Leder: Lad os få fart på cyklerne uden at vælte sikkerheden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os få fart på cyklerne uden at vælte sikkerheden

Et mylder af køretøjer med elmotor vælter i disse år frem og gør det hurtigere at komme derudad uden at starte en forbrændingsmotor. Elcykler, kabinescootere, el-løbehjul, airboard, hoverboard og segboards er nogle af navnene på de nye eldrevne transportmidler. Siden 1. januar har mange af disse haft adgang på cykelstierne i en forsøgsordning – dog med en hastighedsgrænse på 20 km i timen.

Den nye hurtige elcykel Speed Pedelecs, der kan køre op til 45 km/t, har i de seneste uger sat sindene i kog i debatspalterne på ing.dk og her i avisen. Et enigt folketing har fået Trafikstyrelsen til at fremlægge et forslag, der vil tillade de motoriserede cykler på cykelstien – også uden kørekort. Hidtil har de været godkendt som store knallerter.

Enhver, som har forsøgt sig på hovedstadens cykelstier i myldretiden, ved, hvor håbløst det forslag er, og man kan ikke længere fortænke forældre i at vælge at transportere ungerne til skole i bil frem for at sende dem ud på byens cykelstier, hvor de snart skal slingre sig vej mellem alverdens elektriske køretøjer. Der skal heller ikke mange uheldige sammenstød til med et vildfarent skateboard eller en Speed Pedelec i topfart, før også voksne vil tænke sig om en ekstra gang, inden cyklen gøres forårsklar. Også for bilister er det en udfordring med de nye køretøjer, når det, der ligner en almindelig cykel, pludselig kommer med dobbelt fart.

De kraftige elcykler er kun begyndelsen på en udvikling, som kan vise sig mindst lige så revolutionerende som elbiler, simpelthen fordi batterierne er mindre, og køretøjerne langt billigere. Læsere med fingeren på pulsen har i vores debat linket til adskillige innovative firmaer, som sælger, hvad der ligner cykler, men i praksis opfører sig som små motorcykler med tophastigheder på op til 80 km/t og rækkevidder, der ikke står meget tilbage for de mindste elbilers. En ny hybridversion er at bygge elektrisk fremdrift ind i en lukket kabinecykel.

Virketrangen er enorm, når det gælder om at udvikle nye transportmidler, som kan hjælpe os fra A til B på en måde, der belaster miljøet mindre, giver motion og frisk luft til trafikanterne og samtidig er pålidelig, hurtig og billig. Den udvikling skal vi glæde os over. Men skal glæden vare ved, kræver det, at politikere og transportmyndigheder forbereder sig mindst lige så godt og grundigt, som de forsøger at gøre på elbiler og selvkørende biler.

Det er ingen simpel opgave at passe de mange nye køretøjer ind i dagens trafik med stadigt mere proppede veje og cykelstier, der i nogle byer er ved at have opbrugt deres kapacitet i morgenmyldre­tiden. Men det er en bunden opgave. Symptomatisk er det, at transportminister Ole Birk Olesen har undsagt målet om højst 120 trafikdræbte, fordi trafikken stiger. Det er ingen undskyldning for at sænke ambitionen om at gøre det sikrere at færdes i trafikken. Og det er heller ingen undskyldning, at der kommer nye og smarte transportformer med indbygget elmotor og batteri. Vi lader jo heller ikke bilerne køre hurtigere på vores veje, bare fordi de kan.

Vi har brug for en kombination af krav til køretøjerne og deres førere, videreudvikling af veje og cykelstier og relevante trafikregler, så vi kan slippe de nye transportformer løs i trafikken, uden at vi sætter liv på spil. Andre lande er i gang. I Holland er der f.eks. forskellige hastighedsgrænser for elcykler, alt efter om de kører på landevej eller cykelstier i byen, ligesom de arbejder med opdelte cykelstier. Lad os komme i gang herhjemme, inden vi ser alvorlige ulykker på stadigt mere proppede cykelstier med stadigt mere avancerede køretøjer.

Illustration: MI Grafik

Fartgrænser på cykelstien ud fra trafiksikkerhed, er vejen frem.

Om man selv er i stand til at træde cyklen op på 45, eller bruger en motor til det, gør jo ingen forskel for de andre trafikanter. Så fartgrænserne skal gælde alle cykler.

Præcis som biler er i stand til at køre mere end 50 km/t, men ikke må gøre det i byen, bør cykler godt være i stand til at køre 45 km/t, men alligevel ikke køre mere end f. eks. 30 km/t indenfor byskiltet.

Uden for storbyerne giver det fin mening at køre 45 km/t på cykel. Det har potentiale til at flytte en hel del daglig transport fra bil til el-cykel.

  • 30
  • 1

Ombygning af vore veje og cykelstier så sikkerheden ved de højere gennemsnitshastigheder er samme som nu hvor gennemsnits hastigheden er lav, koster penge, mange penge,

Hastighedsbegrænsninger er nyttelyse, de vil ikke blive overholdt end sige håndhævet!
Skal de håndhæves koster det jo også penge.

Hvem skal betale for at samfundet tilpasser sig 45 cykler?

Mig, der selv kan finde ud af at træde i pedalerne?
Eller
Dovne Frans der gerne vil have vi får frit slag på 45 Elcykler?

Og der er pæn stor forskel på at bliv kørt med med 45 Km/t af en tung elcykel med overvægtige dovne Frans i sadlen versus en let racer med en let og godt trænet motionist.

  • 5
  • 18

Foreslår du, at vi i stedet for at cykle , nøjes med at gå, fordi det er sikrere?

Som samfund har vi jo brug for effektiv transport. I byerne er cykler et godt transportmiddel, bedre end bilen både for luftforureningen, støjen og trængslen. Og nok også for sikkerheden for dem, der ikke selv sidder i bilerne...

  • 11
  • 2