LEDER Hellere rent end demokratisk drikkevand

Illustration: Ingeniøren

Noget af det mest tilfredsstillende ved at komme hjem fra ferien er at tage sig et glas koldt vand direkte fra hanen. Ingen besk smag af klor eller andre rensemidler. Bare dejlig koldt vand.

Danmark har en stærk tradition for at passe på vores grundvand, så vi trygt kan pumpe det direkte ud i danskernes vandhaner landet over. Men i de senere år er det blevet stadig mere tydeligt, at denne unikke drikkenydelse er udfordret af såvel fortidens som nutidens forbrug af diverse kemikaler og pesticider, der har været og fortsat er en ingrediens i et moderne landbrugs- og industrisamfund. En tur i Ingeniørens arkiv fortæller historien om, at vi ikke bare opdager stadig flere problematiske stoffer i vores drikkevand, men også bliver klogere på, hvor sundhedsskadelige allerede kendte stoffer faktisk er.

I 2014 kunne vi berette, at 70.000 danskere fik for meget nitrat i deres drikkevand fra især private boringer med forhøjet risiko for tarmkræft til følge. I foråret 2018 fandt man ud af, at nedbrydningsstoffet desphenyl-chloridazon oversteg grænseværdien i hver tiende drikkevandsboring. I 2019 blev stoffet DMS fundet i hver tredje undersøgte drikkevandsforsyning, og senere samme år kunne nye analyse­metoder pludselig spore hele 75 nye stoffer i det danske grundvand. Tidligere i år viste et stort dansk studie, at arsen er medskyldig i medfødte hjertefejl hos 12 ud af 1.000 børn selv ved et indhold under den fastsatte grænseværdi.

Seneste eksempel – og i den meget alvorlige ende – er fundet af de stærkt hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og stort set unedbrydelige fluorstoffer, PFAS, i flere drikkevandsforsyninger. Mens det er mindre sikkert, hvor stort et sundhedsproblem pesticidresterne egentlig udgør, er forskerne enige om, at vi her har med virkelig skadelige stoffer at gøre. En skandale, der allerede var de første tegn på i 2014, hvor forskere i Ingeniøren efterlyste bredere analyser af drikkevandet efter fund af fluorstofferne i grundvandet, men som først nu er taget alvorligt fra politisk side. Og som bl.a. har lukket den sidste drikkevands­kilde i Dragør, da stoffet har spredt sig til kommunens drikkevandsboringer fra Københavns Lufthavn.

De mange sager presser vandforsyningerne. Dels af krav om, at vandforsyningerne skal analyseres, når nye problematiske stoffer kommer frem. Dels af behovet for at finde nye vandboringer eller fortynde vandet fra problematiske boringer for at komme under grænseværdierne. Endelig kunne Ingeniørens promedie WaterTech forleden fortælle, at Aalborg må opgive at udvikle et nyt byområde, fordi presset på drikkevandsressourcerne ganske enkelt vil blive for stort - noget, som vi kan komme til at se mere af med flere tørkeperioder og generel vækst i de større byer.

Skal vi blive ved med trygt at nyde velsmagende vand fra hanen landet over, er det ikke et urealistisk scenarie, at danske vandværker i stigende grad må tage nye teknologiske metoder i brug til at sikre og rense drikkevandet, inden det sendes ud til forbrugerne. Især Danmarks mange små privat- og forbruger­ejede vandværker er udfordret af udviklingen - såvel økonomisk som kompetencemæssigt. I dag er de private boringer, der forsyner 40.000 borgere, fra politisk side blevet fritaget for kontrol med en stor sundhedsrisiko som følge. De mindre forbrugerejede vandværker er også underlagt lempeligere krav til test og analyse end de store forsyningsselskaber – således kan de i den aktuelle sag om PFAS i drikkevandet i henhold til loven vente helt op til tre år med at analysere deres vand for flourstofferne.

Det duer simpelthen ikke, at vi i 2022 med såvel bedre viden om sundhedsskadelige stoffer som billigere og bedre analysemetoder lader tusindvis af borgere i stikken af hensyn til forsyningernes økonomiske formåen. Vandforsyningen er ikke noget, man kan shoppe rundt efter og vælge til eller fra, og derfor er det helt urimeligt, at der er forskel på sikkerheden omkring dit drikkevand, alt efter hvor i landet du bor.

Flere faglige stemmer, bakket op af analyser fra bl.a. Deloitte, FRI og McKinsey, peger på nødvendigheden af en konsolidering af Danmarks små vandværker til større enheder, så de får bedre økonomi og kompetencerne samles. De små værker – repræsenteret af Danske Vandværker – stritter imod, blandt andet med argumentet om, at forbrugerejede vandværker er en væsentlig del af lokaldemokratiet og i øvrigt garant for den billigst mulige vandforsyning til forbrugerne. Et kig ind i fremmødet til vandværkernes generalforsamlinger vil imidlertid afsløre, at det er så som så med den demokratiske deltagelse, og hvis den billigere forsyning betales af manglende kontrol af drikkevandskvaliteten, må vi betakke os på folkesundhedens vegne.

Danske Vandværkers direktør, ­Susan Münster, appellerer i et debatindlæg på WaterTech om anerkendelse af, at forbrugerne »rent faktisk er de bedste til at styre deres egen drikkevandsforsyning«. En vigtigere anerkendelse i 2022 må være, at det at sikre rent drikkevand til danskerne er blevet en mere kompliceret sag i dag, end dengang det lokale vandværk var drivkraft i byernes udvikling, og at det ikke bliver nemmere i fremtiden.

Tiden kalder på en professionalisering af den danske vandforsyning, som er svær at sikre i landets mange små selvstændige vandværker. De må på den ene eller anden måde finde sammen i større og mere professionelle enheder, så borgerne også i fremtiden kan være sikre på, at vandet fra hanen er sundt og rent. Om det skal være i større og fortsat forbrugerejede selskaber, i kommunalt ejede selskaber eller andet regi, må man finde ud af. Men lokaldemokratiet må finde sig nye samlingspunkter. /trb

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...at vi i Danmark kontrollerer kun for de stoffer man har besluttet sig for ikke må være i drikkevand i stedet for at kontrollere om der er andet end det tilladte?

Der er i realiteten ingen anden forklaring på at vi gang på gang bliver "overrasket" over at finde noget uventet i drikkevandet...

Jeg kan godt forstå at i "gamle" dage ville det være uoverkommeligt at teste for alt men det er det vel ikke længere?

...og så lige for klorens skyd, den tilsættes for at forhindre microorganismer så den kan vi ikke bruge i sammenhængen - nu kunne man bruge UV-C lys i stedet men det er sandsynligvis en del dyrere.

Helt rent vand (som i destilleret vand) smager i øvrigt ikke specielt godt, hvis jeg ellers husker kemilektionerne i skolen ret, det er sporstofferne som giver smagen.

Kontrol af drikkevandets kvalitet burde slet ikke være vandværkets opgave - det burde være fødevaremyndighederne tage sig af - i øvrigt helt gratis, vi betaler trods alt vores skat for et eller andet, hvilket vores politikere tilsyneladende har glemt i farten.

  • 16
  • 0

Det er hverken vandværkernes, deres ledelses, demokratiets eller kontrolfunktionens skyld.

De er de som forurener og har forurenet, fordi de kan tjene penge på at forurene, der er de skyldige !

Sendes alle regningerne dertil!

Så skal både kontrolfunktion, vandværker og deres ledelse nok kunne finde ud at det med at øge kontrollen af vandet.

Er en boring forurenet ? Så kan det forurende vand pumpes op og bruges i PtX eletrolyse. Hvormed forureningsstofferne opkoncenteres og dermed nemmere kan håndteres. Koster det penge, så kan disse penge også hentes hos de som forurener og har forurenet.

  • 16
  • 3

som bakker påstanden op?

Er der reelt større risiko for at få giftstoffer i sit drikkevand, hvis man får sit vand fra et mindre vandværk?

Dette virker baseret på at nogen "tror og mener".

  • 14
  • 1

De er de som forurener og har forurenet, fordi de kan tjene penge på at forurene, der er de skyldige !

Det kan vi jo ikke bruge til noget. Vi har vores generationsforureninger, vi har de gamle tankstationer etc.

Der har vi ikke rigtigt kunnet pinde nogen op på det, så hvorfor tro at det skulle være anderledes nu?

Det hænger nok på myndighedsansvaret.

Da min saglige far spurgte landbrugsministeriet om hvad han skulle gøre ved de tomme giftdunke efter sprøjtning, da fik han svaret at de skulle graves ned.

Skulle han straffes for at følge myndighedernes anvisning?

De fleste forurenere har formodentlig fulgt myndighedernes anvisninger. Dem som ikke har, kan man komme efter. Men ikke dem, som har gjort som foreskrevet.

  • 15
  • 2

Er redaktionen gennemsyret af enhedslistens kommunistfraktion?

En stor del af danskerne får deres vand fra andelsejede private vandværker og derfor ikke politisk styret. Det er brugerne der er i centrum hvor der leveres vand billigst muligt uden at der skal udtrækkes udbytte til eksterne ejere eller smøre korrupte politikere.

Mener redaktionen at de private vandværker skal tvangsnationaliseres for derefter sælges til kapitalfonde i skattely med den konsekvens at al vedligeholdsinvestering forsvinder? Bare for at tækkes en udvalgt elite med kommende hemmelige konti i skattely, bare fordi de fik gennemført en idé hvor privat ejendom stjæles fra en fungerende sektor! Taberne bliver jo forbrugerne med eksploderende vandpriser.

Hvis problemet er kommunale vandværker, så er det dem der skal være fokus på, ikke andelsejede vandværker. Med mere åbenhed og demokrati.

  • 12
  • 18

Er der reelt større risiko for at få giftstoffer i sit drikkevand, hvis man får sit vand fra et mindre vandværk?

Det virker som et konstrueret dilemma, at store vandværker er bedre til det. Der foregår et stort samarbejde og vidensdeling i vandsektoren uafhængigt af størrelsen.

Finder et stort vandværk problemer, vil det påvirke rigtig mange mennesker i forhold til antallet der påvirkes fra et lille vandværk.

  • 9
  • 10

I og med der findes flere og flere stoffer - og at analyseomkostningerne dermed eksploderer, vil det tage livet af de små vandværker, og de vil blive tvunget til at sammenlægge med større.

Jeg tror - som lederen - på, at det demokratiske aspekt er så som så - jeg har i hvert fald aldrig deltaget i noget som helst vedrørende det lillebitte vandværk, der leverer til mit sommerhus - selv om de desperat annoncerer efter deltagelse i bestyrelse og generalforsamling - og jeg så det meget hellere lagt ind under et større - det ville jeg føle mig noget mere tryg ved.

Ellers også thumbs up til #4 - helt enig.

I øvrigt mener jeg (ikke at Khartago bør ødelægges) men som ofte nævnt før, at vi skal bruge de observationer, vi gør nu til at være meget mere pro-aktive i vores tilgang til tilladelse af miljøfremmede stoffer - alle vegne.

  • 12
  • 4

Det kan vi jo ikke bruge til noget. Vi har vores generationsforureninger, vi har de gamle tankstationer etc.

Der har vi ikke rigtigt kunnet pinde nogen op på det, så hvorfor tro at det skulle være anderledes nu?

Det hænger nok på myndighedsansvaret.

Og når myndighederne er påviket af massiv lobbyisme, så er ansvaret dermed aldrig nogensinde nogens skyld!

Alle forurenere kan derfor og til enhver tid altid påråbe sig "generations forurening"

Det vil være umanerligt klogt at starte med at standse ulykkerne!

Få sat en solid PROP i vores forurening !

Dvs benytte et meget skrapt sikkerhedsprincip !

Så er der jo som du skriver noget generationsforurening som er opstået af flere elementer:

Bevidst omgåelse af regler, manipulation med myndighederne samt selvfølgeligt også en del manglende viden.

Generations forurening skal betales af alle, men måske den største del af betalingen bør falde fra de sektorer der har været mest indvolveret.

At smide skylden på de små vandværker for at ville indlemme dem i store vandværker gennesmsyret af poltiskt dyrt honorerede KlapPåRyggenTaburetter, eller værre i kommercielle virksomheder, er på alle leder og kanter forkert.

Lad kollektivet betale for de små værkers målinger og udbedringer, gerne via en ekstra beskatning af erhverslivet, inkl landmændene.

Mange at disse virksomheder og landmænd har i rigtigt mange år godt vidst at det de gjorde nok ikke var det smarteste, men når loven nu gør at vi godt må forurene så...........

  • 8
  • 4

PFAS er en samlebetegnelse for en bestemt type organiske fluorstoffer og ikke flourstofferne. Flour =mel. Lidt pinlig stavefejl i en leder i et fagblad for ingeniører, herunder kemiingeniører.....

  • 10
  • 0

Hvor i alverden får du den ide fra?

Jeg har temmeligt godt styr på vandforsyningsstrukturen i Danmark - og helt i tråd med lederen sker der flere og flere sammenlægning er - foruden at der etableres nye samarbejder mellem eksisterende vandforsyninger (foruden Danva og det i lederen nævnte samarbejde for mindre værker)

Så jeg vil gerne gentage min opbakning til lederen.

👍

  • 7
  • 4

Lederen undlader meget diplomatisk at nævne demokratisk underskud i nogle af de små andels-værker ude i landbrugslandet hvor der sidder et flertal af repræsentanter for storforbrugere.

At det kan give interessekonflikter så vi skåret ud i pap med den veldokumenterede fadæse på Krogsbølle vandværk på nordfyn.

Som jeg husker det fra bestyrelsesarbejde i et lille andels-værk, hvor et komfortabelt flertal af storforbrugere, i de 24 år jeg deltog, anstrengte sig for at fremstå upartiske og demokratiske men naturligvis ikke mente ikke at deres vand skulle koste det samme pr m2 som det store flertal af andelshavere blev opkrævet. Det blev angivet som en fordel for små andelshavere at værket høstede store mængder vand som solgtes med en latterlig stor mængderabat. Jo hårdere pumpning des hurtigere ville en eventuel forurening nå boringen var ikke til diskussion når talen var på billigt vand til selverhvervende.

Dogmet var at storforbrugerne holdt prisen nede og forhindrede at vandværket måtte opkræve langt høje m3 priser

Samme dogme fik et uventet twist da den ny storkommune dømte vandværkets takstblad ulovligt.

Det nye lovliggjorte takstblad faldt sammen med eller måske endda foranledigede at andelsbestyrelsens storforbrugende flertal vedtog at belaste småt forbrugende husholdninger hårdt ved på kun to år at hæve grundtaksten fra ca. 500 kroner til 1500 kroner.

  • 12
  • 4

Andelstanken er en mand en stemme. Der stemmes efter hoveder ikke høveder.

At der skelnes mellem erhverv og privat er ikke noget suspekt. Det sker også med olie, gas, elektricitet.

  • 5
  • 7

hvilket vel kun har været muligt, fordi småforbrugerne 'sov i timen' og ikke mødte op på generalforsamlingerne og sammensatte en mere 'repræsentrativ' bestyrelse??

Måske er det ikke så meget 'sov i timen' som det er ikke at ville lægge sig ud med sognets toneangivende. Det er ikke kun på Christiansborg at industri og landbrug har en forbløffende indflydelse på hvordan takten skal slås, for nu at blive i det musiske:)

  • 7
  • 5

Er der vandforsyningsselskaber der ikke er demokratiske men private virksomheder? Er alt vand i virkeligheden demokratisk om det er rent/ikke rent vand.

Lederen vil i virkeligheden have store vandforsyningsselskaber, i værste tilfælde vil de have private vandforsyningsselskaber, under dække af at de demokratiske vandforsyningsselskaber ikke ikke giver sikkerhed for rent vand.

  • 5
  • 1

Erik Breislers oplvelser kan jeg nikke genkendende til, jeg sad i en årrække i bestyrelsen i et lille andelsejet vandværk.

At jeg overhovedet kom i bestyrelsen skyldtes mit brok over, at storforbrugerne (læs: bønder og minkavlere) fik en rabat, der virkelig ville noget. (Og det ændredes ikke i de år jeg var med).

Jeg lærte en del om bønders tankesæt og (mangel på) udsyn, hørte historier om hvordan hele familien vaskede biler med vand fra bedriftsmåleren.

Men jeg oplevede også en menneskelighed, hjælpsomhed, evne og vilje til at løse problemerne uden at være låst af paragraffer og stive systemer.

Jeg er hunderæd for tendensen til sammenlægninger - jeg kan ikke lade være med at se det som slet skjulte forberedelser til privatisering.

Om tilfældige kommunalpolitikere, som ofte er helt uvidende om sagsområdet, skulle være bedre til at styre området tvivler jeg på.

Mon ikke det i stedet bliver embedsmændene - læs: ingeniører/maskinmestre , der kommer til at køre med klatten ?

  • 7
  • 1

Nu er det vandafledningsafgift der er forskellig. I nogle erhverv sendes spildevandet ikke til et kommunalt spildevandsselskab men til andre løsninger.

Mange private vandværks-andelsselskaber fungerer meget bedre end selv kommunale vandværker, så bare at pille nogle få eksempler ud og smøre lidt tykt på ændrer ikke på det samlede. Analyserne på vandet fra vandværkerne er offentlige og af god kvalitet. Vandværkerne udarbejder også regnskaber og ledelsen aflægger beretning, ofte om den daglige drift med udskifte rør, målebrønde osv. Det kan selvfølgelig virke lidt kedeligt, men det er meget informativt.

At enkelte vil nedgøre den Danske pragmatiske andels-model for derefter at samle hele landets vand og sælge det til flaskevandsproducenter med skattely-konstruktioner er ikke pure opspind. Vi kender det med TDC, DONG(med NESA i pakken) osv.

  • 11
  • 4

Nu er det vandafledningsafgift der er forskellig.

Hvis hr damgaard mener nogle af os ikke magter at trække vandprisen ud af den samlede pris så spilder han nok sin tid alligevel.

Mange private vandværks-andelsselskaber fungerer meget bedre end selv kommunale vandværker,

Det er fuldkommen korrekt, så meget mere ulykkeligt er det at en ikke uvæsentlig portion af andelsværkerne ikke følger grundlæggende foreningsregler om inhabilitet m.m.

 så bare at pille nogle få eksempler ud og smøre lidt tykt på

Se venligst nedenfor.

Analyserne på vandet fra vandværkerne er offentlige og af god kvalitet.

Korrekt og hyppigheden er baseret på udpumpede m3 så de små værker kan kører længere med urent vand end de større.

At enkelte vil nedgøre den Danske pragmatiske andels-model for derefter at samle hele landets vand og sælge det til flaskevandsproducenter med skattely-konstruktioner er ikke pure opspind. Vi kender det med TDC, DONG(med NESA i pakken) osv.

Hvordan var det nu det var det der med at smøre lidt tykt på:)

Der er intet galt med andelstanken når reglerne følges.

Hvor galt det kan gå viser en selvoplevet hændelse. På et tidspunkt bad undertegnede formanden, når vi nu havde en vandværksforening, om at spørge den om der kunne være tale om inhabilitet når storforbrugere hvert år stemte om rabat til storforbrugere. Formanden vendte på min opfordring, efter en rum tid, tilbage og vævede noget om at det kunne man ikke sige og at der var så mange forhold o.s.v. Det er ikke altid dem der gerne vil som også kan.

  • 7
  • 5

Mange private vandværks-andelsselskaber fungerer meget bedre end selv kommunale vandværker,

Det er fuldkommen korrekt, så meget mere ulykkeligt er det at nogle ikke følger grundlæggende foreningsregler om inhabilitet m.m.

 så bare at pille nogle få eksempler ud og smøre lidt tykt på

Se venligst nedenfor.

Analyserne på vandet fra vandværkerne er offentlige og af god kvalitet.

Hvem betvivler Analyserne? At små værker har en lavere test frekvens grundet mindre mængde indvundet vand er normalt ikke et problem selv om enkelte bestyrelser følger minimumskravene slavisk.

At enkelte vil nedgøre den Danske pragmatiske andels-model for derefter at samle hele landets vand og sælge det til flaskevandsproducenter med skattely-konstruktioner er ikke pure opspind. Vi kender det med TDC, DONG(med NESA i pakken) osv.

Hvordan var det nu det var det der med at smøre lidt tykt på:)

Der er intet galt med andelstanken når reglerne følges.

Hvor galt det kan gå viser en selvoplevet hændelse. På et tidspunkt bad undertegnede formanden, når vi nu havde en vandværksforening, om at spørge den om der kunne være tale om inhabilitet når storforbrugere hvert år stemte om rabat til storforbrugere. Formanden vendte på min opfordring, efter en rum tid, tilbage og vævede noget om at det kunne man ikke sige og at der var så mange forhold o.s.v. Det er ikke altid dem der gerne vil som også kan.

  • 5
  • 2

Formanden vendte på min opfordring, efter en rum tid, tilbage og vævede noget om at det kunne man ikke sige og at der var så mange forhold o.s.v.

Kan tænkes at der er høje omkostninger pr. tilslutning. Vedligehold rør, målere osv., hvilket ville stå klart hvis nogen havde spurgt ind til regnskaberne.

Har selv deltaget i i andelsvandværk i et vilaområde med et erhvervområde tilsluttet. Et andelsvandværk i et overvejende sommerhusområde (med landbrug, fiskeri og gartneri). Der har aldrig været problem med at få svar på hvilke omkostninger der har været og udspecificeret til hvilke dele af nettet. Så måske skulle man proaktivt have sat sig ind i driften og få stillet nogle specifikke spørgsmål. Dernæst lytte og høre efter et svar.

Men det virker som om du allerede har udfyldt din dosmerseddel med alle dine fordomme og lukket øre og øjne. Måske kan/vil du ikke forstå drift af vandværk?

  • 6
  • 10

fint, at Ing's leder tager emnet vandkvalitet ved decentrale vandforsyninger op.

Mht. de 40.000 enkeltanlæg uden analysekrav. Udfordring at i samme øjeblik, der måtte foreligge dækkende drikkevandsanalyser og en evt. større andel måtte vise sig problematiske, hvad så? Jo mere spredt og individuel vandforsyning, jo dyrere og mere bøvlet at rette op på kvalitetsproblemer.

Visse tidl. miljøministre valgte helt at fjerne alle krav om vandanalyser og gjorde derved hushandel på landet til et Sorteper-spil.

Aktuelt mht. muligt snarligt valg, kunne være interessant at få et bud fra især politikere med særlig deklareret forkærlighed for livsvilkårene i provins og udkant: hvordan vil de særligt gavne disse egne ved håndtering af lige denne opgave fremadrettet? Fortsat mere Sorteper eller..?

  • 7
  • 2

Det her hørmer af det sædvanlige at jo socialdemokratiskere jo bedre. Pampere,uduelige ,overbetalte offentlig ansatte etc.

Det er en fix idee at skulle drikke grundvand. Nogen vestlige hjælpeorganisationer støttet af pumpefabrikker borede brønde i Indien. Det blev et helvede for de mange tusinder, der døde kvalfuldt af arsenforgiftning.

Den overvejende drikkevandskilde i menneskets historie har været regnvand,dvs destilleret.

Normalfamilie Sørensens varmebehov på 18MWh kan dækkes af en vanddampvarmepumpe formedelst 3MWH el og giver som side affald 30 tons ultrarent destilleret vand.

Årligt

  • 5
  • 7

Kan tænkes at der er høje omkostninger pr. tilslutning. Vedligehold rør, målere osv., hvilket ville stå klart hvis nogen havde spurgt ind til regnskaberne.

Jeg sad i en vandværksbestyrelse igennem en årrække. MED (!) indsigt i regnskaber osv.

Her betalte storforbrugerne (læs: bønder og minkavlere) kun ½ pris pr. m3. Vandværkets udgifter til "vedligehold, rør, målere osv" var præcis de samme for alle brugere - alligevel fik storforbrugerne rabat.

Enkelte af dem pralede endog højlydt med, at familie og venner vaskede biler med vandet fra bedriftens måler.

Samtidig må jeg sige, at flere af disse rabatudsatte storforbrugere lagde et kæmpe ulønnet frivilligt arbejde i vandværksdriften.

  • 4
  • 1

Redaktionen kan umuligt have gjort sit forarbejde ordenligt til den artikel. Andelstanken er næsten lige så indarbejdet i Danmark som grundloven. Og engagement og deltagelse i lokale bestyrelser er meningsfuldt for demokratiet. Der er ingen valide henvisninger til at mindre private vandværker generelt løser deres opgave dårligere end større offentligt ejede vandværker. Så stor ros til Danske Vandværkers direktør Susan Münster for hurtigt i debatindlægget i WaterTech, at få sat tingen i perspektiv.

  • 5
  • 0

Der er ingen valide henvisninger til at mindre private vandværker generelt løser deres opgave dårligere

Det er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt at der ud af en kommentartråd på 28 er tre kommentarer angående landbrugeres misbrug af en betroet post i en andelsbestyrelse. En kan være et tilfælde, to måske, men tre er snarere en tendens.

Det er en skærpende omstændighed at storforbrugere trækker udgiften til vand fra før skat, modsat private andelshavere der betaler vand med i forvejen beskattede kroner tillige med ufrivilligt bidrag til storforbrugere.

Konventionelt landbrug har også i dette henseende et forklaringsproblem.

  • 2
  • 2

Det er en skærpende omstændighed at storforbrugere trækker udgiften til vand fra før skat, modsat private andelshavere der betaler vand med i forvejen beskattede kroner tillige med ufrivilligt bidrag til storforbrugere

det kan velkun være 'skærpende', såfremt en sådan praksis er i strid med gældende skattelovgivning!?

Og hvis det var tilfældet, måtte det vel forventes, at skattemyndighederne intervenerede??

  • 3
  • 2

Det er en skærpende omstændighed at storforbrugere trækker udgiften til vand fra før skat, modsat private andelshavere der betaler vand med i forvejen beskattede kroner tillige med ufrivilligt bidrag til storforbrugere.

Konventionelt landbrug har også i dette henseende et forklaringsproblem.

@Erik

Erhvervsvirksomheder har vel samme rettigheder ?

  • 5
  • 0

det kan velkun være 'skærpende', såfremt en sådan praksis er i strid med gældende skattelovgivning!?

Og hvis det var tilfældet, måtte det vel forventes, at skattemyndighederne intervenerede??

Det er muligt men det må være under forudsætning at skattemyndighederne har kendskab til de ufrivillige bidrag. Er ikke bekendt med at andelsvandværker sender udførlige regnskaber til skattemyndighederne.

Ang. Danske Vandværkers direktør Susan Münster er det mit indtryk at det har været en forbedring da FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) skiftede til DV. Nu er landbrugets indflydelse tydeligt mindre end før.

  • 2
  • 5

Erhvervsvirksomheder har vel samme rettigheder ?

Godt spørgsmål! Undertegnede har ikke betvivlet håndværksvirksomheders lovlige ret til at trækker udgifter fra før skat. Tværtimod er det er en vedvarende kilde til moro at de krænkelse parate ovre i BL flyder over med harme over at "landbruget" skal betale Co2 afgift hvilket naturligvis er noget vrøvl. Landbruget, og alle andre erhverv, skal opkræve de afgifter som regeringer pålægger dem, moms, Co2 o.s.v.

Sætter blot skattefriheden overfor det sølle ved at tage i forvejen beskattede kroner fra private forbruger. Konventionelt landbrug har et forklaringsproblem i forhold til at bestyrelsesposter i andelsforeninger angiveligt misbruges til at bedre forretningens indtjening.

  • 4
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten