Leder: Holberg, plastrør og tillid til eksperter

**En veltalende opfinder **fra Skagen mener, at hvis han banker nogle plast­rør ned i stranden i truede kystområder, så vil en helt særlig fysisk virkning gøre stranden bredere og afværge truende erosion. Opfinderen har selv lavet en række forsøg og arbejder nu hårdt på at overbevise blandt andre politikerne i Folketinget om, at han skal have millioner til at banke flere rør ned.

**Men professorer **fra landets føren­de teknisk/videnskabelige universiteter har vurderet sagen og afviser, at den mulige fysiske virkning er brugbar. Flere politikere har alligevel sympati med opfinderen og mener at vide bedre end professorerne. Opfinderen har senest betalt et lokalt ingeniørfirma for at regne videre. Firmaet konkluderede - ikke overraskende - at professorerne tager fejl.

**Og sådan kan sagen **blive ved og ved, ved og ved: Èt komma er forkert, en virkning er ikke forstået, debatten bølger frem i det offentlige rum og bundlinjen er, at den entreprenante opfinder skaber så meget usikkerhed og krudtrøg, at ingen for alvor tør tage stilling. Politikerne er naturligvis optaget af at sikre kysterne og overvejer som livsforsikring at støtte opfinderen med flere penge, så han kan banke flere billige plastrør i flere strande, hvor de så kan stå og evt. virke udsat for naturens virkelige kræfter.

**Hvorvidt rørene **eventuelt duer, vil det tage årtier at finde ud af. De eneste virkninger, der er helt sikre, er, at opfinderen skaber en nydelig omsætning til projektet og at professorerne føler sig til grin.

Det er her, man kommer til at tænke på Erasmus Montanus og andre holbergske komedier.

**I et så lille land **som Danmark vil der altid være et meget begrænset antal kloge hoveder med ekspertise inden for et givet område. Kan man eliminere disse få eksperter - for eksempel ved at erklære dem inhabile eller ved at snakke sagen så indviklet, at ingen kan følge med - ja så er banen fri til at få offentlige midler til at afprøve mere eller mindre obskure ideer uden fagligt modspil.

**Danmark er et frit land **og det står enhver frit for at starte udviklingsprojekter for egen regning og risiko. Røropfinderen skal således være hjerteligt velkommen til at finde risikovillig privat kapital til sine forsøg. Det samme kan man sige om andre tilsvarende projekter.

Når vi bruger offentlige midler, bør der imidlertid gælde andre regler. Politikerne bør støtte op om vurderingerne fra forskerne og ikke bøje af for person- eller lokalsympatier. Det er her, grænsen for brug af skatteborgernes penge må gå.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er rigtigt at man kan holde på sandet, hvis man skaber et undertryk under sandet. Da vægten af sandkornene mangedobles hvis de bare har et svagt undertryk.

Problemet er bare at hvis rørene ikke er lige så lange som kysten er bed, så skaber de bare et ødelægende overtryk et andet sted.

Både opfinder og professorerne har ret. Da oprindelsen virker, men bare ikke længe nok i den lille udgave.

Jeg kan ikke huske hvad drænrør koster og ved ikke hvad det koster at gave dem ned. Og vedligeholde dem, men det er givetvis billiger end alle andre former for kystsikring.

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at man kan holde på sandet, hvis man skaber et undertryk under sandet. Da vægten af sandkornene mangedobles hvis de bare har et svagt undertryk.

Er spørgsmålet ikke mere om et lodretstående drænrør virkelig kan skabe et sådant undertryk flere meter omkring sig? Vi kunne snakke om det hvis man forslog et vandret nedgravet drænrør langs kysten, koblet til en pumpe.

Jeg tror kun at disse rør kan evalueres eksperimentielt inden for få år hvis man bruger et bølgebassin med en kunstig strand. Det ligger opfinderen frit for, for egne midler.

Jeg har set noget af dokumentationen på hans hjemmeside. Det har manipulerende elementer. F.eks. har han en illustration der angiveligt viser en meget klar effekt af hans rør på erosionen ved Mårup kirke.

Men det den viser er klintkantens position år for år over nogle få 100m i en kort årrække. Alle der kender stedet ved at klinten skrider i store stykker. Et par meter brede og alt fra 5 til 50m lange. Der er derfor selvsagt vildt store årlige udsving når man ser på en kort strækning.

Et andet sted henviser han til en "videnskablig rapport i geologisk nyt", som han ved nærmere eftersyn selv har været med til at skrive.

  • 0
  • 0

Netop, Claus. Det forekommer naturligt - og overkommeligt - at prøve en installation med vandret liggende drænrør, gerne med en lille/flere små vindmøller til at drive pumpen (i stil med dem man stadig ser hist og her på landet, hvor de henter vand op i køernes drikketrug). Logik(?) der flyttes sand, når det blæser, og der er der møllerne og dermed pumperne kører. Et ordentligt forsøg bør vel omfatte forskellige typer/tykkelser af rør, en enkelt eller flere rækker, placeringer forskellige steder på strandporfilen... ja det er bare at gå i gang.

V.H. Niels

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten