Leder: Københavnerbro skal følges af bro til Århus - og tyske supertog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Københavnerbro skal følges af bro til Århus - og tyske supertog

Glædeligt at Femernforbindelsen, enten som bro eller en tunnel, bliver en realitet uanset bekymringer for skred i anlægspriser og forøget tilbagebetalingstid. Den bliver en nødvendig navlestreng, der knytter det østlige Danmark til kontinentet og kan modvirke, at endnu større dele af vores land bliver marginaliseret som vækstfattigt udkantsområde.

Det er umiddelbart til at forstå, at politikerne rynker bryn, når projektet fordyres (broen), eller at usikkerhed om det fremtidige renteniveau giver ondt i maven, når afdragene skal betales. Samtidig er vi slet ikke klar med en VVM-redegørelse, der givet vil fordyre projektet yderligere.

Imidlertid kunne man ønske et andet fokus. Med et slag på tasken koster det i omegnen af 40 milliarder kroner at forbinde Lolland med den tyske ø. Det kan blive dyrere. Eller det kan blive billigere, når entreprenørerne kommer på banen og konkurrerer om udførelsen.

Men det er ikke skatteborgerne, der skal betale en mérudgift. Det er brugerne af forbindelsen. Og selv om man lægger til grund, at en bro eller en tunnel skal afbetales over tre årtier, kan den periode forlænges om nødvendigt. Kun i helt grelle tilfælde kan det komme på tale, at staten som storebror bliver nødt til at samle noget af regningen op for Femern A/S.

I stedet bør vi allerede diskutere den næste forbindelse, der kan etableres mellem Jylland til Sjælland over Samsø, og som kan give vækst og dynamik på en akse mellem Århus og København. Finansieringen kan foregå på tilsvarende vis - brugerne kan betale de mange millarder kroner af over tre til fire årtier. Skatteborgerne bliver friholdt. En moderne bro kan stå i mindst 120 år, så der turde være tid nok til at hente pengene hjem hos pendlere og turister.

Netop trafikprognoser giver ofte anledning til kritik. Således også ved Femernforbindelsen, der ikke som Storebæltsbroen bringer familier tættere sammen eller som Øresundsbroen samler to store byer. Når østdanskerne rejser til Tyskland, lyder det, kører de blot 1.200 km sydpå på ferie et par gange om året.

Her skal argumenteres for, at det bliver helt anderledes, når en fast forbindelse først er etableret, og færgelejet som forsinkende barriere er historie. For pludselig er Tysklands to største byer, henholdsvis Berlin og Hamborg med over fem millioner indbyggere i alt, inden for rækkevidde for såvel forretning som private smutture.

Derfor kan det forventes, at vi, som vi har set det ved andre af vores store broer, bliver vidne til såkaldte trafikspring, altså et trafikniveau, der er højere end det, vi umiddelbart beregner os til. Forbindelserne bliver også direkte gode forretninger.

Femern er primært en østdansk og svensk interesse. Tyskerne prioriterer infrastruktur andre steder og sender ikke umiddelbart de kommende højhastighedstog, der fra 2015 vil køre republikken tyndt med 280 km/h, nordover. Men det ville være en skam, hvis vi ikke var forudseende og gjorde infrastrukturen klar til, at vi i fremtiden kan være med, når supertogene hersker i Europa.

Vi har derfor ikke kun en interesse i egne strækninger, men også i nordtyskernes. EU vil lytte, hvis danskerne og svenskerne sammen bringer temaet op og går i dialog med tyskerne. Vi kan dog ikke se, hvem der tager dette nødvendige initiativ. Berøringsangsten over for tysken må dog være afsluttet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ville det ikke være smartere at bruge pengene på en højhastigheds tog-forbindelse mellem de tre største danske byer? Og vil det ikke kunne give en transporttid mellem Aarhus-København der er kortere end med en "Samsø-bro"?

På mig virker en bro via Samsø som en fjollet ide, der vil medføre en stigning i antal bil-pendlere mellem de to byer. Og det vil medvirke til yderligere at gøre Odense/Fyn til "udkantsdanmark" (der er allerede lyn-tog der kører igennem Danmarks trediestørste by uden at stoppe).

Eller man kunne selvfølgelig også satse på at få udviklet et fremtids-transport-system, dvs. et dual-mode system a la RUF http://www.ruf.dk
Det ville gavne pendlere i hele landet og ikke snævert Aarhus-København.

  • 0
  • 0

Ville det ikke være smartere at bruge pengene på en højhastigheds tog-forbindelse mellem de tre største danske byer? Og vil det ikke kunne give en transporttid mellem Aarhus-København der er kortere end med en "Samsø-bro"?

En højhastighedsforbindelse Århus-Odense-København vil drukne i protester. Folk vil ikke bo i nærheden af jernbaner, slet ikke hvis der ikke er lokale stationer. Vores eneste chance er broer/tunneler.

  • 0
  • 0

Ville det ikke være smartere at bruge pengene på en højhastigheds tog-forbindelse mellem de tre største danske byer? Og vil det ikke kunne give en transporttid mellem Aarhus-København der er kortere end med en "Samsø-bro"?

Man kan ikke køre højhastighed i det eksisterende trace og samtidig er det anlagt så snedigt at det snor sig ud og ind i det østjyske. Arne skriver ikke noget om en højhastighedsforbindelse, men skal vi alligevel ud og bygge en kattegatbro vil det være tåbeligt ikke samtidigt at bygge en højhastighedsforbindelse mellem Kbh og Åhus den vej over. Gerne 300 km/t+.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Man kunne jo forestille sig, at andet end økonomi bør have indflydelse på en Kattegatbro (natur, demografi osv.). Derudover kunne det være interessant at fremskrive transportteknologierne i en planlægning af den type anlægsopgaver, således det passer med dem fremtid der vil være, når en sådan bro er færdig. Man kan nemt forestille sig, at pengene kunne gives bedre ud på opgradering af det eksisterende banenet, så det bliver muligt med højhastighedstog. Med 300 km/t kan man komme fra Kbh. til Aarhus på under en time. Det vil man næppe kunne i bil over en bro. Man kunne ligeldes forestille sig hurtigere og smartere færger, for dem, der gerne vil slippe for Fyn. Det ville være oplagt at tænke opladning af el-biler op i fremtidige færger. Men der er mange andre alternativer til en bro, der nok vil kunne financeres, men som ikke vil gavne naturen og miljøet. Hvis ikke ingeniørstanden kan finde på andet end at bygge broer for at øge fleksibiliteten står det sløjt til med transportinnovationen ;-)

  • 0
  • 0

Eller man kunne selvfølgelig også satse på at få udviklet et fremtids-transport-system, dvs. et dual-mode system a la RUF http://www.ruf.dk

Det ville gavne pendlere i hele landet og ikke snævert Aarhus-København.

Det ville også bevirke at vi fik udviklet en ny teknologi, som kan eksporteres til erstatning for Vestas vindmøllerne.

  • 0
  • 0

Man kan nemt forestille sig, at pengene kunne gives bedre ud på opgradering af det eksisterende banenet, så det bliver muligt med højhastighedstog

Skal man op over 300 km/t tror jeg at der er tale om at anlægge helt nye traces de fleste steder, også for at få en mere direkte linieføring. Men her må eksperterne lige rette mig hvis jeg tager fejl.

Vh Troels

  • 0
  • 0

De anslået 150 milliarder en sådan forbindelse vil koste, vil ganske simpelt være for dyrt.

Vi har også langt bedre brug for en fast HH-forbindelse, idet den nuværende Øresundsbro har for lille kapacitet.

  • 0
  • 0

Lægger vi så lige prisen for Femern-forbindelsen til, kunne vi dække hele Danmark med et RUF- net, hvor der ikke vil være over 25 km til en RUF-skinne. Selv ude hvor kragerne har flere madpakker med i dag. Det er iøvrigt inclusiv en Kattegatforbindelse.
Kan en beregning fra KBH projektet overføres til hele nettet, vil det hurtigt blive betalt med en socioøkonomisk rente på 29 %.

  • 0
  • 0

Det er nu vist kun 100 mia, så det er nu til at betale - især når man tænker på alle de positive sider. Det vil ikke være nødvendigt at spendere i omegnen af 75 mia på at bygge broer og nye traceer og samtidig bliver det langt lettere at komme til Århus.

M

PS HH broen skal nok komme uanset hvad, den er svær at undvære.

  • 0
  • 0

Man kunne jo også vælge at investere de 100 mia, som er minimumprisen for selve broen, i et RUF- net. Det vil kunne dække samtlige danske byer over ca. 20 000, intercityforbindelser mellem dem, samt en Kattegatforbindelse. Yderligere vil der være omkring 20mia i overskud til yderligere forbindelser. Måske en RUF-Femern.
En ikke uvæsentlig parameter er salg af licenser til andre brugere. Eks. iværksættelse af kontrakten med Indien/ Calkotta.

  • 0
  • 0

Problemet er jo bare at der ikke er nogen der har råd til de køretøjer der skal benytte dem. Pga meget lavt styktal og væsentlig mere kompleks teknik ryger prisen jo nok på den forkerte side af millionen.

Hvis situationen var at veje ikke eksisterede og vi skulle opfinde dem, så vile ruf nok være bedre, men da det ikke er tilfældet, så er ruf en død sild.

M

  • 0
  • 0

Problemet er jo bare at der ikke er nogen der har råd til de køretøjer der skal benytte dem. Pga meget lavt styktal og væsentlig mere kompleks teknik ryger prisen jo nok på den forkerte side af millionen.

Hvis situationen var at veje ikke eksisterede og vi skulle opfinde dem, så vile ruf nok være bedre, men da det ikke er tilfældet, så er ruf en død sild.

M

Ved nærmere eftertanke må jeg med skam at melde indrømme at det var noget vås jeg skrev. Det var ikke veje men derimod jernbaner som ruf ville kunne erstatte, og det giver jo ikke megen mening at genopfinde.

Fejlen ved ruf er at det ikke fungerer med kendt teknologi. Prøv f.eks. at forestille jer syd/vestmotorvejens infletning til køgebugt motorvejen - tilføj diverse af- og påkørsler op til udgreningen til københavn og ballerup - tilføj for sjovs skyld input fra holbæk motovejen. For at skifte spor på en jernbane skal man flytte 50-100 kg jern, men en ruf er nødt til at flytte mange tons. Tog kører i store veldefinerede klumper, så det gør ikke så meget, men på en ruf kan det jo sagtens ske at hverandet køretøj skal i en anden retning - ej godt for hastighed.

Selv om det så skulle vise sig at alle skulle samme sted hen rent rufvis, så vil det jo gå i stå når de kører af ruffen, for folk skal jo til højre, venstre og ligeud, og det ved lav hastighed - resultat - ruf går i stå eller rettere bevæger sig med almindelig myldretidshastighed.

M

  • 0
  • 0

Mht. skiftespor (på skinnen) så er det ikke inkluderet i den oprindelige RUF-idé - her er det meningen at udnytte dual-mode muligheden så alle fletninger foregår på asfalt. Pladskravet svarer til rundkørsler. Men i modsætning til rundkørsler afvikles trafikken i RUF-fletninger automatisk, glidende og sikkert vha. styresignaler integreret i asfalten. Disse fletninger fylder mindre i gade-planet end nuværende fletninger (fordi hastigheden af køretøjerne kan afpasses inden selve fletningen, der i princippet sker i ét punkt).

Men det er da muligt at "opfinde videre", og jeg kan forestille mig et system hvor der tilføjes en mulighed for at flette i høj hastighed - f.eks. ved at "bilen" kan "tage fat" i en skinne over taget og løftes over på en anden skinne (tripple-mode?). Eller særlige traces hvor man kører på asfalt i høj hastighed mens der flettes (disse traces skal så opvarmes om vinteren for at sikre friktion så der kan køres fuldautomatisk).

Der er selvfølgelig masser af problemer med at udvikle/indføre et nyt og smartere transport-system. Kunne vi ikke bare løse disse problemer?

Når vi så er færdige med at udvikle bilens/togets/bussens afløser... så har vi et hurtigt, energibesparende og ikke mindst sikkert transportsystem, hvor der ikke sker ulykker i høj fart pga. menneskelige fejl/mobilsnak/sms-skrivning/road-rage osv.

Laves det rigtigt er eneste fejlkilde at teknikken svigter. Og med tiden kan teknikken gøres meget meget sikker (mere sikker end fly og jernbane). Findes der nogen tal på hvor mange uheld på motorvejen som skyldes materiel-svigt versus menneskelige fejl? Mit bud er at dæk-eksplosioner er meget sjældne i forhold til f.eks. uagtsomhed, bremseafstand/hastighed/reaktionsevne osv.

Vi er jo ingeniører for pokker! Hvis vi kan tage os sammen kan vi sende mennesker i rummet (kipper med hatten til Peter Madsen og co.). Hvis nogen melder sig til at lave mekanikken, så skal jeg nok lave styringen (og det bliver ikke en centralistisk en af slagsen :-)

  • 0
  • 0

...men kunne du ikke udforme dit monorailsystem til at køre med faste palletter der kunne bære en normal bil, på samme måde som en skilift hvor man så kørte ind på en sådan palet og blev transporteret.

Et RUF II koncept.

Ligesom man ikke har brug for skiliftsædet når man skal ned af pisten på ski, har man heller ikke brug for Ruf II paletten til sin videre transport.

Når du har fundet udaf hvordan, RUF II skal udformes så kan der være raison i at tale om rufskinner til......hvorsomhelst :o)

  • 0
  • 0

Ved nærmere eftertanke må jeg med skam at melde indrømme at det var noget vås jeg skrev.

Noget kunne tyde på at der er behov for en række RUF foredrag, hvor folk kan få indsigt i de mange overvejelser der ligger bag RUF konceptet.

Jeg er så småt begyndt at producere nogle små YouTube videoer om RUF.
Mere er på vej.

Det er så ærgerligt at folk igen, igen, igen udtaler sig på baggrund af misforståelser.

  • 0
  • 0

Ville det ikke være smartere at bruge pengene på en højhastigheds tog-forbindelse mellem de tre største danske byer? Og vil det ikke kunne give en transporttid mellem Aarhus-København der er kortere end med en "Samsø-bro"?

På mig virker en bro via Samsø som en fjollet ide, der vil medføre en stigning i antal bil-pendlere mellem de to byer. Og det vil medvirke til yderligere at gøre Odense/Fyn til "udkantsdanmark" (der er allerede lyn-tog der kører igennem Danmarks trediestørste by uden at stoppe).

Eller man kunne selvfølgelig også satse på at få udviklet et fremtids-transport-system, dvs. et dual-mode system a la RUF http://www.ruf.dk

Det ville gavne pendlere i hele landet og ikke snævert Aarhus-København.

Hvis vi ser bort fra RUF (hvilket jo desværre nærmest er tabu) så vil en Maglev forbindelse mellem Århus og København kunne bygges for nogenlunde det samme som det vil koste at ombygge den almindelige jernbane til højhastighed mellem disse to byer. På denne måde kan Danmark gå fra det langsomste og ringeste jernbanesystem i EU til det hurtigste - ihvertfald mellem de 2 største byer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten