Leder: Kemi-forskrækkelse – stop de onde cirkler

Bisphenol A og aspartam. Sig ordene til almindelige EU-borgere eller -politikere, og de fleste vil se skræmte ud over de kemiske stoffer i vores hverdag. Sandheden er imidlertid, at der er tale om to af verdens bedst undersøgte kemiske formler, og at de generelt er aldeles uskadelige for mennesker. Alligevel spilder vi tid og penge på at undersøge dem igen og igen.

Sødemidlet aspartam sluttede sin seneste tur gennem møllen hos EU’s fødevaresikkerhedsorgan, Efsa, i december. EU-eksperterne har gennemgået al forskning om aspartam i en 263 sider lang rapport. Det blev til endnu en pure frikendelse. EU har siden 2006 forholdt sig til resultater om aspartam så mange gange, at det fører for vidt at nævne dem alle.

Det samme er historien med bis­phenol A – en monomer, som indgår i mange dagligdagsprodukter. Bisphenol A er bl.a. hormonforstyrrende i høje koncentrationer, men dem er selv de mest udsatte grupper ifølge den 532 sider lange rapport langt fra at indtage. Bisphenol A er den mest velundersøgte plast­ingrediens overhovedet, og Efsa har skrevet adskillige rapporter om det. Det samme har bl.a. WHO.

På trods af beviserne fortsætter bekymringscirklen: Kemi-skrækken fører til nye overskrifter i medierne og på nettet. Politikerne bliver opskræmte og bestiller nye undersøgelser. Opmærksomheden gør det lettere for forskerne at få en bevilling. Resultaterne rejser flere spørgsmål, som giver nye overskrifter. Og så er vi tilbage ved cirklens begyndelse.

Det fortvivlende er, at vi kan være bombesikre på, at hverken bisphe­nol A eller aspartam udgør den største kemiske trussel mod vores sundhed. Men kemiskrækken medfører, at vi overser en række langt væsentligere problemer.

Tag f.eks. blødgørere til plast, såkaldte phthalater. De er generelt berygtet for at være hormonforstyrrende i langt højere grad end bisphenol A. Danmark har i årevis forsøgt at forbyde de fire mest skadelige, men forbuddet er udsat til næste år. Selv ikke den mest veldokumenterede skadevolder blandt phthalater, DEHP, er vi sluppet af med. Produktionen i EU er ganske vist styrtdykket, men ifølge Miljøstyrelsen udgør DEHP 60 pct. af blødgørerne i Kina. Herfra vælter de ind over grænserne og er fundet i alt fra plastsandaler over viskelædere til sexlegetøj.

Ingeniøren har dokumenteret, at farlige fluorstoffer også strømmer ind fra Kina, og PricewaterhouseCoopers har fastslået, at Miljøstyrelsen skulle bruge mindst ti gange så mange penge på kontrol som i dag for at følge med udviklingen.

For at gøre fortvivlelsen komplet har DTU netop fastslået, at vi slet ikke har styr på tusindvis af kemikalier, som vi omgiver os med i hverdagen. En modelscreening af 70.000 af dem udpegede 700 som potentielle skadevoldere. De optræder i bl.a. madvarer, medicin, gummi, plastic, cigaretter, kosmetik, flammehæmmere og myggespray.

Vi kan ikke forlade os på EU’s kemikalielovgivning, Reach. Intentionerne er gode nok. Men myndighederne må identificere, hvor kemien hjælper os, og hvor den gør mest skade. Hverken befolkning eller industri fortjener, at skræk-cirkler sætter dagsordenen.

Kommentarer (45)

Ordet aspartam lyder som tre pistolskud.
Bisphenol lyder giftigt og A vækker associationer i retning af A-kraft.
Det MÅ være farligt!

Phthalater lyder som salater.
Det må være sundt!

Umiddelbart en skør tanke.
Men hvad kunne ellers være årsag til den angst de ugiftige stoffer fremkalder i medierne?
Vi ved fra andre scenarier (betalingsringen f.eks.) hvor meget navne betyder...

  • 7
  • 5

Umiddelbart en skør tanke.

Overhovedet ikke! Det er ikke for sjov at store firmaer forsøger at finde velklingende navne til deres produkter.

Husk på 'kødklister'. Det lyder simpelthen grimt.

Hvor mange medisterpølser ville folk købe, hvis de blev kaldt 'fedtruller'?
Hvor mange frikadeller eller hakkebøffer ville folk købe hvis de blev kaldt 'kødklatter' eller 'kødklumper'?

Og husk på vores afstemning om euroen!

Hovedparten af folket vidste ikke en dyt om hvad en fælles møntunion betød, hvilket også fremgik af argumenterne for ("Dejligt at man ikke behøver veksle nå man skal rejse til udlandet") og imod ("Jeg kan meget bedre lide farven på de danske pengesedler") - Ingen af delene har et pluk med sagen at gøre.

Men danskerne ville ikke stemme for at indføre en møntfod der hed noget med 'øv' (ØV-ro).

  • 5
  • 3

Jeg tror et af problemerne er at folk ikke har tillid til rapporterne, eller ihvertfald en stor del af befolkningen ikke har. Det er måske også klart når man ser på hvor korrupt systemet og organisationer ofte er i det meste af verden, og hvor lidt man egentlig kan stole på politikernes ord.
Det gør det selvfølgelig heller ikke bedre, at medierne ved at det altid er en god historie, der nemt tiltrækker læsere, når de smider ord som aspartam og kræft i samme sætning.

  • 7
  • 1

Helt enig. Jeg har præcis samme tanke, da jeg læste artiklen, uden at have læst kommentaren endnu. Altså at de lyder giftige. Aspartam blev jo så også forsøgt markedsførst som "Nutrasweet", som jo unægtelig lød som noget bedre. Men måske lød det lidt for godt, når det nu ikke var særlig naturligt, og Nutrasweet navnet fik en tvivlsom dokumentarudsendelse jo smadret. Jeg tror iøvrigt det er selvsamme dokumentar stadig ligger til grund for den frygt man har i dag.

  • 2
  • 4

Enig. Og der er jo mere i det. Hvis vi bare følger eksperternes råd, får man en sund og navnlig afvekslende kost, for rådene veksler jo, om ikke fra dag til dag, så fra år til år. Eksemplerne er talrige.
Men det værste er jo at det meste er retrospektivt. Her til morgen kunne man læse i Videnskab.dk's nyhedsbrev at pigebørn blev overvægtige, hvis mor spiste fisk under graviditeten. Jamen, hallo, vi blev jo tidligere netop rådet til at spise fisk (dog ikke alle i lige store mængder, men anyway), så hvad hulen skal folk dog stille op, når først skaden er sket ?
Vi bliver i den grad bombarderet med alle mulige informationer, som man reelt ikke kan handle på alligevel. Så er det galt med PCB i husene. Man blive både syg og overvægtig. Jamen, hvad er alternativet ? Flytte ud i telt på græsplanen, og skide i et hul i jorden ? Så bliver det bare galt med lungebetændelse og kolera, og så er vi jo lige vidt.

Man får let det indtryk, at forskerne bevidst spiller på frygten for det usynlige .... Den bedste måde at sikre midler til fortsat forskning lader til at være at fremmane en katastrofe .... og så står pressen jo altid klar til at stikke en mikrofon op i fjæset på en minister, og høre hvad han har tænkt sig at gøre. Det er jo nok ikke videre befordrende for den sunde fornuft.

Hvis nogen har et forslag til at komme ud af den suppedas, er jeg sikker på der er flere end jeg, der gerne vil høre besked.

vh/

  • 6
  • 3

Man skulle måske oprette et nyhedsbureau Kemizau, der kunne levere fagligt afbalancerede nyheder, temaer og kommentarer om kemi, biotek og teknologi. som dovne journalister aviser og medier så kunne klippe ind.

Blot en hurtig ide.

  • 4
  • 1

Vi bliver i den grad bombarderet med alle mulige informationer, som man reelt ikke kan handle på alligevel. ... Man får let det indtryk, at forskerne bevidst spiller på frygten for det usynlige

Ja. Men med forkert adresse.

Forskerne skriver meget sjældent i pop-videnskabelige medier, journalister efterskriver og fortolker med henblik på salg hhv. antal klik på sider med annoncer eller antal klik som giver offentlige bevillinger. Det forårsager en såkaldt "vinkling", som altid skal være sensationel, overskriften er ikke sjældent uden eller med ringe dækning i brødteksten.

Dertil et væld af ævl, som er baseret på halvbagte undersøgelser. Hvem erindrer ikke den svenske undersøgelse, som viste at præcis 75,0000000% af alle respondenter havde gener ved brug af fotokopimaskiner? præcis 75,0000000% fordi 4 (fire) personer var blevet spurgt "føler du ikke også et vist ubehag når du står og kopierer?" 3 ud af de 4 svarede noget i retning af "Øh, joh, det kan der være noget om". Viola! som de ikke siger i Frankrig - 75% havde gener.

  • 2
  • 0

“Det er ikke stofferne der er giftige det er mængderne.” Citatet er af Theophrastus Bombast von Hohenheim også kendt som Paracelsus (1493-1541) som var schweizisk læge og alkymist. Men også grundlægger af moderne toxikologi.

Vand er også i de rette mængder ”giftig” eller mere præcis dødeligt. Vand har et LD50 på 90 mL/kg (rotter) så hvis en population på 100 mænd der vejer 100kg i snit, hver drikker 10L vand må man forvente ca. 50 dødsfald.

Paracelsus citat på tysk og engelsk er:

Alle Ding' sind Gift, und nichts ohn' Gift; allein die Dosis macht, daß ein Ding kein Gift ist.


All things are poison, and nothing is without poison; only the dose permits something not to be poisonous.

Mere om Paracelsus: http://en.wikipedia.org/wiki/Paracelsus

En vigtig gren indenfor kemi er stofkemi og et mere solidt kendskab til stofkemi f.eks. gennem folkeskoleundervisningen ville gøre almindelige mennesker bedre i stand til at vurdere hvad der er op og ned i kemimiljødebatten.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 0

Vand er dødeligt giftigt.

Du mener vel Dihydrogenoxid (E-949 & E-948)?

"Ingeniøren" bragte i 1970'erne en række artikler om netop dette ekstremt farlige kemikalium og advarede især imod at det opbevaredes i store, åbne tanke og imod at det blev brugt til brandslukning, hvor dampene af det uhyggelige stof kunne medføre miljøkatastrofer af globalt omfang.

  • 2
  • 0

Var det ikke rimeligt, hvis alle kemifanatikerne meldte sig som forsøgspersoner, så man kunne bruge dem evt. deres børn til at fastslå sundshedsmæssige risici ved nye stoffer? Langt de fleste stoffer sikkert helt uskadelige, og det ville sikkert virke i retning af at dæmpe menigmands angst for kemien...

  • 2
  • 3

Var det ikke rimeligt, hvis alle kemifanatikerne meldte sig som forsøgspersoner

. Jo, Jens, og det sker faktisk også. I en lille by ovre i England går mange af indbyggerne rundt som forsøgskaniner med kosmetik, for at man kan undgå at teste på dyr.
Jeg selv ville ikke have problemer med at teste ex pesticider, som jo har været igennem et stort testprogram i forsøgsdyr. Tilsvarende tester man jo også lægemidler (som altså også er kemikalier!) på mennesker, endog uden at man ved nær så meget om dem, som man ved om pesticider.

  • 5
  • 2

Nu er der ikke tale om kosmetikprodukter, men om pesticider, phalater, PAH'er etc. etrc.

Jeg stiller gerne op med min familie som kontrolgruppe, hvor disse stoffer er 100 % fraværende,
hvis du stiller op med din familie (hvis du har nogen) til test af ovenstående stoffer.

Ovenståemde efterlader jo det indtryk, at disse forbindelser ikke er farligere end vand, så det er vel et tilbud du ikke kan sige nej til? Det vil jo give dødsstødet til de bekymringer vedrørende det stadigt voksende antal kemiske forbindelser, som den kemiske industri udsætter os for.

  • 2
  • 2

stille op til test af de de pågældende stoffer (bisphenol-A, aspartam, phtalater m.fl.) i de mængder der er tilladt ifølge EU. Også selvom jeg har en genfejl der gør, at der er visse stoffer jeg tåler dårligt. Jeg er selv toksikolog, og kan skrive under på, at stofferne er meget velundersøgt, og har været igennem utallige risikovurderinger. Jeg stoler på at jeg er fuldt dækket ind af sikkerhedsfaktorerne. Mine børn er voksne, og selvbestemmende, så jeg kan ikke svare for dem.

  • 6
  • 1

Man skal huske, at det er ikke kun handler om, hvad vi mennesker kan tåle af kemi,
men også hvad miljøet rundt om os kan tåle

at de stoffer, der kan ophober sig i os, planter, dyr eller bare miljøet generelt
og hvilken virkning og cocktaileffekt de kan have.

Stoffer, der ikke kan nedbrydes eller bare har en meget lang nedbrydningstid.

Der er så mange ting, som videnskaben ikke altid vil eller kan forholde sig til.

Videnskaben har taget fejl igen og igen og dækket over sine fejl
eller bare sluppet kemi løs i vores verden.
Så der er ikke noget at sige til, hvorfor man kan have en frygt for kemi,
hvad den kan gøre ved os og vores verden, som vi lever i.

Men ja, kemi kommer i mange former, og ikke alt er giftigt.
Vores frygt skal bygge på fakta, men hvad gør man, når "videnskaben" har taget fejl igen og igen

Der er så mange menneskeliv, der er blevet ødelagt af kemikalier, som vi fik at vide var ok
og så bagefter siger de ”kloge hoveder” stol på os,
der er en god grund til, at tilliden er lidt flosset i kanterne.

Vi må gøre vores bedste med det udgangspunkt, som vi har,
men vi må aldrig glemme, hvor lidt vi ved
og at vi altid kan blive klogere.

  • 2
  • 6

Man sætter sig ind i tingene og kigger på de tal der ligger bag

tag som kemi i plejeprodukter, det er en hardcore jungle.
for "almindelige" mennesker er der alt for meget viden til at man kan sætter sig ind i alt det
og jeg vil også tro, at selv en der normalt har med kemi at gøre, har det svært

og så siger man tit, det er op til forbrugerne.
men vi forbruger kan ikke sætte os ind i alt den viden.

Og sætte sig ind i tal, ja tal er tal, men tal kan læses på mange måder,
og så er det jo også en del efter hvordan man er kommet frem til det tal

men jeg kan kun sige ja til der er kommet meget godt ud af videnskab og kemi, til vores normale hverdag. Det har gjort livet nemmer og tilmed reddet masser af liv.

men det har også skade og taget masser af liv.

  • 2
  • 4

Der er jo 2 parter i denne sag: På den ene side almindelige mennesker, der er bekymrede for deres helbred, og på den anden side en kemisk industri, der ønsker at tjene penge på at sælge deres kemiske produkter.

Jeg står på disse menneskers side, medens du har valgt at forsvare den kemiske industris interesser. Hvad dine bevæggrunde er for at træffe dette valg står hen i det uvisse.

Det er jo let at gøre nar af folks manglende kundskaber ud i kemien som i kommentarerne ovenfor, og der er sikkert meget almindelige mennesker ikke forstår. De kan blot nøjes med at konstatere, at kræfthyppigheden vokser og vokser uden at der er tegn på at den vil aftage, endsige stagnere, samtidig med at eksponeringen for nye kemiske forbindelser vokser og vokser, - det viser blodprøver.

Er der en sammenhæng? Den kemiske industri siger: Bevis det! Vel vidende, hvor svært det er at forudsige langtidseffekter og samspil mellem de kemiske forbindelser i kroppen (cocktail-effekt).

Jeg ved ikke, om der er en sammenhæng, men jeg mener, der er meget sandsynligt, at der er en sammenhæng, og at det en dag vil lykkes at påvise sammenhængen.

Jeg ved ikke, om du så de hjerteskærende beretninger forleden i forbindelse med "Knæk cancer" ugen. Børn, der mister deres forældre, forældre der mister deres børn. Meget sørgeligt.

Indsamlingsresultatet var jo meget flot, men jeg synes indsatsen er for meget rettet mod at helbrede kræften, - i stedet for at gøre en proaktiv indsats for at fjerne årsagerne til at kræften opstår. Indsamlingsresultatet er dog formentlig kun en dråbe i havet i forhold til de beløb, den kemiske industri årligt bruger på lobbyister i EU, hvis grænseværdier du har så stor tilid til.

Det gør selvfølgelig indtryk, hvis du er parat til at deltage i forsøg, der focuserer
på langtidseffeekter, cocktail-effekter og evt. forsøg, hvor effekten af selve antallet af kemiske forbindelser, der hver for sig er fundet ufarlige ved lave doser, undersøges.

Desværre tror jeg du står ret alene - den kemiske industri og aktionærerne vil gerne tjene penge på kemien, men ikke ret gerne stå til ansvar for de skader, deres produkter forvolder.

  • 2
  • 4

og så fik vi lige sikret at alle der taler for kemi er nogle umenskelige ting, faktisk bare virksomheder uden nogen sjæl bag sig, men de bekymrede bløde og varme mennesker jo også har børn eller familiemedlemmer der bliver syge og får kræft.

Det er simpelthen sørgeligt at man skal udsættes for sådan en gang pladret følelsesporno på et forum der burde være mere dedikeret til facts.

Du har ikke valgt at tale de stakkels sårbare menneskers sag, du har valgt at se bort fra de positive effekter og kun omtale de negative.

Har du set indslag om hvordan den kemiske industri fik lavet medicin sådan så mor ikke døde af sukkersyge? Hvad med glæden i øjnene hos alle de overlevende som kan takke pencilin for deres liv?

Så hvis vi skal kører følelseskanonerne i stilling siger du bare til for antallet af mennesker der kan takke kemien for deres liv overskygger langt dem som har mistet livet pga. ny kemi.

  • 2
  • 1

Og det er netop min pointe, det har reddet langt flere liv end det har taget så at anse kemi som farligt er en forkert indstilling at have og kan kun bunde i fejlinformation.

Jeg må sige, at jeg har svært ved at forstå, at fordi det er mere positivt end negativt
så er det okay,

vi snakker om uskyldige mennesker.

og det meste kemi er til for at "behage" os,
eller fordi et firma vil spare penge eller gøre et produkt mere "attraktivt”,
ikke at det redder liv

og sålænge firmaer ser at "verden er vores laboratorium",
og et godt stykke hen af vejen lader staten dem slippe af sted med det ,
så kan jeg kun sige, at frygten for kemi er en god ven at have,
for hvem kan man helt stole på... men jeg ville ønske, at det ikke var sådan.

Jeg tror, at kemi absolut kan være en god ting, men jeg mener også, at i alt for mange tilfælde bliver det brugt så forkert og uansvarligt, som har alt for stor en omkostning for os og vores omgivelser.

Jorden er giftig... Det er ikke kun en børneleg.

  • 3
  • 4

Jeg må sige, at jeg har svært ved at forstå, at fordi det er mere positivt end negativt
så er det okay,

Hvordan vil du ellers tilgå en problemstilling? Skal vi tillade biler på vejene? De har da også negative effekter, det betyder ikke at jeg løber til stemmeurnerne for at få bilfri veje.

vi snakker om uskyldige mennesker.


Hvad har det med sagen at gøre? Dem som bliver hjulpet af kemi er da også uskyldige?

og det meste kemi er til for at "behage" os

Nej, en meget lille del af kemien er til pga. mennesker, al anden kemi har moder natur taget sig af og der er rigeligt af ting som kan slå dig ihjel.

så kan jeg kun sige, at frygten for kemi er en god ven at have,

Men hvorfor ikke også have frygten for alt muligt anden som en god ven? Det er tydeligvis ligegyldigt hvor ofte noget er skadeligt eller hvor store positive effekter det har. Er frygten for edderkopper også en god ven at have?

Jeg tror, at kemi absolut kan være en god ting, men jeg mener også, at i alt for mange tilfælde bliver det brugt så forkert og uansvarligt, som har alt for stor en omkostning for os og vores omgivelser.

Nu modsiger du dig selv, du starter med at sige at du ikke kan se hvorfor fordele og ulemper er vigtige og nu siger du at det har for mange omkostninger, hvilken af de to holdninger har du?

  • 4
  • 2

Den "nye" maskinstormer, er modstand mod al fremskridt. Selv modstanden mod naturen og det at forholde sig til virkeligheden, udfoldes. Det er en tragi-komisk udgave af Chaplin's Moderne Tider.
http://en.wikipedia.org/wiki/Modern_Times_...

Tilbage er meget tågesnak, som Jens Jonathan Steen skriver i sin blog:
http://blogs.jp.dk/faellesskaberen/2011/05...

Det med at politikere hellere ikke holder sig tilbage med at belære andre med deres bedrevidenhed, mangler da heller ikke.
http://www.b.dk/groft-sagt/maskinstormer-r...

Det er op ad bakke mod uvidenheden, når frygten for det "ukendte" hersker.

  • 3
  • 2

her er så endnu en myte, som trænger til at blive rusket op i:

De kan blot nøjes med at konstatere, at kræfthyppigheden vokser og vokser

Når det ser ud som om at kræfthyppigheden er stigende, skyldes det to faktorer:
1) et øget brug af screening, hvor man opdager tidlige stadier af cancer, hvoraf disse for en del menneskers vedkommende ikke ville have udviklet sig i deres levetid (andre gange redder det liv, når der sættes ind med tidlig behandling)
2) vi bliver ældre og ældre, og kræfthyppigheden stiger med alderen, hvilket er ganske naturligt.
Hvis vi tager højde for begge faktorer, er kræftkurven faktisk på vej den anden vej. Så det giver ikke mening at sige, at vi udsættes for flere og flere kemiske stoffer og det giver os kræft.

Når man kan måle flere og flere fremmede kemiske stoffer i mennesker, kunne det jo være fordi analyserne bliver mere og mere fintfølende.

Faktisk kan man se, at prøver af modermælk ( i hvert fald på vore breddegrader) gennem årene har fået et lavere og lavere indhold af de persistente organochloriner.

  • 3
  • 1

Hej Jens, du kan læse det i de årlige rapporter fra Cancerregistret / Statens Serum Institut. link: http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registr...

Hej igen - havde selv været der, men havde af en eller anden årsag fået indtryk af at registeret var meget svagt. Hvorfra jeg har fået den ide, må guderne vide!

Tak for link, og ja: Interessante data. Jeg har kun skinnet ganske få af ovenstående indlæg, og virkningen af ophobning af toxiner i væv mv er mig meget fjernt; men formoder der må ligge et tidsperspektiv afh. af eksponeringen?

  • 0
  • 0

Jeg er ikke helt klar på, hvad du spørger om, men jeg prøver:

De fleste af de kemiske stoffer vi får ind i kroppen, bliver ret hurtigt udskilt igen. Kroppen skelner i den henseende ikke mellem menneskeskabte og naturlige stoffer. Men der er nogle stoffer, som rent kemisk er svære for kroppen at få has på. Disse er fedtopløselige og vil derfor have en tendens til at ophobes i fedtvæv, hvorfra de kun langsomt udskilles. Men i takt med at mange af disse stoffer ikke længere anvendes i samfundet, vil eksponeringen også blive mindre, og det kan fx ses ved at følge indholdet i kvinders mælk.

  • 1
  • 2

Jeg er ikke helt klar på, hvad du spørger om, men jeg prøver:

Tak for svar - jeg spørger egentlig ikke rigtig om noget (sorry, hvis jeg var uklar), givet jeg ikke er kvalificeret til denne debat: Min toksikologiske viden er grundlæggende vag (og endnu mere fjern!).

Blot en tilkendegivelse af, at tidsperspektivet fra eksponering til evt. virkning på væv og kar må fordre en vis forsigtighed over for stoffer, vi ikke har den fornødne erfaring med.

Men det er der vist ingen, der kan være uenig i: Problemet er vel ofte, at stadfæste tiden hvor vi så kan føle os rimelig sikre på mængde og effekt.

  • 0
  • 0

...kemi er bestemt potent. En anekdote fra DTU er at man på et kemi laboratorium havde anvendt kviksølv i sådant et omfang at der i laboratoriets kobber kloaker var dannet kobberamalgam. Dette konstaterede man da laboratoriet skulle ombygges og kloakrørene skulle udskiftes.

Idag mange år efter er den fuldstændig vendt og skulle man komme i den situation at tabe en dråbe kviksølv i laboratoriet er det nok bedst at alarmerer beredskabstyrelsen og bede denne tage affære.

Den der har nået voksenalderen (+50) har oplevet begge paradigmer og 'maskinstormeriet' har jo haft en effekt. Og i historisk perspektiv må det være tilladt at diskutere om den kemiske industri altid har haft den rigtige og mest hensigtsmæssige strategi. Men samtidig skal erkendes at de værste kemiske 'børnesygdomme' har vi lagt bag os.

Thaladomid katastrofen skyltes en racemisk blanding og man var ikke/kunne ikke være opmærksom på at den ene chiralitet havde terapeutisk virkning og den anden chiralitet var giftig.

Men det er lykkedes at skræmme en masse borgere (med god grund?) der så søger tilflugt i andre strategier som biodynamik og økologi. Hvis kemi skal have et bedre ry og kemien fortjener bestemt en bedre fremtid er vejen frem at undervise i kemi på et tidligere trin i folkeskolen.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 1

Thaladomid katastrofen skyltes en racemisk blanding og man var ikke/kunne ikke være opmærksom på at den ene chiralitet havde terapeutisk virkning og den anden chiralitet var giftig.


Hmm, Peter.
Det skyldes vel at et enkelt land - Tyskland - havde "glemt" at forbyde stoffet til gravide?
Derfor var det muligt at købe stoffet i håndkøb - også af danskere.
I adskillige tråde er der en trofast flok, der plæderer for at enten fjerne pesticider fra jordens overflade eller sætte grænseværdierne ned. Det sidste vil medføre konflikter med detektionsgrænsen.
Imens eksperimenterer deres børn med forskellige stoffer, ligthergas, nikotin, sjove svampe o. lign.
I "gamle" dage var der i alle hjem en hylde med Nikotin, Strykning, Arsenik, Thallium, som blev anvendt mod diverse skadedyr. Verden er blevet mindre giftigt siden - og de danske fødevarer ligger i topklasse mht. indhold af miljøgifte.

  • 0
  • 3