LEDER Her er 7 ufravigelige punkter til det kommende regeringsgrundlag

Et enkelt mandag adskilte ved det netop overståede folketingsvalg rød og blå blok - hvis ellers man tæller Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne med til blå blok.

Både han, de Radikale og Socialdemokraterne fastholder, at de går efter en regering over midten, og Venstre ser ud til at bløde op på ideen forud for, at Mette Frederiksen indleder forhandlingerne om en regeringskonstellation i morgen fredag.

Det handler ikke om ‘nogen’, men om ‘noget’, har Lars Løkke Rasmussen fastholdt gennem hele valgkampen, og det er svært at være uenig i.

Det gode spørgsmål er: Hvad for ‘noget’?

Klimakrisen og manglen på arbejdskraft er to af de væsentligste ‘noget’, som en kommende regering skal finde løsninger på. Her er en liste over punkter, der bør indgå i forståelsespapiret bag et kommende regeringssamarbejde.

Turbo på vindmøllerne

Der er et kæmpe behov for at få den politiske aftale fra i sommer om at udvide kapaciteten af landmøller fra 4,7 til omkring 8,2 GW i 2030 på skinner. Udbygningen på land med møllerne - som der vel at mærke er et stort behov for i en tid, hvor elektrificeringen buldrer afsted - er så godt som gået helt i stå. Højt på regeringens klimadagsorden skal derfor stå at beslutte en model som sikrer, at alle kommuner kommer i gang med hurtigt at udpege områder der reelt kan anvendes til store, moderne møller - og få det udbudt.

Udbygning af el-nettet

Energinet gør med hundredevis af projekter et stort stykke arbejde for at geare elnettet til fremtiden, så strømmen kan flyttes fra store solcelle- og vindmølleparker til både industri og forbrugere. Alligevel er der ventetider på op til flere år på tilslutning, når f.eks. en fødevarevirksomhed vil smide naturgassen på porten og indføre elektrificeret produktion. Også den meget store udbygning med solceller på Lolland og hastig overgang til elbiler f.eks. i Nordsjælland presser transmissionen. Selvom det ikke er særlig fancy for en minister at klippe snore til nye nedgravede 150kV-kabler, er der brug for, at en kommende energiminister har fokus på at sikre en tæt koordination mellem energibranche og myndigheder, så vi undgår flaskehalse i den grønne omstilling - uden at der spildes penge på unødige forstærkninger.

Landbruget i arbejdstøjet

Landbruget står i dag for mere end en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser og i 2025 vil det stige til 40 procent ifølge Energistyrelsen - hvis ikke landbruget kommer i gang med seriøse nedbringelser. Der findes en række velegnede teknologier, der kan hjælpe, men det kniber med incitamenterne hos landmændene, og teknologien er ikke udbredt nok ad frivillighedens vej. I valgkampen har der tegnet sig et bredt flertal for at lægge CO2-afgift på landbruget på lige fod med resten af erhvervslivet - det er en bunden opgave at finde sammen om en model for denne hurtigst muligt, så der skabes et incitament for alle i landbrugssektoren om at trække i det grønne arbejdstøj.

Transport

Et smertensbarn i den danske samfundsteknologi er forsyningen til landets pendlere med tog. I hvert fald på flere af de sjællandske strækninger bliver alt for mange tog forsinkede og aflyste, hvilket ikke duer hvis man vil have flere til at skippe bilen og tage toget. Desuden skal der kigges på om stationer nær motorvejene, som lokalbefolkningen kan tage bil eller el-cykel har tilstrækkeligt med afgange og parkeringspladser, til at det er attraktivt med en sådan hybrid transportform. El-biler er på ingen måde det eneste svar på klimaudfordringen i transporten. Vejene vil sande til, hvis alle tager bil. Den skræntende kollektive trafik har været forsømt alt for længe, og lider oveniløbet af senfølger efter corona. Vi er som et af de få lande i Europa også håbløst bagud med at tilbyde højhastighedsforbindelser mod f.eks. Hamborg som alternativ til flyet. En ny ambitiøs langsigtet plan for den kollektive trafik er tiltrængt.

Mere arbejdskraft til den grønne omstilling

Mens det er politikerne, der skal sikre de rigtige rammer for den grønne omstilling, er det ingeniører, it-folk og faglærte inden for STEM-fagene (science, tech, engineering og math), der skal udvikle, implementere og opsætte løsningerne. Dem har vi bare ikke nok af.
96 procent af de rådgivende ingeniørvirksomheder mangler arbejdskraft, især inden for områder som konstruktions-, anlæg-, spildevands-, vand- samt stærkstrømsingeniører. DI har talt op, at der mangler 10.000 medarbejdere inden for den grønne omstilling, og 82 procent af de danske virksomheder siger, at de kæmper med at rekruttere it-specialister. Ifølge Dansk Erhverv har manglen på arbejdskraft kostet svimlende 176 milliarder kroner i det seneste år.
Reformer, der kan sikre mere arbejdskraft må derfor aller øverst på to-do-listen.

Lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft

Arbejdsmarkedsreformer kan nok hjælpe noget af vejen, men når det gælder den højtuddannede STEM-arbejdskraft (science, tech, engineering og math) kommer vi ikke i mål uden at trække på udenlandsk arbejdskraft også. Omkring hver tiende ingeniøransatte i Danmark er i dag udlændinge, og der bliver brug for flere. En analyse fra IRIS Group og HBS Economics, som IDA har fået lavet, kommer frem til en overefterspørgsel på hele 20.000 personer med mellemlange og lange uddannelser inden for ingeniør, teknik og it. Og Danmark står ikke alene med det problem. I Tyskland, som må regnes som en af vores største konkurrenter, har man taget konsekvensen og åbner nu landet langt mere op for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Her vil man blandt andet give chancekort til yngre udlændinge, som ikke har et job på hånden, men lever op til visse ting som fx en erhvervsuddannelse, tre års erhvervserfaring.

Der er brug for et tilsvarende mod i Danmark til ordentlig behandling af dem, der kan og vil hjælpe os med at lukke de væsentlig huller, vi har i vores virksomheder til at løfte såvel den grønne omstilling som den digitale transformation. Her har begge fløje i valgkampen åbnet op for at se på de såkaldt ‘skøre udlændingeregler’, som i de seneste år har forhindret dygtige hoveder og hænder til at komme til eller blive i Danmark for at arbejde. Det skal der arbejdes videre på.

Uddannelsesreformer

Uddannelse er en anden vigtig vej til at møde fremtidens behov for STEM-arbejdskraft. Ifølge IDA skal der ske en stigning på 8.000 STEM-studerende om året i de kommende fire, hvis hullet på de 20.000 skal lukket - indregnet det frafald, der er på uddannelserne. I 2021 er godt 6.000 studerende startet på en ingeniøruddannelse, og selv om ingeniøruddannelserne ikke skal løfte det alene, så er det en voldsom stigning, der er behov for, samtidig med, at vi kigger ind i mindre ungdomsårgange i de kommende år. Med regeringens udflytning af uddannelser, som kommer til at lukke flere uddannelsespladser på DTU og forhindre flere på ITU, går det i dag den helt forkerte vej. Den blødning skal en ny regering have bremset.

Der har været hovedrysten fra mange sider, efter Socialdemokratiet var ude med et forslag om at gøre en andel af kandidatuddannelserne et-årige. Det er muligvis ikke en klog model - i hvert fald ikke på STEM-områderne - men der er brug for at kigge alvorligt på balancen i vores uddannelsessystem, så det sikres, at vi får de kompetencer ud i den anden ende, vi som samfund har mest brug for. Reformer og skarp prioritering skal også til på uddannelsesområdet./trb og hm

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her er årsagen til at Ing.dk kaldes Vindmølletidende, og har mistet sin troværdighed omkring energi.

Mens resten af verden ser på stabil energi og forsyningssikkerhed, så er ing.dk kun interesseret i at Vindindustrien tjener penge, på bekostning af klima, natur og miljø.

  • 18
  • 51

Her er årsagen til at Ing.dk kaldes Vindmølletidende, og har mistet sin troværdighed omkring energi. Mens resten af verden ser på stabil energi og forsyningssikkerhed, så er ing.dk kun interesseret i at Vindindustrien tjener penge, på bekostning af klima, natur og miljø.

Og det er gået helt hen over hovedet på dig at en meget lille del af de folketingsmedlemmer der netop er valgt ind går ind for atomkraft på dansk jord?

Og at de - uanset hvordan dit verdensbillede ser ud - repræsenterer befolkningens vilje?

Med lidt held er dine atomkraftfantasier netop blevet skudt 4 år og 10 GW vind ud i fremtiden ?

  • 33
  • 14

Her er årsagen til at Ing.dk kaldes Vindmølletidende, og har mistet sin troværdighed omkring energi.

Mens resten af verden ser på stabil energi og forsyningssikkerhed, så er ing.dk kun interesseret i at Vindindustrien tjener penge, på bekostning af klima, natur og miljø.

Fos - vil du ikke godt argumentere i stedet for det der?

Jeg tror faktisk du har noget reel viden, men din indebraendthed og uunderbyggede slag mod al VE gavner intet.

Jeg var selv en af dem der var pro KK i start 80erne, og er det stadig - men lad os nu se alle muligheder, problemer og alternativer i oejnene som voksne mennesker.

  • 39
  • 5

Nu er det altså politikerne og ikke Ingeniøren, der har indgået en bred politisk aftale om, at vi i 2030 skal firdoble produktionen fra vind og sol på land - det svarer til, at der skal sættes 1.000 3,5 MW-møller op. I år er der indtil videre sat 19 møller op - og det skyldes mest af alt de politiske rammer eller mangel på samme. Derfor er det en bunden politisk opgave at sætte turbo på den del.

  • 31
  • 5

Her er årsagen til at Ing.dk kaldes Vindmølletidende, og har mistet sin troværdighed omkring energi.

Ih guder! hvor du altså trættende at høre på.

Kunne du ike bidrage med noget konstruktivt istedet for? Et eller andet om hvordan din yndlingshobby bliver billig i fremtiden, bliver hurtig at bygge, ikke kræver 11.000 ansatte som på Zaporizia, og bygges til tiden - og så komme med velfunderet argumenter herfor i de rette tråde?

  • 25
  • 12

I år er der indtil videre sat 19 møller op - og det skyldes mest af alt de politiske rammer eller mangel på samme

mon alene dét? Klip fra Financial Times:

Andersen’s comments come as Vestas, which had the most installed wind turbines in 2021, trimmed its full-year earnings guidance in the face of supply chain woes and cost inflation.

Earnings in the three months to the end of September were down 29 per cent on a year earlier to €3.9bn and the company now expects full-year revenue of €14.5bn to €15.5bn, down from its previous outlook of as much as €16bn. Inflation and the rising cost of materials such as steel and copper have made turbine-making more expensive, while the industry is facing supply chain delays related to the pandemic and the Ukraine conflict...

https://mailchi.mp/744ee656f5b2/winter-is-...

  • 3
  • 5

Hvilken lov siger at ting kun kan løses af ingenøre? hvad med at se på hvor folk ellers kan komme fra ? se på om der ikke er andre der kan løse de opgaver som ingenørene åbenbart tror de er de eneste der kan løse? Har da kendskab til flere som har et svendebrev som uddannelse men i dag sidder og må lære ingenørne hvordan tingene skal laves/beregnes fordi det har de ( ingenørne) ikke lært på deres uddannelse.. Så lad nu være med at være så blinde for hvad andre kan at i kun kan se jeres egen navle.

Desuden så er der andre områder der kommer til at mangle langt flere folk end STEM området, og flere af disse områder er lidt mere nødvendige end om en virksomhed kan få de rette folk så ejerne kan tjene mere..

  • 7
  • 7

Diskussioner omkring kollektiv transport og trængsel omkring de store byer har været ganske fraværende i valgkampen. Enten fordi det er uinteressant, eller fordi de fleste de facto har opgivet den...

Lige nu er den nærmest inde i en dødsspiral, hvor trafikselskaberne varsler reduktion eller lukning af en lang række buslinjer, for at få budgettet i 2023 til at hænge sammen.

På togfronten domineres pendlertrafikken af utallige aflysninger og omlægninger, så produktet nærmest er en hån mod de, der gerne vil benytte toget til og fra arbejde og uddannelse.

Banedanmark kæmper med at holde projekterne kørende, og mangler både kompetencer og entreprenører til at få løst den opgave portefølje som politikerne forlængst har givet dem. På Thybanen kører der på 6. måned (!) togbusser, fordi det ikke er lykkedes at skaffe sveller til istandsættelse af Oddesundbroen.

Skal kursen ændres, kræver det en stærk transportminister for bordenden, der sætter rammerne og visioner klart op, og følge op det. Kort sagt en Trafikplan 2023-2033, der sætter kursen. Hvis ikke der vilje til at ændre kurs, vil det blot "lalle" videre, og overflytning fra individuel til kollektiv transport stå stille eller stagnere frem til 2030, og trængslen blive endnu større, og ditto energiforbruget til transporty, uanset om der køres på el eller fossilt brændstof.

  • 11
  • 1

De ønsker og forslag, som lederen bringer frem, er sikkert alle gode og relevante.

MEN hvor havde det pyntet, hvis redaktionen formulerede sig mere stringent !

Der er er tale om teknologiske elementer i en helhedsplan, ikke "krav". Der er tale om tekniske forslag, ikke alt-udtømmende krav - hvis indfrielse ville løse alle Danmarks problemer.

Sproget er vigtigt. Dårligt sprog, dårlig formulering, ringe helhedsbetragtning - som den foreliggende - skaber en ligegyldighed.

Lederen præsenterer et den teknologiske ønskeseddel for omstilling og ændringer i samfundet. Og DET burde fremgå af sproget i overskrift og gerne i en manchet. Indholdet, forslaget, er som sådan fint.

PS: Det minder mig om et politisk parti, som lige har skiftet leder. I bedste, danske, demokratiske stil, lod han så sin næstforkvinde præsentere det nye politiske fokus. Og det var frit svævende i den idealiserede grønne verden. Ikke eet ord om valget største temaer sorteret efter tidens operationelle, taktiske og strategiske behov - svarende til forskellige tidhorisonter. Så kan nogle borgere fryse og gå fra hus og hjem, andre dø i sygehuskøen, medens fuglene kan vente på den blå himmel over grønt græs. De så ikke helheden, bare egen baghave.

Så nu kan jeg blive black-listet.

  • 12
  • 5

Diskussioner omkring kollektiv transport og trængsel omkring de store byer har været ganske fraværende i valgkampen. Enten fordi det er uinteressant, eller fordi de fleste de facto har opgivet den...

Lige nu er den nærmest inde i en dødsspiral, hvor trafikselskaberne varsler reduktion eller lukning af en lang række buslinjer, for at få budgettet i 2023 til at hænge sammen.

På togfronten domineres pendlertrafikken af utallige aflysninger og omlægninger, så produktet nærmest er en hån mod de, der gerne vil benytte toget til og fra arbejde og uddannelse.

Banedanmark kæmper med at holde projekterne kørende, og mangler både kompetencer og entreprenører til at få løst den opgave portefølje som politikerne forlængst har givet dem. På Thybanen kører der på 6. måned (!) togbusser, fordi det ikke er lykkedes at skaffe sveller til istandsættelse af Oddesundbroen.

Skal kursen ændres, kræver det en stærk transportminister for bordenden, der sætter rammerne og visioner klart op, og følge op det. Kort sagt en Trafikplan 2023-2033, der sætter kursen. Hvis ikke der vilje til at ændre kurs, vil det blot "lalle" videre, og overflytning fra individuel til kollektiv transport stå stille eller stagnere frem til 2030, og trængslen blive endnu større, og ditto energiforbruget til transporty, uanset om der køres på el eller fossilt brændstof.

For mange der bor uden for de aller største byer er kollektiv transport slet ikke en mulighed, da det ikke hænger sammen logistisk.

For at flytte folk fra bil over i offentlig transport skal der meget mere til. Enten skal man brandbeskatte bilister (det ser jeg ikke for mig), eller også skal man gøre det meget mere attraktivt at tilvælge offentlig transport dvs. det skal være: 1. meget billigere 2. flere afgange med bus og tog 3. mere pålideligt 4. bekvemt/rart

Herudover skal man satse på de unge for har man først fået bil, skal der meget til for at skifte tilbage til offentlig transport.

  • 5
  • 2

For mange der bor uden for de aller største byer er kollektiv transport slet ikke en mulighed, da det ikke hænger sammen logistisk.

Det gør det jo ikke for de fleste. Ønsket om at offentlig transport "bare lige" kan erstatte bilen, er uvidenhed blandt storbytosser, som tilsyneladende har åbent landskabsfobi.

Enten skal man brandbeskatte bilister (det ser jeg ikke for mig),

Øhh - det har vi da haft igennem snart sagt hele bilismens tid i Danmark. Tanken er at alle danskere "bare lige" kan tage bussen eller toget i stedet.

Tag på eskursion i Produktionsdanmark!

  • 6
  • 5

Hej Michael Fos

Vindmølletidende

Hvorfor er du imod at dansk vindindustrien tjener penge?

Hvorfor er argumenterer du for stomkraft, som giver dårlig forsyningssikkerhed, afhængighed af autokratiske regimer korruption, dårlig økonomi og på bekostning af natur og miljø.

  • 16
  • 4

For mange der bor uden for de aller største byer er kollektiv transport slet ikke en mulighed, da det ikke hænger sammen logistisk.

Og det behøves det heller ikke. Offentlig transport giver mening økonomisk og energieffektivitetsmæssigt, når man skal rejse til, fra, eller i en større by. I de tilfælde skal det tilgengæld fungere godt, hvorefter man så kan indføre strenge begrænsninger på hvilke biler, der må komme ind i byerne. Bilen vil(i den overskuelige fremtid) ikke blive erstattet i tyndtbefolkede områder. Den skal dog selvfølgelig over på el.

Der er ikke mange der seriøst mener, at offentlig transport på landet skal udbygges til at være konkurrencedygtigt med bilen.

  • 7
  • 2

Der er stadigvæk en blind tro på jernbanetrafikken - også mellem småbyer. Sydtrafik, Regions Syddanmark, Varde kommune og Vestbanen står over for en investering på 606 mio. kr. for strækningen Nr. Nebel - Varde. Der er 80 tus. passagerer pr. år. De fleste af dem er tvangsindlagte, idet de er elever på gymnasiet og 10. kl. Gymnasiet har kommunens klart største p-plads, idet mange elever kører i egen bil. Allerede nu er det landets dyreste transport og med størst tilskud pr. passager.

  • 2
  • 4

Hvad mener du med næringsdrivende her? Det er meget bredt.

Ved nærmere eftertanker tror jeg at du refererer til byens butiks- og restaurantejere? I så fald kan jeg glæde dig med, at man gang på gang ser enten en opblomstring i handel, eller i værste fald ingen ændring i omsætningen, når biler fjernes fra bymidter.

Det der tilgengæld ér ved at slå bymidterne ihjel er de enorme centre der er blevet bygget i udkanten af de fleste danske byer, og som nærmest forudsætter at man kører dertil i egen bil.

  • 7
  • 3

Det der tilgengæld ér ved at slå bymidterne ihjel er de enorme centre der er blevet bygget i udkanten af de fleste danske byer, og som nærmest forudsætter at man kører dertil i egen bil.

Helt rigtigt ! Men Svendborgs vejingeniører/byplanlæggere kan skam også. Hvis man vil handle i Jysk/Ilva/Elgiganten/Harald Nyborg i Svendborg skal man enten være meget modig eller køre i bil.

Her ser man et tydeligt eksempel på, at planlæggere ikke i deres vildeste fantasi kan forestille sig mennesker bevæge sig til fods eller på cykel. Så hvorfor dog gøre plads til dem.

Her mangler bare nogle fodgænger og cyklist forbudt skilte.

Se her: https://fyens.dk/artikel/en-l%C3%A6ser-f%C...

  • 2
  • 0

Syddanmark, Varde kommune og Vestbanen står over for en investering på 606 mio. kr. for strækningen Nr. Nebel - Varde. Der er 80 tus. passagerer pr. år. De fleste af dem er tvangsindlagte, idet de er elever på gymnasiet og 10. kl. Gymnasiet har kommunens klart største p-plads, idet mange elever kører i egen bil. Allerede nu er det landets dyreste transport og med størst tilskud pr. passager.

Kan det passe?

606millioner som skal betales tilbage med ca 80millioner om året i 10 eller deromkring bliver1000 kr per rejse plus drift .

Thisted Struer er også mest skoletog og har ikke kørt i et halvt år .

Man startede på at renovere skinner på Oddesundbroen og kan ikke skaffe nye stålsveller.

Børnene er lige så venlige og velopdragne som de altid har været og hvis man giver dem en tusse til eget køretøj 180 gange om året siger de tak.

Første gang i hvertfald.

  • 0
  • 3

Det der tilgengæld ér ved at slå bymidterne ihjel er de enorme centre der er blevet bygget i udkanten af de fleste danske byer, og som nærmest forudsætter at man kører dertil i egen bil.

Er du sikker på at det hænger sådan sammen?

Storcentre er som regel temmeligt kedelige. Men man kan hurtigt finde en P-plads, og man begynder ikke med en dummebøde på 20-50 kr. Og kommer man til at ramme skævt i virvaret af mærkelige parkeringsbetingelser i byen, som tydeligvis har til formål at øge risikoen for overtrædelse, så bliver det virkeligt dyrt. Og der går lang tid inden man bevæger sig ind til byen igen.

Selvfølgelig har besværet ikke den store betydning, hvis ikke der er nogen konkurrence. Når konkurrencen så kommer, er det ikke uden betydning hvilke handicap bymidten har pålagt sig selv.

  • 2
  • 1

Ved nærmere eftertanker tror jeg at du refererer til byens butiks- og restaurantejere? I så fald kan jeg glæde dig med, at man gang på gang ser enten en opblomstring i handel, eller i værste fald ingen ændring i omsætningen, når biler fjernes fra bymidter.

Det der tilgengæld ér ved at slå bymidterne ihjel er de enorme centre der er blevet bygget i udkanten af de fleste danske byer, og som nærmest forudsætter at man kører dertil i egen bil.

Det hænger jo ikke sammen. Store byer lukker sig om sig selv med deres adgangsbegrænsninger for biltrafikken. Man skærer ned på parkeringspladser, indfører alskens forvirrende parkeringsregler, gør parkeringsbåsene smalle så en almindelig familiebil ikke kan holdes indenfor stregerne, med efterfølgende adgang til bødeblokken, laver bump på vejene, laver ensretninger, gør gaderne smallere, forbyder dieselbiler under Euro5 som primært indehaves af de sociale lavere klasser – oghvadharvi. I øvrigt er bilerne ikke det eneste der forstyrrer

Altsammen med det fælles budskab; Bilister fra oplandet – bliv væk fra vores by. Er det så så vanskeligt at forstå at handelslivet placerer sig i udkanten af byerne, hvor man kan parkere under ordentlige forhold? Bilisterne kommer hermed byens beboere i møde, forstået på den måde at de holder sig helt væk, og lægger deres penge i storcentrene i byernes periferi. De har med andre ord fælles interesser, - de undgår hinanden. Personligt har jeg af samme årsag blacklistet flere større byer for mine indkøb i centrum.

  • 6
  • 4

Det der tilgengæld ér ved at slå bymidterne ihjel er de enorme centre der er blevet bygget i udkanten af de fleste danske byer, og som nærmest forudsætter at man kører dertil i egen bil.

Bymidterne i mange mellemstore byer lider under butiksdød, men forklaringen er ikke bare, at der er tilladt flere butikscentre i udkanten af byerne.

Den største trussel mod de fysiske udvalgsvarebutikker (uanset om de er placeret i bymidterne eller ej) er nethandelen, og under corona blev denne udviklingstendens forstærket. Udvalgsvarebutikskæderne kan til dels overleve fordi de også er tilstede som netbutikker, men som enkeltstående fysisk butik, har man ikke en chance.

Bymidterne er ramt af funktionsudtømning bredt set. Posthusene er væk. Bankerne er på vej væk. Dagligvarekæderne er ligeledes på vej væk fra bymidterne i mellemstore byer (en typisk dagligvarebutik er i dag 1200 m2 og dagligvarekæderne vil helst placere sig langs indfaldsvejene til byerne pga. synlighed og tilgængelighed (for bilister)). Butikslivet er truet af nethandlen og stigende energipriser. Mange restaurationer må lige nu lukke ligeledes pga. stigende energipriser.

Lige nu er det "the perfect storm" for livet i bymidterne. Spørgsmålet er, hvad vi vil se på den anden side?

  • 5
  • 0

Bymidterne i mange mellemstore byer lider under butiksdød, men forklaringen er ikke bare, at der er tilladt flere butikscentre i udkanten af byerne.

I modsætning til andre byer, så havde vi i Hillerød åbenbart en visionær borgmester i begyndelsen af 1990'erne. Da han kom til, så fik han givet startskuddet til Slotsarkaderne, der er et butikscenter midt i byen. I Hillerød er der ikke flyttet et eneste supermarked til i periferien. De store butikker der ligger i industriområdet er typisk tømmrhandler, automobilforhandlere, hårde hvidevarer og specialbutikker for håndværkere.

Så vi har godt med liv til daglig i vores mellemstore provinsby. Når jeg går en tur i de 2 gågader, så ser jeg meget sjældent tomme butikker (og nu vil jeg så ikke nævne misfosteret Gallerierne). Så det kan sagtens lade sig gøre, at man har en levende bymidte ?

Mvh Bjørn

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten