Leder: Lad nu teknologien tage noget af skraldet

Illustration: MI Grafik

Regeringen er flere gange – også på denne lederplads – blevet kritiseret for at basere alt for store andele af Danmarks CO2-besparelser på endog særdeles umoden teknologi. Kritik har der også været af regeringens uvilje mod CO2-besparende tiltag, der stiller krav til borgerne i form af f.eks. ændrede mad- og rejsevaner.

Når det kommer til regeringens affaldsstrategi, er verden imidlertid vendt på hovedet. Her sværger regeringen til, at vi borgere nu selv skal sortere vores skrald i hele ti fraktio­ner – uagtet at det ikke er godtgjort, at det giver bedre mulighed for genanvendelse eller større klimagevinst med vores plastaffald eller gamle mælkekartoner.

Tværtimod viser en ny Cowi-rapport bestilt af Miljøstyrelsen, at sorterings­anlæg kan sikre mindst lige så god kvalitet for disse fraktioner, som når hr. og fru Danmark møjsommeligt står og skyller makreldåserne af for at lægge dem i skraldebeholder nummer 10, mens plastikken omkring dåsen er smidt i en anden beholder, resterne af makrelmaden ryger i bio-spanden og frokostservietten i den gode gammeldags skraldespand under køkkenvasken.

Det virker ikke rigtig gennemtænkt på et område, hvor man rent faktisk er ret langt med de teknologiske løsninger til at gøre livet lettere for borgerne – eller i hvert fald ikke gøre det mere besværligt. Mens vi nøje regner minutters sparet pendlertid med, når vi taler indretning af vores infrastruktur, er tiden brugt til skraldesortering i hjemmet med indretning af sindrige skraldesystemer i familiens centrale køkken-alrum eller det lille lejlighedskøkken, tilsyneladende ikke noget, der indgår i den samfundsøkonomiske kalkule, når vi taler om affald.

Lægger man dertil, at kildesortering hos borgerne koster kørsel med flere – og dyrere – skraldebiler med tilhørende støj, ­forurening og CO2-udslip, at de mange beholdere til diverse fraktioner optager sparsomt udeareal i villahaverne og især i bykarreernes gårdmiljøer, og at kildesorteringen aldrig bliver så præcis, at der alligevel ikke skal eftersorteres, kan man godt forstå, at mange kommuner tøver med at indføre regeringens nye skralderegime og beder om udsættelse.

I de fynske kommuner har man beregnet, at kildesortering af plast alene i oplandet vil pålægge borgerne en ekstraregning på 30 millioner kroner årligt. Penge, som ifølge Cowis rapport kan spares, hvis plastikken forbliver i skraldespanden med tørt restaffald og udsorteres på et centralt sorteringsanlæg. Hertil kommer en CO2-besparelse på mindre kørsel ved central sorteringsløsning.

Jamen, det giver større samfundssind og ansvar for vores forbrug, når det bliver tydeligt for os, hvor meget og hvad vi smider væk, lyder et af argumenterne for mere kildesortering. Ud over at argumentet taler ned til befolkningens intelligens, er problemet, at der også kan argumenteres for den stik modsatte effekt: Jeg bliver måske mindre tilbøjelig til at købe refill af f.eks. sæbe og vaskemiddel, når jeg nu sorterer min plastik og med god samvittighed kan smide de hårde beholdere ud til genanvendelse i stedet for at genbruge dem hjemme hos mig selv. Kildesortering i hjemmet kan på den måde lige så vel være med til at legitimere vores brug-og smid-væk-kultur som den kan være med til at begrænse den.

Skal vi have gjort noget seriøst ved mængderne af vores affald, er den oplagte vej at kigge på den oprindelige kilde, nemlig producenterne, og til det udspil om producentansvar for emballager, som ventes at komme i 2025. Her vil det være fornuftigt dels at nudge producenterne mod mindre, renere og mere genanvendelig emballage, dels at se på ordninger, hvor vi kan tilbagelevere emballager, dér hvor vi køber varerne, a la flaskepant ved supermarkederne eller som visse vareleverandører, der tilbyder at tage kasser og anden emballage retur, når de kommer med leverancer næste gang .

Regeringens mission om at skubbe på den cirkulære økonomi og sikre bedre og mere genanvendelse er al ære værd. Men Cowis rapport kalder på et genbesøg af den nye affaldsstrategi. Miljøminister Lea Wermelin kunne i den anledning med fordel kigge mod nabolande som Norge, Sverige og Holland, der er gået den modsatte vej og satser på mere central eftersortering. Lad dog de teknologiske løsninger tage skraldet, hvor de kan, til glæde for både miljø, klima og borgere.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det danske arbejdstilsyn lukkede 4S anlægget i Skive og satte strenge regler for affaldssortering. Det har skræmt os alle fra overhovedet at tænke i central sortering af affald. Dette forhold er med stor sikkerhed baggrunden for den danske holdning, hvor kildesortering er det eneste rigtige.

Inden man promoverer svenske, tyske, hollandske og andre landes anlæg, ville det være en god idé at sende det danske arbejdstilsyn ud og se på disse anlæg med de tilsynsbriller, som de ville bruge på et tilsvarende dansk anlæg, så vi får sikkerhed for, at der er reel mulighed for at etablere sådanne anlæg i Danmark.

Der er jo ingen tvivl om, at det hele ville være lettere, hvis vi kunne nøjes med at sortere i tørt affald til sortering og vådt til bioforgasning, men her bliver problematikken nok forenklet mere end det er praktisk muligt.

Der er jo en del organisk affald, som IKKE kan behandles i biogasanlæg - og som med sikkerhed vil være en betydelig ulempe i et sortereanlæg for tørt affald. Tænk på bleer og bind - og husk at en meget stor del af bleerne er voksenbleer fra personer, der ofte er stærkt medicineret. Er der her anden forsvarlig behandling end forbrænding? Der er med sikkerhed mange andre ting fra vores dagligdag, som vil give problemer - og så er der altså også genanvendelige fraktioner, som ved sammenblanding med andet affald og indsamling i komprimatorbil vil miste en stor del af sin genanvendelighed: Vi taler her om papir, pap, tekstil og formentlig også glas. Så alternativet til de nuværende 10 fraktioner ved husholdningerne vil med sikkerhed ikke kun være to.

Det såkaldt 'tørre affald' vil indeholde mange rester af fødevarer, som efter opbevaring i op til 14 dage i opsamlingsbeholderen har udviklet masser af skadelige stoffer, som ved aflæsning og sortering vil blive spredt i luften på sortereanlægget og give massive problemer for de ansatte, som måske ikke skal sortere, men skal holde anlægget i drift. Affaldet indeholder ALT og dermed også mange emner, som kan sætte sig fast, beskadige og dermed give nedbrud på de tekniske dele, så manuel afhjælpning er nødvendig. De medarbejdere som skal udføre denne afhjælpning skal være formentlig være 'indpakket', som personalet på en epidemiafdeling på sygehuset - foruden de skal have friskluftforsynet åndedrætsværn.

Det kan nok lade sig gøre, men måske ikke helt så let, som I forudsætter ved jeres vurdering af mulighederne for central sortering.

At det på mange måder er tåbeligt at indsamle fraktionerne plast, fødevareemballager af pap og tekstil ved husholdningerne kan vi kun være enige om. Der ligger ikke i indsamling af disse meget små mængder som er vanskelige at genanvende - og afsætte til genanvendelse - absolut INGEN fordele. Hverken klimamæssige eller økonomiske. For glas gælder tillige, at det er en væsentlig negativ faktor at indsamle via komprimatorbiler i forhold til de kuber, som vi alle har vænnet os til og brugt i mere en 30 år. Vi opnår måske en lidt større mængde, men til gengæld en betydeligt ringere genanvendelse - og slet ingen genbrug.

  • 9
  • 1

@ Finn

Jeg havde - tilbage i min tid med forbrændingsforskning på Risø - en berøring med sorteringsanlægget nord for Skive, og - bl.a. på den baggrund - er jeg meget enig i det, du skriver.

  • 4
  • 0

... lytter politikerne ikke til fagfolk som Finn, som i den grad har den relevante indsigt, da den slags relevant viden jo ikke passer ind i feel-good verdensbilledet.

Det understreges i høj grad af, at hvor hovedparten af de ansatte i Miljøstyrelsen for et par årtier siden var fagfolk, er hovedparten nu djøffere.

  • 5
  • 1

Det understreges i høj grad af, at hvor hovedparten af de ansatte i Miljøstyrelsen for et par årtier siden var fagfolk, er hovedparten nu djøffere.

Hvis du har konkrete tal på den aktuelle personalesammensætning derinde, må du gerne lægge et link? Og at det primært er dem, der er ansvarlige for evt. uhensigtsmæssige løsninger? Jeg basker selv i ny og næ til Mst i debatter, mere eller mindre retfærdigt. Men mener også, at man indimellem bør prøve at se lidt objektivt på styrelsen og dens arbejdsbetingelser. Der bliver skudt mange jurister i ing-tråden.

Det daglige brødarbejde for de fleste embedsmænd er nok administration af gældende lovgivning, og når de skriver en linje/snyder næsen, er det med stor sandsynlighed jf. konkrete §§. I modsat fald kan embedsmændene lande i spjældet og relevante ministre stilles for rigsretter mv.

Teknikerne er derfor ofte totalt afhængige af kyndige jurister, hvis de skal udlægge lovene korrekt og blot have lidt overblik over disse. Lovene er vedtaget af politikerne, og inden for mijøtekniske emner stammer rigtigt megen nyere lovgivning fra EU. Altså EU laver nogle direktiver, som de enkelte lande så skal implementere. EU's formål har været fri grænsehandel via ensartede tekniske krav til varene. Erhvervslivet kommer nok med de fleste input til disse direktiver.

De konkrete detailvalg mht. fremtidig sortering er så måske mere en art udviklingsarbejde, der primært taler for teknisk indsigt og lokale, danske løsninger? Hvor input er diverse rapporter fra forskellige ekspertrådgivere med divergerende iagttagelser.

Christiansborg valgte for få år siden at sende de tekniske embedsmænd i Mst til Odense (egnsudvikling igen igen). Var det ikke 60 % af de berørte medarbejdere, der dabbede af i den forbindelse? Mst består så vist aktuelt i et departement i Kbh (der servicerer politikerne) og - antageligt meget nye - tekniske embedsmænd i Odense.

Spørgsmålet er, hvis der er udfordringer i denne og lignende sager, hvem man bør klandre? Find nu bare frem til de optimale løsninger. Om nødvendigt gennem flere forskellige lokale forsøg.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten