Leder: Lad os omfavne solcellerne kærligt, men klogt

Solceller er i resten af verden en af de seneste års mest markante, grønne succeshistorier. Priserne på panelerne bare rasler ned, og analytikerne står i kø for at forudsige fortsatte prisfald, der vil gøre konvertering af fotonernes energi til den billigste produktion af elektricitet overhovedet.

Herhjemme er solceller derimod en lidelseshistorie, præget af gold rush, politiske næser og en smadret og frustreret branche. Det skyldes ikke, at vi har svært ved at bruge solstrømmen. Den udgør ofte et perfekt match til vores vindmøller.

Men solcellerne har fået en stedmoderlig behandling i Danmark. Først fik de en nettomåler-ordning, hvor ejernes målere fik lov til at løbe baglæns. Det betød, at de slap for alle afgifter og tariffer, som udgør langt hovedparten af elregningerne, og solceller bredte sig på landets hustage.

Det blev hurtigt for dyrt for statskassen, som blev smækket i med lappe-lovgivning – dog ikke uden huller. Derfor lykkedes det for investorer at få en forretning ud af solcelleparker af hidtil uset størrelse herhjemme på en mark ved Kalundborg og en nedlagt jysk flyveplads.

Selv en lukket statskasse kan imidlertid ikke holde solcellerne ude af landet, for de rammer på flere måder ned i den danske folkesjæl. Ud over at producere grøn strøm gør de os selvforsynende med energi. Og hvis tørretumbleren kører, mens solcellerne producerer strøm midt på dagen, så sparer vi afgifterne – det kan vi li’.

Batterier vil nu gøre det endnu mere attraktivt at lagre strøm fra solceller hjemme på matriklen. Derfor vil der også komme langt flere solceller op, end politikerne troede muligt – hvert fjerde parcelhus vil køre på solceller og batterianlæg i 2040, forudser Energinet.dk på Ingeniørens forside i dag.

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

Hullet i statskassen vil med den udvikling blive så stort, at noget skal gøres. Også fordi elnettet ikke udnyttes mest miljøvenligt med en million selvforsynende villaer. Tværtimod er der brug for at sende strømmen ud på nettet og videre til virksomhederne om dagen, så vi kan slukke endnu flere kraftværker. Tørretumbleren må køre om natten, når der er få kunder til den grønne strøm.

Grænsebomme for solceller er dog ikke løsningen. Danmark bør omfavne teknologien, selv om solceller aldrig bliver samme industrieventyr som vindmøllerne. Produktionen af solpanelerne vil også i fremtiden ske i Kina og andre lavindkomstlande.Herhjemme kan vi sørge for at holde gang i et velfungerende marked, som tager højde for stadigt faldende priser, og som udvikler danske kompetencer til at montere og integrere solceller.

Et større projekt, vi har foran os, er imidlertid at indrette vores afgifter på den nye virkelighed, så vores elforsyning bliver ved med at være et sammenhængende system og ikke en halv million små øer. Det kræver både økonomiske omlægninger, og at politikerne og elbranchen fortæller en god historie om, hvad verdens højeste afgifter bruges til. Ellers bliver solceller og batterier en alt for oplagt mulighed for at slippe for at betale dem.

Kommentarer (27)

Jeg går 100% ind for et vedvarende energisystem og er fuldt ud enig i at vi skal have solceller i den danske energiforsyning.

Jeg er ligeledes enig i at vi ikke skal have en halv milion små solcelleøer og vi skal slet ikke have dem placeret på vores tage uden en arkitektonisk indgangsvinkel.

Vi havde engang en lokalplanlægning der sikrede, at vores bygninger havde et nogenlunde ensartet udtryk. Ikke ens arkitektur, men alligevel en styring der gør at vores byer er flotte at se på. Lad os i den kommende og kærlige omfagning af solcellerne også sikre at de bruges smukt i bybilledet. Derfor skal en samlet plan også sætte arkitektoniske krav.

  • 2
  • 3

Nu er disse jo lavet således, at når batteriet er ladet op så sendes overskydende strøm ud på nettet.

Altså er problematikken omkring små isolerede øer jo ikke tilstede.

Tvært om, disse batterilagre vil reducere de spidsbelastninger private genererer i nettet.

  • 3
  • 3

Problemet er at hver gang Staten indfører en ny afgift for at ændre forbrugernes forbrug bliver de afhængige af indtægterne. Nå så man ændrer forbrug som var det tilsigtede ved afgifterne piber de over at man kommer til at mangle det provenu som afgifterne indbringer.
Det vil ikke undre mig over om vi snart skal betale skat af den sparede el som sparepærer og A++ mærkede apparater medfører.
Når vi for isolerede vores huset så varmeforbruget falder skal vi nok også betale en beregnet skat på det sparede forbrug.

  • 7
  • 3

@Michael
Systemet er desværre ikke i dag indrettet så spidsbelastningen fra en husstand med et solcelle/batterianlæg vil være mindre end for een uden. Men det er der vi skal hen hvis vi virkelig mener at det er smart at have batterier fordelt rundt i husstandene.

Som Henrik Lund også argumenterer i den anden artikel, så har vi fundet billigere måder at integrere vores vindmøllestrøm på. Som samfund bør vi fortsætte den vej

  • 0
  • 3

@Lars Larsen
Hvis jeg bruger 3 Kwh i tidsrummet 17-19 og tapper det fra mit batterilager, så er der altså ingen belastning på el nettet. Min spidsbelastning er faktisk fuldstændigt elimineret, de dage jeg kan det.

Hvis jeg dertil afgiftsfrit kunne få lov at oplade mine batterier fra vindmøller når el nettet var lavt belastet, så ville jeg stort set aldrig lave spidsbelastning af nettet.

Hvis nu Henrik lund har fundet en lagrings ide, der ikke forøger slutbruger prisen på 2,25 kroner/Kwh er det jo fint nok, men det har han vist nok ikke ?

Selv hvis han kunne finde på noget der var neutralt i forhold til slutbrugere ville det stadigt være ringere end hvad vi selv kan lave og gemme strøm til, dertil kommer at udviklingen kun viser stigende favør for slutbrugere.

Der findes 2 veje til at bekæmpe den udvikling:
Den ene er direkte FORBUD!
Den anden er omfavnelsen, som kan ske via fleksible afgifts lettelser. (dvs gøre strøm så billig at det er urentabelt for slutbrugere at producere selv)

Som samfund bør vi tilsikre billigst mulig energi til forbrugere, både private som erhverv.
Den må gerne være miljø venlig, men vores grønne energi afgifter står i vejen for dette.
Udelukkende fordi statskassen er dybt afhængig at adfærdsregulerende afgifter.

  • 4
  • 1

@Michael
"Min spidsbelastning er faktisk fuldstændigt elimineret, de dage jeg kan det"
Ja din spidsbelastning er elimineret de dage du kan det. Men det er jo din spidsbelastning over hele året eller mere som betyder noget. Dit distributionsselskab ruller jo ikke bare lidt ekstra kabler ud til dig når din spidsbelastning ikke er elimineret.

"afgiftsfrit kunne få lov at oplade mine batterier fra vindmøller når el nettet var lavt belastet"
Hvis du får det afgiftsfrit så er der andre borgere som skal betale tilfælleskassen hvis du ikke gør. Hvis vi kun snakker nettariffer så har du til gengæld ret. Men så melder spørgsmålet sig: Hvad nu hvis alle gør det. Det fungerer fint i en marginal betragtning, men hvis alle gør det, får vi et problem. Hvis vi vil have et elnet er er nogen som skal betale for det.

"Hvis nu Henrik lund har fundet en lagrings ide, der ikke forøger slutbruger prisen på 2,25 kroner/Kwh er det jo fint nok, men det har han vist nok ikke ?"
Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Det koster penge at lagre strøm. Med en nettomålerordning er det bare nogle andre end solcelleejeren som betaler denne omkostning. Batterier kan kun betale sig fordi man unddrager sig for at betale til fælleskassen. Det er ikke fordi batterier er en billig lagringsteknologi. Tvært imod!

"statskassen er dybt afhængig at adfærdsregulerende afgifter"
Jeg mener også at vi skal have så billig miljø/klimavenlig strøm som muligt. Men det der med at gøre det billigere ved afgiftslempelser det er for nemt. Eller det er i hvert fald en helt anden diskussion om man er tilhænger af velfærdsstaten eller ej. Personligt er jeg tilhænger og synes derfor ikke det er særligt interessant hvis løsningen er afgiftslempelse.

  • 5
  • 3

Og hvis tørretumbleren kører, mens solcellerne producerer strøm midt på dagen, så sparer vi afgifterne – det kan vi li’.

Hvis solcellerne producerer, så er det nok fordi det ikke regner - og så kan man passende hænge tøjet til tørre!

Suk.

  • 6
  • 5

@Lars
"Dit distributionsselskab ruller jo ikke bare lidt ekstra kabler ud til dig når din spidsbelastning ikke er elimineret."

Korrekt, dem betalte jeg for som tilslutningsbidrag, dertil kommer at jeg betaler abbonement til service og vedligeholdelse.!

"Hvis du får det afgiftsfrit så er der andre borgere som skal betale tilfælleskassen hvis du ikke gør"
De kan da bare gøre det samme!

"men hvis alle gør det, får vi et problem. Hvis vi vil have et elnet er er nogen som skal betale for det"
Det er jo derfor vi betaler tilslutningsbidrag samt løbende abbonement

"Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Det koster penge at lagre strøm"
Ja, og slutbrugere kan lagre ret billigt, de kan faktisk lagre til under 50% af købspris hvis de købte fra nettet.

"Batterier kan kun betale sig fordi man unddrager sig for at betale til fælleskassen"
ÆVL: Et batteri til lagring af egenproduceret strøm er ikke anderledes end en æblekasse til lagring af egen producerede æbler.

"Det er ikke fordi batterier er en billig lagringsteknologi. Tvært imod!"
Som skrevet ovenfor; Private kan lagre til under 50% af købspris = BILLIGT

"Men det der med at gøre det billigere ved afgiftslempelser det er for nemt. Eller det er i hvert fald en helt anden diskussion om man er tilhænger af velfærdsstaten eller ej. Personligt er jeg tilhænger og synes derfor ikke det er særligt interessant hvis løsningen er afgiftslempelse."
Synergi effekter vil sikre at en ret stor del at besparelsen kommer igen som følge af øget forbrug!

  • 1
  • 4

Hvis solcellerne producerer, så er det nok fordi det ikke regner - og så kan man passende hænge tøjet til tørre!

Selvom det strengt taget er korrekt, så opfatter jeg eksemplet med tørretumbleren som en generel henvisning til husholdningsmaskiner, altså også (op)vaskemaskine og måske en gang brødbagning eller lignende.

Man kunne også have en temperaturføler i dybfryseren, som så for lov at køre ekstra når der er overskudsstrøm, mod så at blive slukket for f.eks. ud på de sene nattetimer.

Endelig kan man bruge den sidste overskudsel til opvarmning af brugsvand, eller egentlig husopvarmning.

Kig hos ebay.de efter "plug & play photovoltaikanlage" så kan du se at der i Tyskland er reel interesse for el-produktion til eget forbrug, prisen ligger på ca. 10kkr / kW.

  • 0
  • 0

@Michael
Jeg mener stadig at du har misforstået at batterier er en billig løsning. Jeg er godt klar over at det er billigt set for privatforbrugerens synspunkt. Men det er jo netop fordi at man undgår afgifter, tariffer osv. Et batteri ville aldrig kunne tjene sig selv hjem på det frie elmarked. Så fra et samfundsperspektiv er der billigere løsning som fx at handle med vores nabolande

  • 3
  • 2

er at vore politikere i deres angst for at påligne skatter, har opfundet et afgiftssystem, der i det lange løb virker kontraproduktivt.
Det var bedre at droppe alle adfærdsregulerende afgifter. Indføre en skat der dækker landets behov, og yde de tilskud man mener der skal ydes til de sektorer der har behovet.

Uanset om man kalder det skatter eller afgifter er resultatet det samme. Som borgere skal vi betale gildet. Vedr. eventuelle uretfærdigheder ved den form for fordeling tror jeg alligevel at den samlede effektivitet + administrative besparelser vil betale sig.

Så kan vi som forbrugere investere i sol og vind efter egne vurderinger mht. holdninger og økonomi.

Mvh.
Jan

  • 4
  • 0

Så rammer du igen problemet med privat og samfundsøkonomi. Hvorfor skal jeg som slut forbruger betale mere for et produkt end nødvendigt med den begrundelse at det samfunds økonomisk er bedst? Det er ikke samfundet der betaler for min strøm men mine egne i forvejen solidt beskattet indkomst. Jeg får som forbruger intet direkte synligt ud af at betale mere for strømmen fordi det er bedst når det regnes sammen for hele samfundet så hvorfor skulle jeg betale mere ?

Det kan aldrig blive min opgave som privat person at tage hensyn til hvad der samfunds økonomisk kan svare sig, til det job har vi valgt 179 personer og det er deres opgave at indrette vores samfund så det fungere bedst muligt set samfunds økonomisk til det har de love og regler, skatter og afgifter, tilskud og mange andre værktøjer og når de så ikke evner at bruge disse værktøjer ordenligt eller ikke tør bruge nogle specifikke ja så er det ikke mit problem som privat person men politikernes problem når jeg indretter mig så min private økonomi er bedst mulig ud fra de værktøjer jeg har til rådighed.

  • 2
  • 2

Grænsebomme for solceller er dog ikke løsningen. Danmark bør omfavne teknologien, selv om solceller aldrig bliver samme industrieventyr som vindmøllerne. Produktionen af solpanelerne vil også i fremtiden ske i Kina og andre lavindkomstlande.Herhjemme kan vi sørge for at holde gang i et velfungerende marked, som tager højde for stadigt faldende priser, og som udvikler danske kompetencer til at montere og integrere solceller.,

Hvis produktion af solpaneler ogsaa i fremtiden vil ske i Kina og andre steder er det ikke fordi de har lave loenninger men fordi de har den knowhow, kapital og vilje vi mangler. Hvis man skal lave industriprodukter i en ordentlig kvalitet skal produktionen automatiseres og maskinen koster det samme om den staar i Herning eller i Dongguan. De ingenioerer, teknikere og laboranter der udvikler produktionen faar sammenlignelige loenninger verden rundt og deres loen er under alle omstaendigheder en forsvindende del af produktionsprisen sammenlignet med produktionsapparatet.

Naar man ser paa den produktion blomsten af CBS endnu ikke har faaet flyttet ud af landet saa er det daaseoel, leverpostej og emballage. Hvorfor skulle solcellepaneler kraeve flere arbejdstimer at lave end en foliebakke?

  • 1
  • 0

Det er fantastisk, at politikerne igen og igen i deres fremme af "grønne" teknologier, ikke tænker på konsekvenserne, hvis det bliver en succes, og ender med at give et væsentligt bidrag.
Det er jo ingen sag med særlige meget fordelagtige ordninger for nye teknologier så længe de er små, men jeg kunne ønske at politikerne allerede på dette tidspunkt overvejede hvordan ordningerne skulle se ud, hvis det blev den succes, der tales om i skåltalerne. Lidt rettidig omhu var på sin plads.

  • 3
  • 2

Re: Batterilagre og el nettet
@Michael
Jeg mener stadig at du har misforstået at batterier er en billig løsning. Jeg er godt klar over at det er billigt set for privatforbrugerens synspunkt. Men det er jo netop fordi at man undgår afgifter, tariffer osv. Et batteri ville aldrig kunne tjene sig selv hjem på det frie elmarked. Så fra et samfundsperspektiv er der billigere løsning som fx at handle med vores nabolande

Under forudsætning af vi havde Plan Økonomi har du ganske ret.
Men vi lever nu engang i et Liberal Økonomisk samfund, hvorfor jeg vil mene jeg har ret!

Forbruger: Prisen er vigtigst
Energiselskaberne: Profit margin er vigtigst
Staten: Afgifterne er vigtigst
Miljø mæssigt: Miljøet er vigtigst
Produktionspris: Ligegyldig, så længe ingen af ovenstående trækker sig ud af ligningen.

Udviklingen har gjort at vi nu er i en situation for forbrugerne begynder at trække sig, og med miljøets velsignelse.

Det er så et problem for både stat og energiselskaber, begge disse må nødvendigvis tilpasse sig fagre nye verden.
Staten kan dog ved lov forbyde udviklingen. (Historien viser at den tilgang ender ret skidt )

Energiselskaberne er reelt sat udenfor døren i det "drama", da produktionspriserne er meget lave og deres margin også er meget lav. De kan ikke leve op til forbrugernes krav om lavere priser.

  • 1
  • 3

til det job har vi valgt 179 personer og det er deres opgave at indrette vores samfund så det fungere bedst muligt set samfunds økonomisk til det har de love og regler, skatter og afgifter, tilskud og mange andre værktøjer

Jesper - og hertil hører ikke mindst at sikre balance i Statens indtægter og udgifter.

I et grænseløst EU kan man ikke bare lægge skatter på arbejdsindtægter - så flytter arbejdet og arbejderne til landet med de laveste skatter.

Så kan man lægge på immobile ejendomme/ formuer - men dette kan man ikke gøre uden at pille i balancen med rig og fattig.

Momsen kan ikke blive højere, som den højeste i EU

Derfor har de skiftende regeringer i de sidste 20-30 år skruet afgiftsskruen på direkte/ inddirekte, da forbrugeren har vanskelig ved at flytte forbruget til udlandet. Grænsehandelskruen justerer man lidt på ind i mellem for at maksimere de indenlandske indtægter.

Udover ovennævnte afgifter, lægges der også en kæmpe energiafgift på strøm, der gør strømpriser blandt EU's laveste til EU's højeste! Hvorfor? Det kan man ikke handle "lige over grænsen"

Når først indtægterne er i kassen, kan man godt give lidt almisser til de billigste grønne løsninger

  • 5
  • 0

Selvfølgelig virker batterier også om vinteren, men da vi i Danmark har meget lidt sol i vintermånederne og da de batterier, der er på tale, kun kan lagre strøm til en dag, er husstandsbatterier kun effektive til at lagre energi i Danmark på solrige dage, hvilket er omkring halvdelen af året. Vi har behov for løsninger, der virker hele året. For Danmark betyder det at vi også skal se på løsninger, der også kan lagre vindmøllestrøm, og som skal være virkelig billige for at kunne konkurrere med lagring i norsk vandkraft.
Derfor er vi mange, der har foreslået varmepumper, som med simple vandvarmelagre kan lagre energi fra vindrige til stille perioder om vinteren til opvarmning. Hvis nogen yderligere vil investere i batterier, skal de have lov til det; men det kunne så være et krav at de også opbevarer vindkraftstrøm, når der ikke er sol, f.eks. fjernstyret efter vindkraftproduktionen.
Vi kan sagtens omstille Danmark til vedvarende energi uden batterier, se f.eks.http://www.ve.dk/vedvarende-energi-ja-tak. Hvis batterierne bliver billige nok, vil det da gøre omstillingen let lettere.

  • 0
  • 0

"Hvorfor? Det kan man ikke handle "lige over grænsen""

Endnu altså

Et tænkt eksempel om grænsehandel:
El-bilens batteri ladning overføres til husets batteri (dog så den lige kan tøffe ned til bordershop)
Mens El-bilens oplades så handler man ved bordershop.

Javist med 30-40Kwh er ikke det meget man kan spare, men når man alligevel er ude for at shoppe billige øl, så topper man da lige strømmen op med det samme.

Ovenstående taktik bruges allerede ved benzin biler: Tom tank ud -> Fuld tank hjem!

  • 0
  • 4

Et tænkt eksempel om grænsehandel:

Michael - til anden gang: Tjek lige tingenes sammenhæng inden du lader påstandene flyde.

Strøm til private koster det samme i Tyskland som i Danmark. Faktisk er priserne i SE's område under de tyske; men jeg ser ingen tyskere tanke elbiler i DK ;-)

Benzin (95) koster 9,31 kr/ ltr i Tyskland. I Kruså kan du få det til under 9,00 kr/ ltr

  • 2
  • 0

Vi havde diskussionen for tre år siden da regeringen umotiveret besluttede at slå solcelle branchen ned.

Vi har brug for at overgå til elektricitet og vi har brug for et askefrit samfund. Det bliver vi nødt til at erkende må betyde at den nuværende beskatning og de nuværende afgifter aktivt modarbejder.

De påståede omkostninger forbundet med solceller hidrører hovedsagelig fra tab af provenu og undergravning af de centrale kraftværkers og elselskabernes forretningsmodel.

Elektricitet er et yndet skatteobjekt og derfor kraftigt overbeskattet i Danmark.

Det var tåbeligt at fjerne muligheden for at bruge nettet som batteri dengang og det er tåbeligt at undergrave privates mulighed for at optimere deres privatøkonomi med husstandsbatterier.

Dem som vælger at investere i husstandsbatterier løber i høj grad en risiko for at fornuften omsider kommer til at herske og elektricitet bliver mindre hårdt beskattet, så vi kan komme af med de økologiske og økonomisk uforsvarlige løsninger som vi bruger til at producere strøm og varme med i dette land.

  • 4
  • 0

@Michael
"Under forudsætning af vi havde Plan Økonomi har du ganske ret.
Men vi lever nu engang i et Liberal Økonomisk samfund, hvorfor jeg vil mene jeg har ret!"

Jeg ved godt hvad planøkonomi er, men jeg kan ikke se hvad det har med sagen at gøre. Jeg taler om den samfundsøkonomiske værdi som er værdien for det samlede samfund uafhængigt af hvilket politisk styre det er under. Rent teknologisk. Jeg kan godt forstå at forbrugere optimerer deres privatøkonomi ved at købe batterier hvis det bedst kan betale sig under de gældende afgiftsstrukturer. Det bebrejder jeg ikke. Jeg siger at hvis afgiftsstrukturerne giver incitament til noget som er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, så er der noget galt med afgiftstrukturerne. Batterier er en dyr løsning samfundsøkonomisk. Det har ikke noget med planøkonomi at gøre. Det har noget med priser på teknologi at gøre.

  • 4
  • 1

@Lars Larsen

Som jeg også skrev i en anden tråd:
Hvis prisen på et produkt når det kommer frem til slutbrugeren er dyrere, end hvad denne selv kan producere det til, inklusive dennes timeløn.

Så er produktet urentabelt.

Produktet 1 Kwh strøm i kontakten, må derfor ikke koster mere end hvad en forbruger selv kan producerer den til!

Med nuværende priser på teknologi:

A:
Solceller.
Her må prisen på 1Kwh fra nettet ikke overstige 80 øre/Kwh hos forbrugeren.

B:
Solceller + batteriløsninger
Her må prisen på 1Kwh fra nettet ikke overstige 180 øre/Kwh hos forbrugeren.

Disse beløb er faldende.!!!!!!!

Hvordan prisen prisen på 1Kwh fra nettet er sammensat er i alle henseender irrelevant.

Vores afgiftssystem er ikke rentabelt for samfundet! - Det er faktisk ret skadeligt :(

Derfor og kun derfor vælger folk det der er mest rentabelt for samfundet!
Lige pt er det: Solceller med batterilagre. (billigste produkt pris hos forbrugeren)

  • 1
  • 3