Leder: Hvem vil overtage IC4 og DSB's dødsspiral?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Hvem vil overtage IC4 og DSB's dødsspiral?

Frihedsgrader og handlemuligheder. To begreber, som bør stå meget højt på listen over forhandlingspunkter for enhver ansøger til den (atter) ledige stilling som direktør for DSB. Ud over naturligvis ønsket om høj løn og en solid faldskærm - i form af et gyldent håndtryk, hvis direktøren skulle blive fyret.

IC4-toget er helt centralt for de vanskeligheder, DSB er i. I DSB-perspektiv betyder det manglende tog, at de såkaldt lange skinner på fjernbanen gennem landet ikke kan betjenes tidssvarende, og at DSB må fægte sig fra tue til tue med gammelt materiel, lejede tog, lejede vogne og slidte IC3-tog.

I de seneste uger har offentligheden bevidnet, hvordan rådgivervirksomheden Atkins bedømte IC4 som meget bedre end af offentligheden opfattet og herunder stort set frikendte togets software for større problematikker. Hvilket blev fulgt op af et politisk slagsmål og en voldsom kritik fra insidere og udenlandske togeksperter.

Således tirret fastslog Atkins i et svar bl.a., at der '... har åbenlyst været håndværksmæssige brister knyttet til langtidsparkering af togsæt, løs eller fejlagtig mekanisk og elteknisk montage, indtrængning af vand, ødelæggelse i produktion etc., og disse brister har forårsaget driftsmæssige hændelser ...'. Vurderingen er ikke ny, den fremkom i Ingeniøren i 2008 baseret på udsagn fra professor Karl Brian Nielsen på Aalborg Universitet. Dengang fornægtede DSB situationen og lod radiotavsheden sænke sig. Efter tre år kan man håbe, at DSB endelig tager den fremførte kritik alvorligt.

Det er i hvert fald godt, at DSB nu viser vilje til hidtil uset åbenhed om toget.

Ud over IC4 og manglende troværdighed har DSB en organisatorisk og økonomisk udfordring oven på ruinerne af DSBFirst. Og bag dette en dybt alvorlig økonomisk udfordring med støt voksende afstand mellem udgifter og indtægter, presset af kraftigt stigende lønninger til virksomhedens ansatte og eventyrekspeditioner uden for landets grænser.

Dertil kommer den forfaldne, ikke-elektrificerede infrastruktur, som ganske vist ikke er DSB's ansvar, men det er DSB, der får konsekvenserne. Og så er der rejsekortet.

Kort sagt skal alt i DSB laves om: ny materielstrategi, ny personalestrategi, voldsomme økonomiske udfordringer.

En kommende direktør skal desuden håndtere de ganske komplicerede forhold, der skyldes, at DSB ejes af den danske stat og styres af politikere med fikse ideer. Få personer evner dette. Måske kunne den tidligere generaldirektør for blandt andet DR Christian Nissen hentes tilbage fra sit afslappede liv som konsulent? Han forstår i hvert fald situationen.

Hvilke frihedsgrader og handlemuligheder har en kommende direktør i dette spændingsfelt?

En pessimist vil svare: ingen. Aldrig har muligheden for at handle været mindre, og enhver fornuftig direktørkandidat vil betakke sig for at overtage en opgave, der kun kan gå galt. En optimist vil derimod tolke situationen lige omvendt: En ny direktør har aldrig haft bedre muligheder for at træffe nye beslutninger og kan blive en stor helt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først