andre lande A+ når man i Danmark ikke kan få noget bedre end 12.

  • 3
  • 0

Jeg mangler nu stadigt en fornuftig forklaring på hvorfor antallet af 12-taller stiger?


En forklaring kunne være i tråd med, hvad jeg fik oplyst ved min seneste (mundtlige) eksamen (2010).
Udgangspunktet er karakteren 12, hvorefter man bevæger sig ned ad skalaen i takt med 'fejl', tøven etc..
Derfor kan man ikke som med den gamle skala udgå fra et 'middelniveau' i begge retninger, og hvor 11 var udtryk for at have opfyldt pensumkravet til fulde. 13 blev så givet ved præstation ud over dette krav.

  • 1
  • 0

Som sagt har jeg forstået og som andre også har forklaret at et 12-tal er en fejlfri præsentation. Dermed er det jo lettere at få 12.

I den gamle 13-skala, var mit indtryk at man startede fra "bunden", og her menes fra 6. Jo bedre man klarede sig, jo bedre karakterer fik man. Og som andre nævner så er 13 jo en exceptionol god præsentation udover en fejlfri præsentation. Det vil sige, at udover fejlfri, skal der så være noget "mere".

Det vil alt andet lige betyde at gennemsnittet på 7-skalaen vil være højere end med 13-talsskalaen, da flere vil opnå et 12 (der ligger over 11), mens ikke særlig mange fik 13-taller.

  • 1
  • 0

Der findes ikke meget, der i samme grad kan få folk op af stolene, som en debat om karakterskalaen.
Mange har en holdning og de fleste (også her på ing.dk) lader til at være negativt stemte overfor den "nye" 7-trins skala, relativt til den gamle 13-skala.
En vigtig grund til at den nye skala kan opfattes som inflationsramt, er at den nye skala er designet til at få flere studerende/elever til at bestå. Lad mig komme med et eksempel:
Hvis en dårlig elev i gamle dage (dvs. i 13-skalaens dage), gjorde det dårligt til en eksamen og scorede bundkarakteren 00, så krævede det en toppræstation til næste eksamen (dvs. et 13-tal) for at han kunne trække sit snit op over dumpegrænsen på 6.
Hvis en dårlig elev i vore dage scorer bundkarakteren -3, så kræver det blot en middelmådig præstation (dvs. et 7-tal) til næste eksamen, før snittet igen er over dumpegrænsen på 2.
Samlet set er det blevet sværere at dumpe, hvilket også afspejles i statistikken fra landets gymnasier og universiteter siden 2007.
(https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Stati...)
Om dette så er en god eller en dårlig ting, må være åbent for diskussion. Det er en vigtig (hvis ikke den vigtigste) design-forskel på de to karakterskalaer.

  • 1
  • 0

Som udgangspunkt vil jeg give Steinmark ret i alt hvad han skriver - med få nuanceringer. Men det er langt fra hele historien.

Jeg har selv undervist på DTU og AAU de sidste 15 år, og jeg har oplevet begge skalaer. Der er overhovedet ingen tvivl i min verden, at den nye 7 skala er noget fanden har skabt, og at den burde afskaffes for længst. Jeg mener ikke at der er én eneste fordel ved den, og slet ikke dem der i sin tid blev opstillet som motivationer for at indføre dem.

Tager man udgangspunkt Undervisningsministeriets publikation fra 2007 "den nye karakterskala", så ser bedømmelseskriterierne for karakterer således ud:


7-trins-skalaen

12 Den fremragende præstation
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

10 Den fortrinlige præstation
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

7 Den gode præstation
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

4 Den jævne præstation
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

02 Den tilstrækkelige præstation
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

00 Den utilstrækkelige præstation
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

-3 Den ringe præstation

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

I begrundelsen for at indføre den skrev ministeriet i sin tid:

" ... at sikre, at danske karakterer bliver mere internationalt sammenlignelige."

Det er de så ikke ligefrem blevet!

Endvidere formulere de at:

"Mange steder i udlandet er det i øvrigt sådan, at man kun kan blive optaget på en uddannelse, hvis man har topkarakterer. Men i 13-skalaen var topkarakteren en ”undtagelseskarakter”, der blev givet forholdsvis sjældent. I 7-trins-skalaen er der ingen undtagelseskarakterer."

Her er netop forklaringen på de mange 12 taller, nemlig at man fra politisk side ville sikre sig flere danske studerende på udenlandske universiteter, i det internationale uddannelsesræs. Universiteterne blev med andre ord pålagt at uddele flere "topkarakterer". Det er samtidig derfor, at man gik bort fra at 8 var udgangskarakteren når en studerende kommer ind ad døren. I dag er udgangspunktet 12 - som det fremgår af manualerne - og man trækker derfra nedad. Her findes den anden årsag til de mange "topkarakterer" der deles ud. Det er forholdsvist nemmere at lave 12 end 13. Man skal bare vise at man ved hvad man taler om, og ikke lave fejl.

Endelig skriver UVM at:

"En anden grund er, at 13-skalaen blev benyttet meget forskelligt fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse."

... og det bliver 7 trins skalaen naturligvis stadig!

En praktisk ulempe for eksaminatorer og censorer har altid været afstanden mellem 7 og 10. Det er nærmest umuligt at uddele en af de to karakterer. Det er desuden en kendt sag, at på trods af at 7 er den tredjehøjeste karakter på skalaen, så betragtes den af studerende som et mentalt nederlag. 10 er ganske enkelt den lavest acceptable karakter. Og det kan man ikke fortænke dem i. Det har i den grad forstærket karakterræset i sig selv, men også hævet konflikt- og stressniveauet betragteligt, både i de individuelle eksaminer og i gruppe afleveringer.

Karakterræset har dermed også samtidig været med til i høj grad at forringe resultatet af de studerendes arbejde. Når niveauet falder på universiteterne, så har det ofte at gøre med konflikter mellem studerende, der vil træde ud af de andres skygge. Det har hævet konfliktniveauet i gruppearbejde markant, og de studerende ser i dag ofte hinanden som konkurrenter, fremfor mennesker man kan lære noget af.

Det er sindsygt skadeligt for vores unge menneskers læring. Og der er intet jeg som underviser kan stille op. Det er meget frustrerende.

mgh

  • 9
  • 0

12-tallet skal IKKE ses i relation til den gamle skala. Det har intet at gøre med at dække 10/11/13. Det skal ses som svarende til A-karakteren i andre lande, og det er IKKE lettere at få 12 end at få A.
Dog er den nuværende skala et tåbeligt kompromis ml. 13-skalaen og bogstavsvurderingerne i udlandet, som kommer ingen til gode. Indfør nu bare A/B/C.. osv.

  • 2
  • 0

Der er to forhold som blandes sammen her:

1) skalaens opløsningsevne

2) tendens til inflation

og de to forhold ikke noget med hinanden at gøre. Jeg underviser selv på Cambridge University, og her bruges en pct skala, dvs 0-100%, altså i praksis ubegrænset opløsningsevne (eller mere korrekt: skalaens opløsningsevne er i praksis bedre end en eksamen kan måle elevens evner i et enkelt fag (men et gennemsnit af mange fag kan stadig give mening)). Inflation er et reelt problem (hvis man ikke kan have standardisere test, hvilket i praksis ofte ikke er muligt), da den enkelte uddannelses institution har et incitament til at give høje karakterer. I Cambridge forsøger vi at hindre inflation ved feks at kun 20% af eleverne får mere end 70% i gennemsnit. Det velvidende, at mange andre universiteter (som også bruger pct skala) giver karakterer med langt højere gennemsnit.

  • 1
  • 0

En af årsagerne til, at man i sin tid indførte 7-trinsskalaen, var netop at modvirke en langvarig tendens til karakterinflation: Særligt i nogle fag (primært humanistiske og samfundsfaglige) var der en tendens til, at man kun brugte den høje ende af skalaen (9 til 13) og kun undtagelsesvis ved meget ringe præstationer kom ned på 8 eller mindre.

Derfor indeholder bekendtgørelsen om 7-trinsskalaen en vejledende fordeling af karakterer: Over en større population af studerende tilstræbes det, at karaktererne blandt beståede elever fordeles således:

02: 10%
4: 20%
7: 40%
10: 20%
12: 10%

Altså tilnærmelsesvis en normalfordeling omkring 7. Bemærk, at bekendtgørelsen ikke udtaler sig om beståelsesprocenter eller fordelingen mellem -3 og 00, så man kan sagtes dumpe 90% af eleverne, så længe de 10%, der består, har en karakterfordeling lig den viste.

Så karakterinflation kan ikke uden videre tilskrives karakterskalaen. Det er eksaminatorerne og censorerne, der lader dette ske på trods af bekendtgørelsen.

Man kan med rette kritisere en rent relativ karakterskala, idet det kan betyde, at det reelle niveau daler, uden at det kan ses af karaktererne. Her må man så udnytte muligheden for at dumpe elever i højere grad end nu, sådan at niveauet for et 7-tal ligger nogenlunde konstant. Blandt andet derfor er jeg tilhænger af, at man definerer 7 som udgangspunkt ved karaktergivning og trækker ned og lægger til i forhold til den for 7 definerede præstation, hvilket er til forskel fra 13-skalaen, hvor man startede nedefra og talte op og 7-trinsskalaen, hvor man starter i toppen og trækker fra.

Dertil kommer de numeriske værdier, der er tilknyttet de forskellige karakterer (hvor man andre steder bruger bogstaver). Det er et nyttigt værktøj, da man kan snakke om gennemsnit osv. I praksis bruger man bogstavskalaer numerisk, så man f.eks. i USA beregner et grade-point average ved at omsætte A til F til tal. At definere dette ensartet sammen med skalaen er den bedste løsning. Oprindeligt foreslog karakterkommisionen, at dumpekaraktererne skulle være negative (-5 og -2), og de beståede karakterer fra 00 til 10 (altså 2 lavere end den nuværende skala), men der var modstand mod at bruge 0 om en bestået karakter, så den blev rykket. Udover en formentlig ubetydelig psykologisk effekt gør det næppe nogen forskel, hvor man lægger nulpunktet.

Mere vigtig er granulariteten og hoppene i skalaen. Jeg synes ikke, at 7-trinsskalaen er for grov: Det var i 13-skalaen ofte lidt arbitrært, om der blev givet 7 eller 8 osv, så færre trin er efter min mening ikke et problem, særligt når man alligevel lægger en snes tal sammen for at finde et gennemsnit. Faktisk ville jeg ikke have noget imod færre trin: Dumpet, acceptabel, middel og god er efter min mening nok, men syv trin er ikke overdrevet mange. Et andet aspekt er de numeriske skrift mellem karaktererne. I 13-skalaen var skridtene 1 det meste af vejen (fra 5 til 11) og kun i enderne var skridtene større, så dumpekarakterer trækker voldsomt ned og topkarakterer op. I 7-trinsskalaen er der skridt på 2 eller 3 mellem karaktererne med de største skridt på begge sider af 7 og så fra 00 ned til -3. Omkring 7 er argumentet, at 7 er middelkarakteren, og det skal kunne ses, om man er over eller under middel, mens forskellen mellem f.eks. 10 og 12 er mindre afgørende -- begge dele viser god beherskelse af stoffet. Faldet fra 00 til -3 begrundes som i 13-skalaen med straf, men her kun for den allerdårligste præstation. Efter min mening burde det betyde, at -3 bruges oftere end nu, og 00 kun for præstationer, der er tæt ved at kunne bestå.

Et andet aspekt er granulariteten af karaktergennemsnit. Snittet bruges til adgangsbegrænsning på de videregående uddannelser, og da man runder til nærmeste 0,1 kan netop 0,1 i snit afgøre, om man kommer ind eller ej. Selv om karakteren er en god indikator for gennemførsel på højere uddannelser, skal der væsentligt større karakterforskel til, før at man kan måle en effekt. Så granulariteten har primært til formål at ramme et forholdsvist præcist optag, selv om man ikke kan adskille med mere end 0,1. Idet gennemsnittet er et vægtet snit af over tyve forskellige karakterer, er der reelt ikke behov for særlig stor granularitet i de enkelte karakterer for at få den ønskede granularitet i gennemsnittet. Men man kunne overveje at skalere de enkelte karakterer, så der ikke er behov for decimaler i gennemsnittet.

Jeg er ikke tilhænger af karaktermultiplikatorer for ekstra fag eller hurtig start på videre uddannelse. Multiplikatorer af den art betyder, at karaktersnittet ikke længere er et præcist udtryk for standpunkt, men af andre faktorer. Jeg så til gengæld gerne, at optagelseskravene i stedet for et enkelt snit bliver et snit af alle fag plus snittet af 2-3 udvalgte fag, som er særligt relevante for uddannelsen (og som derfor kræves på A niveau ved optag).

Kort sagt, så ser jeg ikke det store behov for en ny skala, selv om man godt kunne finde bedre alternativer. Det er dyrt at skifte skala, så der skal vægtige årsager til at skifte. Men man bør slå ned på karakterinflation, og man burde ændre optagelseskrav, så der lægges særlig vægt på de fag, der er relevante for den valgte uddannelse.

  • 1
  • 0