Leder: Gymnasium – elevflugt kalder på modernisering af naturfagene

Leder: Gymnasium – elevflugt kalder på modernisering af naturfagene

Alvorlige voksne er med rette bekymrede. Gymnasiereformen fra 2005 har fortrængt resterne af det gamle dannelsesgymnasium og frem­elsket et massegymnasium, hvor naturfag bliver valgt fra – stik imod hensigten. Og en lovændring fra 2013 har kun forværret situationen. Der er enstemmig kritik fra Akademiet for Tekniske Videnskaber, DI og IDA, som efterlyser handling nu. Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil gerne gøre de såkaldt hårde fag mere attraktive og lover et udspil efter ferien.

Lad os zoome ind: Antallet af studenter fra det ‘klassiske’ gymnasium, stx, er steget med hele 50 procent siden 2005 til 25.500 sidste år. Men det har ikke givet et tilsvarende boom i studenter med naturvidenskabelig profil. Således er antallet af studenter med A-fag i biologi, fysik og kemi nærmest nominelt uforandret og procentuelt set markant reduceret. Under 10 pct. dimitterede med biologi, under 5 pct. med kemi og 7,5 pct. med fysik på højniveau. Og under 40 pct. forlader gymnasiet med matematik på højt niveau. Lyspunkterne er bioteknologi, som mange har taget til sig, og en markant vækst af studenter fra det naturvidenskabelige htx. Men stråleglansen modsvarer slet ikke tilbagegangen for naturfag på stx.

Desværre flokkes eleverne heller ikke om fagene på B-niveau. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af elever, der vælger naturfag på dette niveau, er faldet med 6.700 på bare et år. Det er mildt sagt ikke opløftende, og krisens dyb understreges af, at universiteterne må undervise nye studerende i stof, de allerede burde kunne. På den baggrund er det banalt at konstatere, at der er hårdt brug for det Engineer the future-projekt, som danske virksomheder sammen med IDA, DI og universiteterne netop har lanceret for at skaffe flere ingeniører.

Vores unge er vokset op med teknologi overalt i en verden, der aldrig har været mindre, og med udsigt til en fremtid, der synes skjult i tågen. Derfor kan man ikke fortænke dem i at tænke taktisk for at holde alle muligheder åbne ved at vælge fag, hvor det er lettere at præstere. Deres liv er at google efter svar eller se Youtube for at skyde genvej til en løsning. De er vant til at lære og fortolke verden gennem maskiner og mobiler, nøjagtig som man gør i teknologivirksomhederne i dag.

Fravalget af naturfag og matematik handler derfor ikke kun om forholdet mellem A-, B- og C-fag, lette fag eller hårde fag og den forvirrende konkurrence mellem htx og stx. Ej heller alene om manglen på flere passionerede faglærere, selv om det utvivlsomt ville rykke en del. Måske er grundudfordringen, at vi fastholder kravet om en klassisk dybdeforståelse, som i et moderne liv er svært at gøre relevant og giver fagene et ry som særligt krævende og kedelige.

Purister vil hævde, at det skal være svært, og at den nødvendige flid og disciplin senere vil åbenbare det sjove og det skønne. For sådan var det for dem. Men en frugtbar strategi kan være grundlæggende at undersøge, hvad fagene i dag skal kunne – en indholdsreform til det 21. århundrede. I vores multimedie-­verden skulle man også mene, at vi har redskaberne til lettere at få lærdommen til at glide ned.

Kommentarer (20)

Ja, der er sikkert flere problemer, men lad mig blot adresserer læring.

Læring handler om færdigheder og kundskaber. For de fleste fagområder kræver dette, at eleven gør en indsats. Kun de færreste kommer videre uden en indsats.

I kølvandet af det famøse 68-oprør, som på mange måder var et berettiget opgør med "sorte skoler", har en generation af børn, og deres børn, oplevet, at der ikke bliver stillet krav længere - det er synd for de stakkels børn .......
Og de lidt større børn, unge mennesker i gymnasiet, optimerer deres tid - hvis et fag er svært, så bortvælges det for at få højere gennemsnit ....

Så ondets rod ligger måske i starten af skolen. Det koster tid og indsats at erhverve færdigheder og kundskaber. Det kræver en mentalitetsændring.

Men også skolen skal være god til at motivere og til at bruge eget didaktik i tråd med tiden. Rigtigt gennemført, OG med forældreopbakning, så kan basale men vanskelige fag nyde fremme. Og dermed skabes fundamentet for senere fagvalg på B og A niveau.

Så det er et langt forløb.

  • 8
  • 1

Uden tvivl at dette problem skal løses i folkeskolen. interesse for naturvidenskab bunder i en grundlæggende nysgerrighed for virkeligheden. Motivationen udspringer af denne nysgerrighed samt behovet for svar. At dyrke denne nysgerrighed og interesse kræver, ressourcer, anerkendelse og rimelige fri rammer (ad hoc skole).

Den skolemodel vores regering anbefaler fordre ikke udvikling af nysgerrighed og naturlig motivation. Det er en test skole, som skaber konforme mennesker, der primært kan producere og konsumere.

Om kort tid vil alt undervisning være "teach to the test", primært læsning, skrivning og matematik. Alt dannelse, elevens alsidige udvikling samt demokratisk forståelse er ude. Det har ingen plads og prioriteres ikke.

Det skal bemærkes at de nye "reducerede fællesmål" naturligvis følger de standartdiseret krav fra agenda 21, som alle lande skal følge, modellen er inspireret af den fatale "commen core" som de bruger i USA og som er sponsoreret af Bill og Milinda Gates fonden. Det er super vigtigt at vores børn lærer at bruge alle de digetale gadgets, de skal producerer og forbruge efter skolen, mens de er i skolen - ellers er der nogen der mister penge.
Apple tabte "commen core" kampen og forsøger nu at vinde marked, ved at tæppe bombe vores skoler med Ipads...

Nej Grundvigs tanke med visdom og læring til folket, er fuldstændig væk og vores dannelses institution er omdannet til, dels en fabrik der producere tilpassede borgere, trænet til at producere, konsumere samt aldrig at betvivle at vores oligarki er verdens bedste demokrati, og dels et markedspotentiale, som der er krig om.

Vores børns trivsel, personlige udvikling samt behov og mulighed for selvrealisering er fuldstændigt værdiløst i det uddannelsessystem og samfund vi pt. acceptere og de næste mange politiske tiltag mod "forbedring", vil sandsynligvis kun gøre det værre, alt i alt - desværre.

  • 5
  • 1

TV idealet for et ungt østrogenstyret væsen er at se dårende dejlig og passende fræk ud.
De testoronforstyrrede skal helst være gode kokke.

  • 5
  • 1