Leder: Lad os få fart på cyklerne uden at vælte sikkerheden
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os få fart på cyklerne uden at vælte sikkerheden

Et mylder af køretøjer med elmotor vælter i disse år frem og gør det hurtigere at komme derudad uden at starte en forbrændingsmotor. Elcykler, kabinescootere, el-løbehjul, airboard, hoverboard og segboards er nogle af navnene på de nye eldrevne transportmidler. Siden 1. januar har mange af disse haft adgang på cykelstierne i en forsøgsordning – dog med en hastighedsgrænse på 20 km i timen.

Den nye hurtige elcykel Speed Pedelecs, der kan køre op til 45 km/t, har i de seneste uger sat sindene i kog i debatspalterne på ing.dk og her i avisen. Et enigt folketing har fået Trafikstyrelsen til at fremlægge et forslag, der vil tillade de motoriserede cykler på cykelstien – også uden kørekort. Hidtil har de været godkendt som store knallerter.

Enhver, som har forsøgt sig på hovedstadens cykelstier i myldretiden, ved, hvor håbløst det forslag er, og man kan ikke længere fortænke forældre i at vælge at transportere ungerne til skole i bil frem for at sende dem ud på byens cykelstier, hvor de snart skal slingre sig vej mellem alverdens elektriske køretøjer. Der skal heller ikke mange uheldige sammenstød til med et vildfarent skateboard eller en Speed Pedelec i topfart, før også voksne vil tænke sig om en ekstra gang, inden cyklen gøres forårsklar. Også for bilister er det en udfordring med de nye køretøjer, når det, der ligner en almindelig cykel, pludselig kommer med dobbelt fart.

De kraftige elcykler er kun begyndelsen på en udvikling, som kan vise sig mindst lige så revolutionerende som elbiler, simpelthen fordi batterierne er mindre, og køretøjerne langt billigere. Læsere med fingeren på pulsen har i vores debat linket til adskillige innovative firmaer, som sælger, hvad der ligner cykler, men i praksis opfører sig som små motorcykler med tophastigheder på op til 80 km/t og rækkevidder, der ikke står meget tilbage for de mindste elbilers. En ny hybridversion er at bygge elektrisk fremdrift ind i en lukket kabinecykel.

Virketrangen er enorm, når det gælder om at udvikle nye transportmidler, som kan hjælpe os fra A til B på en måde, der belaster miljøet mindre, giver motion og frisk luft til trafikanterne og samtidig er pålidelig, hurtig og billig. Den udvikling skal vi glæde os over. Men skal glæden vare ved, kræver det, at politikere og transportmyndigheder forbereder sig mindst lige så godt og grundigt, som de forsøger at gøre på elbiler og selvkørende biler.

Det er ingen simpel opgave at passe de mange nye køretøjer ind i dagens trafik med stadigt mere proppede veje og cykelstier, der i nogle byer er ved at have opbrugt deres kapacitet i morgenmyldre­tiden. Men det er en bunden opgave. Symptomatisk er det, at transportminister Ole Birk Olesen har undsagt målet om højst 120 trafikdræbte, fordi trafikken stiger. Det er ingen undskyldning for at sænke ambitionen om at gøre det sikrere at færdes i trafikken. Og det er heller ingen undskyldning, at der kommer nye og smarte transportformer med indbygget elmotor og batteri. Vi lader jo heller ikke bilerne køre hurtigere på vores veje, bare fordi de kan.

Vi har brug for en kombination af krav til køretøjerne og deres førere, videreudvikling af veje og cykelstier og relevante trafikregler, så vi kan slippe de nye transportformer løs i trafikken, uden at vi sætter liv på spil. Andre lande er i gang. I Holland er der f.eks. forskellige hastighedsgrænser for elcykler, alt efter om de kører på landevej eller cykelstier i byen, ligesom de arbejder med opdelte cykelstier. Lad os komme i gang herhjemme, inden vi ser alvorlige ulykker på stadigt mere proppede cykelstier med stadigt mere avancerede køretøjer.

Illustration: MI Grafik

Fartgrænser på cykelstien ud fra trafiksikkerhed, er vejen frem.

Om man selv er i stand til at træde cyklen op på 45, eller bruger en motor til det, gør jo ingen forskel for de andre trafikanter. Så fartgrænserne skal gælde alle cykler.

Præcis som biler er i stand til at køre mere end 50 km/t, men ikke må gøre det i byen, bør cykler godt være i stand til at køre 45 km/t, men alligevel ikke køre mere end f. eks. 30 km/t indenfor byskiltet.

Uden for storbyerne giver det fin mening at køre 45 km/t på cykel. Det har potentiale til at flytte en hel del daglig transport fra bil til el-cykel.

  • 30
  • 1

Ombygning af vore veje og cykelstier så sikkerheden ved de højere gennemsnitshastigheder er samme som nu hvor gennemsnits hastigheden er lav, koster penge, mange penge,

Hastighedsbegrænsninger er nyttelyse, de vil ikke blive overholdt end sige håndhævet!
Skal de håndhæves koster det jo også penge.

Hvem skal betale for at samfundet tilpasser sig 45 cykler?

Mig, der selv kan finde ud af at træde i pedalerne?
Eller
Dovne Frans der gerne vil have vi får frit slag på 45 Elcykler?

Og der er pæn stor forskel på at bliv kørt med med 45 Km/t af en tung elcykel med overvægtige dovne Frans i sadlen versus en let racer med en let og godt trænet motionist.

  • 5
  • 18

Foreslår du, at vi i stedet for at cykle , nøjes med at gå, fordi det er sikrere?

Som samfund har vi jo brug for effektiv transport. I byerne er cykler et godt transportmiddel, bedre end bilen både for luftforureningen, støjen og trængslen. Og nok også for sikkerheden for dem, der ikke selv sidder i bilerne...

  • 11
  • 2

Fartgrænser på cykelstien ud fra trafiksikkerhed, er vejen frem.

Fartgrænserne for vejen gælder også for cykelstien, som reglerne er i dag.
Har vejen fartgrænse på 30 km/t fx. som en zone, er der samme grænse for cykelstien.

Både som cyklist og bilist er det indlysende at 45 km/t er alt for farligt i København. Navnlige med hensyn til højresvingsulykker. Der er simpelthen for mange ting i København centrum som begrænser udsynet.

En generel zone i København centrum hvor cyklister og knallerter max må køre 30 km/t er nok en rigtig god idé, og kræver begrænset skiltning.

  • 5
  • 2

"Enhver, som har forsøgt sig på hovedstadens cykelstier i myldretiden" Nu er vi så heldige at love og regler gælder for HELE Danmark selv om en del åbenbart tror at Danmark er defineret som hovedstaden.. Hvis problemet er at 45km/t er for hurtigt for cykelstierne i København så findes der en ganske lavpraktisk regel som også bruges i hovedstaden nemlig hastighedsnedsættelse. Der er intet i vejen for at sætte hastigheden på cykelstierne til max 20km/t hvis det er det der er sikkert. For hvorfor skal et lokalt problem, afgrænset til et ganske lille areal af landet definere lovgivning for flere tusind km3? Der er med garanti nogle flere km cykelsti uden for end i hovedstaden, så løs nu lokale problemer lokalt og lad være med at bruge dem til at begrænse alle andre.

Andet er så cykelisters totale foragt for færdselsloven, andre trafikanter og deres eget liv og helbred det ændre en ny type cykel ikke på.

  • 11
  • 3

Jeg deler så absolut den bekymring, som Magnus Bredsdorff giver udtryk for her, og det gør jeg på baggrund af mine egne erfaringer på min lovløse cykel.

Et lille tankeeksperiment, hvor jeg ser min egen snart 15 årige dreng, på cykel med 350 ekstra watt i hjulene, er meget skræmmende. Han har slet ikke forudsætningerne for at kunne forudsige, hvor og hvordan de farlige situationer opstår, og, rent statistisk, så vil han risikere at få den nødvendige erfaring på en meget uheldig måde.

Der skal kørekort til sådan en ting. Der skal hjelm på hovedet. Dvs., før nogen får lov til at køre på en hurtig elcykel, så skal de bevise at de kan administrere hastigheden i overensstemmelse med forholdene.

Man kunne godt frygte, at det her eksperiment falder så uhyggeligt ud, så det bliver brugt som argument for at skrue udviklingen tilbage til år nul igen, når det er slut.

De muligheder, som ligger i teknologien, er meget store, ekstremt økonomiske og ressourcebesparende. Der er mulighed for at få rigtigt mange biler væk fra vejene, få forbedret folkesundhed, skåne natur og fauna langs trafikårerne, reduceret udslippet af CO2 og meget andet godt.

Minimum krav skal derfor være kørekort og hjelm.

  • 16
  • 3

Hvis man skulle lave en nem fastsættlese af hastigheden for cykler - så kunne man som udgangspunkt sige at cykler maksimalt måtte køre ½-delen af det som bilerne må køre.

Det vil betyde at grænsen i byerne bliver 50-->25 kmt for cykler. Og grænsen på landeveje vil blive 40-45 kmt.

  • 2
  • 4

Foreslår du, at vi i stedet for at cykle , nøjes med at gå, fordi det er sikrere?


Det var vist ikke helt det jeg skrev ;-)

Jeg spurgte hvem der skulle betale, for at vi kan bevare nuværende trafiksikkerhed..!

Hvem skal betale for de af andre foreslåede trafikskilte med hastighedsbegrænsninger?
Hvem skal betale for fart kontrollen?
Hvem skal betale for ombygninger af cykelstierne?

Javist nogle er i stand til at agere fornuftigt i trafikken og også overholde loven.

Men se jer omkring....!
Der er rigtigt mange tosser der er totalt ligeglade med alle andre end sig selv.
Hvorfor skulle vi blindt og naivt vælge at tro disse tosser lige pludseligt vil overholde loven bare fordi de får en 45 cykel?

Hvis folk vil den slags køretøjer, så skal de da bare køre på vejen blandt bilerne:
Dermed vælger de selv at satse deres eget helbred.

Hvor skal de have lov til at gamle med andres helbred?

  • 3
  • 6

Det skal bilfabrikanterne da de har vist sig ude af stand til at løse det trængsel/støj og forureningsproblem de har skabt.
Meget simpelt de betaler aflad og støtter den teknologi der kan løse problemet.

  • 5
  • 5

på cykelstier uden for bykernen.
Det som kan være irriterende for langsomt kørende cyklister er at blive overhalet af et lydløst hurtigt køretøj, det kan udløser som regel et chok i personen.
Hvis der er et inderspor for "langsomt kørende" er det lettere at holde øje med sin del af cykelstien og samtidigt vide at der kan komme en hurtigt kørende i ydersporet.
Hvis den hurtigt kørende giver et lydsignal skal man bare koncentrere sig om at blive i sin side af cykelstien, ikke trække yderligere ind i den "dårligste inderste" del af cykelstien.

Det lydsignal kunne evt være noget andet end en cykelklokke.

Sådan nogen striber kan ikke koste mange basseøre, og når man er ude med male maskinen kan man jo også lig skrive 45km/t på asfalten eller 35 km/t 30..25 etc.

  • 3
  • 5

@René

Bor selv i København, og jeg tror enten du fortrænger det eller kører med skyklapper på.

Jeg vil påstå at mellem 25% og 50% af cyklister kører uden lys på i lygtetændingstiden. De benytter fortovet og fodgængerfelter, og kører mod ensretninger som de har lyst til.

Ja der er også nogen der kører forstærkt og ubetænksomt på motorvejen, men de bliver "jagtet" af politi og forhåbentligt straffet.

En gang imellem er der cykelkampagner, som i uge 9, men ellers gør politiet ikke meget for at stoppe hr. og fru. Danmark, der kører "sort" på cykel i byerne.

  • 6
  • 0

Jeg vil påstå at mellem 25% og 50% af cyklister kører uden lys på i lygtetændingstiden. De benytter fortovet og fodgængerfelter, og kører mod ensretninger som de har lyst til.


Men det er jo ikke til fare for andre end cyklisten selv hvis man køre uden lys. Det er en oplyst by jeg nægter at tro på at en fodgænger eller anden cyklist ikke kan se en cyklist uden lys nogen steder i Kbh.
Grunden til at det er dumt at køre uden lys er at der meget ringe udsigt i en bil. og tilføj tonede ruder så kan man intet se bagud/skråt bagud når det er mørkt. Det skal cyklister lære at det er det der er det farlige ikke alt det andet vrøvl.

Hvis man som bilist ikke kan se en cyklist,eller et barn/voksen der pludselig sætter i løb over en fodgængerovergang, så er man ikke opmærksom nok. (lysreguleret overgange)

Hvis man køre meget stærkere end 10 km/t på fortovet er man en idiot. De fleste bruger kun fortovet ganske kortvarigt og tilpasser hastigheden til lidt over gå hastighed.

  • 2
  • 6

@René

Ikke til fare, hvorfor skal jeg have et chok fordi der dukker en cyklist ud af ingenting, iklædt sort regntøj i mørket, hvor er respekten for andre folk lige der.

Hvad er det for et argument, hvis man kører mindre end 10 km/t på fortovet. Hvad hvis en person kommer ud af hoveddøren eller runder et hjørne i et stisystem, så er det sku da ligemeget om man kører 5 eller 10 km/t, det går ud over fodgængeren.

Så er det vel også i orden at jeg tager min bil op på cykelstien, bare jeg kun kører 10 km/t.

Ok, regler det er bare for et syn skyld hvis man er cyklist.

  • 8
  • 0

@Per
Køre man i bælragende mørke med sort tøj uden lys er man jo dum. Hvis sådanne steder findes i Kbh så syntes jeg politiet skulle stille sig op der og dele bøder ud gerne 3 gange så store.

Hvis man stiller sig op og deler bøder ud på en fuldt oplyst gade til cyklister der ikke kommer disse bælgragende mørke steder så er man sku også dum.
"du skal kunne ses"...Øh ja hvem er det lige der ikke kan se mig i en oplyst storby??, er der noget fokus på HVEM det er der ikke kan se dig. Det er det der skal opdrages/oplyses om hvor dårligt udsigt der i en bil med tonede ruder om aftenen, alt det andet er ligegyldigt.
Bliver man kørt ned af af en bilist hvor der er bælgragende mørkt og man ikke har lys på er man dum og død, det skal bilisten ikke ligge til last for.

Det er helt okey med mig at du tager din bil op på cykelstien, bare den ikke er bredere end en cykel, på samme måde som en cykel ikke er bredere end en fodgænger på fortovet.
Hvis man ikke er dobbelt opmærksom på alt hvad der kan gå galt når nu man foretager sig noget "ulovligt" så er man dum og lad da straffen tælle dobbelt. Kan man ikke bremse ned hurtigere på cykel med max 10 km/t hurtigere end en person der løber med 10 km/t så skal man lige øve sig lidt.

  • 1
  • 6

Ok, regler det er bare for et syn skyld hvis man er cyklist.

Ja nogle af dem er gamle regler uden relevans. Du må ikke køre i et fodgængerfelt!
Nej du må ikke køre i et fodgængerfelt fyldt med gående det er dumt. men de resterende 99% af fodgængerfelter uden mennesker eller et enkelt..come on.
Skulle jeg virkelig sinke de svingende bilister fordi jeg skal gå over. Få det overstået og spar dem for noget Co2 udledning og trængsel.

  • 1
  • 6

I stedet for at tale om byzoner, kunne man bestemme maks. hastighed for elcykler ud fra cykelstiens bredde og type.
På en bred cykelsti, f.eks >2.7m og uden parkerede biler, kunne 45km/t nok være mulig, mens for en smal cykelsti med parkerede biler (eks på Frederiksberg, Gammel. Kongevej) er maks 25km/t passende. Man kunne også overveje at tilføje vejstriber på de brede cykelstier, der indikere de yderspor/zoner hvor det er tilladt for elkøretøjer at køre hurtigt. Det vil også give tryghed for de langsomtkørende i deres inderspor. De hurtige elkøretøjer kan så vælge deres rute udfra de hurtige cykelstier og fravælge de smalle og langsomme stier.

  • 0
  • 2

"Siden 1. januar har mange af disse haft adgang på cykelstierne i en forsøgsordning – dog med en hastighedsgrænse på 20 km i timen."

Er det mig eller jer, der har misforstået det? Så vidt jeg forstår loven har den givet færdselsstyrelsen bemyndigelse til at lave en forsøgsordning; men den forsøgsordning er endnu ikke sat i gang.

Mig bekendt er en sådan bekendtgørelse endnu ikke blevet lavet for noget elkøretøj. Tværdigmod virker det som om Speed Pedelecs er det første i rækken.

Hvis jeg tager fejl vil jeg gerne have en henvisning til bekendtgørelsen, for jeg kan ikke finde den!

  • 1
  • 0

I stedet for at tale om byzoner, kunne man bestemme maks. hastighed for elcykler ud fra cykelstiens bredde og type.

Jeg kan simpelthen ikke se de cykelstier i Kbh hvor det er muligt i myldretiden. Måske åboulevarden kl 3 om natten.

For et år siden pendlede jeg 10-11 km fra ca bispeengbuen til Ballerup. På et tidspunkt tunede jeg el-cyklen 10% så den kørte 27,5 km/t og dette vandt jeg 5 minutter* på ud af en køretid på 40-45 minutter.
Nu har jeg arbejde inde i midten af Kbh og har tunet cyklen tilbage. Det giver simpelthen ikke mening at foretage så mange overhalinger. Bla bruger jeg gammel kongevej som er alt for smal både for fodgængere , cyklister og biler.

  • de 5 minutter skyldtes at jeg nåede mange flere grønne lys pga kraftigere acceleration og mindre tendens til at blive påvirket af modvind.
  • 3
  • 1

Folk, der fremsætter påstande om bilfri cykelstier m.m., har aldrig cyklet på Frederiksberg.
– – –
De stakkels fodgængere bliver delvis tvunget ud på cykelstierne, fordi de i forvejen smalle fortove er fyldt med butiksskilte, varer, udeserverings-møbler, planter m.m. Det værste er en pludselig barnevogn på cykelstien, hvor føreren ikke har set sig tilbage.
Hertil kommer de oceaner af fodgængere (ofte bilførere og sågar trækkende cyklister), der bare vil krydse cykelsti og vej, hvor det passer dem bedst,
– – –
Håndværkere og varevogne parkerer dagligt i stor udstrækning på cykelstierne. Nogle spærrer cykelstien 100%, andre benytter 30% vejbane+70% cykelsti, og atter andre kombinerer fortov + cykelsti. Når biler spærrer cykelstien 100%, så er cyklisterne tvunget til enten ar trække eller at cykle på fortovet.
– – –
"Bilkørsel" på cykeltien opleves også næsten dagligt selv på meget korte cykelture på Frb. De hyppigste 5 former er:
(1) Bilen kommer bagfra og svinger ind over cykelstien for at køre ud igen i en kantstens-parkering. [Ofte med relativt høj fart og meget skræmmende.]
(2) Bilen kommer bagfra og svinger ind over cykelstien for at svinge ind ad en indkørsel/port.
(3) Biler, der er i færd med at vende (evt. U-vende) på de befærdede veje, kommer næsten altid ind på cykelstierne. [Det er forbudt, men det er uhyre almindeligt.]
(4) Biler, der kører ud fra en indkørsel/port kører også tværs over cykelstien.
(5) Biler, der helt eller delvis parkerer på cykelstien i forbindelse med losning/læsning og arbejdsopgaver. [Andre muligheder findes ofte ikke for erhvervskørsel, og privatbilisterne gider ikke gå 10 meter.]
– – –
Observationerne er især foretaget på Smallegade, Gl. Kongevej og Falkoner Alle.
– – – 
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 7
  • 2

(2) Bilen kommer bagfra og svinger ind over cykelstien for at svinge ind ad en indkørsel/port.
...
(4) Biler, der kører ud fra en indkørsel/port kører også tværs over cykelstien.


Disse er helt lovlige handling, så længe det ikke er til gene for cyklisterne, hvordan skulle de ellers komme ud/ind ad en indkørsel/port.

privatbilisterne gider ikke gå 10 meter.

Det gør cyklister heller ikke. Se kaos omkring indgangene til f. eks. Frederiksbergcentret. ;-)

  • 4
  • 1

Ligger uden for storbyen. Her bor også rigtigt mange pendlere/trafikanter der køre 5-25 km ind til byen eller i andre retninger. Alle disse indfaldsveje har rimeligt brede cykelstier klar til at blive brugt af hurtigt kørende 2 hjulede.
Alle der har en el-cykel ved at et par kilometers omvej ikke er noget at bekymre sig om, og hvis man ved at der ligger en belønning forude så gør man gerne det.
Belønningen er en cykel highway der transportere en med høj hastighed, komfort og sikkerhed de fleste af kilometerne.
Ringveje som f.eks Ring 3 er også velegnet, så kommer man hurtigere frem end letbanen.

Det er København jeg har brugt som eksempel, da det er den + de omliggende provinsbyer jeg kender.

  • 2
  • 0

På supercykelstien "Den grønne sti" er det ikke tilladt at køre med knallert (30).
Om det kun gælder den eller er gældende for andre, har jeg ikke kunnet finde information om.
http://supercykelstier.dk/
Derfor er det vel naturligt, at Speed Pedelecs, der kan køre op til 45 km/t, heller ikke må.

  • 2
  • 1

Med alle de nye typer køretøjer der kommer ud på vejene, vil en enkel løsning være krav om kørekort så snart der er (hjælpe)motor på køretøjet, og væk fra cykelstien og ud på vejen. Der vil så være en overgangsperiode med de gammeldags 30-knallerter og en tilvænning for bilisterne, men måske det der koster færrest skader.

  • 2
  • 3

På supercykelstien "Den grønne sti" er det ikke tilladt at køre med knallert (30).


Næsten alle har ytret at det vil være vanvid at tillade 45 km/t i bymidten. Den grønne sti ligger i indre København. Jeg benytter den meget ofte da den giver frihed for vrælende/stinkende fossil knallerter. Jeg ville ikke have problem med speed pedelecs der begrænser sig selv til 25 km/t.
Skøn cykelsti i øvrigt jeg nyder udpræget at benytte den fra Nørrebro til Frederiksberg.

  • 2
  • 0

Problemet er: Hvordan kan man gøre/sikre det?

Spørg ikke mig! jeg ville løse problemet på den mest moderne og mindst ressourcekrævende/ økonomiske måde.
Jeg tror nu der vil være en stor del af selvregulering, så meget plads er der ikke at boltre sig på, men jeg kan godt huske hvordan det var at være ung og bare syntes det var sjovt at køre stærkt.

  • 3
  • 0

AD: Peter Kyllesbeck.
– Din kommentar forundrer mig extremt !!! –
Mener du alvorligt,
(1) At den bil der bagfra svingede ind over cykelstien på Falkoner Alle, da min sambo havde lånt min originale SMO-cykel (fordi hendes egen cykel var punkteret, og hun skulle på arbejde), ikke kørte på cykelstien ??? Cyklen blev omdannet til en klump forvredet jern, som ingen almindelig cykelsmed (og heller ikke Christiania's smedje) kunne reparere. Bilisten løb ikke fra ansvaret, så vedkommendes forsikringen udbetalte nogle tusinde kroner. Lykkeligvis (og besynderligvis) skete der ikke større personskade.
(2) At den bil, der holdt og ventede inde på fortovet på Gl.Kongevej, men så pludseligt kørte ud på cykelstien og ind i mig, netop da jeg kørte forbi, heller ikke kørte på cykelstien ??? Det medførte (heldigvis?) kun personskade, heldigvis – fordi jeg er selvreparerende – det er cykler ikke. Den bilist flygtede fra skaden, idet han korrekt vurderede, at jeg ikke kunne få nogen til at stille op som vidne.
(3) At fordi mange cyklister parkerer deres cykler tæt på målet, så kan privatbilister frit bruge cykelstien til af og pålæsning – herunder at åbne bildørene ind over cykelstien.
I den sammenhæng må jeg gøre opmærksom på, at mindst 2 cyklister på cykelstien på Gl.Kongevej er blevet dræbt af bildøre, der blev åbnet. Den første bilist (for en del år siden) slap helt uden straf. Hvorvidt det også blev anset for helt lovligt (for nyligt) også at myrde den anden cyklist med en bildør, det ved jeg ikke.
– – –
MENER DU ALVORLIGT, AT DET ER FULDT LOVLIGT AT KØRE CYKLISTER NED PÅ CYKELSTIER, HVIS DET SKER I FORBINDELSE MED IND-/UD KØRSEL ???
(Når det bliver anset for fuldt lovligt at myrde cyklister med bildøre, så kan et sådant synspunkt måske ikke forundre).
– – – 
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 2
  • 4

– Din kommentar forundrer mig extremt !!! –
Mener du alvorligt,


Nej, for alt det du nu skriver om ulykker, skrev du jo ikke noget om første gang.

Du beskrev en række situationer fra daglidagen oplevet på Frederiksberg, nogle ulovlige og så de to lovlige, som jeg kommenterede.

Du skrev intet om ulykker.

Først efter min kommentar råber du op og beskriver dem nu som ulykker. (Det skulle du måske have gjort første gang).

  • 1
  • 2

AD: Peter Kyllesbeck.
– – –
Nu undrer du dig pludselig over, at biler, der ikke kun er på cykelstien, men biler, som direkte kører på tværs af cykelstien, kan give ulykker. Er det virkelig så overraskende og komplet uforudsigeligt ???
– – –
DEN STØRSTE FARE LIGGER I BILDØRENE !!!
Selv om det naturligvis er aldeles overraskende og meget uventet, at en bil, der holder stille på fortovet og venter, pludselig kører ud på cykelstien, når du kommer forbi, så er jeg egentlig ikke specielt bange for at smadre ind i personbiler. Dengang, jeg cyklede stærkt, ramte jeg ind i flere højresvingende personbiler årligt, og jeg har nok kørt ind i over 100 af den slags i alt. Af samme årsag cykler jeg altid i gummistøvler for at beskytte mine underben. – (Højresvingende lastbiler er værre, men så springer jeg bare ind på fortovet [– jeg står af til højre –]. · På fortovet er jeg 100% i sikkerhed for de højresvingende lastbiler.)
HUNDEANGST er jeg derimod for bildøre !!! Stålkanten fra en bildør, der åbnes ud/ind mod en hurtig cyklist på cykelstien, flækker nemt både cyklistens styrthjelm og kranium.
Jeg fatter ikke, at cykelhjelme ikke lovpligtigt skal være forsynet med et glasfiberlag, der kan modstå den skarpe stålkant fra en bildør.
Naturligvis er jeg flere gange af bildøre blevet tvunget til at cykle ind i meget andet langs siderne på cykelstien, hvis jeg vil undgå bildøren (cykelstierne er jo tunnelrør). Det er slemt nok, og så bliver ulykken jo pludselig "min fejl", fordi det er mig, som ændrer retning i forsøg på at undgå bildøren. – Men den ene gang, hvor jeg virkelig med høj fart var meget tæt på at cykle direkte ind i en stålkant fra en bildør, den glemmer jeg aldrig !!! – [Det var en Taxi på Gl.Kongevej (overfor søerne), og det var bagsæde-passagererne, der pludselig svingede bildøren ud og dermed ind over cykelstien.]
– – – 
MOTORCYKLERNE PÅ CYKELSTIERNE.
De lydløse og lynhurtige letvægtsmotorcykler, der bagfra kommer med høj fart på cykelstierne, skræmmer mig meget, men jeg har endnu ikke fundet ud af, om de i virkeligheden er farlige, eller om det bare er overraskelsesmomentet, der skræmmer mig.
– – –
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 1
  • 4

Du har fuldstændig ret. Det er en misforståelse hos flere medier - inklusive nærværende - at de små motoriserede kørertøjer er lovlige på cykelstierne via en forsøgsordning allerede fra 1. januar 2018. Der er derimod vedtaget en lov gældende fra 1. januar, som bemyndiger transportministeren til at fastsætte bestemmelser for anvendelse af små motoriserede køretøjer. Ministeren har i denne forbindelse sagt til flere medier, at han agter at lave forsøgsordning med disse køretøjer på cykelstier. Ifølge politi.dk arbejder ministeriet på i løbet af 2018 at kunne fastsætte nye regler for brug af små motoriserede køretøjer, herunder fx hoverboards, segboards og elløbehjul

  • 1
  • 0

Nu undrer du dig pludselig over, at biler, der ikke kun er på cykelstien, men biler, som direkte kører på tværs af cykelstien, kan give ulykker. Er det virkelig så overraskende og komplet uforudsigeligt


Ad: Steen Ahrenkiel
Nej, men det var jo ikke ulykker, du beskev i første indlæg, men almindeligt forekommende situationer. Ingen af dem beskrevet som ulykker.
Så kan det vel ikke komme bag på dig, at jeg kommenterer ud fra det du skriver og ikke hvad du måske ville have skrevet. Du nævnte ikke et ord om ulykker i første indlæg.

Er det virkelig så overraskende og komplet uforståelig, at vi (jeg) kommenterer ud fra det du skriver og ikke, hvad du først skriver efter min kommentar. Ud fra det du skrev første gang, fremgik det ikke som værende ulykker eller nærved ulykker. (Læs dit eget indlæg, hvis du har glemt, hvad du skrev.)

Så fat det dog.

Og så gælder det for alle trafikanter, at følger man ikke reglerne, kan det resultere i ulykker.

  • 1
  • 0

For en gangs skyld vil jeg hævde min ret til at være komplet stereotypisk og generaliserende og højst sandsynligt også provokerende..... S
Jeg er enig i og klar over at man bør gennemtænke regelsæt m.v. omkring de nye motoriserede cykler....MEN..... I Ingeniørens leder gives et af mig læst stereotypisk eksempel, selvom det tydeligt angives at være fra hovedstaden, omkring alle ulyksagelighederne omkring de her køretøjer. Jeg har selv boet i københavnsområdet, så jeg forstår sagtens det billede der tegnes, men hovedstaden er altså langt lang fra de forhold som findes rigtig mange andre steder i DK. Nøjagtig som når talen falder på offentlig transport, hvor københavnere tilsyneladende heller ikke har øje for andet end deres egen lille andedam og så forsøger at føre politk og regler ud fra det de ser i Kbh. Komplet forfejlet efter min mening.
Så tag lige en slapper før stramme regler eller forbud igen skal til at flyde fra Christiansborg på det felt. I princippet kan en simpel hastighedsregulering vel klare problemet lige så godt/dårligt som for bilernes vedkommende eller også kan man jo lavet et forbud mod de nye køretøjer i hovedstaden og lade mange andre danskere få glæde af et formentlig rigtig fint alternativ til den øvrige maskinpark i trafikken ;-)

  • 4
  • 0

Når der er cykelsti langs en vej, hvor der tilligemed er parkeringsmulighed for biler, vil der ved en sidevej, hvor afstanden til parkering ikke er mindst 10 meter (især i byerne) vil der ske højresvingsulykker, når cyklerne bliver hurtigere og hurtigere.

Det vil derfor være bedst, at der netop ikke er parkeringsmulighed tæt på en sidevej, når der forefindes cykelstier langs parkeringspladserne.

Vi bliver nødt til at forholde os - ikke kun til hastigheden af cyklerne, også til de andre forhold der har indvirkning på sikkerheden for cyklisterne - og bilisterne.

Et andet område som især handler om ladcykler med eller uden elmotor, er vejes hældning ud mod rabatten. Er hældningen pludselig for stor, kan en ladcykel, dersom man ikke er forberedt på vejens hældning, komme ud for at cyklen bevæger sig ud mod rabatten. Derudover kan der være hulninger (ikke det samme som hul i vejen) i en vej der ikke observeres tids nok til at undgå dem, kan ofte være problematisk for både ladcyklister og almindelige cyklister.

Et andet område (især på landet) som kan være problematisk for cyklister, er hvor vejens kant slutter og hvor rabatten begynder. Dette problem er især om aftenen, hvor vej og rabat til tider kan være svær at skelne, på grund af samme farvenuance, selv med en god lysende lygte. Vejkanten kan være høj i forholdet til rabatten og værre er det, når vejkanten tidligere på dagen er blevet kørt i stykker, på grund af at vejkanten er høj i forholdet til rabatten.

  • 0
  • 0

Når der er cykelsti langs en vej, hvor der tilligemed er parkeringsmulighed for biler, vil der ved en sidevej, hvor afstanden til parkering ikke er mindst 10 meter (især i byerne) vil der ske højresvingsulykker, når cyklerne bliver hurtigere og hurtigere.

Det vil derfor være bedst, at der netop ikke er parkeringsmulighed tæt på en sidevej, når der forefindes cykelstier langs parkeringspladserne.


10m-reglen er indført alle steder. ;-)

Hvad siger loven om 10 m reglen?
Færdselsloven § 29, stk. 1, nr. 2:
”Standsning eller parkering må ikke ske i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes nærmeste kant eller, hvor kørebane og cykelsti udmunder sammen, fra cykelstiens nærmeste kant.”

Et vejkryds defineres ifølge § 2, nr. 28 som:
Vejkryds, vejforgrening og vejudmunding
Afstanden på 10 m skal forbedre oversigten for trafikanter, som fx vil krydse vejen eller bilister som svinger, så de bedre kan se cyklister og knallerter.
Hvis hjørnet er afrundet, så gælder reglen om ”nærmeste kant” fra det sted, hvor vejene mødes i en skarp vinkel.

  • 0
  • 0

Støtter alt hvad vi kan gøre for at fremme cyklisme, og herunder også el-cykler. Med en reel hastighed på 30-35 km/t vil det blive realistisk at pendle på cykel langt længere for langt flere. Fordelene er åbenlyse og - med mindre man er binær sikkerhedsfundamentalist, langt større end ulemperne. Mindre trængsel, mindre forurening, mindre tid spildt på transport, øget sundhed fortsæt selv.....

  • 1
  • 0

Når I nu indrømmer, at I har lavet en fejl, hvornår kan vi forvente at se en rettelse, såvel i teksten ovenfor, som i papirudgaven, hvor fejlen også blev begået?

  • 0
  • 0