Leder: Klima-ignorant finanslov – Regeringen vælger hverdagen over fremsynet

Illustration: MI Grafik

Intet nyt er godt nyt, plejer man at sige. Men når regeringen præsenterer en finanslov for 2022 fuldstændig blottet for nye initiativer på klimaområdet, er det særdeles dårlig nyt.

Oven på endnu et år med rekordmange skovbrande og oversvømmelser og endnu en ildevarslende klimarapport fra IPCC ­skulle man ellers tro, at den regering, der vandt historiens første klimavalg, ville præsentere en finanslov overmalet med grønt. Men det er desværre ikke tilfældet.

I sin præsentation af Finansloven 2022 under overskriften ‘Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad’ er det tilsyneladende ikke udsigten til flere klimakatastrofer, regeringen ser, når den kigger fremad – her løftes end ­ikke et øjenbryn. I oplægges listes alle­rede indgåede aftaler, som sammen med en forventet klimaaftale på landbrugsområdet til efteråret indtil videre kun skærer halvdelen af mankoen på godt 20 mio. ton CO2, der skal spares, hvis målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 skal nås. Og det vel at mærke hvis de enkelte aftaler, blandt andet om grøn skatte­reform, grøn affaldsplan og grøn transport leverer de beregnede reduktioner til fulde.

Finansministeriet oplyser selv en usikkerhed på sine klimascenarier på hele 25 pct., og læser man lidt med på vores medier, vil man vide, at affaldsplanen allerede er forsinket i et flertal af landets kommuner, ligesom vi er langt fra målet om genbrug og cirkulær økonomi både teknologisk og administrativt. På transportområdet bliver CO2-reduktionen af omlægningen til såkaldte grønne biler begrænset af, at flertallet af de solgte ­grønne biler er hybrider, som ser ud til at udlede stort set lige så meget CO2 som benzinbiler. Samtidig har de seneste mange års transportpolitik – inklusive seneste nye aftale fra juni – fremmet bilismen, mens den offentlige transport er blevet stadigt ringere.

Så følger man opfordringen og ser fremad, er det svært ikke at bekymres over, om vi kan nå 70 procents målet – især når det på ingen måde indtænkes i husholdningsbudgettet for 2022, otte år før vi skal være i mål. Som i alle husholdninger er der selvfølgelig flere poster, der er nødt til at prioriteres, som intet har med klimaet at gøre. F.eks. at få tilstrækkeligt personale til Kriminalforsorgen og på vores sygehuse. Men det er slående, at en regering, valgt på sine klimaløfter, ikke er bedre til at tænke klimaet ind i sine øvrige dagsordener.

En af de største poster i regeringens finans­lovsudspil er således de omkring 1,5 mia. kr., som man vil bruge på ‘et mere sammenhæn­gende og balanceret Danmark’. Når vi nu vender tilbage til hverdagen, skal vi have rige muligheder for uddannelse i nabolaget, uanset hvor i landet vi har bosat os, lyder ambitionen blandt andet. Men frem for at se fremad vælger regeringen fortidens løsninger og splitter de stærke uddannelsesinstitutioner og fagmiljøer, man har brugt de seneste årtier på at samle, for i stedet at lave flere mindre institutioner landet over med tilsvarende mindre faglige miljøer.

Statsminister Mette Frederiksen har samtidig kaldt til kamp mod uddannelsessnobberiet og proklameret, at vi skal have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Hvorfor ikke også tænke uddannelse og klima sammen, når det kommer til løsningen? Frem for at ødelægge eksisterende uddannelsesmiljøer, så investér i attraktive nye grønne uddannelsescentre uden for storbyerne, hvor unge kan uddanne sig til faglærte kandidater i grøn omstilling. De unge snobber ikke – de ser ind i fremtiden og søger uddannelser, hvor de kan gøre en positiv forskel, så faguddannelser med grønne ambi­tioner kan de unge sagtens lokkes til.

Regeringen lægger op til en til en relativt stram finanslov, hvilket er ganske fornuftigt, ifølge landets førende økonomer. Derfor er det også en øvelse i at flytte penge til grønnere initiativer frem for at bruge nye. En helt oplagt mulighed er at droppe rabatten på de knap så grønne hybridbiler og bruge dem på mere klimavenlige tiltag. Mangler regeringen ideer, kan den passende genbesøge de højtbesungne klimapartnerskaber, der har leveret et væld af mulige initiativer, som blot afventer regeringens opfølgning.

En anden mulighed, som oppositionen allerede har peget på, er at lade nyuddannede fortsætte på SU-niveau indtil de finder frem til arbejdsmarkedet, frem for at give dem dagpenge i eksamensgave. Det vil ifølge Venstre frigive 1,7 tiltrængte klima-milliarder årligt til f.eks. grønne uddannelsescentre eller et rettidigt løft til den forskning og udvikling af teknologiske klimaløsninger, som en stor del af regeringens klimaplan hviler på. Heller ikke her følger regeringen op med prioritering på husholdningsbudgettet – finanslovsforsla­get lægger kun op til forskningsbevillinger på den obligatoriske ene procent, som er EU’s mindstekrav.

Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad, lyder overskriften på finanslovsudspillet. ­Desværre ser det ud til, at regeringen lægger mest vægt på at få ‘hverdagen’ alias ‘plejer’ tilbage. Fremsynet er svært at få øje på.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På mange områder er det med mere eller mindre usikkerhed for udledning og hvad tiltag vil betyde af reduktion. På ækvivalenterne er der mere tale om regnearksløsninger end reelle muligheder.

Det minder for meget om genbrugspolitik. I stedet for at befordre genbruget fordres i højere grad ude af syne ude af sind. Vi skal bare sortere og samle sammen til eksport ud af EU, så hvor det ender i havmiljøet eller stables og/eller afbrændes.

Finansloven er et budget mens klimatænkning fordrer en langsigtet strategisk plan.

  • 10
  • 2

...skulle man ellers tro, at den regering, der vandt historiens første klimavalg, ville præsentere en finanslov overmalet med grønt. Men det er desværre ikke tilfældet

regeringen erkender formentligt (og med rette), at der er en ganske betydelig regning for covid-indsatsen, der lige skal betales (lidt af på) først! Var der iøvrigt ikke noget med, at minkejerne endnu har til gode at se den første krone af de (19?) milliarder, de blev stillet i udsigt som kompensation for en tvivlsom (/lovstridig?) (panik)beslutning?

  • 10
  • 26

måske virkeligheden,er gået op for regeringen, at det at love både guld og grønne skove ikke altid er så let, en hver kan skrive for blommede planer, om at de vil frelse verden. Men ikke ofte sker det, når målet som at få magten er nået. kommer alverden irreterene fugle i vejen for vores højt flyvende planner. Vi skal også ha Arne på pension og andre ting som koster penge. Nu er det med klimaet jo en lang trukken affære hvor andre banditter i øst ikke vil være med,så kan vi næste skål tale peger på vi har jo holdt indtil flere snakke møder med alverdens organisationer, som ikke har hænder eller hovder til at lave arbejdet. Da vi lavede alle de forkrommede planer glemte vi at nogen også akal kunne føre tanke til handling,det er jo ikke vores job at føre de højt flyvende tanker til handling.

  • 6
  • 8
  • 9
  • 8

Min anke er, at min fagforening kalder regeringen klimaignorant.

Hvilket naturligvis burde være bedre underbygget. Din fagforening burde vide at finansloven er statens budget og at klimapolitik ikke kan skrives i et så kortsigtet budget. Ovenpå en dyr coronakrise burde det ikke komme bag på nogen at der følger en stram finanslov.

Dog er der i det mindste sat fokus på nogle for ingeniører relevante områder. Måske er overskriften så bøjet vel rigeligt.

  • 5
  • 3

Ovenpå en dyr coronakrise burde det ikke komme bag på nogen at der følger en stram finanslov.

Jeg tror nu aldrig at regeringen reelt har haft planer for at ofre noget på en CO2-reduktion, udover et par milliarder, og så de penge der tilføres de steder der harmonerer med socialdemokratisk politik, dvs vedligehold af folks huse, industri/håndværk i de DF-tunge regioner udenfor byerne, og så en vis portion velfærdsgaver, såsom elbiler til folket, nedsættelse af elafgifterne, og økologi på plejehjem og i børnehaver.

Klimavalget er et fatamorgana skabt af DR, som ved sidste valg bevillingsmaksimerede, og gav DF et gok i nøden, som tak for sidst for deres langvarige indsats for at skære i DR's budget.

  • 8
  • 9

Klimavalget er et fatamorgana skabt af DR, som ved sidste valg bevillingsmaksimerede, og gav DF et gok i nøden, som tak for sidst for deres langvarige indsats for at skære i DR's budget

bemærk også, at Venstres 'klimaudspil' åbenbart møder offentlighedens kolde skulder:

Giv de nyuddannede mindre i dagpenge og brug i stedet pengene på tiltag, der kan fremme den grønne omstilling.

Sådan lyder det forslag, Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen lancerede 11. august som led i partiets ambition om at stå i spidsen for et borgerligt klimaprojekt.

Men blandt vælgerne ser opbakningen til dén byttehandel umiddelbart ud til at være sparsom...

https://www.altinget.dk/artikel/maaling-ve...

  • 1
  • 6

Måske vil regeringen gøre det til deres 'udspil'

Sidste uge inviterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for at komme en akut mangel på arbejdskraft i nogle brancher til livs.

På den baggrund vil regeringen på et pressemøde tirsdag klokken 10 præsentere reformudspillet Danmark kan mere 1.

Og bliver det udspil til lov, vil det betyde en lavere dagpengesats for unge nyuddannede uden børn.

Fra TV2

  • 1
  • 0

Hej Henning Petersen

Sikkert ikke, men klima er en bunden opgave ligesom Corona krisen, som regeringen også tog på sig

Forresten tror jeg at regeringen har fundet dem der skal bøde: landbruget.

Hører jeg et kompliment til regeringen?

Desværre kan jeg være lidt bekymret for din analyse, det lyder til at især Venstres behov for at hælde skattekroner i et uøkonomisk, miljø- og klimauvenligt erhverv fortsætter og da regeringen insisterer på et bredt forlig. Hvad blev der af Coronahandlekraften?

  • 6
  • 5

Jeg tror gerne regeringen vil genvælges.

Det her med klima er jo ikke så svært. Alle mennesker på Jorden skal bare holde op med at flyve, spise bøffer, køre bil, bruge air-condition, bruge batterier (som dem i din telefon), spise mere end nødvendigt (nul overvægtige) og bruge ressourcer på uvigtige ting som festivaler, TV, teater, film, VM-fodbold, tingeltangel og alt det andet vi bruger ressourcer på.

Regeringens budskab til den danske befolkning bør derfor være, at vi skal holde op med alt det sjove, så skal resten af verdens befolkning helt sikkert følge efter os i vild jubel, og så redder vi sammen planeten.

Tjah, det kommer jo ikke til at ske. Vi vil bedrages, og det vil vi med små feel-good-tiltag som ikke rigtigt batter noget, men som heller ikke gør ondt.

Det ved regeringen godt. Og derfor sker der ikke rigtig noget.

Politisk er det en gratis omgang for Socialdemokratiet. Hvis vælgerne vil have mere grønt, kan de kun gå til venstre, og så stemmer de blot på regeringens støttepartier. Det gør jo ikke rigtig noget, for regeringen.

  • 5
  • 6

Min anke er, at min fagforening kalder regeringen klimaignorant.

@Henning Petersen, det er ikke din fagforenings holdning, der udtrykket i lederen, men derimod lederkollegiet på Ingeniøren. IDA er majoritetsejer af Teknologiens Mediehus, som laver Ingeniøren. Men de bestemmer ikke indholdet - heller ikke i lederen. IDAs holdning til finansloven kan du finde på ida.dk, hvor de har udsendt disse pressemeddelelser: https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/regering... https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/finanslo...

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, ansvh. chefredaktør på Ingeniøren

  • 8
  • 1

Hej Bent Johansen

Det her med klima er jo ikke så svært.

Nej det er ikke så svært.

Det er bare en opgave, hvis man udviser lidt can-do og bæger halvfuld attitude så vil det være en krise vi som menneskehed kommer stærkere ud af.

Man kan også, som du gør, give op og lade stå til.

Det er OK du ikke har mental overskud, men behøver du stå i vejen?

  • 9
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten