Leder: Hemmelige Roundup-studier giver os utroværdigt fødevare-tjek
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Hemmelige Roundup-studier giver os utroværdigt fødevare-tjek

Risikerer landmænd og haveejere at få kræft, når de bruger verdens mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat – den aktive ingrediens i blandt andet Roundup? Ja, lyder det fra WHO’s kræftpanel, IARC. Nej, siger det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, Efsa.

Uenigheden har ført til en spektakulær strid mellem Efsa og 97 af verdens førende kræftlæger. Lægerne kritiserer Efsa for at tage grundigt fejl af glyphosat og først og fremmest for at ignorere den videnskabelige proces, som WHO-­panelet benytter. Den har ellers 44 år på bagen og har dannet grundlag for vurderingen af næsten 1.000 forskellige stoffer. Frem for alt er den transparent: Industri, forskere og andre interesserede kan tjekke hvert eneste argument efter, og vurderingerne hviler på publicerede videnskabelige data.

Modsat er det med Efsas vurdering, der læner sig op ad en gennemgang fra et lands nationale myndigheder, i tilfældet glyphosat Tysklands. Denne gennemgang inkluderer materiale, som ikke er offentligt tilgængeligt. Her vægtes hensynet til producenterne, som ikke vil risikere at afsløre forretningshemmeligheder, når de leverer data til myndighederne.

Den undskyldning er er uholdbar. Selvfølgelig kan vi ikke bygge vurderinger af nogle af de mest udbredte stoffer på studier, som er umulige at kontrollere. Vi ville finde det absurd at hemmeligholde dele af en miljøhøring om en ny jern­bane, vej eller f.eks. Femern-tunnelen, selv om de bliver betalt af bygherren. Hvis der er et problem med konkurrencehensyn, må Efsa sørge for, at data bliver lagt frem uden hemmeligheder, men så metoder og konklusioner kan stå for en uafhængig granskning.

Flere medlemmer af Efsas egen bestyrelse råber vagt i gevær. De kan – modsat generaldirektøren – godt se, at Efsas troværdighed tager skade, og at borgerne bliver snotforvirrede over de modsat­rettede meldinger.

Slagsmålet om glyphosat trækker hele Efsas troværdighed ned. Sagen rejser tvivl om, hvorvidt vi nu også kan stole på Efsas frikendelse af bisphenol A for at være hormon­forstyrrende i de koncentrationer, som smutter over i mad og drikkevarer fra dåseforing og fra den hårde plasttype polycarbonat. Eller om grænseværdien for giftige fluorstoffer i mad og vand nu også er så retvisende for vores sundhed, som den skal være. Det er ingen tjent med – det gælder vores helbred.

En anden årsag til uenigheden mellem WHO og Efsas om glyphosats skadelige effekter er, at Efsa alene ser på glyphosat i sin rene form, mens WHO har vurderet de færdige sprøjtemidler. Også det debatterer bestyrelsen nu – med god grund.Der er ingen grund til, at 28 landes miljøstyrelser hver for sig skal gennemgå Roundup og alle de andre glyphosat-produkter. Den opgave må og skal EU-organet Efsa selv kunne løfte. Hvis ikke debatten i Efsas bestyrelse munder ud i ændringer, må den danske fødevare- og miljøminister skubbe på for at indføre den nødvendige transparens. Og for at samarbejde med organisationer som WHO i stedet for at skændes.

Kommentarer (9)

Der var engang en dansk kvindelig levnedsmiddelforsker som brugte mange år af sit liv på at hjælpe bønderne i Sydamerika med stevia-produktionen. Hun forsøgte også at få sødemidlet godkendt i mange år, uden held.

EFSA-s ekspertpanel http://www.efsa.europa.eu/en/panels/scient... består næsten kun af mænd, der mødes 3(?) gange om året. De havde ikke tid til at vurdere Stevia. Det lavede DR en dokumentar om. ½ år efter blev Stevia godkendt.
Måske dog også fordi Coca-Cola begyndte at presse på?

Summa sumarum virkede det som dårlig reklame for EFSA

  • 4
  • 0