LEDER: Lad 2022 blive året for en sammenhængende klimaplan

verden er desværre fyldt med udfordringer af den ene eller anden slags. Som i alle planer er der ubekendte ,derfor må en realistisk risiko vurdering laves renset for politisk ævl og følsomhed. politikerne burde oprette et selskab ala storebælt til håndtering af opgaven. Da det er en opgave af samme dimensioner og kun kan gå for langt somt. hvis ikke det er corona, så er der mangel på komponenter og hænder og hoveder. Hvis Biden for sin plan igennem hvilket vi må håbe og med andre lande på vej så gælder reglen om ubud og efter spørgelse, en amerikansk risiko vurdering har netop vist at disse mangler,kan bremse de gode intentioner.

"....på jobbet hvor vi ikke kan få skiftet den gamle udkørte PC ud, fordi chipkrisen har stoppet leverancerne.."

Hvor mange PC'er bliver der ikke kørt på lossepladsen hvert år, fordi Windows kører langsommere og langsommere uden påviselig gevinst for et forbedret operativsystem?

Nu skriver Bill Gates så bøger om hvordan man redder verden. Efter at have spammet lossepladserne med brugbare computere, så han kunne blive rig nok til at prædike klima for de stakkels kunder som han lærte hvad softwarebaseret slitage er.

Det er rigtigt, hvad der står i lederen. Det er alt sammen korrekt og imødekommende især for dem, som man skriver til her på stedet.

Der er efterspørgsel på de tekniske løsninger, også selv om de endnu kun er fugle på taget, dvs. virtuelle, mere eller mindre realistiske.

Disse løsninger bygger op om den fortælling, som der er mest efterspørgsel på. Derfor befinder ing.dk sig socialt i lidt af et smørhul.

Der er mange grunde til at følge med er på stedet. Ikke bare er tekniske løsninger interessante i sig selv, men det er dem, som resten af samfundet fæster lid til i en grad, som sætter de mere traditionelle udbydere af kollektiv frelse i forlegenhed. Ideologer, præster, økonomer osv. kan ikke være med her. Løsningen på de største udfordringer er tekniske. De passer ind i fortællingen om, at uanet økonomisk vækst og fortsat stigende forbrug er forenelig med hensynet til klima og andre mere naturligt givne livsbetingelser (dvs. alt det, der forsvinder som følge af udviklingen).

Der er afsætning på forestillingen om "ingeniøren" i en lidt mere jordisk udgave af marsmanden fra det ydre rum, der kommer og løser de største af de problemer, som vor succes som art med moderne livsstil og succeskriterier har skabt for os selv her på jorden. Det er drømmen, Dan Jørgensen og Henrik Wammens hedeste drøm af den win wind situation, som ing.dk gerne ville kunne gøre til virkelighed.

Det er rigtigt, at der er forskel på drøm og virkelighed. Mildest talt. Det er ikke sikkert, at man kan levere varen her fra. Men man vil da gerne gøre forsøget.

Så længe politikerne kan sige, at de har en plan/drøm, er deres behov opfyldt. De lever på at fremstå som dem med planen/viljen/løsningerne. Det har hidtil været nok, hvis man kunne få det til at se ud, "som om" man var i vej med løsningen. Det virker, "som om" det er nok for politikerne.

Problemet er, at det ikke er nok at lade som om, at man er i vej med løsningen på de her problemer, der sætter den store fortælling om udviklingen i forlegenhed.

Statistikken over hvor mange af de planer/drømme inden for genren, klimaplaner, der er blevet opfyldt, ser ikke så god ud. Man kan sige, at der er voldsom afsætning på prognoser og planer for, hvordan man skal løse problemerne. Men der ikke meget afsætning på statistikkerne over, hvor mange af fortidens prognoser og planer, der er gik i opfyldelse. Klart nok fordi det underminerer markedsværdi af det, som man sælger sig selv på i det politiske system.

Alle går ind for udviklingen og glemmer, at den først og fremmest er en fortælling.

Mennesket kan ikke leve uden de fortællinger, som det skriver sig selv ind i. Det er derfor, at vi kan kaldes eksistenser. Mennesket lever ind i en fortælling. Det gør en gås ikke, selv om man kan diskutere hvor naturlig/forædlet den er.

Vi adskilder os fra naturen ved at leve hen i fortællingen, dvs. via de virtuelle værdier, der ikke bare komplementerer virkeligheden, men som er med til at skabe den, som fx selvopfyldende eller selvnegerende profetier.

Ved siden af udviklingen, der har vi evolutionen. Den siger ikke noget, den er ikke nogen fortælling. Ing.dk henvender sig primært til folk, der oplever deres tilgang til "virkeligheden" som funderet i naturvidenskabens strenge kriterier for at skelne mellem sandt og falskt. Darwins udviklingslære er bedre accepteret her på stedet, end så mange andre steder i det moderne samfund, hvor 80% af befolkningen stadig betaler kirkeskat som forsikring mod det onde (de tror lidt mod og med bedre viden). Dvs. man kan godt se, at den store fortælling om udviklingen, som den dyrkes generelt i samfundet, ikke går forskelsløst op i den mere videnskabeligt funderede evolutionsteori. Hvad man så ikke ser, er grænserne for, hvad der kan ses i kraft af den naturvidenskabelige metode, der også har sine blinde vinkler. (Naturvidenskab er i øvrigt noget mere sammensat, end man kan være tilbøjelig til at tro. Tænk på højenergifysik, kvantemekanik, relativitetsteori m.m.)

En del af forklaringen på, at der findes en lang og ubrudt tradition for at fordømme og benægte klimavidenskabens budskaber som sande her på stedet, skal ses i den metode, som især den teknisk orienterede benytter sig af i det daglige. Stringente kausalanalytiske forklaringer, dvs. entydigt definerede relationer mellem årsag og virkning i tid og rum, fungerer fint i relation til teknik, er faktisk forudsætningen for, at man overhovedet kan tale om teknik, domænet for humant design, men dur ikke, når det handler om delvis kaotiske systemer, med non-absolutkausal-deterministiske egenskaber.

De fanatiske benægtere af klimavidenskabens budskaber og fx tilhængerne af a-kraft er lettere blinde for distinktionen mellem teknik og ikke teknik. Forudsætningen for at lortet virker, fx et a-kraftværk, er bl.a., at man kan opretholde afgrænsningen af agregatets bestanddele inden for den definerede grænse. Og det går ikke altid. Mennesket og naturen har det med at blande sig på helt uforudsigelig vis, dvs. indtræde i kæden af årsag-virkningssammenhængen, som arkitekten ikke kunne have forudset. Mennesket og naturen viste sig både i Tjernobyl og Fukushima som a-kraftsværkernes nødvendige men upålidelige forudsætning.

Når debatterne kører i selvsving her på stedet, så skyldes det manglende refleksion over de blinde pletter i egne kognitive former for praksis samt forsætlige forsøg på at fjerne de aller mest ubekvemme former for viden fra jordens overflade ud fra mentalhygiejniske tilbøjeligheder. Trumpisme er som udtryk for det moderne samfunds yperste præstationer inden for genren, dysfunktionel mentalhygiejne og selvforherligende egoisme.

Det er simpelt hen ikke særligt behageligt at vide, at man i jagten på succes i traditionel forstand sætter fuld turbo på ødelæggelsen af livets betingelser! Derfor har vi trumpister, sølvpapirshatte, antivaxeere, landsbytosser, klimabenægtere osv.

Danskerne er over de sidste par uger blevet reduceret til en stor flok pladderoptimistiske forsøgkaniner i forhold til omikron. Smitten spreder sig ukontrollabelt, helt som forudsagt for flere uger siden. Men meget tyder på, at lortet faktisk ikke er så slemt, som det kunne have været. Der kreperer nok et par tusind over vinteren og virus vil invaliderer et tocifret antal danskere. Men det er ret beset ikke så slemt, set i det store spil, dvs. inden for fortællingen, hvor det drejer sig om at bevare den økonomiske vækst, globaliseringen og forbruget.

Dvs. styrelsernes pragmatiske tilgang til pandemien falder nok ret heldigt ud, for den orden, som vi kender.

Selv om coronaen har gjort mere for klimaet, end vore folkevalgte sandsynligvis nogen sinde kommer til via deres beslutninger, så er den på vej til at miste sin hovedrolle inden for fortællingen om udviklingen. Godt det samme.

Alt i alt, ser det ud til at vi er på vej tilbage til dagligdagen igen, præcist som vi kender den.

Lidt snak om klimaet, lidt bla. bla. bla., og så selvfølgelig masser af optimisme og tro på det moderne, globaliseringen, væksten.

Velkommen alle sammen. Det er ikke tiden der går, men verden der forandres. Forskellen er den samme.

Med den nytårstale står det vist mejslet i sten at den plan der drømmes om ikke kommer. Ikke engang antydning af mekanismer eller incitamenter på vej. Vi skal flyve grønt inden 2030. Hvor latterligt. Lad os få styr på landtransport og generelt energiforsyning først og så må resten komme i 30’erne og 40’erne.

Hej Jesper Hansen

Med den nytårstale står det vist mejslet i sten at den plan der drømmes om ikke kommer. Ikke engang antydning af mekanismer eller incitamenter på vej.

Hvis det er statsminister Metter Frederiksens nytsårstale du referer til, så har du ikke hørt efter:

"Jeg kan love jer én ting. Det politiske flertal, der lige nu er i Danmark. Vi svigter ikke. Vi gør det, der skal til. Det er vores løfte. Det er mit løfte."

"I år vil vi træffe beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO2. Den skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning."

"Mange er allerede i gang med at omstille sig. For andre vil det tage længere tid."

"Men udgangspunktet er enkelt. Det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Det skal også gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO2 – så skal du betale."

Dunkelflaute. Der ligger en eller anden tragedie i at vi har fået det udtryk fra tyskland, i og med at problematikken (inkl. mulige løsninger) blev beskrevet af Klaus Illum m.fl. helt tilbage i 80'erne. 20 års klimapop & "importløsninger" har virkelig sat sine spor!

At slagnummeret så hedder "CO2-fri indenrigsflyvning" føjer spot til skade. Man kan vanskeligt forestille sig noget mere ligegyldigt.

Vi kan så overlade til andre at sørge for vores el-backup. Det plejer vi jo. Og f.eks. at lave kunstgødning på brint fra naturgas til vore højeffektive landbrug. Det giver godt nok enorme emissioner - men det er ligemeget, bare det er importvarer, som ikke indgår i vores klimaregnskab.

Hvor latterligt. Lad os få styr på landtransport og generelt energiforsyning først og så må resten komme i 30’erne og 40’erne.

Hvorfor kan de forskellige transportsektorere ikke udvikle sig parallelt? Hvad er logikken med at forsinke udviklingen med 10-20 år?

Hej Jens-Otto Andersen

At slagnummeret så hedder "CO2-fri indenrigsflyvning" føjer spot til skade. Man kan vanskeligt forestille sig noget mere ligegyldigt.

Når du vanskeligt kan forestille dig noget mere ligegyldigt, så er det forbløffende det er det du bider mærke i.

Hvor mange PC'er bliver der ikke kørt på lossepladsen hvert år, fordi Windows kører langsommere og langsommere uden påviselig gevinst for et forbedret operativsystem?

Nu er ameriklansk udviklet software heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg husker da vores amerikanske leverandør ville sælge os et stykke software, der kunne det samme som det software vi selv have udviklet. Det amerikanske var bare fem gange så langsomt som det vi selv have lavet. Vi sagde nej tak.

https://m.youtube.com/watch?v=1JOyByotdts&...

ville være dejligt med lidt mindre Greenwashing af træpiller.

Godt link. Usendelsen viser fint, hvordan Ørsted bevidst taler uden om det, der dokumenteres i udsendelsen og henholder sig til de rigide formelle regler for, hvornår noget på papiret er bæredygtigt.

Det, der foregår i Estland som vist i udsendelsen, er et eksempel og bevis på, at import og afbrænding af verdens skove i DK på ingen måde behøver at være bærdygtigt.

Når de folkevalgte stiller sig op og siger, at "vi" er halvvejs i mål med 30/70-planen, så bygger det alt overvejende op om den strategi/forestilling, at det er grønt/CO2-neutralt at importere og brænde alverdens skove af. Grimmere kan det ikke være.

Sol og vind står for sølle 7 % af den danske energiproduktion. Resten af "den grønne energi" består i udnyttelsen af biomasse, hvoraf en meget stor del er importeret skov.

CCS og CCU tiltænkes i stor stil at skulle anvendes på netop genindvinding af CO2 fra centralepunktkilder, der brænder importeret biomasse af.

Det ser ikke så godt ud, og man bryder sig ikke om sandheden her på stedet, hvorfra løsningerne udbydes: https://ing.dk/debat/ipcc-graenser-oekonom...