Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

LEDER Googlepanik i folkeskolen er blevet absurd teater

Illustration: Ingeniøren
Af 33

Der er panik i den danske folkeskole. Midt i sommerferien har Datatilsynet beordret Helsingør Kommune til at stoppe brugen af både Googles Chromebookmaskiner og tech­gigantens populære tjeneste Workspace for Education, fordi kommunen ikke har kunnet garantere beskyttelsen af børnenes data.

Sagen har sat store dele af skoledanmark på den anden ende, for omkring halvdelen af de danske kommuner har organiseret undervisningen i deres grundskoler omkring den amerikanske techgigants produkter. KL har hastehjemkaldt medarbejdere fra sommerferie, og Skolelederforeningen har meldt ud, at de danske folkeskoler skal »tænke undervisningen på en helt anden måde«, hvis man ikke længere kan brug billige Chromebookmaskiner med Googles software.

Situationen er alvorlig, og uanset hvad man mener om amerikanske techgiganter i den danske folkeskole, står én ting lysende klart. Der mangler en voksen, der tager stilling til sagen. I mange kommuner hersker panik her og nu, men også på den lidt længere bane forekommer det absurd, at kommuner over hele landet skal bruge sparsomme økonomiske ressourcer på at gennemføre hver deres juridiske vurdering af den samme it-løsning. Derfor kigger de ganske naturligt mod KL for at få svar på det åbenlyse spørgsmål: »Må vi bruge Googles produkter i folkeskolen, eller må vi ikke?« Men hos KL aner man tilsyneladende ikke sine levende råd. Derfor prøver landsforeningen at råbe Christiansborg op for at få afklaring fra ministerlaget, der dog indtil videre er tavst som graven – bortset fra standardfraser om, at det er kommunernes ansvar at passe på børnenes data, og at man er glad for, at Datatilsynet kigger på det.

Hos Datatilsynet er man imidlertid ikke interesseret i at lave generelle vurderinger af enkelte produkter. Derfor er kommunerne henvist til at holde øje med de afgørelser, tilsynet løbende kommer med, og så ellers prøve at finde ud af, hvor de selv passer ind. Medmindre Datatilsynet en dag banker på hos lige netop dem, naturligvis. Der er med andre ord ingen, der har lyst til at tage det overordnede ansvar for sagen, og alle involverede har travlt med at virke enormt chokerede.

Datatilsynets afgørelse er dog på ingen måde kommet som et lyn fra en klar himmel. Det er mere end to år siden, at den såkaldte Schrems II-afgørelse ved EU-Domstolen trak tæppet væk under overførsel af europæiske persondata til USA. Helsingørsagen har rullet siden udgangen af 2019, og for halvandet år siden kunne Ingeniørens it-medie, Version2, afsløre, at blandt andre Aarhus Kommune, ved at bruge Google Workspace for Education, sender børnenes data ulovligt til den amerikanske techgigant.

Det klinger således noget hult, når KL og kommunerne kritiserer Datatilsynets afgørelse og begræder den korte frist til skolestart. De har tilsyneladende siddet på hænderne i mellem halvandet og to år og ventet på, at EU finder en løsning med USA, der får problemet til at gå væk, i stedet for at bruge tiden på at søge alternativer til de amerikanske techgiganter.

Lige så pinligt er det, at den danske regering tilsyneladende ikke har nogen holdning til, hvilken rolle vi vil have Google og de amerikanske teknologimastodonter til at spille i den danske folkeskole. Mens man på blandt andet medieområdet taler højt om beskyttelse af dansk demokrati og kultur mod de amerikanske techgiganter, bliver folkeskolens nuværende Googlehovedpine reduceret til et simpelt spørgsmål om, hvorvidt ­compliance-hensyn tillader skolerne at bruge lige netop den specifikke it-løsning.

Undervisningsministeren og resten af regeringen må og skal få lagt en strategi for folkeskolens digitale fremtid, hvor der også tages hånd om langt mere fundamentale udfordringer. Argumenterne for Googles skoleløsninger er klare. De er nemme at bruge, og de er relativt billige. Men et større spørgsmål er, om man fra politisk hold finder det passende, at den danske folkeskole bidrager til at lære de danske skolebørn, at internettet og it nødvendigvis er det samme som Google eller andre store amerikanere. Når man stikker en 8-årig en Chromebook, er det i hvert fald svært at kalde det andet end et bidrag til at skabe den næste generation af Googlebrugere. Det må vi ikke gøre med bind for øjnene.

Hertil kommer et mere langsigtet økonomisk argument. Der er ingen tvivl om, at Google og co. laver glimrende samarbejdsplatforme, som gør livet lettere for både elever og lærere. Og som det ifølge flere kommuner er svært at finde alternativer til. Men vi har i Danmark en flot tradition for at skabe it-succeser på baggrund af offentlig efterspørgsel, og de it-succeser betaler til fællesskabet. Derfor risikerer vi også at skyde os selv gevaldigt i foden økonomisk, hvis vi lader stå til, mens de unges uddannelsesinstitutioner bliver mere og mere afhængige af big tech.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium

Illustration: Ingeniøren
Sponseret indholdSlut med VPN: Ny boks giver sikker fjernadgang til OT
Emner : GDPR
Mere om Ledere
Ing.dk er under ombygningIng.dk er under ombygning
LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhedLEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed
LEDER Vi mangler fælles indsats mod kinesisk overvågningPLUS.LEDER Vi mangler fælles indsats mod kinesisk overvågning
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Når man stikker en 8-årig en Chromebook, er det i hvert fald svært at kalde det andet end et bidrag til at skabe den næste generation af Googlebrugere."

I årtier blev børn i grundskolen og videre op hjernevasket med MS office og det har aldrig været et problem, så hvorfor er det nu et problem når det er Google? Vi ser lige her bort fra selve dataudvekslings delen.

Hvorfor går man ikke i kødet på office 365 som jo må have nøjagtig samme problemer med data eller Aula der lever på Amazon servere ? Eller brugen af MS produkter i det offentlige? Hvor er den kritiske journalistik?

Danmark har en tradition for katasrofale IT løsninger og et forsøg på at udvikle og vedlige holde noget der bare minder om hvad Google og MS levere i dag er direkte idioti, der til ar landet for lille.

  • 38
  • 10

Alt for megen panik. Det er fint nok at Datatilsynet har gjort opmærksom på, at danske skolebørns data i et vist omfang sendes til USA, men den store panik i skolerne er en vild overreaktion. Mange virksomheder, forskningscentre mv i hele verden anvender dagligt de gode systemer fra MicroSoft, Google, Apple mv og de virker langt bedre end det vi i lille Danmark selv har været i stand til at flikke sammen (Aula mv). Danske skoleelevers data (mails, teams/facetime, en dansk stil og besvarelse af en matematikopgave) er ikke det mest fortrolige data og det bør ikke give anledning til stor bekymring, hvis der findes en sikkerhedskopi af dette i USA. Hvis der virkelig fremstilles noget, man mener skal holdes strengt fortroligt (banebrydende forskningsresultater, forretningsstrategier, forsvarsplaner) kan man både i en skole og i en virksomhed bruge en PC uden adgang til nettet og gemme det fortrolige data på en USB stick eller to og gemme dem i sit pengeskab.

  • 12
  • 21

For en halv snes år siden flød dagbladene over med iøjnefaldende, helsides annoncer for Cloud Computing:

https://www.techtarget.com/searchcloudcomp...

“Cloud computing works by enabling client devices to access data and cloud applications over the internet from remote physical servers, databases and computers”

Det synes at indgå centralt i konceptet, at brugeren/kunden ikke ved, i hvilke(n) 'celle(r)' (datalager) hans individuelle data gemmes - samt at arrangementet er baseret på, at brugeren/kunden har rimelig tillid til, at ‘skyejeren’ beskytter og sikrer dataene og ikke på nogen måde kompromitterer disse.

Er jeg helt galt afmarcheret?

  • 11
  • 6

Er jeg helt galt afmarcheret?

Problemet er ikke tillid - men at erhvert amerikanske eget selskab kan blive forpligiget til at udlevere alle data fra en kunde udenfor USA uanset hvor denne er dens data er placeret og hvade de lokale lover ellers siger om privacy etc ....

USA har en smule beskyttelse af egne borgere, men den gælder ikke udlandet.

Så hvis tilfældig 3 bokstavs akronym orginasation i USA ellers kan overbeviser en tilfældig dommer om at de skal bruge en kopi af alle data som Helgsingør kommune har i Workspace for Education skal de udleveres OG Google må ikke engang fortælle kunden at det er sket ...

  • 30
  • 1

Og det er lige her at filmen knækker, hvis truslen kommer fra myndighederne i USA, idet de ikke behøver en dommerkendelse baseret på konkret mistanke, men kan efter forgodtbefindende få udleveret alle data - passende sorteret

ja, det kunne være et problem, også for 'alle os andre skybrugere'! Vi må jo så blot indrette vores brug af systemet efter de faktiske forhold i Jernindustrien, således at vi ikke lægger oplysninger i skyen, som har en (omend fjern) mulighed for at blive opsnappet/viderebragt, legalt eller illegalt.

Dette gælder jo iøvrigt også, hvad vi skriver her, samt på (sociale) medier mv.

(Hvad skoleopgaverne angår, er jeg meget enig med #2).

  • 4
  • 6

Passivitet og Inkompetance og Skyklapper er de fremmeste spidskompetancer som det officielle Danmark har indenfor IT området. Det er samtidig imponerende at medarbejdere indenfor netop dette fagområde er efterspurgte og relativt højt lønnede. Under min uddannelse som maskiningeniør erkendte jeg at IT IKKE var min spidskomtatance. Men når jeg næsten dagligt ser resultatet fra de medarbejdere som har tilvalgt IT, som deres foretrukne arbejdsområde, så må jeg nok erkende at jeg har været FOR selvkritisk. For selv om mine programmer ikke kørte stabilt, og min program arkitektur var noget rod, så kunne jeg måske gøre det lige så godt som den dårligste halvdel af de professionelle IT-specialister. Og da mange store EDB-programmer alligevel ender på den ovefyldte digitale mødding, så er kvaliteten af programmerne jo alligevel aldeles irrelevant. Måske fornærmer jeg mange med dette indlæg. Man kan jo håbe.

  • 7
  • 10

Jeg skal nok lade være med at blive fornærmet, men jeg tvivler altså på at problematiken omkring folkeskolens brug af Googles produkter har noget dansk IT-specialisters evner eller mangel på samme at gøre.

Det mest sandsynlig er at man netop ikke inddrager IT-specialister, men lader Djøffer og politikere tage beslutninger om noget, som de ikke har forstand på.

Og vil man vide hvad IT-folket mener om sagen, så kan man følge med på version2.dk.

  • 31
  • 0

at man netop ikke inddrager IT-specialister, men lader Djøffer og politikere tage beslutninger om noget, som de ikke har forstand på.

Hvorfor får politikere og Djøffer i det hele taget LOV til at tage den slags beslutninger vedrørende vigtige og dyre IT projekter. Mon ikke IT folket også har et stort medansvar ved at være passive nikkedukker, som ikke gør indsigelser, når der helt klart er behov for at nogle som har fagligheden siger fra ? Det virker som om der er en overdreven autoritetstro, som er en sovjetstat værdig. Jeg kender ikke nogen IT medarbejder som er blevet deporteret til Sibirien for at sige sin ærlige mening.

  • 1
  • 5

Danmark har en tradition for katasrofale IT løsninger

Bop, bop, bop.

"Our failures are known. Our successes are not."

De største programmeringssprog har danske aner, en af verdens største spilplatforme udsprang i Danmark, et af de største økonomiprogrammer startede i Danmark, etc, etc.

Men det er rigtigt at vi også her i landet har haft vores andel af skandalerne, men det skyldes ikke manglende teknisk kompetance, men at alt for meget er blevet overladt til djØFFERi, og ukritisk brug af The Usual Suspects.

Hvis man tænkte ud af boksen, så har vi masser af talent til at lave en OSS løsninger her i landet, som i den grad ville kunne sparke røv - men det fordrer at der ikke går djØF i den, og at man trækker på samme hammel, og dropper kassetænkningen.

  • 18
  • 5

Det er alt sammen djøffernes skyld! Nu kan man kun forvente at der i et djøfferblad udtrykkes stor ringeagt for IT specialister, og det kan let være velbegrundet.

  • 6
  • 1

Henning Kjær, jeg lagde mærke til han sagde ØF og ikke DJØF.

Jeg synes, vi har mange offentlige projekter i DK, der er gået hen og blevet meget dyrere med lappeløsninger pga et overdrevent fokus på Ø i selve udbudet.

Vi har en evne til at spare os fattige her i Danmark.

Ville Helsingør Kommune have haft de problemer nu, hvis de ikke havde ignoreret lovgivningen og flere løsningsmuligheder, men investeret penge i undersøgelse af lovgrundlaget og en løsning der overholdt lovgivningen? Og hvis de ikke fandt en løsning have henvendt sig til KL og politikerne?

Istedet valgte de det billigste og nemmeste uden at blinke med øjnene, ved at de solgte børnenes nuværende og senere rettigheder. Det tyder på, at dovenhed og bundlinjen var de vigtigste parametre.

Jeg tror, det er det Christian Nobel evt. hentyder til.

ØF

  • 11
  • 1

Flemming Quist: Normalt afholder jeg fra at kommenterer her på ing.dk, netop på grund af din og andres ualmindelige grove og respektløse argumentationsformer.

Henning Kjær: Beklager udtrykket "djøffer", men det dækker over altså en bred vifte af administrativt personale, der bliver sat til at håndterer noget de ikke har og heller ikke skal have forstand på.

Jeg antager, at det der faktisk er sket, er at kommunens indkøbsafdeling er blevet bedt om at indhente tilbud på PCere til skolebørnene. Man beder så en håndfuld firmaer som er på SKI-aftale (eller hvad den hedder nu om dage) om et tilbud på X antal PCer med alt installeret, og så vælger man det som er billigst.

  • 5
  • 2

nu gælder,det primært om at lære børne noget. der er, andet i verden. en at blive IT leverandør,til det offentlige. det primære,må være,at lære de unge,de nødvendige færdigheder. jeg er stødt på flere i den nye generation. der tror en edderkop er et insekt.

det er måske ikke væsentligt.

jeg er støt,på en historielære,der forsøgte,at bilde mig ind. at luthers primære mål. var at få jesus ud af kirken. jeg var lykkelig over at,denne ikke underviser min datter. hvis ungdommen ikke besidder,den grundlæggende viden. der også kan søges i bøger. kommunens valg af system, er som altid billigst muligt, ikke nødvendigvis fokuserede på bedst for borgerne, skolebørnen. de er vores fremtid.

internetet, er,en god opfindelse. der også rummer fare.   

hvis  man ikke,kan adskille,  godt og skidt. da,de har lært,at alt hvad, der står her,er sandt.  

en ikke,særlig populær præsident,blev valgt via  løgn og konspirationsteorier over nettet.  
henry kizzinger,skrev et indlæg til flere amerikanske aviser.   

at han,var dybt rystet over standarden,   
på amerikansk universiteter,   
hvor han holdt fordrag om verden.    
som,han,skrev,det ikke særligt proffesionelt,at sidde og google under et møde.
  • 4
  • 3

Hvorfor ikke bare give "de ansatte" på kommuneskolerne, altså eleverne, en arbejdsmail så kan Google jo se hvad de kan bruge de data de indsamler til. Eleverne hedder fremover "elev nr. X@helsingoerkommune.dk" og skoleledelsen gemmer en håndskreven liste der kæder et elevnavn sammen med elevens nummer og serienummeret til den Cromebook eleven har fået udleveret. Voila - GDPR er opretholdt (listen opdateres år for år og gamle elever slettes når de forlader folkeskolen) og listen opbevares selvfølgelig i skolens pengeskab. Google kan så finde ud af at en del elever fra en skole i Helsingør har søgt en masse data omkring Christian d. 4., og så kan de se hvem der vil betale for den viden, men tættere på elevernes personfølsomme oplysninger kommer de ikke.

  • 5
  • 4

X@helsingoerkommune.dk" og skoleledelsen gemmer en håndskreven liste der kæder et elevnavn sammen med elevens nummer og serienummeret til den Cromebook eleven har fået udleveret. Voila - GDPR er opretholdt

Nix... hvis du går efter reel anonymisering, så overtrædes GDPR hvis der findes en metode, hvorpå man kan involvere 3. mand således anonymiseringen kan omgås.

Man kan sagtens diskutere om det er et problem med GDPR lovgivningen eller brugen af data, men det er sådan det er.

Anonymisering (i GDPR sammenhæng) kræver at man på ingen måde, heller ikke ved brug af 3. mands informationer, kan udlede hvilket individ der er bag hvilke data.

Og for så lige at tage den sk(r)idtet videre, så bruges datalagring på Amazon AWS eller MS Azure eller lign. uden for landets grænser temmelig mange steder.

Det siges at være " i orden" fordi data jo er krypteret på diskene. Men:

1) er de faktisk det, og hvor kan vi se beviserne for at de er det

2) er kan vi identificere den enkelte diske?

3) kan vi være sikre på at der ikke er backup'er eller dele af data på andre diske andre steder i datacentrene måske endda i andre lande eller verdensdele?

4) selvom de er krypterede, hvem holder nøglen? Datacenteret eller den enkelte bruger?

5) og selvom brugeren (kommunen etc.) holder nøglen, så kan data jo stadig fremskaffes ved brug af 3. parts hjælp (personen med nøglen), og så overholdes GDPR stadig ikke.

  • 6
  • 0

Jeg kan ikke afholde mig fra et sent og surt opstød over diskussionen. Sagen er jo at man IKKE behøver computere til at lære noget som andet end lige - brugen af computere. Den behøves ikke for at lære at læse, skrive, regne, tegne, lære andre sprog, dyrke sport, eller noget som helst andet. At lære at bruge en computer er nyttigt, men kunne i høj grad overlades til børnene og forældrene selv. Samtidig kunne det være positivt hvis Folkeskolen havde en ligeså kritisk holdning til computerens indflydelse i vores liv, som man tidligere var skeptisk overfor "reklamens magt". Måske man kunne undervise i hvad der rent faktisk opfanges af vores data, hvor det sendes hen og hvad andre bruger det til, - hvis altså nogen ved det!? Som forælder ville jeg som minimum kræve at mine børn ikke skulle arbejde på computere uden at det var et open source OS.

  • 6
  • 3

man IKKE behøver computere til at lære noget

Velkommen til fremtiden gamle mand.

Alt foregår vha computere. Undervisningsmaterialerne ligger online. Min datter havde i 1. g to (2!) bøger. Alt andet materiale var online. Min søn i 9. sidste år havde ingen bøger i skoletasken. Afleveringer skrives selvfølgelig ind på computer og afleveres digitalt. Den dagligdags skole-hjem-kommunikation foregår via det her nymodens fis kaldet internet.

Jovist, man kan klare sig anologt uden IT. Men hvorfor bruge ressourcer på kopiark og trykte bøger, når det ikke afspejler den virkelighed der kommer efter skolen?

Så kan man diskuttere om den ene udbyder er bedre end den anden. Men når lærerne har siddet og forberedt læseplanen i ét værktøj, er det mere end træls bare lige at skifte midt i det hele.

I mine børns folkeskoletid, har det været MS Office, Gyldendal, Skoletube, Padlet, Skoleintra/Aula mm. Google blev dømt hårdt ude for måske 5 år siden, men jeg ved ikke hvorfor.

  • 2
  • 0

@Mogens - tak for at bringe mig ind i fremtiden med din selvfølgelige opremsning. Jeg er helt klar over at brug af computere fylder meget i hverdagen og der burde oplagt reserveres et fag til at lære computeren at kende, men at brug af Office, Windows, Padlet, Gyldendal, Chromebooks med tilhørende sky osv, skulle være et fremskridt i forhold til en blyant og et stykke papir samt et par bøger eller kopi ark er jeg bare ikke enig i. Uden at vide det så kunne jeg også godt tvivle på om folkeskolen er blevet billigere og bedre til at uddanne børnene, men det skyldes sikkert børnene og ikke teknologien. Sålænge man skråsikkert indfører store ændringer eller ligefrem reformer uden mulighed for at kunne bakke tilbage, vil du - ret selvfølgeligt - kunne argumentere for at der kun er een vej frem. Jeg frygter at den vej er nedad bakke.

  • 7
  • 1

Kommuner er ikke sådan nogle små uskyldige enheder der ikke kan overskue GDPR. De er at sammenligne med store koncerner med enorme ressourcer til rådighed. Det gør dem naturligvis ikke kompetente, men alligevel. Staten og regionerne er sandsynligvis også i dybe vanskeligheder, men nu er det lige dette eksempel der er kommet til overfladen.

Det er meget tankevækkende at når det går ud over det offentlige er det en sag, men faktum er at reglerne også gælder for en lille virksomhed der skal håndtere kundedata, medarbejderdata, jobansøgninger, etc etc, og har må leve med dette helvede som en del af dagligdagen. Her er der ingen problemer med at presse alle disse regler ned over hovedet på dem, andet end at de risikerer gigantiske bøder for at overtræde reglerne.

  • 3
  • 1

Er jeg helt galt afmarcheret?

Nej...

...men så ramte virkeligheden med en forhammer og det blev ikke længere irellevant hvor data er... ej heller hvem man har tillid til.

Cloud findes ikke - det er bare en anden mands computer - helt som outsourcing.

  • 6
  • 0

Nix... hvis du går efter reel anonymisering, så overtrædes GDPR hvis der findes en metode, hvorpå man kan involvere 3. mand således anonymiseringen kan omgås

Der er "vi", så vidt jeg forstår "sagen", ikke engang kommet til. Sådan som jeg forstår GDPR, så kunne en "elev proxy-liste løsning" måske være acceptabel nok, hvis der fandtes en ordentlig risikovurdering af en eventuelt omgåelse af GDPR.

  • 0
  • 0

Der er "vi", så vidt jeg forstår "sagen", ikke engang kommet til. Sådan som jeg forstår GDPR, så kunne en "elev proxy-liste løsning" måske være acceptabel nok, hvis der fandtes en ordentlig risikovurdering af en eventuelt omgåelse af GDPR.

Det er så nok primært hvis det er en offentlig myndighed... hvis en privat blev fundet at gøre dette, uden at have en databehandler aftale med hver eneste elev samt data hoster, så ville der falde en stor hammer (hvis det blev opdaget)

  • 1
  • 0

Jeg arbejder på en gymnasieskole og der oplever vi hele tiden bøvl med Office 365, som alle elever har adgang til. Google Office virker bare og der fuld funktionalitet online. Vi må ikke officielt anbefale at bruge Google Office, men det er svært at få øje på gode alternativer.

  • 0
  • 0

Jeg forstår Google Docs er et fantastisk enkelt og temmelig stærkt værktøj, specielt når der skal samarbejdes online, da alle kan skrive/rette/opdatere løbende.

Men hvis det nu er udelukket, hvilket jeg er enig i sålænge vi ikke kan garantere at data ikke flyder ud over landets grænser, og altså ikke kun gemmes inden for Danmarks eller i det mindste EU's grænser, hvorfor så ikke bruge LibreOffice.

Gratis og (i min optik) nemmere at bruge end Office 365, og det løser opgaven lige så godt som MS løsningen.

  • 1
  • 0

Men hvis det nu er udelukket, hvilket jeg er enig i sålænge vi ikke kan garantere at data ikke flyder ud over landets grænser, og altså ikke kun gemmes inden for Danmarks eller i det mindste EU's grænser, hvorfor så ikke bruge LibreOffice.

Gratis og (i min optik) nemmere at bruge end Office 365, og det løser opgaven lige så godt som MS løsningen.

LibreOffice er langt bedre end MS alternativet og jeg bruger det også på min egen PC, men det understøtter så vidt jeg ved desværre ikke endnu kollaborativ skrivning, men der er vist noget igang på den front, så det bliver spændende at følge.

  • 0
  • 0

Er problemet i virkeligheden ikke, at vi her i Danmark er dumme, fordi vi ikke kan lave softwaren selv? Vores uddannelsessystem fejler ganske enkelt. Når eleverne kommer ud af folkeskolen, så skulle de kunne skrive samme software, som det google har præsteret selv. Så kunne vi være stolte af det.

  • 1
  • 0

Måske ikke helt retfærdigt....

Det er danskere der udviklede Google Wave som var et kollaborations værktøj, som blev inspirations kilden til den feature i Google Docs. I praksis endte det vist med opkøb af et 3.parts firma, men inspirationen var såvidt jeg er orienteret, fra forsøgene fra Wave.

Desuden står de selvsamme danskere bag Google Maps, som man må sige lever i bedste velgående idag.

https://www.computerworld.dk/art/51796/moe...

https://www.version2.dk/artikel/danske-udv...

https://www.version2.dk/artikel/dansk-wave...

Og så er det danskere der står bag Googles Javascript motor V8 som vist efterhånden er den mest udbredte Javascript JIT'er og executor i verden:

https://v8.dev/

https://en.wikipedia.org/wiki/V8_(JavaScri...

  • 0
  • 0

Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme:

Anders Hejlsberg som udviklede Compas Pascal der blev til Turbo Pascal der blev til Delphi.

Tilsvarende opfandt han C# hvor han blev kraftigt inspireret af hans arbejde med Delphi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Ledere

LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed

0 Kommentarer

Ing.dk er under ombygning

0 Kommentarer