Leder: Gymnasium – elevflugt kalder på modernisering af naturfagene

Alvorlige voksne er med rette bekymrede. Gymnasiereformen fra 2005 har fortrængt resterne af det gamle dannelsesgymnasium og frem­elsket et massegymnasium, hvor naturfag bliver valgt fra – stik imod hensigten. Og en lovændring fra 2013 har kun forværret situationen. Der er enstemmig kritik fra Akademiet for Tekniske Videnskaber, DI og IDA, som efterlyser handling nu. Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil gerne gøre de såkaldt hårde fag mere attraktive og lover et udspil efter ferien.

Lad os zoome ind: Antallet af studenter fra det ‘klassiske’ gymnasium, stx, er steget med hele 50 procent siden 2005 til 25.500 sidste år. Men det har ikke givet et tilsvarende boom i studenter med naturvidenskabelig profil. Således er antallet af studenter med A-fag i biologi, fysik og kemi nærmest nominelt uforandret og procentuelt set markant reduceret. Under 10 pct. dimitterede med biologi, under 5 pct. med kemi og 7,5 pct. med fysik på højniveau. Og under 40 pct. forlader gymnasiet med matematik på højt niveau. Lyspunkterne er bioteknologi, som mange har taget til sig, og en markant vækst af studenter fra det naturvidenskabelige htx. Men stråleglansen modsvarer slet ikke tilbagegangen for naturfag på stx.

Desværre flokkes eleverne heller ikke om fagene på B-niveau. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af elever, der vælger naturfag på dette niveau, er faldet med 6.700 på bare et år. Det er mildt sagt ikke opløftende, og krisens dyb understreges af, at universiteterne må undervise nye studerende i stof, de allerede burde kunne. På den baggrund er det banalt at konstatere, at der er hårdt brug for det Engineer the future-projekt, som danske virksomheder sammen med IDA, DI og universiteterne netop har lanceret for at skaffe flere ingeniører.

Vores unge er vokset op med teknologi overalt i en verden, der aldrig har været mindre, og med udsigt til en fremtid, der synes skjult i tågen. Derfor kan man ikke fortænke dem i at tænke taktisk for at holde alle muligheder åbne ved at vælge fag, hvor det er lettere at præstere. Deres liv er at google efter svar eller se Youtube for at skyde genvej til en løsning. De er vant til at lære og fortolke verden gennem maskiner og mobiler, nøjagtig som man gør i teknologivirksomhederne i dag.

Fravalget af naturfag og matematik handler derfor ikke kun om forholdet mellem A-, B- og C-fag, lette fag eller hårde fag og den forvirrende konkurrence mellem htx og stx. Ej heller alene om manglen på flere passionerede faglærere, selv om det utvivlsomt ville rykke en del. Måske er grundudfordringen, at vi fastholder kravet om en klassisk dybdeforståelse, som i et moderne liv er svært at gøre relevant og giver fagene et ry som særligt krævende og kedelige.

Purister vil hævde, at det skal være svært, og at den nødvendige flid og disciplin senere vil åbenbare det sjove og det skønne. For sådan var det for dem. Men en frugtbar strategi kan være grundlæggende at undersøge, hvad fagene i dag skal kunne – en indholdsreform til det 21. århundrede. I vores multimedie-­verden skulle man også mene, at vi har redskaberne til lettere at få lærdommen til at glide ned.

Kommentarer (20)

Ja, der er sikkert flere problemer, men lad mig blot adresserer læring.

Læring handler om færdigheder og kundskaber. For de fleste fagområder kræver dette, at eleven gør en indsats. Kun de færreste kommer videre uden en indsats.

I kølvandet af det famøse 68-oprør, som på mange måder var et berettiget opgør med "sorte skoler", har en generation af børn, og deres børn, oplevet, at der ikke bliver stillet krav længere - det er synd for de stakkels børn .......
Og de lidt større børn, unge mennesker i gymnasiet, optimerer deres tid - hvis et fag er svært, så bortvælges det for at få højere gennemsnit ....

Så ondets rod ligger måske i starten af skolen. Det koster tid og indsats at erhverve færdigheder og kundskaber. Det kræver en mentalitetsændring.

Men også skolen skal være god til at motivere og til at bruge eget didaktik i tråd med tiden. Rigtigt gennemført, OG med forældreopbakning, så kan basale men vanskelige fag nyde fremme. Og dermed skabes fundamentet for senere fagvalg på B og A niveau.

Så det er et langt forløb.

  • 8
  • 1

Uden tvivl at dette problem skal løses i folkeskolen. interesse for naturvidenskab bunder i en grundlæggende nysgerrighed for virkeligheden. Motivationen udspringer af denne nysgerrighed samt behovet for svar. At dyrke denne nysgerrighed og interesse kræver, ressourcer, anerkendelse og rimelige fri rammer (ad hoc skole).

Den skolemodel vores regering anbefaler fordre ikke udvikling af nysgerrighed og naturlig motivation. Det er en test skole, som skaber konforme mennesker, der primært kan producere og konsumere.

Om kort tid vil alt undervisning være "teach to the test", primært læsning, skrivning og matematik. Alt dannelse, elevens alsidige udvikling samt demokratisk forståelse er ude. Det har ingen plads og prioriteres ikke.

Det skal bemærkes at de nye "reducerede fællesmål" naturligvis følger de standartdiseret krav fra agenda 21, som alle lande skal følge, modellen er inspireret af den fatale "commen core" som de bruger i USA og som er sponsoreret af Bill og Milinda Gates fonden. Det er super vigtigt at vores børn lærer at bruge alle de digetale gadgets, de skal producerer og forbruge efter skolen, mens de er i skolen - ellers er der nogen der mister penge.
Apple tabte "commen core" kampen og forsøger nu at vinde marked, ved at tæppe bombe vores skoler med Ipads...

Nej Grundvigs tanke med visdom og læring til folket, er fuldstændig væk og vores dannelses institution er omdannet til, dels en fabrik der producere tilpassede borgere, trænet til at producere, konsumere samt aldrig at betvivle at vores oligarki er verdens bedste demokrati, og dels et markedspotentiale, som der er krig om.

Vores børns trivsel, personlige udvikling samt behov og mulighed for selvrealisering er fuldstændigt værdiløst i det uddannelsessystem og samfund vi pt. acceptere og de næste mange politiske tiltag mod "forbedring", vil sandsynligvis kun gøre det værre, alt i alt - desværre.

  • 5
  • 1

TV idealet for et ungt østrogenstyret væsen er at se dårende dejlig og passende fræk ud.
De testoronforstyrrede skal helst være gode kokke.

  • 5
  • 1

Ego (og se fx Henrik Dahl: "Børnehavegenerationen") er fra en generation, hvor målene blev hævet- og hævet midt i målet. Vi mærkede 70-ernes blødgøring i omgangstonen i skolen, men da vi skulle til- var snit hævet. Hvis man er mådelig i nogen typer fag, slår de fag, man er ringe i- hårdt. Det betyder ikke, man er dårlig til ALT. Men der skulle godt nok mange 11-9 taller til at opveje nogen 5-6 taller! Eller at du er god- men til eksamen lige trækker det, du ikke er god til.

Dem, der kommer efter os er færre. Deres skoling i folkeskolen kender jeg ikke meget til, udover min søns.

Og han kom på efterskole af flere grunde, men han kedede sig også meget.
Der var for meget uro, en overgang indførte folkeskolen en "straf" - eftersidninger, så kom han op og hjalp de ældre elever med IT, der var da også en streng straf- ungen elskede det!

Da jeg gik i skole, var biologilærerne meget dedikerede (geografi var kedeligt!), jeg elskede biologi, fysik og kemi!
Denne drive skal man bruge, men i dag er det ligesom om, at eleverne skal lære fremmedsprog (engelsk) i de små klasser- ikke naturfag.

Engelsk fordi, det er "internationalt"- det kommer nu an på så meget! Kinesisk (mandarin) og spansk- er også internationalt.

Mvh
Tine

  • 2
  • 1

Start med at finde en anden undervisningsminister der kan sørge for at kommunerne har midler til at indrette de fornødne arbejdspladser på skolerne til lærerne, når de nu skal arbejde på skolerne 8timer hver dag.
Rul ideen om inklusionen i skolerne tilbage samt vend tilbage til det bedste ved den "sorte skole", sorteringen af eleverne, så de er mere jævnbyrdige i klasserne og start med at bruge "Søren og Mette" danskundervisningen og børnene kan læse i anden klasse.

  • 7
  • 1

Jeg forstår godt din holdning, og den fungerede også bedre / godt i de såkaldte "gamle dage". Desværre har børn og unge en anden, realistisk ?, holdning i dag.

De "optimerer" deres skolegang.
Det ses i mange konkrete forhold:
- fordi folkeskolens afgangsprøve ikke har betydning for gymnasie-adgang, så slutter mange med dårlige karakterer (som er et udtryk for dårlig læring)
- fordi læringen har været dårlig i gymnasiet, så fravælges niveau B og A fag i gymnasiet (på grund af manglende læring i folkeskolen) OG andre ikke-prøve fag sjofles

Så, med den menneskelige adfærd som den er, og med den lave opbakning til læring i nogle hjem, hvordan vil du så motivere børn og unge til læring ?
- ja, skolernes didaktik skal være bedre og mere motiverende
- ja, det ville være dejligt hvis eleverne var selv-motiverede og gjorde det "rigtige"

Men i mangel af andre "motivationsfaktorer", så er prøver og karakterkrav vel den nødvendige udvej ?

Jeg ønsker ikke en "sort skole", men jeg ønsker en god skole med læring, hvor alle lærer efter evne og er motiverede af de muligheder som læring giver på længere sigt.
Prøver og karakterer er et middel, ikke et mål i sig selv.

  • 3
  • 0

Danmark mangler produktive arbejdspladser i katastrofalt omfang. Næsten alt er flyttet eller er ved at flytte. Alle i min generation kender det: Man er til fest og bliver placeret ved siden af én man ikke kender. Efter at have sagt goddag er det første man spørger om: Og hvad laver du så? Vort arbejde er vor identitet, så i min verden er meningsfyldt produktivt arbejde en menneskeret. Arbejde der passer til én. Og vi er mange, der er meget mere ufaglært end antropolog og polit.

Siden min ungdom har fagbevægelsen med urealistiske lønkrav lukket langt størstedelen af de produktive arbejdspladser i Danmark – fx stort set hele elektronikindustrien med tilhørende arbejdspladser på ”gulvet”. Vi skulle leve af musik og velfærdseksport.

Det er nu endelig begyndt at gå op for politikerne, at omfordelingen har nået bristepunktet, og at vi skal have skabt nye arbejdspladser, men vor højeste helligdom - ligheden – forbyder at man gør det eneste rigtige nemlig opdeler skolen i boglige og praktiske, så politikerne propper i stedet flest muligt i gymnasiet, for på den måde at træde vande i den synkende skude.

Og det går selvfølgelig ikke, uden at man overalt sænker standarden til laveste fællesnævner, så det har man gjort. Fx med en karakterskala der næsten ikke skelner.

Hvis vi vil have velstand og dermed produktive private arbejdspladser i Danmark, så må vi gå den tunge vej tilbage af den, vi kom ad. Vi må smide alle lighedstosserierne overbord samtidig med at vi sænker alle lønninger og skatter til et eller andet globalt niveau.

  • 8
  • 3

Er vi nu helt sikre på at naturvidenskab fravælges bare fordi det er svært?

Kunne det være fordi de unge tror at der tjenes flere penge hvis de er gode til andre fag? Får man mere i løn hvis man istedet for teknik/naturvidenskab kender til sprog, handel, kommunikation, samfundsforhold, jura, dyrkelse af personlige kontakter & ledelse?

Mvh
Steen

  • 2
  • 0

Det hedder sig pt. at det er vigtigt at stille spørgsmål til eleverne, for at indrage dem i undervisningen. Jeg ser hellere at eleverne stiller spørgsmål til mig for at inddrage mig i deres læreproces.

Problemet er at vi som personer er værdiløse i et kapitalistisk samfund. Værdien opstår først i forbindelse med køb og salg. Det vil sige at der kun er en vej at gå, nemlig at optimere sig i denne retning. Alt spirituel, musisk, emotionelt, fysiologisk er irrelevant eller bliver først relevant i forbindelse med køb/salg - producere/konsumere, Det er den eneste kontekst som samfundet acceptere.

Det er nu endelig begyndt at gå op for politikerne, at omfordelingen har nået bristepunktet, og at vi skal have skabt nye arbejdspladser, men vor højeste helligdom - ligheden – forbyder at man gør det eneste rigtige nemlig opdeler skolen i boglige og praktiske, så politikerne propper i stedet flest muligt i gymnasiet, for på den måde at træde vande i den synkende skude.

Der er flere farlige memer her som trænger til aflivning.
Nej vi skal ikke skabe flere arbejdspladser, vi skal stoppe med at producere ligegyldigt lort i den fanatiske tro at "arbeit mach frei". Vi skal til at fordele tiden og begynde at nyde menneskets teknologiske formåen.

Uligheden skal ikke afskaffes, vi er forskellige og forskellighed har forskellige behov. Så jeg har ikke noget problem med at jeg tjener 100.000,- og andre tjener 1000.000 eller 10.000.000. Men at jeg skal forsøge at leve for 1000,- mens andre tjener 1000.000.000.000,- det holder overhovedet ikke.

Det kan være fint med flere valg, kva boglig/praktisk, men alle skal have lige mulighed for at nå toppen af uligheden. Ellers bliver det som det altid gør i et oligarki - praktisk=underklasse, boglig=overklasse.

Men i virkeligheden handler det om at bryde mange generationers indoktrinering og begynde at forstille sig en verden i balance, med rent vand og luft.

  • 1
  • 2

Det kan være fint med flere valg, kva boglig/praktisk, men alle skal have lige mulighed for at nå toppen af uligheden. Ellers bliver det som det altid gør i et oligarki - praktisk=underklasse, boglig=overklasse.

Det er vist en almen misforståelse af den praktiske indgang til f.eks arkitekt og ingeniør. Hvad er teori værd, hvis det ikke kommer ud i praksis?

Det vi har nu, er intollerance overfor dem der ikke får en boglig uddannelse. Ikke engang basale begreber gives, men smides i brokkassen. Lighedsmageriet ødelægger flere end de hjælper, og underminerer hele fællesskabet "Danmark".

  • 2
  • 1

Jeg tillod mig at koble menneskets behov sammen med samfundets behov for velstand. Det viser sig at hænge fint sammen. Uden at gå ind i dine betragtninger (jeg forstår dem nemlig ikke) kunne jeg have trukket endnu et fundamentalt menneskeligt behov ind på banen: Friheden.

Jeg gør mig ikke til dommer over, hvad folk producerer, og jeg anser ikke de mange opfindelser, der gør min hverdag god, for ” ligegyldigt lort”, og jeg mener som sagt ikke at behovet for at udleve sit liv og sine evner er noget nazistisk.

Jeg vil såmænd kun give mine medmennesker frihed. Frihed til at leve livet under ansvar. Frihed til at skabe velstand for sig selv og sine, og frihed fra at have et tykt lag af snyltende blodsugere hængende på ryggen. Frihed til at beholde det han skaber gennem flid og dygtighed.

Dine idéer om de boglige contra de praktiske færdigheder er socialistisk arvegods, der vil afkræftes i et frit samfund.

  • 2
  • 1

Når jeg læser dit skriv finder jeg ikke noget at være uenig i som sådan, måske du misforstår mig en smule?

Jeg gør mig ikke til dommer over, hvad folk producerer, og jeg anser ikke de mange opfindelser, der gør min hverdag god, for ” ligegyldigt lort”

Jeg er selv gadget freak og elsker pr. definition alt der køre på svagstrøm: der er rigtig meget relevant teknologi, som gør vores hverdag lettere, og det det skal vi selvfølgelig nyde. Men når jeg, som eksempel, kigger på mine børns "høst" juleaften, så er der godt nok meget (sikkert halvgiftigt) plastikskrammel - med knapcellebatterier. Det meste af det mister interesse efter kort tid. Gå ind i en søsterne green eller tier butik, harald nyborg eller legetøjsbutik. Og vi retfærdiggør overforbruget ved at det skaber arbejdspladser - hamsterhjulet. Jeg syntes vi har fået stjålet vores historie om "en god hverdag" og fået den erstattet med reklamer og trusler om arbejdsløshed.

og jeg mener som sagt ikke at behovet for at udleve sit liv og sine evner er noget nazistisk.

Der er jeg helt forvirret. Jeg mener jo at det er (burde være) en menneske ret at udleve sit liv og sine evner og jeg tordner mod det uddannelsessystem, som, efter industriens ønske, tilstræber ren konformitet, uden hensyn til individdets behov. I forlængelse af det vil jeg ikke lægge skjul på at jeg mener at den nuværende drejning af vores uddannelsessystem fordre et fascistisk styre og at kapitalismen ønsker denne drejning. N-ordet hører til i andre sammenhæng. Men jeg tror måske du mener noget andet med "at udleve sit liv"???

Dine idéer om de boglige contra de praktiske færdigheder er socialistisk arvegods, der vil afkræftes i et frit samfund.

Rolig nu, det eneste jeg mener er at det aldrig har været særlig cool at få 13 i sløjd eller sygning og lad os vente med at dømme politiske fantasier ude før vi har oplevet dem renset for oligarki. Vi kan altså godt have uligehed, uden at have over og under mennesker - vil jeg mene.

Og lad os så lige få defineret "et frit samfund" ;-)

  • 1
  • 2

At de unge mennesker fravælger naturfag er vel ikke underligt. Det er svært, og lønnen senere i livet betår mest i at aflevere størstedelen i skatter og afgifter. Så hvorfor knokle, selvom 88% betaler skat med glæde?

Men spørgsmålet er, om vi har brug for de mange studenter? Jeg var til 50 års studenterjubilæum sidste år. To forhold var bemærkelsesværdige: Det ene, at højst 5 ud af den ene mat-fys klasse på 15 elever der var dengang, havde haft brug for studentereksamenen, og det andet, at der var skønsmæssigt 5 gange så mange dimitender nu.

Gymnasiet er blevet en forlængelse af folkeskolen, og kan derfor ikke løfte sin opgave – at uddanne de studenter der er réelt brug for.

Den almindelige hypotese blandt politikere er, at to halvdårlige ingeniører er lige så gode som en dygtig. Intet er mere forkert. Jeg har arbejdet i firmaer med flere hundrede ingeniører, men det var altid nogle ganske få, der stod for den afgørende udvikling. De opfindelser og udviklingsarbejder firmaet levede af.

Det er dagens overordnede problem, og det hænger ikke meget sammen med at for få vælger det rigtige. I nogle lande går det rigtig godt med rekruttering til de svære og uundværlige uddannelser, så måske skulle man se på, hvad de gør? Kina – Israel fx Begge lande har en fremstormende teknologisk industri. Vi har gennem tv fået et lille indblik i, hvad de gør i Kina. Det minder meget om forholdene i Danmark for 50 år siden, så den får vi jo nok ikke solgt.

Israel er interessant. I Israel har de lang værnepligt for både mænd og kvinder, så i stedet for at gå i gymnasiet efter grundskolen, så indkaldes de unge til værnepligt. Det har den store fordel, at de unge mennesker modnes gennem arbejde og ansvar, og derfor er langt bedre rustede til at træffe valg om uddannelse, når den tid kommer. Det minder også meget om forholdene i Danmark for 50 år siden, hvor flertallet efter skole kom i lære, og derefter så traf beslutning om videre uddannelse. Det kom der fx fremragende dygtige teknikum ingeniører ud af.

Jeg tror ikke, at der vil blive lavet ændringer til det bedre, andet end lidt småtterier uden effekt. – Det går jo meget godt nu, siger alle de, der ikke aner hvor pengene kommer fra.

  • 4
  • 0

@Svend-Oluf. Den der automat reaktion om skat fører intet til. Jeg er 55+ og har aldrig haft så lav marginal trækprocent som nu. Det så meget "værre" ud for 15-20 år siden. Så faktisk er beskatningen ikke så hård. Jeg tror simpelthen ikke på at ungen mennesker på 15-18 år skattetænker uddannelse på den måde. Har folk intet arbejde er der ikke en fyrstelig tilværelse på offentlig ydelser lige om hjørnet.

Og den hellige gral om lavere marginalskat får folk til at arbejde mere holder for langt de fleste ikke da de(vi) er på fast løn uanset om jeg smider 15 timer ekstra om ugen på arbejdspladsen.

Men enig i at der er et problem og at vi ikke all kan få job i x-factor og smagsdommerne(Så er der ikke flere fordomme herfra :-)

  • 1
  • 0

Vi lever tilsyneladende i adskilte verdener. Jeg har gennem mit arbejde kendt mange unge ingeniører, der desværre har forladt Danmark. Og for evigt, ser det ud til, og med god grund.

I Danmark har vi verdens største offentlige sektor, vi har over 800.000 i den arbedsduelige alder uden for arbejdsmarkedet. Vi har verden højeste skatter og afgifter og ringe velfærd.

Hver dag spejder jeg efter nye private fremstillingsvirksomheder, men der er ingen. Når håbet forsøges tændt i form af – nu går det fremad – i morgen kommer der en god løsning – så er det i form af offentligt financierede projekter. Aldrig nogensinde i svaret på unges drøm.

Og som jeg sagde. Ingen nok så store revolutioner i gymnasierne vil ændre det mindste.

  • 1
  • 0

jeg tror ikke vi lever i adskilte verdner :-)
Har lige haft en anden semester ing gruppe(tak til gr 147) op der som en indledning til et teknisk arbejde har lavet et større litteraturstudie.

DEA 2013 har undersøgt hvorfor de unge vælger at blive ingeniør
30% pga spændende job
46% pga faglig interesse
og kun 2% pga høj løn.
Der er lidt interessant at det er uddannelser der tiltrækker og ikke løn,
I UK er det 36% for faglig interess og 30% pga løn og ing løn ("inkl skat") er måske 60% af den danske løn.
Socialforskningsinstituttet (2007) vurderer at der er en nettoudvandring på ca 100 om året. Total optag i 2007 var 2799 og i 2013 4591.

Det er meget værre at reproduktionen kun er 0.9 og er nærmest den laveste i OECD(2004).

Men enig i at produktion er et must i fremtidens Danmark, men synes også at det efterhånden er ved at gå op for folk. Så måsk er løsningen snarere en kombination. Så derfor bør man ikke bare skyde ned og sige - på forhånd - duer ikke :-)

  • 1
  • 0

Jeg kan ikke finde ud af hvad der menes med:
"Måske er grundudfordringen, at vi fastholder kravet om en klassisk dybdeforståelse, som i et moderne liv er svært at gøre relevant og giver fagene et ry som særligt krævende og kedelige."

?? Den måde at gøre tingene på som ikke er den ovenfor - hvad er det for en?

  • 0
  • 0

...og kun 2% pga høj løn.
Der er lidt interessant at det er uddannelser der tiltrækker og ikke løn,
I UK er det 36% for faglig interess og 30% pga løn og ing løn ("inkl skat") er måske 60% af den danske løn

- måske er 'UKanerne' blot lidt mere ærlige end deres danske kolleger? :)

(I hvert tilfælde for danskere er det vist alm. (aner)kendt, at der hos respondenter er en vis tilbøjelighed til at besvare spørgsmål 'politisk korrekt'!).

  • 0
  • 0