Leder: Ingeniørvirksomhederne kan lære af kulturindustrien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Ingeniørvirksomhederne kan lære af kulturindustrien

Langs motorvejen på Fyn ved Odense hænger en 130 m2 stor job­annonce for en ingeniørstilling. Det er det rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen, som på facaden har hængt kæmpebanneret op. ‘Højt kvalificeret arbejdskraft er vital,’ begrunder adm. dir. Børge Danielsen tiltaget med.

Han er ikke den eneste virksomhedsleder, der er desperat efter ingeniørarbejdskraft – og det bliver kun værre i takt med det gryende opsving. Vi har i dagens Ingeniøren valgt at vinkle på de utallige jobmuligheder, som arbejdsmarkedet giver ingeniører inden for bl.a. it, stærkstrøm, infrastruktur og offshore. Men situationen er dybt kritisk. Ingeniører i tusindvis bliver en mangelvare i fremtiden.

Så alvorligt er det, at ordrer droppes, og opgaver outsources, fordi den fornødne arbejdskraft ikke kan skaffes herhjemme. Altså ikke alene fordi ressourcerne er billigere eller bedre derude. Virksomhederne taber omsætning – og landet vækst – og indtægter til velfærdssamfundet. Det er fatalt, når alderssammensætning i befolkningen og manglede indtægter fra nordsøolien sætter vores velfærdssamfund under nyt pres.

Derfor er der brug for at motivere flere unge til at vælge ingeniørstudiet. Der bliver skåret i antallet af uddannelsespladser med høj ledighed, og det er positivt, at både skoler, gymnasier og universiteter også forsøger at gøre mere det interessant at læse teknik og naturvidenskab frem for at læse til antropolog eller journalist. Lærerne uddannes bedre, undervisningsudstyret forbedres, og ingeniørfagets omdømme i uddannelsessystemet højnes.

Ingeniørskolerne kunne tage ved lære af andre uddannelser, som med succes har tilbudt tillægsuddannelser, så færdiguddannede i beslægtede fag kan erhverve sig et ekstra kompetencelag. Kandidater i biologi, industrielt design og visse it-uddannelser bør herefter kunne omskoles til ingeniørjob.

Ingeniør- og teknologivirksomhederne er begyndt at røre på sig med fælleskampagnen Engineer the future. Men de må også individuelt mere op på dupperne. Uanset at det kan forekomme langt fra den fagligt orienterede kultur i en ingeniør­virksomhed, er det nødvendigt at iscenesætte sit virke. Meget kunne læres ved at skele til kulturindustrien, som i den grad er god til at skabe opmærksomhed med præmier, festivaler, priser og medieomtaler.

Det handler om at gøre sig til på sociale medier og i lokalområdet. Sprede budskabet om de spændende – og konkrete – muligheder, der ligger i at arbejde inden for teknik og naturvidenskab. F.eks. når miljø­ingeniører sikrer børnehaver mod forurening fra jorden, computerspecialister udvikler diagnoseteknologier, der kan redde liv, eller it-udviklere skaber 3D-billeder til computerspil.

Teknologivirksomhederne må åbne dørene. Tage ungerne med ud og lave jordbundsundersøgelser eller lade dem sparke dæk på store maskiner. Øge antallet af praktik­stillinger, uanset på hvilket niveau de uddannelsessøgende er. Eller give de udviklingsprojekter, der alligevel ligger i skufferne, til bachelorstuderende. Ingen kan melde pas i forhold til opgaven med at skabe ny bevægelse mod ingeniør­uddannelserne. Heller ikke virksomhederne, som i Danmark har været forkælede af, at staten hidtil har klaret opgaven med at skaffe de rigtige kandidater.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror også det er et spørgsmål om nytænkende partnerskaber, hvor det tekniske område i højere grad allierer sig og udvikler nye visioner i samarbejde med sektorer som f.eks. design og arkitektur, der typisk har godt fat i os som private og i medierne. Inden for klimatilpasning er der en stigende søgning, og forklaringen er at det ses som et spændende område, hvor ingeniører, biologer og arkitekter nu arbejder sammen og synligt bidrager med større tryghed og grøn/blå livskvalitet.

Se dette eksempel på hvordan arkitekter og vandvirksomheder sammen har skabt House of Water, der nu vækker opmærksomhed, i Danmark: http://www.magasinetkbh.dk/indhold/house-o... og internationalt i Financial Times: http://www.ft.com/intl/cms/s/2/876a63e8-32.... House of Water er også blevet en case i nyt lærebogsmateriale målrettet den nye folkeskolereform: http://tredjenatur.dk/2015/05/tn-pa-skoleb...

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med Henning: Ingeniørvirksomhederene skal slå dørene op og lade spirende nørder se hvad der sker.

Men vi mangler også et nationalt centralt placeret museum for ingeniørfaget og teknologi generelt.

Vi har alle mulige skrantende museer liggende rundt omkring i ufremkommelige hjørner, men intet der bare lugter lidt af teknik og nørderi i hovedstaden - overhovedet.

Jeg mener IDA og DI burde stille sig i spidsen for et projekt med at få bygget et nationalt teknologimuseum i nærheden af hovedbanen og det skal ikke være et museum med støvede artifakter overvåget af kustoder, men et museum hvor teknologien virker og kan leges med.

Tænk stort!

  • 4
  • 0

Det har længe undret og ærget mig, at public serviceforpligtelserne ikke omfatter flere ugentlige (daglige?) tv-programmer på et teknisk og videnskabeligt seriøst niveau!
Et niveau som bør følge forskellige aldersgrupper, som programmerne henvender sig til.
- Også børneprogrammer!

  • 2
  • 0

Hvad med dette: fysik og kemi er beskrevet matematisk. Kunne man beskrive det med ord? Det som rent fysisk foregår og det som kan observeres og konstateres i forsøg. En interessant øvelse at lave grundbogsmateriale som kun bestod af ord (eller næsten kun) og illustrationer (masser af illustrationer!), til folkeskole og gymnasium, og nærmest ingen matematik? Ikke som erstatning, men som supplement. Når så de sproglige elever er blevet fascineret af området, og sidder i fælden, så introducerer man den nødvendige matematik og matematisk beskrivelse og fremgangsmåde. Sådan, flere ingeniører!

  • 1
  • 0

...er jeg 100% enig med John og PHK.
I dagens Danmark er de unges muligheder for at komme i nærheden af som min generation havde mulighed for.

Idag finders der ikke smedjer, skomagere,slagtere, købmænd,cykelsmede,radiomekanikere, urmagere, bilmekanikere, rulleforretninger som der er adgang til som der var da jeg var dreng. Jeg tjente min første lommepenge ved at standse spidshagl ud af blyhagl hos gørtleren efterskoletid( som 9 årig).

Jeg tænker også på nys afdøde Per Brüel der startede som smedelærling i 1930, hvor mesteren dog ment at knægten var for kvik (og lidt for klein) til fortsat at beslå heste. Mesteren foreslog at han skulle søge optagelse på DTH.

Men når unge kommer, som min søn gjorde det, ind og ser deres far sidde ved en CADskærm......så er deres vurdering at skal man være skærmbetjener, så kan man ligeså godt gå efter de højeste lønninger......matematisk begavede vælger derfor at blive aktuarer

  • 1
  • 0

...er jeg 100% enig med John og PHK.
I dagens Danmark er de unges muligheder for at komme i nærheden af som min generation havde mulighed for.

Idag finders der ikke smedjer, skomagere,slagtere, købmænd,cykelsmede,radiomekanikere, urmagere, bilmekanikere, rulleforretninger som der er adgang til som der var da jeg var dreng. Jeg tjente min første lommepenge ved at standse spidshagl ud af blyhagl hos gørtleren efterskoletid( som 9 årig).

Jeg tænker også på nys afdøde Per Brüel der startede som smedelærling i 1930, hvor mesteren dog ment at knægten var for kvik (og lidt for klein) til fortsat at beslå heste. Mesteren foreslog at han skulle søge optagelse på DTH.

Men når unge kommer, som min søn gjorde det, ind og ser deres far sidde ved en CADskærm......så er deres vurdering at skal man være skærmbetjener, så kan man ligeså godt gå efter de højeste lønninger......matematisk begavede vælger derfor at blive aktuarer

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten