Leder: Kære bonderøv i jakkesæt – brug din nye megafon

Leder: Kære bonderøv i jakkesæt – brug din nye megafon

Vores miljø fortjener at blive trukket fri af den værdi- og geopolitiske sump, som polariserer danskerne. Det bør ikke være politiske fronter eller bestemte postnumre, der gør, at man bekymrer sig for klima, biodiversitet og bæredygtig udvikling.

Når den netop tiltrådte fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen i sin begejstring kalder den netop vedtagne landbrugspakke for et ‘opgør med miljøtyranniet’, må man derfor håbe, at det er en fortalelse. Historien fortæller os, at politisk omsorg for miljøet med fokus på røg, støj og møg allerede var borgerlig politik hos de konservative i tresserne, flere år før venstrefløjen tog dagsordenen til sig.

Udgangspunktet var frem for alt fagligt, da Ingeniørforeningen på forkant med udviklingen midt i forrige århundrede udgav de første kritiske miljørapporter om problemerne med stigende forurening af vores vand, jord og luft fra industri og landbrug. For ingeniørerne var og er det lige så naturligt at stå på fremskridtets side med biogas­anlæg, gylleseparation, staldventilation, GPS-gødskning og ukrudtsdroner som at kere sig om dets uheldige følgevirkninger.

Stanken fra det brune kloakvand, der blev ledt direkte ud i hovedstadens havne, må således have revet i næsen og pirret samfundssindet hos stadsingeniør Ambt. I midten af 1800-tallet havde koleraen hærget København, og de følgende årtiers rørlægning af byens åbne kloakker forhindrede ikke kvalmende oplevelser i sommervarmen. I 1890’erne lykkedes det Ambt at pumpe spilde­vandet et stykke ud i Øresund, og borgerne kunne takke ham for både bedre helbred og appetit.

Ansvar for helheden finder vi hos andre store ingeniører, som f.eks. Haldor Topsøe, der i 1944 debuterede i Ingeniøren med en længere erhvervs- og nationaløkonomisk analyse om bl.a. landbruget: ‘Ved højere produktionsværdier vil private interesser og samfundsinteresser modvirke hinanden’, skrev han.

Det traditionelle landbrug er siden blevet en effektiv industri, hvor tusinder af arbejdspladser er forsvundet i takt med stigningen i antallet af svin, koncentration af jordbesiddelser og en intensiv drift, der næppe overgås noget sted i verden. Resterende landarbejdere taler ofte lettisk eller polsk, og de fleste danskeres forbindelse til erhvervet går alene via anetavlen og køledisken.

Industrien råder over halvdelen af vores lands areal og jo ikke over de fjorde og mange af vores søer omkring den og ej heller undergrunden. Kun dens kulturhistoriske betydning sikrer den fortsat privilegier og særbehandling som ingen anden erhvervsform.

På godt og ondt lever vi i et landbrugsland, og mange har nok en flig a la ‘bonderøv i jakkesæt’ gemt derinde – som spejler den tiltrædende ministers selvkarakteristik. Men som alle andre danske industrier skal landbruget fungere ordentligt, i sympati med det omgivende samfund og med respekt for vor fælles natur og ressourcer.

Afgående minister Eva Kjer Hansen gav i afskedsgave en megafon til den tiltrædende minister, så han kan få hele landet i tale og skabe en ny fortælling. Brug den, og saml nationen!

Kommentarer (33)

Megafoner tjener kun til envejskommunikation. De du'r ikke til dialog. Og måske var det netop Eva Kjer Hansens bevæggrund til at give denne gave. At overdøve dialogen?

  • 36
  • 6

At Eva Kjer Hansen gav Esben Lunde Larsen en megafon i velkomstgave var en hån mod den respektfulde politiske samtale. Føj!

  • 25
  • 9