Leder: Kontroltab, hovmod og atomkraftens fremtid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Kontroltab, hovmod og atomkraftens fremtid

Kontorfolk kaster sig ind under skriveborde i en konfettisky af bøger, mens reoler ryster som besatte dæmoner. Lange rækker af bange mennesker bliver gennemmålt med knitrende geigertællere. En far kalder med skælvende og klagende røst ind gennem træhøje ruinhobe og grimede bygninger efter sin forsvundne søn og falder grædende sin hustru om halsen i spinkelt håb. Det sorte hav indtager kysten med ufattelig kraft. Uforglemmelige syn af Japans tragedie med jordskælvet til Richter 9, en tilhørende tsunami med ti meter høje bølger og en stribe a-kraft-værker i knæ.

Deltagende skrækindjagede, men på sikker afstand, betragter vi dette højteknologiske lands kamp mod en skånselsløs natur, der har sendt en fremtrædende civilisation til tælling. Vi beundrer japanerne for deres tekniske jordskælvssikring, deres ro og tapperhed i en uhyggelig presset situation, men bliver foruroliget over, at naturen trumfer vores teknologier og selvtillid. Vi forfærdes over de tusinder af døde, mens vi minder hinanden om, at hvis det ikke havde været for de dygtige og rationelle ingeniører i Solens Rige, havde katastrofen krævet langt flere ofre.

De shinto-buddhistiske japanere, der dyrker deres forfædre og særligt værdsætter samhørigheden mellem natur og menneske, har med flid opbygget et velordnet samfund baseret på teknologi og respekt for den verden, de er sat i. Det slår hårdt at se en nation, der er blandt verdens mest avancerede og civiliserede, og som har skabt virksomheder som Toyota, Suzuki, Mazda, Sony, Panasonic, Fujitsu og Toshiba, blive sat skak, fordi den har overvurderet sin kontrol over elementerne.

Det er derfor, der går chokbølger gennem det politiske landskab i hele verden og i Europa særdeleshed: Hvis de perfekte japanere kan undervurdere krav til atomar sikkerhed, hvordan ser det så ikke ud hos os. Man forstår tyske Angela Merkels beslutning om prompte at trække syv a-kraftværker ud af elforsyningen for nidkært at granske sikkerhedsprocedurerne. Uanset hvor få, der bliver skadet eller omkommer i Japan som følge af strålingsskader, er tabet af kontrol en realitet. Det er tilliden til sagkundskaben og den nøgterne vurdering af risiko, der har lidt et alvorligt knæk: Beskyttelsen af japanernes helbred er aktuelt blevet en sag for svineheldet og den rigtige vindretning.

Det virker derfor hovmodigt, når situationen blandt flere eksperter og også i Ingeniørens netdebat bagatelliseres med henvisning til, hvor lille en skade a-kraft-værket har anrettet sammenlignet med selve tsunamien. For det er at misse pointen: Ingeniørerne har hverken været forsigtige eller kløgtige nok, da de designede værket. Og den eftertanke er ved at slå ned i flere, eksempelvis også USA, hvor værker i Californien måske nok er overdimensionerede i forhold til erfaringerne på Richterskalaen, men måske slet ikke nok.

Atomkraft spiller i dag en stor rolle i europæisk energiforsyning og kan ikke bare erstattes - og den bør have en stærk fremtid, skal vi leve på en måde, vi har været vant til. Men der er sceneskift. Rationelle Homo Faber-typer a la Max Frisch må i gang med seriøs selvransagelse og selvkritik. Risikoen for gentagelse er sikkert lav, men det er ganske vist, at Lissabon i 1755 blev raseret og mistede 90.000 indbyggere efter en tsunami, der fulgte i hælene på et skælv, der efterfølgende er beregnet til 8,7 Richter. Meget kan ske. Også i nærheden af os.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten