Leder: Lad os være ærlige – vi laver hjulspind på klimaregningen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os være ærlige – vi laver hjulspind på klimaregningen

DSB offentliggjorde i denne uge endnu en skrækkelig nyhed for de danske togpendlere: I mindst otte år endnu vil de blive stuvet ind i IC4-tog, der bryder sammen ti gange så ofte som IC3. Og DSB opgiver at gøre skandaletogene mere komfortable, fordi de skal skrottes, når der kommer elmaster langs skinnerne.

IC4-mareridtet er vanskeligt at slippe ud af for DSB efter 16 års fatale beslutninger, fordi det på kort sigt er svært at skaffe alternativer på diesel. Men pendlerne har flere grunde til at føle sig frustrerede: Rettidigheden er styrtdykket, og særligt i hovedstadsområdet står en del langdistancependlere over for store prisstigninger med en ny takststruktur.

Resultatet er til at få øje på for alle, der bevæger sig ud i myldretidstrafikken: Køerne vokser på motorvejene, særligt rundt om København. Ringmotorvejen har nu længere rejsetid, end mens der var vejarbejde og to spor i hver retning. Kapaciteten på det tredje spor er på rekordtid opbrugt af de over 200.000 nye biler, danskerne hvert år køber. Togtrafikken stagnerer, mens biltrafikken tordner i vejret.

Appetitten på egne hjul under sædet vokser, i takt med at bilerne bliver billigere. Det begyndte i 2007 med gode intentioner om at få os til at købe brændstoføkonomisk ved nedslag i registreringsafgiften. Men nedslaget blev ikke fulgt af krav om stadigt mere miljøvenlige biler og gives nu til langt de fleste nye biler. Samtidig puster regering og støttepartier til det rødglødende bilmarked ved for andet år i træk generelt at nedsætte registreringsafgiften.

Konsekvensen er et endnu større behov for at udbygge motorvejene, så det lover regeringen at gøre, så snart den finder penge til infrastrukturinvesteringer igen. Jern­banen har med metrocityring, let­baner, signalprogram, ny forbindelse mellem København og Ringsted samt elektrificering fået sit. Nu er det bilisternes tur, lyder politikken.

Men den er kortsigtet. For det første viser forskningen, at ny vejkapacitet i storbyer hurtigt spises op af endnu flere biler, så køen i myldretiden er mere eller mindre konstant. Med andre ord får vi mere asfalt og drivhusgas, men vi kommer efter få år alligevel ikke hurtigere på arbejde.

Selv om bilernes forbrug er lavere nu end tidligere, kører vi så meget mere, at det opvejer besparelsen for klimaet. De biler, vi køber i dag, kører vel at mærke på vejene de næste 15 år. Samtidig er salget af elbiler gået i stå. Ingen kan derfor forudse, hvor længe der går, inden danskerne i stort tal kører ud på motorvejen med grøn strøm på batterierne.

I grundlaget for den nye regering står der, at Danmark skal påtage sig ambitiøse mål for at skære ned på udslippet af drivhusgasser inden for landbrug og transport. EU har krævet, at vi barberer yderligere 19 procent af udslippet frem til 2030. Med transporten går det ikke bare for langsomt – det går den forkerte vej.

Prioriteringen af bilismen er en politisk beslutning, som man kan argumentere for og imod. Men ubærligt er det, at regeringen fejer regningen for klimaet ind under gulvtæppet med uforpligtende ambitioner. Lad os holde den og hinanden op på, at vi blæser på vores grønne image, når vi dropper toget for motorvejen.

Med RUF (Rapid Urban Flexible, www.ruf.dk) kan man tilbyde kollektiv trafik, der kan konkurrere med bilen på rejsetid og komfort.
På længere sigt kan RUF elbiler så benytte skinnerne og dermed skabe bæredygtig mobilitet uden problemer med batterier mm.
Det kræver blot at politikerne beslutter sig for at få kollektiv RUF afprøvet på en testbane i DK. Så vil alle kunne se fornuften i projektet - og de mange arbejdspladser.

  • 4
  • 19

NEJ Palle
RUF er totalt kikset, hvad angår design og funktion.
Nyt design som IKKE kræver special byggede biler er et must.
Lav et koncept hvor mikro biler kan bruges, de er meget firkantede og vil måske kunne pakkes tæt, via en form for front adapter.

  • 4
  • 3

De jernbanerede arealer kan gøre mere nytte som veje.
Problemet er ,at de er så giftige, at asfaltering skal gøres af robotter, der ikke er udviklet endnu.

  • 2
  • 19

Hvem skal stå for fremtidens offentlige transport ?
Kan billige selvkørende biler i privat regi udføre opgaven ?
Vil det blive så billigt og populært at motorveje og byer + indfalds veje sander endnu mere til ?

Vil et offentligt selvkørende ruf/skinne bil/bus kunne gøre det mere elegant ?
man kan være ligeglad med hvordan bilen ser ud. Lidt større busser kan samle 5-10 trafikanter sammen, som går lidt på kompromis med rejsetiden og behov for at køre alene, til gengæld er prisen billigere, til gengæld er udsigten 5 meter oppe pænere.
brug for markant mindre batteri kapacitet i disse køretøjer= meget hurtigere konvertering til lav partikel udlednings transport.
Gratis mere kapacitet på motor vejene til dem der vælger personlig bil transport.
havde vi vidst dette for 5 år siden havde skinne systemet måske stået klar nu, og jernbane systemet kunne koncentrere sig om at transportere gods. Om 5 år vil podsne/mini busserne kunne opgraderes med selvkørende teknologi og løse første/sidste kilometer problemet.

Glædelig jul

  • 0
  • 3

Hvor revolutionerende en teknologi den elektriske cykel ville blive, havde vi nu de super komfortable cykelstier der dækkede alle støre indfalds veje til vores storbyer.
Det ville løse 10-15 kilometer problemet for mange i f.eks Storkøbenhavn. Effekten ville brede sig ud til S-tog/bus/privat bil som ville opleve støre kapacitet/komfort.

Hvor mange milliarder er det lige vi ville havde sparet på ikke at have haft brug for at udvide kapaciteten ?
Det ved vi heldigvis ikke :-)

God Jul.

  • 9
  • 0

Hvor revolutionerende en teknologi den elektriske cykel ville blive, havde vi nu de super komfortable cykelstier der dækkede alle støre indfalds veje til vores storbyer.

Det ville ikke have været befordrende for udviklingen i BNP'et, det nærmeste, som man synes at være kommet et objektivt almengyldigt mål for udviklingen.
En løsning af transportproblemerne med et minimum af virkelige ressourcer og mindre omsætning fører til mindre omsætning, mindre økonomisk vækst. At sigte efter det, er kættersk virksomhed.

Derfor har man fra centralt plan forbudt de mest enkle og funktionelle elcykler.

Jeg vælger med fuldt overlæg at stille mig på den forkerte side af den forkerte lov, lovløst insisterende på en højere rationalitet end den gældende kun økonomiske en af slagsen.

  • 11
  • 5

Det er ellers lidt af en bredside imod biler Magnus Bredsdorff her leverer. Han vælger ganske at se bort fra, at velfærdssamfundet med fri bosætningsret og decentralt erhvervsliv kun kan fungere med individuel trafik, og han maler et miljøspøgelse op der er helt ude af trit med udviklingen. Individuel biltrafik er kommet for at blive, men forbrændingsmotoren på fossilt brændstof er er det ikke. Elbiler i nærtrafik øges stadig, og på sigt bliver det vel brintteknologien i en eller anden form der vil tage over. Kollektiv trafik er en meget dyr men nødvendig social foranstaltning til de der ikke kan køre selv p.g.a. ungdom eller alderdom eller mangel på økonomi. Biltrafik derimod beskattes hårdt hvilket kun er muligt på grund af dens effektivitet og billighed. Der er jo en grund til at kollektiv trafik ikke beskattes på samme måde.

  • 5
  • 11

Elcykler der giver fremdrift uden tryk på pedalerne, og over 25km/t er forbudte, så hvem gider at ha en elcykel hvor man selv skal pedalere før motoren er i gang, og ikke engang kan køre hurtigere end man normalt kører på cykel uden el motor.
så kan man lige så godt spare de 10.000k den koster og bruge sin normale cykel.

  • 0
  • 8

Derfor har man fra centralt plan forbudt de mest enkle og funktionelle elcykler.

Jeg vælger med fuldt overlæg at stille mig på den forkerte side af den forkerte lov, lovløst insisterende på en højere rationalitet end den gældende kun økonomiske en af slagsen.

Nej, du vælger med fuldt overlæg at stille dig på fedterøvssiden, dét er nemlig sandheden.

At man fra centralt plan har forbudt visse cykler er en lodret løgn.

Men man har sagt, at hvis de har en vis effekt og kan køre over 25 km/h med elektrisk trækkraft. så er det ikke en cykel længere, men en 45-knallert.
Som kræver forsikring (og kørekort, hvilket de fleste cyklister kunne trænge til).
Og det kan jeg som fodgænger godt forstå, for hvem har lyst til at blive kørt til lirekassemand af en uforsikret, middelløs "miljøforkæmper".

Betal dine forsikringer, så kan du køre hvad du vil. Punktum.

Bent.

  • 12
  • 1

Elcykler der giver fremdrift uden tryk på pedalerne, og over 25km/t er forbudte, så hvem gider at ha en elcykel hvor man selv skal pedalere før motoren er i gang, og ikke engang kan køre hurtigere end man normalt kører på cykel uden el motor.
så kan man lige så godt spare de 10.000k den koster og bruge sin normale cykel.

Det gider jeg på 4 år og resten af mit liv. For 4 år siden så jeg ikke andre el-cykler nu er hver 10´nde solgte cykel en el-cykel, så interessen er eksplosivt stigende. Det har selvfølgeligt givet mig mulighed for at observere hvordan/hvor meget/hvor langt og hvor hurtigt den "normale" Dansker køre på sin "normale" cykel.
Og konklusionen er at jeg køre 99.999% mere / længere / hurtigere / sjovere / komfortabelt end nogen som helst cyklist på sin "normale" cykel i Danmark.
Kigger jeg ud på bil køre banen ser jeg rigtigt mange "normale" mennesker i biler, køre den samme tur (eller kortere) som jeg køre. Hvorfor bruger de mon ikke deres "normale" cykel, de fleste ejer vel en "normal" cykel.

Fordi en normal cykel har alt for mange begrænsninger i forhold til en El-cykel. Jeg har kørt normal cykel i 45 år så jeg kender alt til det. Alt for mange begrænsninger.

Og Ja el-cykler virker bedst som et hybrid transport køretøj (menneske / el), alt andet ville da være dumt. Tænk en gang hvis en bil nogen sinde ville blev opfundet, som var lige så teknologisk smart.

  • 8
  • 1

Trods al jublen efter Paris, så er det værd at bemærke, at selv hvis alle de lovede tiltag gennemføres, så vil temperaturen i 2100 kun være 0,1 til 0,2C mindre end ellers, ifølge diverse klimamodeller.
Hvor meget vil det forbedre klimaet?

  • 3
  • 11

Hvor meget vil det forbedre klimaet?

Det vil i hvert fald forbedre humøret

Iøvrigt tager du fejl / er fuld af løgn. Som sædvanlig.

Vi taler om klimaændringer som en funktion af vores adfærd. Hvis ikke ændringer i vores adfærd påvirker klimaet - hvad gør så? Klimaændringerne er et problem vi kan gøre noget ved i modsætning til ændringer som skyldes naturlige variationer. Det skal vi være glade for, vi er ikke fortabt men kan påvirke vores egen situation.

Det ville være en hjælp for sikring af artens overlevelse at slippe for folk som dig men det ville jo være ulovligt. Og det er måske meget rimeligt. Du skal selvfølgelig være med i det samlede billede. Så får det bære eller briste.

  • 9
  • 5

Betal dine forsikringer, så kan du køre hvad du vil. Punktum.

Den el-cykel, hvor motoren i sig selv fx er på 1200 watt og hvor hjælpen her fra styres effektivt, teknisk simpelt og driftsikkert med et gashåndtag, kan ikke registreres som 45 knallert. Den er lovløs!

Hvis den kunne registreres, evt. via opfyldelsen af en række ekstra fordyrende lovdikterede og ekstremt funktionshæmmende tekniske tilføjelser, så ville den også være bortvist fra cykelstien, henvist til bilernes kørebane.

Som en hund i et spil kegler kunne den her få lov til at gå til grunde blandt fossilbårne hårde trafikanter. Disses forsikringer om at bære konsekvenserne af egen adfærd er for intet at regne i forhold til; ødelagt klima, forpestet bymiljø, belastninger af sundhedssektoren på grund af mangel på motion, trafikskader, osv.

Forsikrings-branchen, fossilindustrien, Rasmussen d.III's regime, mangfoldigheden af hårde trafikanter sætter loven, som hedder no future.

Jeg går ind for fremtiden! Det er min lov.

  • 5
  • 3

Det giver simpelthen ingen meningen at sende den ud på bil køre banen.
25 km/t el-cyklen er teknologisk klar til at køre stærkere. Min nye el-cykel har samme stel som en 45 km/t speed pedelec og det kan mærkes den er meget stivere og stærkere end min forrige gummi cykel.
Der skal bare bruges bedre cykelstier med 2 baner så de langsommere cyklister ved hvilken bane de skal blive i, så er 30-35 km/t med motor assistance ikke noget problem. Det kræver selvfølgelig at cykelstien er i en god kvalitet! ikke som i dag hvor cyklister er forhindret i at holde deres bane fordi de skal undgå ubehageligheder i asfalten.
Oven stående gælder kun for cykelstier ind/ud af by kernen 10-15 kilometer. Inde i byen er der ikke grund til at køre stærkere end 25 km/t

Jeg har googlet mig frem til hvordan jeg kommer lidt dybere ind i min motor controler så jeg kan sætte cut off speed højere end 25 km/t. Det skal jeg lege lidt med så jeg kan finde ud af hvad det vil betyde for effektiviteten af dette revolutionerende køretøj jeg er kommet i besiddelse af.

Jeg sætter også mine penge på fremtiden.

  • 3
  • 2

Den el-cykel, hvor motoren i sig selv fx er på 1200 watt og hvor hjælpen her fra styres effektivt, teknisk simpelt og driftsikkert med et gashåndtag, kan ikke registreres som 45 knallert. Den er lovløs!

Hvis den kunne registreres, evt. via opfyldelsen af en række ekstra fordyrende lovdikterede og ekstremt funktionshæmmende tekniske tilføjelser, så ville den også være bortvist fra cykelstien, henvist til bilernes kørebane.

Ja, alt det der med ordentlige bremser, stabilt stel, typegodkendelser mm. er noget bras, det kan vi sagtens blive enige om.

Jeg synes vi skal følge din argumentation til ende: hverken biler, lastbiler, busser, motorcykler eller andre motoriserede køretøjert skal opfylde nogen krav overhovedet!

Det er "frihedskamp" helt i din ånd mod de "åndsformørkede autoriteter".

Vi går alle ind for fremtiden! Det er vores lov!

/sarkasme

PS: I øvrigt er jeg ved at ombygge en Kettcar trædegokart. Jeg har fjernet pedalerne og monteret en 28 kW elektromotor på baghjulene. Det tværgående rør der fungerer som bremse ved at trykke mod de bagerste dæk har jeg bibeholdt, det må række. Målet er at trække fra en Tesla.

Det er fremtiden!

/sarkasme II

  • 1
  • 1

Få den typegodkendt og forsikret og kør løs

på bilernes kørebane, og bliv til remulade, imens fossilæderne med lov i hånd smadrer løs på klimaet!

Easy going.

OK, jeg tror jeg har forstået dig nu:

Du ønsker dig at køre på en hurtig el-cykel (uden forsikring og typegodkendelse).
Men du har ikke lyst til at køre blandt de andre hurtige trafikanter.
Så din hurtige el-cykel skal køre blandt almindelige cyklister og fodgængere, fordi det er rarere for dig, skønt vi absolut ikke har noget ønske om, at du kommer tordnende gennem os blødere trafikanter.

Det pæneste ord jeg kan finde for den tankegang er "selvcentreret".

Bent.

  • 10
  • 1

Vi skal blot sørge for at elcykler kan køre hurtigere end de ca. 25km/t.
Hvad går alt det andet så ud på?

Det går ud på at lave hjulspind.
Når nu ALLE ved at el-cyklen er den overlegne teknologi til at flytte et enkelt menneske+lidt gods mest effektivt i en storby og dennes 10-15 kilometers omkreds.

Det er ting som energiforbrug / trængsels fortrængning / partikel / NOx / smog / personlig økonomi / samfunds økonomi / sundhed / køreglæde / frustration.. (grænsende til idioti) / støj / forbedring af by miljø / o.s.v.
Det er ikke promiler der ændres på, det er ekstreme procenter og koster en bøjet 5 øre.
Det er ikke fremtid det er nu. Derfor skal alle pengene kastes ind på at få lavet de superkomfortable 2 sporede cykel stier ind/ud af storbyen.

Så ja hjulspind er det man laver.

  • 5
  • 0

Fint med elcykler, men hverken transport af gamle bedstefar eller fra byggemarkedet klares på den måde. Bilen er kommet for at blive, og den er faktisk også mere behagelig, specielt i regnvejr. Så stop nu det maskinstormeri og lær at elske bilen som forudsætningen for det decentrale velfærdssamfund. Der er jo en grund til at der ikke findes velfærdssamfund noget sted uden biler som det primære transportmiddel, som privat, som kollektiv og til gods.

  • 1
  • 1

Fint med elcykler, men hverken transport af gamle bedstefar eller fra byggemarkedet klares på den måde. Bilen er kommet for at blive, og den er faktisk også mere behagelig, specielt i regnvejr. Så stop nu det maskinstormeri og lær at elske bilen som forudsætningen for det decentrale velfærdssamfund. Der er jo en grund til at der ikke findes velfærdssamfund noget sted uden biler som det primære transportmiddel, som privat, som kollektiv og til gods.

Nu var det sådan set bedstefar og bedste mor der startede el-cykel revolutionen!. de sidste par år er den spredt ud til yngre og yngre generationer. Men ja på et tidspunkt bliver man oldefar også skal man opgradere til denne her. Det tror jeg oldefar vil syntes er lige så sjovt som viagra.
https://www.youtube.com/watch?v=pnmTNfPhKF4
Der er også plads til en 10 liter maling dunk og nogle maller ruller. Skal du transportere mere er transport cykler faktisk allerede opfundet, i Holland lejer Ikea disse til at transportere sine indkøbte møbler hjem. Cykel trailer er også opfundet...Wauuw.

Regnvejrs og kulde problemet er også blevet løst! i modsætning til den forældede træde cykel du kender så er det nu muligt at klæde sig uden at overhovedet fryse/svede og beskytte sig mod regnvejr uden at koge over inden fra.

Hvad nu hvis det var dig der var maskinstormeren i din forældede dampmaskine ? . Typiske bil storbyer befinder sig på et transport mæssigt u-lands stadie. København og andre byer i f.eks Holland er ved at forberede sig på fremtiden.

Har du overhovedet nogen erfaring med denne revolutionerende teknologi. ?
Og hvad er dit bud på at løse følgende problemer...jeg har med vilje undladt at nævne det unævnelige da det bare mudre debatten.

energiforbrug / trængsels fortrængning / partikel / NOx / smog / personlig økonomi / samfunds økonomi / sundhed / køreglæde / frustration.. (grænsende til idioti) / støj / forbedring af by miljø / o.s.v.

PS: jeg ELSKER min type 44 (det er en bil).

  • 0
  • 0

Der er en grund til at Staten kan brandbeskatte biler til gavn for velfærdssamfundets fælleskasse, medens alle nyere og ældre såkaldt grønt-hypede transportformer så som toge på jernskinner, elbiler, letbaner osv. alle skal have tilskud eller på anden måde skal favoriseres for at have gang på jorden.

Det er fordi den traditionelle bil stadig er det mest optimale i enhver henseende, til alt hvad der ikke kan klares på cykel.

Pengene lyver ikke, og rent faktisk er f.eks. en elcykel jo også fantastisk dyr i forhold til en lille bil, renset for afgifter. Måske er det batteriteknologien der gør det, og batterierne repræsenterer jo også en væsentlig miljøbelastning.

Nu glæder vi os så til Brintbilteknologien, også bilen kan jo blive bedre.

  • 0
  • 5

Det regne stykke kan jeg det svære ikke deltage i, det er alt for kompliceret og jeg har ikke alle data.
Andre påstår f.eks at en cyklist er mindre udgift for samfundet end en billist.
Det du udlægger som en udgift (offentligt transport) er desværre en udgift der skal tages fra den del billister bidrager med, med mindre du vil proppe alle veje fuldstændigt til med mennesker der nu skal transporteres i bil.
Det samme med cyklister i København, de kunne så let som ingenting lukke hele københavn den dag i morgen hvis de valgte at transportere sig i den teknologisk forældet bil. Så det hele hænger sammen ingen kan undvære hinanden, nogen fydler bare mere end andre.

Personlig økonomi har jeg mere forstand på. Dyr el-cykel og lille bil siger du!
Jeg købte min godt nok store bil for 20.000kr for 10 år siden, og hældt for måske 20-30.000 kr i den til reperationer og vedligehold. Det kunne kun gøres fordi jeg selv har repareret den. Så den har været billig men lad os se bort fra indkøbsprisen.
Jeg betaler høj vægt afgift fordi den kun køre mellem 9,5-11,5 km/l + forsikring og vejhjælp ca 9000 pr år.
Lad os også glemme det, det er stadigvæk horibelt billigt i forhold til at skulle betale af på lån til en ny micro bil.
HELT renset koster den mig 1 kr pr kilometer. Da jeg pendlede 24 km hver vej, tog det mig under et halvt år at køre udgiften til Harald nyborg el-cyklen hjem blot i sparet benzin. Der fra tjente jeg 48 kr hver gang jeg valgte el-cyklen. Der var 17km på cykel så jeg brugte mere tid i forhold til bilen. I sin yderste konsekvens kunne jeg have kørt hjem en halv time tidligere fra arbejde og resultatet ville være nul.

Min nye el-cykel koster 8000+2000kr til at forbedre den så den er bedre end en el.cykel der koster 20-30.000. Den nye cykel er meget mere indspirende at køre på og i løbet af første uge står der allerede 200km på trip tælleren. Jeg har KUN 10 kilometer til arbejde. Hver gang den trip tæller drejer rundt spare jeg en krone. Køre jeg på cykel hver eneste dag til og fra arbejde er den tjent hjem i løbet af 2 år ca bare på de rå benzin penge sparet. Derfra er det bare penge lige i lommen.

Når selvkørende dele biler rulles ud kan jeg sælge bilen, og købe en trillebør til at køre alle de sparede penge til faste udgifter væk med.
Var jeg afhængig af offentligt transport ville investeringen være tjent hjem i løbet af et år, og derfra er det bare penge lige ned i lommen.

Jeg må skuffe dig el-cyklen er økonomisk bilen totalt over legen.
* for mit behov som er at transportere en person rundt i København og dennes omkreds = 10-15 km i radius.

  • 3
  • 0

I Madrid forbydes biler med lige numre adgang til centrum af byen fra i morgen, på grund af for mange farlige kvælstofforbindelser i udstødningen: http://politica.elpais.com/politica/2016/1...

Konsekvenserne af bilismens uheldige bivirkninger er ikke i alle henseender så direkte, som her.

Den lidt mere forpligtende og fyldestgørende opgørelse over bilismens mangfoldighed af dysfunktioner kunne nok føre til lidt mere tråd i cyklerne, plus legitim hjælp fra den rene el.

Men ind til videre, så er loven skrevet af fossilerne.

  • 1
  • 0

Sådan var det i Bogotá for 15 år siden. De havde også bilfri søndag i dele af byen.
Paris og Beijing måtte fornyeligt gøre det samme og flere byer vil følge efter. Sikke et held vi har investeret i vinder teknologien.

  • 1
  • 0

At sammenligne Madrid, Bogotá, Paris og Beijing der er kæmpebyer og nogle med vejrmæssigt problematiske beliggenheder, med lille tyndtbefolkede København med beliggenhed i det nordlige vestenvindsbælte er lige lovligt flot. Så enhver bilkørselsbegrænsning i København er blot og bart et idelogisk korstog imod biler som nogle af en eller anden emotionel grund ikke kan lide.

Luften i København har ikke været renere i 200 år end nu - måske bortset fra på H C Andersens Boulevard i myldretiden - og der skyldes det udelukkende Borgerrepræsentationens besynderlige modstand imod at skabe en nordlig ringvej til Amager. Man kunne have Borgerrepræsentationen mistænkt for med vilje at holde Amager og H C Andersens Boulevard som gidsler for i det mindste at have et målested hvor der kan måles problematiske luftforhold engang imellem !
Så træk lige vejret lidt inden Fanden selv males op på væggen.

Kære venner: Bilen er kommet for at blive, og efter de fantastiske opfindelser: Selvstarteren og Luftgummihjulet , kan den også anvendes af kvinder og gamle mennesker, og nu fås den også med batterier, og snart på brint, så hvad i alverden er I så bekymrede over ?
Er det bare det sædvanlige blandt cyklister: Janteloven: Bliv som Os, Vær som Os osv ??

  • 5
  • 4

Hej.

BENZIN-, DIESEL- OG ELBILER :

Jeg mener, at de mest miljøvenlige og sikre personbiler af diesel- og benzintypen skal være billigere. Og jeg mener, at elbiler af personbil-typen skal have en afgift på mellem 20.000 - 60.000 kr i MANGE år fremover. Sidstnævnte har jeg i nat skrevet en email om til relevante ministerier, udvalg i Folketinget, alle Folketingets partier m.m.

Jeg mener, at selve kørslen på benzin- og dieselbiler skal være dyrere end tilfældet er idag. Derfor skal benzin og diesel være dyrere. Andre måder er gøre kørslen dyrere på kan også komme på tale.

ELCYKLER :

Da jeg tager mange busser i Odense, står jeg ofte og kigger på kørende på cykelstierne. Jeg ved ikke, hvor hurtigt de hurtigste cykler kører. Men måske er det en god ide at begrænse elcyklers fart til højst 30 km / timen. Det vil sige, at motoren står af ved 30 km i timen.

SVEND - DOKUMENTATION :

Svend, du skriver ordret : " Trods al jublen efter Paris, så er det værd at bemærke, at selv hvis alle de lovede tiltag gennemføres, så vil temperaturen i 2100 kun være 0,1 til 0,2C mindre end ellers, ifølge diverse klimamodeller ".

Kan du uddybe og dokumentere dette ? Har du nogle relevante links ? Har du det fra Bjørn Lomborg ?

I ønskes alle et godt nytår.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( Og Projekt Smørhul )

  • 2
  • 0

Enhver forudsigelse om hvad man vil måle som "verdens temperatur" om 83 år er jo den rene spådom i kaffegrums. Ingen aner præcis hvad der sker lige nu, og endnu flere véd endnu mindre om hvordan verdens "gennemsnit" (om sådant overhovedet kan udledes) af nogle vil blive målt til om hverken 25, 50 eller 83 år. I 1972 udkom bogen "Grænser for Vækst." Det var OECD der havde samlet al den bedste videnskab om at forudsige verden år 2000, blot 28 år frem. Heri kunne man læse meget alarmerende, f.eks., at år 2000 ville olien være opbrugt. Både det og resten af de videnskabelige forudsigelser viste sig som spådomskunst.

Lær dog lidt af historien, selv om den aldrig gentager sig. ICPP er ligesom OECD´s forsøg, et politisk forum med en politisk dagsorden, iklædt videnskabelige gevanter for at sikre pengestrømmen.

Ja, temperaturen stiger, mere nogle steder end andre og åbenbart ikke her i DK, her er sommeren stadig for kort og for kold. Meget tyder på, at det er ophøret af den sidste Lille Istid og jordens passage igennem mælkevejens spiralarm der pt. er hovedårsagen, og om 83 år der det forbi - så bliver her koldt igen. Og hverken Istiderne eller jordens passagen igennem mælkevejens spiralarme er jo menneskeskabt, så ro på. Vores indtryk på atmosfæren er formentligt kun en meget lille del, og den vil ophøre af sig selv i den takt vi finder på bedre energiformer til velfærdssamfundets opretholdelse end afbrænding af fossilt brændsel.

Som Bjørn Lomborg så fint har udtrykt det: Stenalderen holdt ikke op på grund af mangel på sten, men fordi mennesker fandt på noget bedre. Og sådan vil det også gå med kul- og oliealderen.

  • 1
  • 10

Der er jo en grund til at der ikke findes velfærdssamfund noget sted uden biler som det primære transportmiddel, som privat, som kollektiv og til gods.


Øh, nej.

Udenfor de store byer er det selvfølgelig tilfældet, og det vil det blive ved med at være. En lang række af verdens storbyer har dog ekstremt begrænset privatbilisme. I Tokyo stod den i 2011 f.eks. kun for 12%: https://www.lta.gov.sg/ltaacademy/doc/J11N...

Faktisk ser det ud til, at jo større en by bliver, jo mindre privatbilisme. Jeg kan ikke helt se hvad velfærdssamfundet har med det at gøre. Om bedstefar bliver kørt i bil, taxi, tog eller ældrebus ændrer vel ikke på om et samfund er et velfærdssamfund eller ej?

  • 5
  • 0