Leder: Glem utopien om en patentløs verden

Til sommer skal vi stemme om, hvorvidt vi vil tilslutte os EU’s fælles patentdomstol. I dag bliver tvister afgjort i hvert enkelt EU-land, og en fælles domstol betyder, at uenigheder kun behøver at blive behandlet ét sted, uanset hvor mange af de involverede lande patentet vedrører.

Vi skal til stemmeurnerne, fordi vi afstår fra vores nationale ret til selv at bestemme inden for området, og fordi der ikke er det nødvendige flertal i Folketinget.

Stemmer vi ja, er Danmark med i det såkaldte enhedspatent, der betyder, at en opfinder kun behøver én ansøgning til at få et patent til at dække alle lande i den fælles aftale og også kun skal forsvare rettighederne ét sted. Det er både billigere og nemmere end i dag, hvor den innovative ingeniør har svært ved at sende kloge produkter ud i Europa uden først at kløjes i byzantinske ansøgningsprocedurer og kontinentets sproglige mangfoldighed.

Ønsker man sig bedre vilkår for, at idérige danskere og teknologivirksomheder skal bringe nye produkter på markedet, virker det oplagt at stemme med flertallet i Folketinget.

Alligevel er dansk tilslutning til en fælles patentdomstol under voldsom beskydning i dele af det danske teknologimiljø. Det kommer til udtryk på ing.dk, men især på ingeniørens it-søstermedie, Version2, hvor modstanden mod såvel enhedspatentet som fælles domstol er massiv.

Frygten for, at store globale, ressourcestærke virksomheder vil oversvømme landet med underlødige patenter, der vil bremse eller sågar ødelægge teknologiudviklingen, fremstår som et centralt tema i angrebet på afnationaliseringen af patentområdet: Kapitalstærke virksomheder vil tage patent på hvad som helst og sagsøge konkurrenter, hvor små og nystartede de end er, til de bukker under.

Skrækeksempler hentes internationalt med reference til 1-klik- patentansøgninger fra Amazon eller gigantslag om rettigheder mellem Apple og Samsung. Og efter et ja vil vi for evigt have afskåret os fra appel ved egen højesteret. Frem for alt: Vi kan ikke længere afskaffe alle patenter, som nogle kritikere dybest set ønsker.

Men den drøm er tæt på at være en ægte utopi, medmindre en international revolution finder sted. Patentrettigheder er en grundsten for vores kapitalistiske højteknologisamfund og har været katalysator for vækst næsten siden industrialiseringen. Det første danske patent er tæt på jævnaldrende med Inge­niøren. Det blev udtaget, da Danmark tiltrådte Pariserkonventionen i 1894 for at beskytte eneretsbevillinger mod import af opfindelser fra udlandet.

Patentsystemet er ikke perfekt, noget utidssvarende og bør nok reformeres. Men det er ikke det spørgsmål, befolkningen skal forholde sig til. Den skal vurdere, om den har tillid til, at en europæisk domstol kan fungere på niveau med en dansk, hvis regelsættet er nøjagtig det samme. Mere kompliceret må vi ikke gøre spørgsmålet.

Havde vi et fælles europæisk system i dag, var der så nogle, som ville foreslå det nedlagt og erstattet af mere end en snes forskellige systemer? Nej, vel?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Havde vi et fælles europæisk system i dag, var der så nogle, som ville foreslå det nedlagt og erstattet af mere end en snes forskellige systemer? Nej, vel?

Her rammer lederskribenten faktisk hovedet på sømmet: Har vi først tilsluttet os den fælleseuropæiske patentdomstol, så er det fuldstændig utænkeligt, at vi vil melde os ud igen. Heller ikke, hvis vi efter en årrække kan evaluere på effekterne af tiltrædelsen og finder, at det nok ikke var så klogt, at vi sagde ja.

  • 30
  • 2

Fra lederen:

"Patentsystemet er ikke perfekt, noget utidssvarende og bør nok reformeres. Men det er ikke det spørgsmål, befolkningen skal forholde sig til."

Jeg tror at ikke det er muligt at styre hvad offentligheden kommer til at tage stilling til, jvf diverse Euro - afstemninger. Og patentsystemets manglende forbindelse med virkeligheden kommer helt sikkert til at være et stort emne.

Med god grund, IMHO. Det kan være at patenter var en god ting for hundrede år siden, men tingene har ændret sig siden da. Som det er nu, er systemet mest en omvendt Robin Hood, der mestendels sikrer at nogle advokater kan hæve timepriser på 1500 Euro.

Ingen er tilfredse, med forskellige begrundelser: Patenthavere, patentbrydere, offentligheden eller "dem der vil tilskynde innovation".

Og er der nogen der tror på at vi kan ændre hvordan patenter virker efter vi har meldt os ind i en stor union?

  • 18
  • 2

Selvfølgelig er det nemmere at arbejde med patenter hvis der er et fælles patent system i EU, men eftersom patenter kun har skadevirkninger for virksomhederne de belemrer, så er det ikke nogen fordel at systemet er mere effektivt.

Som ved al førstehjælp er det første skidt altid at standse ulykken, det betyder i denne sammenhæng at man skal lade være med at udbygge et defekt system baseret på en forældet ide.

Jeg har aldrig hørt nogen der faktisk laver nyttigt arbejde inden for en branche påstå at patenter er en fordel for den branche, deraf har jeg sluttet at patenter er til ulempe for alle brancher de berører.

  • 20
  • 3

Citat: "Stemmer vi ja, er Danmark med i det såkaldte enhedspatent, der betyder, at en opfinder kun behøver én ansøgning til at få et patent til at dække alle lande i den fælles aftale og også kun skal forsvare rettighederne ét sted. "

Der er noget du har misforstået. Dette vil også være tilfældet hvis vi stemmer nej! Afstemningen handler ikke om hvorvidt EU skal indføre et enhedspatent. Det gør EU allerede, ligegyldigt hvad vi stemmer.

  • 11
  • 2

Det fremhæves, at det bliver billigere og lettere at opnå enhedspatent! Javel, men det sætter man til i uoverskuelige omkostninger, når man skal forsvare patentet overfor den relevante Europæiske domstol. Rigtig nok skal man kun forsvare patentet et sted, men det er ikke nødvendigvis i DK. Med EU's forkærlighed for bureaukratisering bliver det ikke nogen let sag.

  • 10
  • 1

Når et system helt klart er uhensigtsmæssigt og fejler, er det på tide at etablere et alternativ som lever op til nutidens virkelighed. Det er indlysende at ideophavsmænds rettigheder skal styrkes såfremt vores samfund fremadrettet skal kunne leve af sin iderigdom. Ved at vedtage det fælleseuropæiske patent system afskriver vi os reelt muligheden for tilbundsgående reformer, da det der efter vil være umuligt at få gennemført andet end de små lappeløsninger som hele Europa vil kunne enes om. Af hensyn til Danmarks og de andre gamle industrinationers overlevelse på lidt længere sigt, må der ske dramatiske forandringer hvad angår ophavsretsbeskyttelsen og udnyttelsen. Ved at Danmark stemmer nej til tilslutning til det fælleseuropæiske system vil vi fremadrettet bedre kunne påvirke den langsigtede udvikling, således at systemet får mulighed for fundamental omstrukturering i stedet for reelt meningsløse fortsatte lappeløsninger. En sådan proces er af meget større samfundsmæssig betydning end det umiddelbart fremgår af debatten. Og en hurtig løsning nu blegner i forhold til de langsigtede konsekvenser for os. "A single algorithm can save the Western World" http://unifiedscience2.blogspot.com/2011/0...

  • 7
  • 2

I USA. Alle kan søge et patent i USA. Der bor ca 250 mill mennesker, og det derfor billigt pr indbygger patentet rammer. Det som man har i USA, er så at sige det samme som EU-patentet, det er bare amerikanske stater i stedet for.

Danmark har nu 4 muligheder. 1. Blive udenfor EU-patentet, og danske opfinder skal så udtage pateneter i DK, EU og USA for at dække bredt. 2. Melde os med i EU-patentet, og så skal man kun søge i EU og USA for at dække bredt. 3. Melde os med i USA-patentet, og så skal man kun søge i EU og USA for at dække bredt. 4. Afskaffe patenter i Danmark, og skal man kun søge i EU og USA for at dække bredt.

Antal indbygger i USA+EU er noget i retning af 600 mill, og med de 5 mill i DK, så er der slet ikke nogen grund til at vi har patenter i DK. Så er der nogle opfinder der bliver indignerede over at de ikke kan få markedet alene i DK, men de skal slette ikke spekulere i det markede, de skal kun tænke på eksport.

  • 6
  • 4

Jeg har nu læst denne leder igennem flere gange, men det er ikke lykkedes mig at finde et eneste argument for dansk tilslutning til EU’s nye fælles patentdomstol.

"Det er både billigere og nemmere end i dag"

Hvor billigt og hvor nemt bliver det for en nystartet virksomhed med begrænsede midler at sikre sig, ikke at komme på tværs af den stadigt stigende patentjungle, som uvægerligt vil vokse sig større og større i en stor fælleseuropæisk patentcentral. En kolos af en klods om benet oven i de mange reelle udfordringer, man stilles over for som iværksætter. Husk, patent rimer på monopol, og har du midler, så kan du få....

Ubetinget NEJ til dansk tilslutning til EU’s nye fælles patentdomstol. Centralisme er heller ikke her en god ting for nyudvikling og fremgang.

  • 18
  • 2

Nej Nej. Det er skam helt Nationalt ----> Euro afstemningen!!!! Hvor meget har vi sparet ved at være uden for Euroen? Vi kan stadig tilslutte os i dag (seriøst ville du lave en leder om fordelen ved at vælge Euroen i dag)? Nogle kom med et tal på 210 mia (henvisning til en anden tråd mht. hvor tallet blev nævnt http://www.version2.dk/blog/nej-til-eu-pat...)......

Såå... vi tager den lige en gang til. Det er muligt at vente og se hvordan det lander og på den baggrund afmåle om det kan betale sig og hvad de reelle konsekvenser er.

Helt naturvidenskabeligt. Hvor optimalt er det at vente frem for at tilslutte sig med det samme. Der findes ikke pt. et godt faktuelt argument for et JA. (formanden for den nuværende gruppe der skal stå for den nye patent domstol er DANSK og hans post skal først til afstemning om 3 år.).... Som jeg ser det kan vi IKKE FÅ MERE indflydelse ved et ja.....

hvis vi tager det helt bogstaveligt så får vi MÅSKE 1/25 del medbestemmelse uden veto ved ja (værste fald ingen indflydelse!) og kan hænge på en regning på 210 mia (hvis det bliver samme pris som Euroen).

  • 8
  • 2

Spørgsmål til befolkningen: Har du tillid til, at en europæisk domstol kan fungere på samme niveau som en dansk domstol, hvis regelsættet er nøjagtig det samme.

Svaret er at fortolkningen af regelsættet er bedre i Danmark. Lovgivningen i Danmark er kun en vejledning af dommeren, og i Danmark er dommeren selve loven, og kan derfor forhandle et forlig imellem parterne, til hele samfundets bedste.

Det til kommer spørgsmålet i hvilken grad at store udenlandske virksomheder kan tryne små danske virksomheder ved en udenlandsk domstol.

Da det er ønskværdigt med en reform af Patentsystemet, burde man så ikke starte i alle landene med at reformere patentsystemet, og der efter se hvad der virker bedst? Det er jo ikke muligt at ændre et system når det først er over statsligt.

  • 6
  • 3

Tak for et - i forhold til nærværende debat - sjældent ædruligt indlæg.

Jeg kan oplyse at jeg lige præcis i går leverede en tilbagemelding til vores patentagent vedrørende videreførelse af en patentansøgning i Europa. Min melding var at de skulle fortsætte sagen i Tyskland, Frankrig og England. Derved får jeg og min virksomhed den maksimale regionale beskyttelse per forbrugt krone. Var jeg en stor multinational virksomhed (og det her er vigtigt at bide mærke i!) så valgte jeg at gå ud i hvert eneste land i Europa uden at blinke.

Der hvor jeg sidder lige nu kan jeg, hvis jeg drejer hovedet 90 grader og kigger ud af vinduet, se direkte over på Patentdirektoratet. For mig er det dog bare en stor rødstensbygning i tre etager; den har ingen betydning for vores dagligdag i forhold til de patenter som vi baserer vores virksomhed på.

Der bliver talt og debatteret om hvor meget man som lille mand/virksomhed kan blive tromlet af de store væmmelige virksomheder. Jamen for HULEN da - patentsystemet er det eneste bolværk vi mod disse virksomheder og deres evt. tromlen. Opfindelser og den dertilhørende beskyttelse er simpelthen en forudsætning for: a) At nogen i første omgang vil investere i den teknologi som vi vil frembringe og b) At en større virksomhed på et tidspunkt vil lege med os og således agere storebror når førnævnte væmmelige virksomhed vil stjæle vores frembringelser.

Jeg skimmede debatten på Version2, men den var tilsyneladende præget af debatører der havde en begrænset viden og erfaring inden for området og således en hel masse uunderbyggede fordomme om patentsystemet. Så kære politiker o.a. - venligst lyt til de der har erfaringen med systemet.

  • 7
  • 11

Der bliver talt og debatteret om hvor meget man som lille mand/virksomhed kan blive tromlet af de store væmmelige virksomheder. Jamen for HULEN da - patentsystemet er det eneste bolværk vi mod disse virksomheder og deres evt. tromlen.

Bekymringen går jo på de virksomheder, som bruger deres patentportefølje som våben mod den lille mand/virksomhed. Uanset om patentet er lødigt eller dækker lillemands idé.

Hvis Microsoft i eftermiddag stiller på mit kontor i eftermiddag og siger, at min software overtræder et af deres patenter, så lukker jeg min virksomhed på mandag. Uanset om de har ret eller ej. Der er ingen retshjælp, og de kan smide advokater efter mig, indtil min kasse er tom.

Og har jeg tilfældigvis fået samme gode idé som den, de har patenteret, uden overhovedet at kigge på deres produkter eller i deres kildekode, så er det bare ærgerligt. Vi har ingen software-patenter i EU, siger du? Bare vent, USA har dem og de skal nok komme ind via én eller anden hemmelig frihandelsaftale alligevel. Går vi fra dansk til EU-patent, så er vejen til det globale patent kort.

Der var en gang, hvor et patent var en belønning for den geniale idé, omsat til et konkret produkt. Når barren for et patent bliver sat så lavt, at andre uafhængigt af hinanden kan få samme idé, så er patentsystemet en hindring for innovationen.

  • 19
  • 2

Jamen det ville have været lettere for dig at udtage patent i hele EU, hvis det fælles europæiske patentkontor var oprettet i dag. Hvis vi stemmer nej til maj, skal du fremover udtage patent både her i landet og i EU, men hvordan lyder fortsættelsen på historien, hvis du forsøger at udtage EU patent, men ikke kan få det, fordi det kommer på tværs af et allerede udtaget patent ? Du kunne risikere at stå tilbage med en lang næse og et ulovligt produkt.

  • 1
  • 1

Citat: "Stemmer vi ja, er Danmark med i det såkaldte enhedspatent, der betyder, at en opfinder kun behøver én ansøgning til at få et patent til at dække alle lande i den fælles aftale og også kun skal forsvare rettighederne ét sted. "

Der er noget du har misforstået. Dette vil også være tilfældet hvis vi stemmer nej! Afstemningen handler ikke om hvorvidt EU skal indføre et enhedspatent. Det gør EU allerede, ligegyldigt hvad vi stemmer.

Nemlig.

Både fortalere og modstandere af Enhedspatentet (og desværre også delvist ovenstående leder) misforstår for ofte hvad det er vi skal stemme om. Enhedspatentet gennemføres med eller uden dansk deltagelse og modsat f.eks. Euroen er det et public good, altså et som vi ikke behøver at være medlem af for at vores virksomheder kan få de eventuelle fordele af det. Det er hverken patentsystemet som idé eller det oprettelsen af enhedspatentet der skal tages stilling til

Hvis vi står udenfor enhedspatentet vil virksomhederne (danske og ikke-danske) stadig kunne benytte sig af det europæiske patentkontor til at ansøge om både enhedspatentet og dansk patent og danske bliver ikke stillet dårligere end udenlandske. Vi bestemmer også selv om hvor let det skal være at ansøge om dansk patent, f.eks. mht krav om anvendt sprog, gebyr osv. Forskellen er om vi selv kan bestemme patentlovgivningen.

Så lad nu være med at gøre det til spørgsmål om vi overhovedet skal have et patentsystem og om enhedspatentsystemet skal oprettes. For den, der synes at et fornuftigt patentsystem er en udemærket ting, der handler afstemningen alene om

  • en afvejning om at vise solidaritet ved at gå med i enhedspatentet vs mulighed for selv at bestemme rammerne for tildeling af danske patenter.

  • og delvist om man tror at vi påvirker f.eks. mulighed for tildeling af softwarepatenter bedst vd at være en lille stemme ved et stort bord eller ved at være et levende alternativ, som “den store spiller” kan bruge som “best practice” eksempel.

  • 7
  • 0

hvis du forsøger at udtage EU patent, men ikke kan få det, fordi det kommer på tværs af et allerede udtaget patent ? Du kunne risikere at stå tilbage med en lang næse og et ulovligt produkt.

Du kan ikke tage et landepatent hvis opfindelsen allerede er beskrevet i et andet patent (eller i en tekstbog, eller i en tegneserie for den sags skyld) Heller ikke hvis patentet kun er beskrevet på japansk! Sådan er det i dag og sådan vil det være i morgen!

  • 3
  • 0

Nogen burde regne på værdien af at Danmark kan blive en slags frihandelsområde i EU, hvor patentkrigene ikke forhindrer folk i at købe lige præcis den mobiltelefon de har lyst til.

Der kunne godt blive et lukrativt turistboom hvis nogen lige tænkte sig om...

  • 18
  • 3

Og har jeg tilfældigvis fået samme gode idé som den, de har patenteret, uden overhovedet at kigge på deres produkter eller i deres kildekode, så er det bare ærgerligt.

Sådan som jeg fik det forklaret af IPR-nisserne for nogle år siden, så er den situation ikke så ärgerligt som hvis de ved, eller senere finder ud af når du forsöger at forklare dig selv, at du faktisk har undersögt grundigt om du kränker noget patent för du går igang med at kode.

Fordi i så fald kan du anklages for en "bevidst kränkelse" af deres IPR. En skärpende omständighed som udlöser krav om bod & erstatning. Hvis du derimod ikke undersöger området er forseelsen en "simpel kränkelse", det var et dumt uheld baseret på uvidenhed, som man löser med "cease & desist", d.v.s man fjerner den formastelige kode/algoritme og erstatter den med noget andet. Det sidste er billigere, både "för" og "efter".

Så, ved at "göre det rigtige" gör du i virkeligheden tingene värre for dig selv hvis du alligevel gör en fejl.

Incitamentstrukturen kan måske tolkes lidt som om at juristerne har brug for en hvis årlig omsätning, til lys og varme e.t.c. ;-)

  • 3
  • 1

har været katalysator for vækst næsten siden industrialiseringen.

Det er der simpelthen ikke belæg for at skrive. Der er ikke konsensus blandt økonomer om hvorvidt patenter er katalysatorer for vækst, om noget så nærmer konsensus sig nok den modsatte konklusion.

Se f.eks. http://www.researchoninnovation.org/WordPr... eller http://mises.org/journals/jls/15_4/15_4_3.pdf eller http://nopr.niscair.res.in/bitstream/12345...

  • 9
  • 1

Fantastisk Ide. En IPR-fri zone, hvor man kan köbe (nästen) hvad som helst, er bestemt noget "vi kan leve af i fremtiden". Den som er "first mover" kan lynhurtigt score en betydelig del af markedet i EU takket väre Schengen-aftalen.

Danmark er bare sådan en lille duksedreng, der vil göre alt for at få en guldstjerne af "lärereren", så det bliver sådan nogen som Andorra eller Tjekkiet, der löber med den ide.

  • 2
  • 1

Du kan ikke tage et landepatent hvis opfindelsen allerede er beskrevet

Du har naturligvis ret. Det er forudsætningen for at udtage et patent. Der skal være tale om en ny ide/metode/proces, men min pointe er, at når du udtager et patent, er det for at hindre andre i at skumme fløden på din gode ide. Hvis verden var evig god og retfærdig, er ideen sympatisk og fornuftig, men verden er fuld af ressourcestærke virksomheder, som sagtens kan brødføde en hær af patentadvokater med den ene opgave at hævde patentovertrædelser, og derfor handler det om, for dem, at udtage så mange patenter som overhovedet muligt og forsvare dem med næb og klør.

Jeg er overbevist om, at Danmark er bedre stillet med en lokalt kontrolleret patentmyndighed, hvor patenttroldene ofte ikke gider fouragere i modsætning til foran et central europæisk tagselvbord som i USA.

I stedet for at udtage patent i det hele taget, var det måske bedre for os alle, hvis du arbejdede på at få en ny god ide ?

  • 3
  • 2

Tak tak og atter tak. Endelig en mere som forstår debatten!

en afvejning om at vise solidaritet ved at gå med i enhedspatentet vs mulighed for selv at bestemme rammerne for tildeling af danske patenter.

og delvist om man tror at vi påvirker f.eks. mulighed for tildeling af softwarepatenter bedst ved at være en lille stemme ved et stort bord eller ved at være et levende alternativ, som “den store spiller” kan bruge som “best practice” eksempel.  

  1. Her syntes jeg solidariteten kommer til kort overfor hvor meget mere indflydelse vi reelt set får.
  2. Empiri viser at “best practice” faktisk bliver det styrende og derved 100% indflydelse.

Ja argumenterne er: man spare x antal kroner ved selve oprettelsen af et nyt patent udover det Danske? De tyske, franske etc. patenter bliver omsat til et EU så derved er besparelsen opnået om man har nogle nuværende.

  • 0
  • 0

"Havde vi et fælles europæisk system i dag, var der så nogle, som ville foreslå det nedlagt og erstattet af mere end en snes forskellige systemer? Nej, vel?"

JO!

Decentralisering er præcis det vi ser på internettet. Magtcentralisering er farligt. Det betyder at det kun skal gå galt én gang, for at være helt skidt overalt, og der er ingen variation i systemer man kan sammenligne for at finde ud af i hvilken retning man bør udvikle systemet. Derudover er magtcentralisering supernemt for lobbyister som kun skal koncentrere deres skyts et sted.

  • 2
  • 4

"Patentrettigheder er en grundsten for vores kapitalistiske højteknologisamfund og har været katalysator for vækst næsten siden industrialiseringen."

Det er i bedste fald en meget forsimplet påstand. Helt sikkert er det, at patenter ikke er en betingelse for vækst og innovation - der er masser af eksempler på dette. Måske er det ligefrem sådan, at patenter gør mere skade en gavn. Alligevel fremsættes ovenstående påstand igen og igen og igen uden skyggen af dokumentation. Skaber patenter mere vækst? Det er et empirisk spørgsmål, som der sjældent er nogen, som forsøger at svare på. Heller ikke lederen.

  • 16
  • 2

Att: Martin Rytter

Hvis alle Danfoss Produkter ( De har vist mere end 40.000 varianter) kunne kopieres umiddelbar af producenter fra asiatiske lavlønningslande, så ville Danfoss ikke være meget værd mere. Et patent er kun en sovepude for en kort tid. Der skal holdes ild under kedlen hele tiden for at kunne være markedsfører. Uden beskyttelse er nyudvikling af produkter ikke mulig. Dokumentation for ,at det ødelægger firmaer hvis udviklingen går i stå, findes utallige.

  • 3
  • 2

Du præsenterer et argument, som sagtens kan diskuteres. Det jeg efterspurgte var imidlertid empiri. Har du tal som indikerer, at patenter faktisk er så gode for vækst og velstand, som dit argument foreskriver?

  • 6
  • 0

Fra leder: "Patentsystemet er ikke perfekt, noget utidssvarende og bør nok reformeres. Men det er ikke det spørgsmål, befolkningen skal forholde sig til"

Hvis patentansøgningen kun sker via et sted, kan vi jo ikke reformere patenter i danmark uden resten af europa er med på den også. Så jo, hvis man ønsker patent reform, vil tilslutning til enhedspatentet være et skridt i den forkerte retning. Hvorfor jeg synes det jeg quoter fra denne leder er noget vrøvl.

Fra leder: "Patentrettigheder er en grundsten for vores kapitalistiske højteknologisamfund og har været katalysator for vækst næsten siden industrialiseringen. "

For det første modarbejder patenter effekten af det fri marked direkte (idet de er et monopol), og derfor synes jeg det er forkert at sige at patenter en en grundsten i det kapitalistiske højteknologisamfund.

For det andet må du meget gerne undbygge det med noget data når du kommer med et "blanket statement" som "har været katalysator for vækst næsten siden industrialiseringen". Jeg tror ikke du kan finde data på det, da det er ret svært at bevise det, men så kunne du i det mindste skrive "som jeg tror har været en katalysator....".

  • 3
  • 1

Hvis alle Danfoss Produkter ( De har vist mere end 40.000 varianter) kunne kopieres umiddelbar af producenter fra asiatiske lavlønningslande, så ville Danfoss ikke være meget værd mere. Et patent er kun en sovepude for en kort tid. Der skal holdes ild under kedlen hele tiden for at kunne være markedsfører. Uden beskyttelse er nyudvikling af produkter ikke mulig. Dokumentation for ,at det ødelægger firmaer hvis udviklingen går i stå, findes utallige.

Nu er jeg ikke modstander af patenter og jeg mener at Danfoss produkter i særdeleshed er “patentværdige”, men alligevel…

Spørgsmålet om patenter er et gode er et spørgsmål om det er et gode for samfundet. Derfor afklares det ikke ved at henvise til om Danfoss har haft fordel af patenter, men om det har været gavnligt for samfundet. Og det er ikke nok kun lige at se på Danfoss´ betydning for Danmark, fordi fraværet af patenter på udenlandske produkter kan modsvare den ulempe der påføres Danmark ved at Danfoss ikke har et unikt produkt de kan udnytte.

Så spørgsmålet er om det at Danfoss ikke ville have patent på deres produkt er godt eller dårligt for hele verdensøkonomien. Hvis thermonstaternes virkemåde alligevel blev udviklet fordi ideerne bagved var simple nok og de som rettighedsudløbet medicin kunne produceres af enhver med det nødvendige maskineri, så ville det klart være en fordel fordi verden så ville have adgang til billigere thermostater. Hvis ikke de blev udviklet fordi fordelen ved at videreudvikle på allerede eksisterende ideer, feks. ved at komme først på markedet, ikke oversteg ulempen, ja så ville det være en samfundsmæssig ulempe.

Er Danfossthermostaterne mekaniske opbygning simple nok til at noget tæt nok på alligevel ville være blevet udviklet? Ville computerstyrede thermostater alligevel blive udviklet ved hjælp at små Audinokredsløb og programmører, eventuelt på hobby/open source basis? Disse to spørgsmål er empiriske og ikke noget der kan afgøres a priori. Jeg hælder til at tro at et patentsystem, der belønner virkelige unikke idéer, herunder Danfoss´ patenter er et samfundsmæsigt gode, men jeg ligger ikke inde med et empirisk bevis, slet ikke for om HELE patentsystemet set under et giver større innovativ samfundsfordel i forhold den økonomiske fordel det giver at alle kan udnytte alle eksisterende ideer.

  • 8
  • 1

Hvis alle Danfoss Produkter ( De har vist mere end 40.000 varianter) kunne kopieres umiddelbar af producenter fra asiatiske lavlønningslande, så ville Danfoss ikke være meget værd mere.

Right, så patenter er en måde at overføre penge og vækst fra fattige lande til rige lande. Det er naturligvis et argument som er værd at tage med når man bor i et rigt land.

Er det virkelig det som vi vil bygge vores samfund på? Altså at lave et kæmpe apparat med retsager om milliarder bare for at kunne lave omvendt Robin Hood? Det synes jeg godt nok er en trist vision for Danmark.

Under alle omstændigheder er det et omfordelingsargument. Det siger ikke at patenterne skaber vækst, det flytter bare rundt på gevinsterne.

  • 4
  • 4

Det har vaeret sammenlignet med patenter i USA, der har de den fordel at alle patenter skrives paa Engelsk.

Det er allerede saadan at du kan faa et europaeisk patent paa din opfindelse ------- men det gaelder kun i de lande hvor man forstaar det sprog de er skrevet paa.

Hvordan vil du kunne sikre dig at du ikke overtraeder et patent skrevet paa Italiensk (med mindre du forstaar sproget) For at et patens skal gaelde i Danmark, skal det vaere skrevet paa Dansk. Har selv faaet flere "europaeiske" patenter, men de gaelder ikke overalt i Europa, simpelthen fordi jeg ikke har raad til at faa dem oversat til alle de forskellige sprog der tales. Oversaettelsen kan kun laves af autoriserede translatoerer. En af de dyreste oversaettelser er fra Dansk til Norsk. Idag ser jeg mine patenter som en sikring mod at blive sagsoegt af de store firmaer med raad til dygtige advokater. Jeg ved at nogle af mine patenter bliver overtraadt af nogle af mine stoerste konkurrenter, men jeg orker ikke at tage kampen op med dem. Hvis jeg sagsoeger dem, er jeg sikker paa at de ogsaa vil sagsoege mig, selv om jeg ikke har overskredet nogle af deres patenter.

  • 5
  • 0

Citat Anders Jakobsen: "Spørgsmålet om patenter er et gode er et spørgsmål om det er et gode for samfundet. Derfor afklares det ikke ved at henvise til om Danfoss har haft fordel af patenter, men om det har været gavnligt for samfundet."

Måske er Danfoss termostatiske Radiatorventil et nyttigt eksempel. Den første type RA blev søsat af firmaets grundlægger, Mads Clausen, for over 50 år siden. Udviklingens omkostninger og produceret styktal fastlagde salgsprisen. Termostatventilen blev et luksusprodukt uden større omsætning. Trods alt høstede man mange erfaringer(reklamationer) på det europæiske marked. Dette know how, som omfattede egne konstruktionsmangler og særlig markedserfaring med de elendige driftsvilkår, blev tilgodeset i den efterfølgende Type RAV. Konstruktionen var dækket af en hel del patenter. Noget enestående var ventilens udskiftelige ventilspindel ved fyldt anlæg. Først denne driftssikkerhed gav accept for en decentral regulering af centralvarmeanlæg, som hele den europæiske VVS branche i starten var i mod. RAV'en vendte bladet og fik indflydelse på lovgivningen. Det blev således påbudt i Tyskland, at 1 og 2 familiehuse skulle udstyres med termostatiske radiatorventiler. De gamle armaturfabrikker med radiatorhanerne begyndte at plagiere. Med den næste generation RAVL udnyttede man patentbeskyttelsen og satsede på indsparinger i produktionen. De tidligere sænksmedede ventilhuse blev nu tryksprøjtet. Der anvendtes fabrikens egen messingskrot. Maskinerne hertil krævede et stykantal, som var langt større end det indtil da opnåede salg. Prisen kunne nu sænkes yderligere. Traditionelle tyske armaturfabrikker kunne ikke følge med mere. I dag er konstruktionen optimeret, man kan kun ydeligere sænke lønningerne i konkurrencekampen. Jeg har erfaret på Danfossmuseet, nu hvor patenterne er udløbet, at produkterne ikke produceres mere på Als, men i Slovenien og Kina.

Danfoss har med sit produkt kunnet påvirke en omvæltning indenfor europæisk VVS branche til fordel for energiindsparing. Danfoss har muliggjort arbejdspladser på Als, indtil konkurrencen kun kørte på lønningsomkostninger. Uden patentbeskyttelse, hen over de enkelt udviklingsfaser, havde denne udvikling aldrig været mulig.

Lige som hos småbørn, skal et nyt produkt have en beskyttelsesfase. Et nej til patenter er en form for abort.

  • 4
  • 7

Det er et godt eksempel på Poul Hennings "patent use case" 1, 2 & 3. Som de fleste nok er enige med, spørgsmålet er om "patent use case" 4 & 5 ødelægger mere end 1, 2, 3, det mener jeg at de gør som patentlovgivningen p.t. er udformet, men jeg tager naturligvis gerne fejl i mange ting.

Man kunne også mene at det er en samfundsnyttig gevinst at Saudierne blev grundigt trynet af energibesparelser efter oliekrisen*), som Danfoss termostater bestemt hjalp med ved at spare kubikkilometer råolie.

*) OPEC's økonomier "døde", d.v.s. stagnerede totalt, i 1973, ifølge UNHDR's statistik, i dag er hele OPEC overhalet af .... Belgien!. Det er ganske fascinerende at se på en måde selvom det også er forfærdeligt og sandsynligvis den største årsag til terror-problemet fra mellemøsten.

  • 0
  • 1

Er muligt at finde et alternativt til patentsystemet, der har patentsystemets fordele, men ikke ulemper? Det må være en ingeniørmæssig udfordring!

  • 1
  • 1

Man kunne jo gøre noget FRAND-lignende til lov. I stedet for at et patent giver eksklusivret kunne det give ret til at opkræve licensbetaling fra dem som udnytter patentet.

Det vil selvfølgelig kræve at en domstol ved patentets endelige godkendelse fastsætter en maksimal pris, evt. en pris som afhænger af den eksakte anvendelse. Det vil være naturligt at patentansøgeren selv kommer med et oplæg til prismodellen, som domstolen så kan godkende eller afvise.

Vi skal selvfølgelig også have genindført opfinderhøjden i patentsystemet, ellers bliver vi bare druknet i tusindvis af individuelt små licensopkrævninger.

En mere radikal mulighed er en tilføjelse om at et patent også får tildelt et indtjeningsloft, når indehaveren har tjent x mio. € på licenser står patentet til fri afbenyttelse. Men sådan et loft forekommer ikke at give mening hvis det ikke er en international bestemmelse.

Til gengæld kunne en licensmodel uden loft muligvis virke rimeligt selvom den kun indføres i Danmark. Hvis vi blot kræver at en indehaver som vælger at opkræve licens skal lade licensen gælde i hele verden så må en patentindehaver vælge Danmark fra for at kunne trolle resten af verden på traditionel vis. Men det vil stadig være en potentielt fin forretning at optage et patent og udnytte det efter danske regler.

  • 0
  • 1

For mig er det både komisk og tragisk, men også opløftende at J.C. M-A ovenfor gør sig så dybe tanker. Det han når frem til offentliggjorde jeg stort set i 1991 i afhandlingen "Videnskaben, Historien og Fremtiden", og som de fleste læsere af Ingeniørens hjemmeside vil vide, har jeg hamret på lige siden! Problemet er at om man gør ræsonnementerne simple bliver de affejet som løsrevne ideer på linje med andre "slag på tasken", og gennemfører man hele den logiske, videnskabsteoretiske, historievidenskabelige o.s.v. beskrivelse som munder ud i ovenstående, er der næsten ingen der ulejliger sig med at læse det. Vores tankegang er i den grad låst fast i industrisamfunds tankegang, at det kræver alle de nævnte "mellemregninger" for at kunne acceptere, at et samfund der skal leve af sin iderigdom nødvendigvis må struktureres lige så anderledes i forhold til vort nuværende industrisamfund, som industrisamfundet er struktureret forskelligt fra sin forgænger feudalsamfundet. Lige som det var umuligt for feudaltidens mennesker at forstå at håndværk og handel totalt ville vende op og ned på alle samfundsparametre, lige så umuligt er det (uden videnskabelige ræsonnementer) at forstå hvor forskelligt et samfund baseret på udveksling af ikke fysiske frembringelser bliver i forhold til vort nuværende industrisamfund. Feudalsamfundet levede længe samtidig med at der fandtes håndværk og handel, men det var først da "det borgerlige samfund" slog igennem og på basis af vareproduktion og handel omformede moral, kultur og lovgivning, at den eksplosive vækst fandt sted. Spørgsmålet er om samfundene i den vestlige verden først skal sygne hen og historien dermed skal tage endnu en cyklisk periode hvor de gamle kulturer går til grunde, før den nye samfundsdynamik baseret på ikke materiel produktion kommer til at revolutionere verden og dermed giver eksplosive nye vækstmuligheder for alle! En tværvidenskabelig forståelse af problematikken muliggør imidlertid, at den fase kan springes over! "Idesamfundet" http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 0
  • 2

citat fra Arne R. Steinmarks leder:

“Men det er ikke det spørgsmål, befolkningen skal forholde sig til. Den skal vurdere, om den har tillid til, at en europæisk domstol kan fungere på niveau med en dansk, hvis regelsættet er nøjagtig det samme. Mere kompliceret må vi ikke gøre spørgsmålet.”

Hvis det bare var så simpelt! Men det, det drejer sig om, er i virkeligheden, at der vil komme 10 gange så mange patenter per år i Danmark, som vi har været vant til. Hvordan dog det – det står der jo ikke noget om i lovforslaget? Jo, det gør der faktisk, i paragraf 1 stk. 1 og paragraf 5, stk. 2, 3 og 5. Der henvises til to forordninger – EU-lovgivning, som vi skal efterleve bogstaveligt – hvor der indføres et “europæisk patent med ensartet retsvirkning”: i min terminologi et føderalt patent. Det udgøres simpelthen af alle de fremtidigt udstedte europapatenter, som gøres gyldige i alle EU-lande på én gang. Ikke noget med individuel validering, som gjorde Danmark med 5½ million indbyggere til et uinteressant område eller bare for dyrt. Nej, vi vil få kærligheden at føle.

Det er et faktum, som har været stærkt underspillet i debatten. Man har ensidigt fokuseret på de få opfindelser, som gøres i Danmark og hvor “let” det bliver at forsvare sine rettigheder. Og selvfølgelig på de besparelser det vil udgøre for storindustrien! Men man har helt glemt, at for overhovedet at kunne operere, så må en virksomhed ikke bremses af andres rettigheder. Og dem vil der altså komme 10 gange så mange af, hvis Danmark stemmer ja til Patentdomstolen. Statistikkerne fra Patent- og Varemærkestyrelsen og European Patent Office taler deres meget tydelige sprog. Bemærk vel, at det er udstedte patenter, ikke de EP- og PCT-offentliggørelser, som vi er vant til at holde øje med.

Forordningerne ligger som begge spændte haner på et oversavet jagtgevær og bliver udløst i de lande, som har ratificeret aftalen om Patentdomstolen, når denne træder i kraft. Danmark var foran i dette arbjede, og forordningerne er fra 17. december 2012. Hvem har hørt om dem?

Det er en byge spredehagl, som vi slet ikke er forberedt på. Hvordan kan man så forberede sig? For det første ved ikke at kaste sig hovedkulds ud i en ratificering af Patentdomstolen. Stem nej. Den skal nok komme alligevel i de andre EU-lande, og danske opfindere kan bruge "enhedspatentet" i udlandet, hvis de vil. For det andet ved at overvåge udstedte europæiske patenter og nedlægge indsigelse – der er hele 9 måneder til at gøre dette – hvor man har et fornuftigt argument imod patentet. Selv om EPO har gode sagsbehandlere, udstedes der da hyppigt patenter med urette, så der er noget at tage fat på.

Hvis man har noget, som er rigtigt godt imod en given patentansøgning, så kan enhver uden omkostning indlevere en indvending, som vil indgå i vurderingen inden der eventuelt udstedes patent. Det er klart, at hvis dette skal gøres professionelt, så koster det rådgivning.

Hvis der overhovedet er nogen læser, som reagerer på ovenstående, så vil jeg bringe henvisninger til forordninger, lovforslaget mm. Og nogle tankevækkende tal.

  • 4
  • 2

Jeg synes at det er et fornuftigt tiltag med et europæisk enhedspatent, det vil gøre det meget nemmere for mig at at få nogle af mine skrivebordsprojekter ført ud i virkeligheden.

Jeg stemmer alligevel nej ved afstemningen i maj. Det gør jeg fordi jeg ikke fik muligheden for at stemme nej til Lissabon traktaten, som medførte en væsentlig større afgivelse af suverænitet, - så kan det godt være at det er barnligt, men herefter stemmer jeg nej til alt som har med EU at gøre.

  • 3
  • 3

Man kunne også mene at det er en samfundsnyttig gevinst at Saudierne blev grundigt trynet af energibesparelser efter oliekrisen*), som Danfoss termostater bestemt hjalp med ved at spare kubikkilometer råolie.

Mener ikke vi kan laste Danfoss eller andre termostat-firmaer for at OPEC fik en nedgangstid.

Som jeg huske det, var det OPEC/arabiske lande der startede oliekrisen på grund af den politiske situation i Mellemøsten. For at få deres synspunkter igennem skruede de ned for olieproduktionen. Dermed steg prisen, og dermed lysten til at isolere, styre temperaturen mere præcist osv. for at spare på olien (=pengene).

At der så siden hen har været debat om tilgængelige fossile brændstoffer, klimaændringer osv. har nok været med til at holde liv i reduceret forburg af olie.

  • 1
  • 0

@Torben Nielsen

Jeg forstår ikke helt, hvorfor DK's tiltrædelse til enhedspatentet vil gøre det meget nemmere for dine skrivebordsprojekter.

Jeg kan godt forstå, hvorfor enhedspatentet kan gøre det nemmere (eller i hvert fald billigere). Hvis DK står udenfor, så kan man stadig opnå samme eneret ved blot at ansøge i DK+enhedspatentet samt betale 3000 kr/år i snit (se udregning: http://oletange.wordpress.com/2013/12/22/k...)

Forskellen mellem situationerne DK-med og DK-udenfor er alene at den samme ansøgning også skal sendes til DKPTO og så skal der betales 3000 kr/år.

Hvorfor vil denne forskel gøre det meget nemmere? For mig at se er det en relativt lille forskel, men måske overser jeg noget.

  • 0
  • 0

Citat: George Brock- Nannested: "Men det er ikke det spørgsmål, befolkningen skal forholde sig til. Den skal vurdere, om den har tillid til, at en europæisk domstol kan fungere på niveau med en dansk, hvis regelsættet er nøjagtig det samme. Mere kompliceret må vi ikke gøre spørgsmålet.”

Nej, Du har jo så glædelig ret. Maren i kæret kan ikke sammenligne med en Dansk Patentstomdol. Den findes ikke!! - Hun kender heller ikke forskellen mellem amerikansk og europæisk patentlov. - Hun har ikke hørt at USA tilpasser sig EU lovgivningen, for at undgå fortsat kriminel misbrug. - Hun fatter ikke at Europæisk Patentorganisation EPO bearbejder patentansøgninger og omformer dem til nationale patenter, når de er anerkendt. Det afgøres i München og ikke i København!!!! Europæisk Patentorganisation omfatter flere lande end EU. Alt i alt 38. Marens politikere har givet afkald på nationale rettigheder for mange år siden. Det fortæller man hende ikke.

Lad os have lidt respekt for Maren, og ikke tage pis på hende, fordi hun er naiv og tror at hun skal afgøre noget. Hurra, sådan ødelægger vi demokratiet.

  • 1
  • 5

Må jeg have mig frabedt at få stukket Arne R. Steinmarks ord i næsen! Jeg betragter ikke Peter Hubers kommentar som et værdigt svar på mit indlæg, og derfor kommer jeg heller ikke med de lovede kilder og tal.

For at gøre mit indlæg, "Hvad skal vi egentlig stemme om?" tydeligt, så bragte jeg et citat fra den kronik, som har startet denne række af kommentarer. Mit ærinde er at gøre opmærksom på, at spørgsmålet faktisk er kompliceret, fordi lovforslag L22 om Patentdomstolen kun perifert nævner, at to EU-forordninger, dvs. lovgivning med gyldighed for Danmark, blev vedtaget uden offentlig debat i 2012, og at de ligger som spændte haner på et oversavet jagtgevær (haglgevær!), klar til at blive udløst ved en ratifikation af en aftale, som i virkeligheden ikke er en EU-aftale, men en mellemstatslig aftale mellem (endnu) suveræne stater i EU. Jo mere suverænitet vi afgiver, desto mindre lokal indflydelse har vi. Og så fortalte jeg, at der vil komme 10 gange så mange gyldige patenter i Danmark efter en ratifikation. Hvis der er nogenlunde balance mellem virksomheders frihed til at handle og andres rettigheder i øjeblikket, så vil det forskyde sig til betydeligt mindre handlefrihed i Danmark.

Det største angreb på danske virksomheders indflydelse på egen handlefrihed i Danmark kom, da man ikke mere skulle oversætte såvel kravene som de i almindelighed mere forståelige beskrivelser til retssproget dansk. Det kaldes London Agreement, og det blev gennemført, trods at der i patentloven står: ”til forståelse af patentkravene kan vejledning hentes fra beskrivelsen” (Patentloven §39). Man forlanger altså, at for at kunne forstå patentkravene, skal man kunne forstå en engelsksproget beskrivelse. Det er ikke alle danske virksomheder, som har engelsk (af en slags) som koncernsprog. Også dette forhandledes på plads uden meget debat. I fremtiden vil det blive meget bedre, fordi da vil der blive leveret maskinoversættelser af det hele. Dette fremgår af en af EU-forordningerne.

Til sidst vil jeg sige, at selv om vi ikke i Danmark har en specialdomstol, som tager sig af patenter, så har vi domstole, som er kompetente til at tage sig af alle typer af tvister, fra at få ret over patentankenævnets eventuelle bekræftelse af et afslag fra PVS, til tvangslicenser, hvis en opfindelse ikke udnyttes tilstrækkeligt i det danske samfund af patentets indehaver.

Jeg er ikke særligt vant med at bevæge mig på blogs, men jeg kan konstatere, at blogs, som kombinerer patenter, opfindere og IT-udviklere, mere drejer sig om at hænge sig fast i løsrevne ord, som man så kan himle over. Jeg vil nok ikke være nogen stor bidragyder til blogs. Jeg ønsker debat, men jeg vil ikke selv løbe den igang. Den skal komme af bekymrede menneskers ønske om viden, ikke fordi der her er en chance for at hænge hinanden ud.

  • 2
  • 0

Maskinoversættelse af patenttekster er allerede trådt i funktion ved at overlade det til Google Oversæt.

Her instruktionssiden, som jeg lige tillod mig at Google-oversætte til dansk:

http://www.epo.org/searching/free/patent-t...

Patent Oversæt

EPO og Google har arbejdet sammen om at bringe dig en oversættelsestjeneste optimeret til patent-dokumenter.

Patent Oversæt er nu færdig og dækker oversættelser mellem engelsk og 31 andre sprog, nemlig albansk, bulgarsk, kinesisk, kroatisk, tjekkisk, dansk, hollandsk, estisk, finsk, fransk, græsk, ungarsk, islandsk, italiensk, japansk, koreansk, lettisk, litauisk, makedonsk, norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, serbisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk og tyrkisk. Oversættelse til og fra fransk og tysk er også tilgængelig for 27 af disse sprog.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten