Leder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt

Illustration: Ingeniøren

Odense Kommune har netop besluttet at droppe russisk gas som brændsel i en planlagt omlægning på Fynsværket. Til fordel for kul. En for klimaet smertelig kovending i en smertelig tid, hvor suverænitet og fredelig sameksistens blandt lande på det ­europæiske kontinent er groft krænket af Ruslands præsident, despoten Vladimir Putins invasion af Ukraine.

Ikke bare i Odense, men flere steder vil der helt sikkert blive fyret op under kulovnene med henblik på at vriste sig fri af den russiske bjørn. Det vil uundgåeligt øge CO2-udledningen i EU, idet kulfyring er dobbelt så klimabelastende pr. produceret kWh sammenlignet med naturgas. Allerede nu har italienske kulkraftværker meldt sig klar til opstart – alene som følge af de høje energipriser er kulfyring blevet en god forretning.

USA har allerede droppet import af al russisk gas, kul og olie, og EU-Kommissionen fremlagde i denne uge en drakonisk plan, hvor der lægges op til at lukke ned for to tredjedele af den russiske gasimport allerede inden nytår. Til det må alle redskaber tages i brug. Kulfyring kan ikke stå alene, men der vil sandsynligvis også blive tyet til hyppigere indsejling af flydende naturgas (LNG), øget import af træpiller og en større biogasproduktion.

Det kommer klimaet til at betale for, i hvert fald på den korte bane. Naturgas skal køles ned til -162 grader for at blive til flydende LNG, derefter sejles i specialbyggede ­supertankere og endelig omdannes til gasform – alt sammen energikrævende processer. En forøget brug – og dermed import – af træpiller til et energihungrende EU kan, trods nye fælles­europæiske krav, sætte bæredygtigheden under pres med risiko for øget afskovning i Sydamerika til følge. Også det skader naturligvis klimaet.

I Danmark står biogasbranchen klar til at skrue op for produktionen, gerne ­baseret på majs, selvom klimaaftrykket heraf i værste fald kan svare til fossil naturgas. Det kan heller ikke ignoreres, at der alt for mange steder sker store læk af stærkt klimapotent metan både fra selve biogasanlæggene og fra de anlæg, der opgraderer biogassen til naturgaskvalitet.

Bundlinjen er altså, at den fuldt ­forståelige intervention for EU’s frihed og sikkerhed kan trække store veksler på vores i forvejen belastede klimakonto. Hvor stor merudledningen bliver, skal indiskutabelt monitoreres, og vigtigere endnu må det aftales både blandt EU-landene og i Danmark, at merudledning i kølvandet på den aktuelle energikrise skal indhentes igen – og gerne mere til – af en vilje til at skrue op for hastigheden i den grønne omstilling.

I Danmark er der oplagte håndtag at skrue på, men de kræver stor politisk vilje og hurtig handling. Alle planlagte gasprojekter må revurderes. Mest markant er den milliarddyre etablering af en ny gasledning fra Sydsjælland til Lolland Falster med det formål at levere gas til sukkerproduktionen. Et projekt, der – også på denne lederplads – har været stærkt kritiseret, fordi både EUDP-rapport, Klimarådet og flere faglige eksperter har peget på, at processerne kan klares gennem elektrificering, som både er klimamæssigt bedre og billigere end naturgasløsningen. Med energikrisen er der kommet endnu et argument til for at droppe projektet, og med en snarlig VVM-­godkendelse er det oplagt at stoppe projektet og i stedet gå foran med forsøg med industrielle varmepumper og damp som erstatning for fossile brændsler i de varmekrævende processer.

Den nødvendige elektrificering– også i industrien – kalder samtidig på, at vi ­skruer gevaldigt op for farten på udbygningen af vind- og solenergi. Også i Danmark, hvor Dansk Energi påpeger, at vi indtil videre kun har udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og alene 2,7 procent, når vi taler solcelleanlæg. Her må Folketinget hjemtage sagsbehandlingen til staten fra kommunerne, der i dag kæmper med vrede borgergrupper og utidssvarende rigide regler om bla. vetoret for menighedsråd og naturbeskyttelse. Det står i vejen for ellers fornuftige placeringer af møller og solceller. Ingeniørforeningen foreslår, at der én gang for alle udpeges områder til vindmøller og solcelleanlæg, og at kommunernes opgave alene bliver at sikre, at opførelsen tager videst muligt hensyn til borgerne, og at de kompenseres i det omfang, de udsættes for gener.

At vi ikke kommer i mål med den grønne omstilling uden gener for befolkningen, er der intet nyt i. Men indtil videre har det politiske flertal vægret sig mod dette faktum. Nu hvor krig i Europa og afhængighed af Putins Rusland er et lidet tiltalende alternativ, kan man håbe, at det bliver nemmere for dem at bede befolkningen om at ‘leve med’ både udsigten til vindmøller og en periode, hvor vi også må rykke sammen og spare på såvel gulvvarmen som anden energi.

Putins beslutning om invasion af Ukraine og hans trusler mod resten af EU og Nato-landene har gjort det klart, at vi ikke længere kan og vil være afhængige af russisk gas. Det står også klart, at det ikke kan sikres uden øget brug af sort energi. Lige så klart skal det stå, at det løses med en ekstra hurtig spurt mod det fossilfri samfund, som vi under alle omstændigheder skal bevæge os hen imod.hm/trb

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På den lidt længere bane (2-5 år) har Danmark mulighed for at lagre den grønne billige strøm et par dage, så der skal bruges mindre gas, kul og flaskehals-begrænset import de næste dage hvor sol&vind giver mindre.

Det kan gøres ved at lagre trykluft i danske salthorste (ligesom de aldrende naturgaslagre), hvor kompressionsvarmen gemmes i Stiesdals stenlagre. Lager-effektiviteten er 60-80%.

Projekter i udlandet :

http://www.eseslab.com/research-CAES

https://www.researchgate.net/figure/Three-...

  • 7
  • 10

"Nu hvor krig i Europa og afhængighed af Putins Rusland er et lidet tiltalende alternativ, kan man håbe, at det bliver nemmere for dem at bede befolkningen om at ‘leve med’ både udsigten til vindmøller"

Man kunne jo se på erstatningsreglerne, således at man sikrer at ingen af de direkte berørte lades tilbage med økonomisk tab. Ud over at det nok vil mindske protesterne, så må det også være rimeligt at det som vurderes at være til fællesskabets bedste, også betales af fællesskabet.

  • 14
  • 4

hvis biogas kan dække behovet er det vel at se komme igang ,

Som alternativ peger pilen mod mere el hvor er fjernvarme hende i den sammenhæng, her findes jo et stort net.

nu har de onde amerikaner advaret europa mod dette siden WW2.

selv hade præsident nixon. besluttede i 1973 efter oliekrisen, at USA aldrig må komme i en situation hvor landet var afhængig af andre. man begrænsede eksport af egen olie.

nu må alle industri, politiker i arbejdstøjet.

flere virksomheder bla. novo nordisk er igang med at finde alternativer.

  • 2
  • 4

Ingeniørforeningen foreslår, at der én gang for alle udpeges områder til vindmøller og solcelleanlæg, og at kommunernes opgave alene bliver at sikre, at opførelsen tager videst muligt hensyn til borgerne, og at de kompenseres i det omfang, de udsættes for gener.

Det er godt. Vi bliver også nødt til at presse på når det drejer sig om havvindmølle parker samt smarte elnets løsninger. Man kan i nogen grad udjævne belastningen hvis varmepumper, frysere, køleskabe og elbils ladere skiftes skiftes til at køre i et område. Vi bliver også nødt til at tale om afgifter på området. Fjernvarmeselskaber skal have lov til at bruge overskudenergi fra de mange tusind nye kæmpevindmøller vi skal have sat op. Den faste elafgift skal væk og erstattes med en afgift, som skal afregnes af kraftværker, som fyrer med fossil energi (inkl. træflis, træpiller, importeret affald og andre sorte energikilder).

  • 11
  • 9

På den lidt længere bane (2-5 år) har Danmark mulighed for at lagre den grønne billige strøm et par dage, så der skal bruges mindre gas, kul og flaskehals-begrænset import de næste dage hvor sol&vind giver mindre.

Det kan gøres ved at lagre trykluft i danske salthorste (ligesom de aldrende naturgaslagre), hvor kompressionsvarmen gemmes i Stiesdals stenlagre. Lager-effektiviteten er 60-80%.

Projekter i udlandet :

http://www.eseslab.com/research-CAES

https://www.researchgate.net/figure/Three-...

Lagereffekten er antageligvis fra varme til varme, ikke el -> varme -> el. Havde det været et termisk værk, så ville varmeenergien kunne sendes direkte til lagring, hvorpå el vil kunne fremstilles. Mindst er tabet naturligvis, når et varmeværk, det producerer fjernvarme lagre den og så henter den op igen, fordi der ikke er en konvertering til/fra elenergi.

  • 7
  • 14

Fossil energi sættes lig fornybar energi? Skidt idé. Fotosyntese er fossil energi? Det er vist kun noget afgiftsnarkomaner drømmer om.

Først får man alle varmeleverandører til at skifte til et afgiftsfritaget, biologisk brændsel, og derefter lægger man afgifter på alt, hvad der kan brænde.

Undervejs laver man regler der gør, at varmeleverandører slet ikke kan slippe for at lave forbrændingsbaseret FV, da de skal vælge det, der giver den laveste varmepris for forbrugerne under nuværende afgifter.

På denne måde kan man polstre statskassen - for miljøets skyld, forstås!

  • 7
  • 17

Det er godt. Vi bliver også nødt til at presse på når det drejer sig om havvindmølle parker samt smarte elnets løsninger.

Og når det fx blæser så lidt som det har blæst de sidste par uger, hvor vores vindmøller producerede under 1% af deres kapacitet i ugevis, hvad gør vi så ??? Det svarer til at de producerer ca 0,1% af vores engergibehov/forbrug. Så vi skal bare bygge 1000 gange så mange vindmølle eller hvad er den store plan ?

  • 7
  • 15

Og når det fx blæser så lidt som det har blæst de sidste par uger, hvor vores vindmøller producerede under 1% af deres kapacitet i ugevis, hvad gør vi så ??? Det svarer til at de producerer ca 0,1% af vores engergibehov/forbrug. Så vi skal bare bygge 1000 gange så mange vindmølle eller hvad er den store plan ?

Så slukker man for strømmen til alle nej-hattene. Det løser problemet :-)

Eller også gør tager man lagret bio-gas i gas-peakers, HVDC med hydro, biomasse og kører glad videre med lav-emmisions el, og lukker for alt fleksibelt forbrug. Det er ikke svært at forstå, for de fleste.

  • 21
  • 8

Det er rigtig fint, at Ingeniøren og andre bliver ved med at pege på elektrificering som en mulig løsning for Nordic Sugar. Men problemet med denne løsning og andre alternative løsninger til gasledningen er, at de aldrig bliver økonomisk attraktive for Nordic Sugar. Intet kan konkurrere med 700 mio. kr. indirekte statsstøtte fra gasdistributionskunderne til gasledningen. Hvorfor skulle Nordic Sugar selv betale for en elektrificering-løsning eller en LNG-løsning, når de har politikernes opbakning til at lade gasdistributionskunderne betale for gasledningen?

  • 18
  • 1

Eller også gør tager man lagret bio-gas i gas-peakers, HVDC med hydro, biomasse og kører glad videre med lav-emmisions el, og lukker for alt fleksibelt forbrug.

Hvor meget af vores energi forbrug tror du er "fleksibelt" ? Nævn fx lige bare 20% som kan stå stille i en uge? (hint: det svarer til vores elforbug gange 2) Hvor lidt CO2 kommer der lige fra vores bio-masse ? Hvor meget hydro er det lige vi har i DK ? Hvor er vores bio-gas lager kommet fra ?? Kan du lige pege på et land hvor det/de systemer er implementeret?

  • 3
  • 15

Hvor meget af vores energi forbrug tror du er "fleksibelt" ? Nævn fx lige bare 20% som kan stå stille i en uge? (hint: det svarer til vores elforbug gange 2) Hvor lidt CO2 kommer der lige fra vores bio-masse ? Hvor meget hydro er det lige vi har i DK ? Hvor er vores bio-gas lager kommet fra ?? Kan du lige pege på et land hvor det/de systemer er implementeret?

Sig mig blev du tabt som barn? Hvor I alverden har jeg skrevet at vi har 20% fleksibelt forbrug idag? Det var dog en plat stråmand at stille op.

Fjernvarme kan i øvrigt stå stille i en uge med lagre - det helel handler om at implementere fleksibelt forbrug" og bio-gas peakers.

  • Hvor meget af vores energi forbrug tror du er "fleksibelt" ?

Undgefair har vi variationer på forbrug omkring 3-500MW ved prisudsving, fra billige nætter til dyre nætter. DEt kan man se med det blotte øje, omend det ikke er voldsomt tydeligt. Går man tilbage til 2016, så var det nul. Det er stigende, da det i høj grad gælder elbiler og fjernvarme, samt PtX - alle 3 noget som implementeres i disse år.

  • Nævn fx lige bare 20% som kan stå stille i en uge? (hint: det svarer til vores elforbug gange 2)

JEg kan ikke forstå den sætning - det er komplet vrøvl i dit "hint". Men selvom vi lige har været igennem Dunkelflaute i nyere tids værste energi-krise, så er det jo blot nogle få timer med Gas -so what, intet er 100% perfekt, end ikke din egen forståelse. Lev med det.

  • Hvor lidt CO2 kommer der lige fra vores bio-masse ?

Ca. 5%, resten er vedvarende energi. Er det svært at forstå, så er her et link til emnet

  • Hvor er vores bio-gas lager kommet fra ?

Er det et trick-spørgsmål? Eller ved du ikke hvad et gaslager er, og at vi har dem idag?

  • Hvor meget hydro er det lige vi har i DK ?

Ca. 2-3GW forbundet til vores elnet, vidste du ikke det, har du overhovedet fulgt med i timen?

  • Kan du lige pege på et land hvor det/de systemer er implementeret?

Rejs dig op, drej 180 grader, drej så endnu 180 grader. Sæt dig ned. Så har du set hvor det delvist er og fortsat bliver implementeret.

  • 20
  • 5

De brokker sig ikke så meget da det er klimavenligt, og de ligner hyklere hvis de brokker sig.

I modsætning til alle nej-hattene, og Atomkraft-tosserne som i efteråret hylede op om at vi ville se rolling blackout i Tyskland grundet nogle få lukninger af tyske Akraft-værker, og "så kunne vi nemlig lære det", mens de ville sidde og fryde sig.

I modsætning til disse fjolser, så er vi nogen som lige lytter efter Energinet og når de siger 99.993% leveringssikkerhed i fremtiden så vender vi os om på den anden side, og sover roligt om natten imens den grønne omstilling tager fart. OG så har vi endda været igennem alle tiders værste dunkelfluate midt i en geopolitisk energikrise!

En ting er sikkert og det er at vi omstiller hurtigere end planlagt. Når ordet hurtigt bruges så bliver dig ikke taget specielt hensyn til tosser fra klimarealisme (eller AJT), de må æde omkostningerne over skatten.

De kommende generationer må selv klare eventuelle problemer de synes de har. Om hundrede år er ingen af os her alligevel, og med den entusiasme de åbenbart har, skal det nok gå.

Ser du Svend, de børn og efterkommere du på så ulækkervis er så ligeglad med, de tager nu skeen i den anden hånd, og gør noget ved problemet. Så den passus får du jo ret i, selvom den er lige så utiltalende i dag som da du skrev den.

  • 17
  • 5

Hej Nicolai Hanssing

Har du noget du giver videre? Eller syntes du selv din etik og moral er noget du "giver" til dine efterkommere? 🤡

Jeg synes ikke man skal klage over at Svend Ferdinandsen vil "give det videre" til den yngre generation. Der er masser af dygtige mennesker, som kan løse problemer, se muligheder og ikke mindst en villighed til at tage ansvar.

Hvis bare Svend Ferdinandsen "gav det videre".

  • 10
  • 4

Har du noget du giver videre? Eller syntes du selv din etik og moral er noget du "giver" til dine efterkommere?

Opdragelse er ikke noget man giver, det er noget man gør og lærer dem. Det involverer eksemplets magt og at lære dem at tro på sig selv samt en vis kritisk sans og viden, så de ikke falder for den første den bedste demagog.

Med hensyn til at gøre noget for sine børn og børnebørn (eller andre), så er det en problematisk vej. Mange af de ulykker menneskeheden har oplevet skyldes personer som ville gøre noget for folket, landet, osv.

Sålænge det er for andres eller for alles bedste kan moralen blive lidt flosset. Det tjener jo et ædelt formål. Derfor er jeg naturligt skeptisk overfor folk der vil "redde" verden, eller bare vil redde deres børn.

  • 5
  • 18

Betyder det, at en virksomhedsejer på ulækker vis er ligeglad med børnene, når han overdrager virksomheden til dem?

Hele pointen i CO2 nedskæringerne er rettidig omhu så vi overlader vores børn en veldrevet virksomhed med gode fremtidsudsigter.

Din (og min) generation har i alt for lang tid tænkt alt for meget på os selv og alt for lidt på konsekvensen af vores handlinger. Det der er i pipelinen til vores børn er ikke en veldrevet virksomhed, det er snarere noget som dette: https://da.wikipedia.org/wiki/Proms_Kemisk... - og ja - det er ulækkert.

  • 15
  • 1

Betyder det, at en virksomhedsejer på ulækker vis er ligeglad med børnene, når han overdrager virksomheden til dem?

Hvis han i sin tid har overtaget en velfungerende velkonsolideret virksomhed, men har brugt sin tid som direktør på bevidst at nedslide produktionsapparatet og forgælde den langt op over skortstenen for selv at kunne leve et liv i sus og dus, så : JA

I den situation har børnene dog muligheden for at fraskrive sig arv og gæld - det har de ikke i det fallitbo, du advokerer for, vi skal overdrage til dem.

Så din sammenligning er (som alt andet du skriver i klimatråde) fuldstændig forkastelig og ikke mindst helt faktaforladt og virkelighedsfjern.

  • 10
  • 3

1) start massiv udbygning af atomkraft 2) i mellemtiden brug løs af fossiler 3) stop klima ævlet - Jorden går ikke under - hate to break the news!

  • 2
  • 17

4) Lær at sortere fra, når faktaforladte typer (som dig) spammer tekniske tråde til med sludder, de har samlet op i deres lukkede facebook-univers

Nej, jorden går ikke under som følge af AGW, men den bliver noget mindre interessant for ret så mange arter, homo sapiens inklusive.

  • 13
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten