Leder: Ingeniørvirksomhederne kan lære af kulturindustrien
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Ingeniørvirksomhederne kan lære af kulturindustrien

Langs motorvejen på Fyn ved Odense hænger en 130 m2 stor job­annonce for en ingeniørstilling. Det er det rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen, som på facaden har hængt kæmpebanneret op. ‘Højt kvalificeret arbejdskraft er vital,’ begrunder adm. dir. Børge Danielsen tiltaget med.

Han er ikke den eneste virksomhedsleder, der er desperat efter ingeniørarbejdskraft – og det bliver kun værre i takt med det gryende opsving. Vi har i dagens Ingeniøren valgt at vinkle på de utallige jobmuligheder, som arbejdsmarkedet giver ingeniører inden for bl.a. it, stærkstrøm, infrastruktur og offshore. Men situationen er dybt kritisk. Ingeniører i tusindvis bliver en mangelvare i fremtiden.

Så alvorligt er det, at ordrer droppes, og opgaver outsources, fordi den fornødne arbejdskraft ikke kan skaffes herhjemme. Altså ikke alene fordi ressourcerne er billigere eller bedre derude. Virksomhederne taber omsætning – og landet vækst – og indtægter til velfærdssamfundet. Det er fatalt, når alderssammensætning i befolkningen og manglede indtægter fra nordsøolien sætter vores velfærdssamfund under nyt pres.

Derfor er der brug for at motivere flere unge til at vælge ingeniørstudiet. Der bliver skåret i antallet af uddannelsespladser med høj ledighed, og det er positivt, at både skoler, gymnasier og universiteter også forsøger at gøre mere det interessant at læse teknik og naturvidenskab frem for at læse til antropolog eller journalist. Lærerne uddannes bedre, undervisningsudstyret forbedres, og ingeniørfagets omdømme i uddannelsessystemet højnes.

Ingeniørskolerne kunne tage ved lære af andre uddannelser, som med succes har tilbudt tillægsuddannelser, så færdiguddannede i beslægtede fag kan erhverve sig et ekstra kompetencelag. Kandidater i biologi, industrielt design og visse it-uddannelser bør herefter kunne omskoles til ingeniørjob.

Ingeniør- og teknologivirksomhederne er begyndt at røre på sig med fælleskampagnen Engineer the future. Men de må også individuelt mere op på dupperne. Uanset at det kan forekomme langt fra den fagligt orienterede kultur i en ingeniør­virksomhed, er det nødvendigt at iscenesætte sit virke. Meget kunne læres ved at skele til kulturindustrien, som i den grad er god til at skabe opmærksomhed med præmier, festivaler, priser og medieomtaler.

Det handler om at gøre sig til på sociale medier og i lokalområdet. Sprede budskabet om de spændende – og konkrete – muligheder, der ligger i at arbejde inden for teknik og naturvidenskab. F.eks. når miljø­ingeniører sikrer børnehaver mod forurening fra jorden, computerspecialister udvikler diagnoseteknologier, der kan redde liv, eller it-udviklere skaber 3D-billeder til computerspil.

Teknologivirksomhederne må åbne dørene. Tage ungerne med ud og lave jordbundsundersøgelser eller lade dem sparke dæk på store maskiner. Øge antallet af praktik­stillinger, uanset på hvilket niveau de uddannelsessøgende er. Eller give de udviklingsprojekter, der alligevel ligger i skufferne, til bachelorstuderende. Ingen kan melde pas i forhold til opgaven med at skabe ny bevægelse mod ingeniør­uddannelserne. Heller ikke virksomhederne, som i Danmark har været forkælede af, at staten hidtil har klaret opgaven med at skaffe de rigtige kandidater.

Tror også det er et spørgsmål om nytænkende partnerskaber, hvor det tekniske område i højere grad allierer sig og udvikler nye visioner i samarbejde med sektorer som f.eks. design og arkitektur, der typisk har godt fat i os som private og i medierne. Inden for klimatilpasning er der en stigende søgning, og forklaringen er at det ses som et spændende område, hvor ingeniører, biologer og arkitekter nu arbejder sammen og synligt bidrager med større tryghed og grøn/blå livskvalitet.

Se dette eksempel på hvordan arkitekter og vandvirksomheder sammen har skabt House of Water, der nu vækker opmærksomhed, i Danmark: http://www.magasinetkbh.dk/indhold/house-o... og internationalt i Financial Times: http://www.ft.com/intl/cms/s/2/876a63e8-32.... House of Water er også blevet en case i nyt lærebogsmateriale målrettet den nye folkeskolereform: http://tredjenatur.dk/2015/05/tn-pa-skoleb...

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med Henning: Ingeniørvirksomhederene skal slå dørene op og lade spirende nørder se hvad der sker.

Men vi mangler også et nationalt centralt placeret museum for ingeniørfaget og teknologi generelt.

Vi har alle mulige skrantende museer liggende rundt omkring i ufremkommelige hjørner, men intet der bare lugter lidt af teknik og nørderi i hovedstaden - overhovedet.

Jeg mener IDA og DI burde stille sig i spidsen for et projekt med at få bygget et nationalt teknologimuseum i nærheden af hovedbanen og det skal ikke være et museum med støvede artifakter overvåget af kustoder, men et museum hvor teknologien virker og kan leges med.

Tænk stort!

  • 4
  • 0

Det har længe undret og ærget mig, at public serviceforpligtelserne ikke omfatter flere ugentlige (daglige?) tv-programmer på et teknisk og videnskabeligt seriøst niveau!
Et niveau som bør følge forskellige aldersgrupper, som programmerne henvender sig til.
- Også børneprogrammer!

  • 2
  • 0