Leder: Kemi-forskrækkelse – stop de onde cirkler

Leder: Kemi-forskrækkelse – stop de onde cirkler

Bisphenol A og aspartam. Sig ordene til almindelige EU-borgere eller -politikere, og de fleste vil se skræmte ud over de kemiske stoffer i vores hverdag. Sandheden er imidlertid, at der er tale om to af verdens bedst undersøgte kemiske formler, og at de generelt er aldeles uskadelige for mennesker. Alligevel spilder vi tid og penge på at undersøge dem igen og igen.

Sødemidlet aspartam sluttede sin seneste tur gennem møllen hos EU’s fødevaresikkerhedsorgan, Efsa, i december. EU-eksperterne har gennemgået al forskning om aspartam i en 263 sider lang rapport. Det blev til endnu en pure frikendelse. EU har siden 2006 forholdt sig til resultater om aspartam så mange gange, at det fører for vidt at nævne dem alle.

Det samme er historien med bis­phenol A – en monomer, som indgår i mange dagligdagsprodukter. Bisphenol A er bl.a. hormonforstyrrende i høje koncentrationer, men dem er selv de mest udsatte grupper ifølge den 532 sider lange rapport langt fra at indtage. Bisphenol A er den mest velundersøgte plast­ingrediens overhovedet, og Efsa har skrevet adskillige rapporter om det. Det samme har bl.a. WHO.

På trods af beviserne fortsætter bekymringscirklen: Kemi-skrækken fører til nye overskrifter i medierne og på nettet. Politikerne bliver opskræmte og bestiller nye undersøgelser. Opmærksomheden gør det lettere for forskerne at få en bevilling. Resultaterne rejser flere spørgsmål, som giver nye overskrifter. Og så er vi tilbage ved cirklens begyndelse.

Det fortvivlende er, at vi kan være bombesikre på, at hverken bisphe­nol A eller aspartam udgør den største kemiske trussel mod vores sundhed. Men kemiskrækken medfører, at vi overser en række langt væsentligere problemer.

Tag f.eks. blødgørere til plast, såkaldte phthalater. De er generelt berygtet for at være hormonforstyrrende i langt højere grad end bisphenol A. Danmark har i årevis forsøgt at forbyde de fire mest skadelige, men forbuddet er udsat til næste år. Selv ikke den mest veldokumenterede skadevolder blandt phthalater, DEHP, er vi sluppet af med. Produktionen i EU er ganske vist styrtdykket, men ifølge Miljøstyrelsen udgør DEHP 60 pct. af blødgørerne i Kina. Herfra vælter de ind over grænserne og er fundet i alt fra plastsandaler over viskelædere til sexlegetøj.

Ingeniøren har dokumenteret, at farlige fluorstoffer også strømmer ind fra Kina, og PricewaterhouseCoopers har fastslået, at Miljøstyrelsen skulle bruge mindst ti gange så mange penge på kontrol som i dag for at følge med udviklingen.

For at gøre fortvivlelsen komplet har DTU netop fastslået, at vi slet ikke har styr på tusindvis af kemikalier, som vi omgiver os med i hverdagen. En modelscreening af 70.000 af dem udpegede 700 som potentielle skadevoldere. De optræder i bl.a. madvarer, medicin, gummi, plastic, cigaretter, kosmetik, flammehæmmere og myggespray.

Vi kan ikke forlade os på EU’s kemikalielovgivning, Reach. Intentionerne er gode nok. Men myndighederne må identificere, hvor kemien hjælper os, og hvor den gør mest skade. Hverken befolkning eller industri fortjener, at skræk-cirkler sætter dagsordenen.

Kommentarer (45)

Ordet aspartam lyder som tre pistolskud.
Bisphenol lyder giftigt og A vækker associationer i retning af A-kraft.
Det MÅ være farligt!

Phthalater lyder som salater.
Det må være sundt!

Umiddelbart en skør tanke.
Men hvad kunne ellers være årsag til den angst de ugiftige stoffer fremkalder i medierne?
Vi ved fra andre scenarier (betalingsringen f.eks.) hvor meget navne betyder...

  • 7
  • 5

Umiddelbart en skør tanke.

Overhovedet ikke! Det er ikke for sjov at store firmaer forsøger at finde velklingende navne til deres produkter.

Husk på 'kødklister'. Det lyder simpelthen grimt.

Hvor mange medisterpølser ville folk købe, hvis de blev kaldt 'fedtruller'?
Hvor mange frikadeller eller hakkebøffer ville folk købe hvis de blev kaldt 'kødklatter' eller 'kødklumper'?

Og husk på vores afstemning om euroen!

Hovedparten af folket vidste ikke en dyt om hvad en fælles møntunion betød, hvilket også fremgik af argumenterne for ("Dejligt at man ikke behøver veksle nå man skal rejse til udlandet") og imod ("Jeg kan meget bedre lide farven på de danske pengesedler") - Ingen af delene har et pluk med sagen at gøre.

Men danskerne ville ikke stemme for at indføre en møntfod der hed noget med 'øv' (ØV-ro).

  • 5
  • 3

Jeg tror et af problemerne er at folk ikke har tillid til rapporterne, eller ihvertfald en stor del af befolkningen ikke har. Det er måske også klart når man ser på hvor korrupt systemet og organisationer ofte er i det meste af verden, og hvor lidt man egentlig kan stole på politikernes ord.
Det gør det selvfølgelig heller ikke bedre, at medierne ved at det altid er en god historie, der nemt tiltrækker læsere, når de smider ord som aspartam og kræft i samme sætning.

  • 7
  • 1