Leder: Giv nu vores skolebørn luft til at lære
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Giv nu vores skolebørn luft til at lære

I sidste uge kom endnu en undersøgelse, som dokumenterer, at de danske skolebørn gisper efter vejret. DTU slog fast, at CO2-koncentrationen i de danske klasseværelser i næsten halvdelen af tiden er over 1.000 ppm, vel at mærke samtidig med at eleverne ofte fryser eller sveder, fordi temperaturen ikke ligger inden for det komfortable område.

Det beskæmmende er, at vi sådan set godt vidste det i forvejen. Første undersøgelse kom for otte år siden. Resultatet var i hovedtræk det samme som i dag, mens DTU allerede dengang konstaterede, at skolerne i både Sverige og Norge har markant bedre indeklima. Siden har DTU-­forskere involveret elever på landets folkeskoler og gymnasier i selv at måle deres luftkvalitet. Resultatet har gang på gang været lige nedslående.

Ikke blot er det synd for eleverne, at de skal leve med så meget CO2 i luften, at de bliver tunge i hovedet og ukoncentrerede. Det er også dumt, at vi giver dem så dårlige rammer at lære i. Mens halvdårlige Pisa-undersøgelser fører til den ene reform efter den anden af den skolelov, der fastlægger formen af indlæringen, så har det ingen konsekvenser at blæse på indeklimaet. Tværtimod vælger politikerne at løse den haltende indlæring ved at lade skolebørnene være endnu flere timer i de iltfattige skoler.

Den negative effekt af det dårlige indeklima er ellers tydelig og målbar. Både danske og udenlandske undersøgelser har dokumenteret, at ind­læringsevnen forringes mærkbart – og især for de svageste elever – når ilten fortrænges, og støjen stiger. Senest har DTU dokumenteret, at indlæringen er omkring 10 procent bedre i lokaler, hvor CO2-koncentrationen ikke overstiger 1.000 ppm, end i lokaler med omkring 2.000 ppm.

DTU har beregnet, at danske børns skolepræstationer vil øges med seks procent, og sygefraværet falde op til fem procent, hvis kravene til indeklimaet i de danske skoler kommer på niveau med de svenske.

Det værste er, at der allerede for tre år siden var brugt 18 milliarder kroner på at renovere landets skoler, uden at det har haft nævneværdig effekt på den luft, som eleverne og deres lærere er tvunget til at indånde. Kommunerne har i stedet prioriteret at indhente vedligeholdelsesefterslæbet og at nedbringe energiforbruget.

Når Folketinget er blevet tvunget til at forholde sig til emnet, har der været stor opbakning til, at inde­klimaet skal forbedres, men endnu større opbakning til at overlade opgaven til Arbejdstilsynet, kommunerne, lærerne og børnene. Det har bare ikke hjulpet et hak.

Sverige og Norge har krav for CO2-koncentration, temperatur og akustik på alle skoler – ikke bare de nybyggede. Hvis Danmark vil forbedre indlæringen i skolerne, skal regeringen og Folketinget starte dér. Om det skal ske med ny lovgivning, ved at straffe kommuner, der ikke lever op til kravene, økonomisk, eller på en tredje måde, er ikke afgørende. Men sikkert er det, at det er en fornærmelse mod børn, forældre, lærere og regeringens egne mål om at forbedre indlæringen, hvis vi lader stå til i yderligere otte år.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for at fastholde opmærksomheden på problemet med indeklima i skolerne, som er yderst relevant. Jeg vil dog gerne påpege, at et par af dine formuleringer enten er uheldige eller urimeligt populistiske - med mulige uheldige konsekvenser:

"Hvis Danmark vil forbedre indlæringen i skolerne, skal regeringen og Folketinget starte dér" ignorerer, at der er andre steder at starte. Fx. med at styrke læreres viden om, hvad det faktisk er i deres (og andres) undervisning, der hjælper eller hindrer elevernes læring. Her kunne ingeniørerne passende komme på banen. I grene af den didaktiske forskning arbejder man med begrebet "didactical engineering", som netop peger på, at arbejdet med at udvikle og opbygge undervisning er ingeniørarbejde.

For interesserede skal jeg præcisere, at jeg overordnet ser didaktik som det der sker, i vores orkestrering af eleveneres møde med fagets indhold.

Mht. "DTU har beregnet, at danske børns skolepræstationer vil øges med seks procent, og sygefraværet falde op til fem procent, hvis kravene til indeklimaet i de danske skoler kommer på niveau med de svenske" havde det nok været passende at bytte 'vil' ud med 'teoretisk set kan'. Jeg tror, at den form for formidling er med til at give mange det billede, at problemer generelt kan løses med en pille.

Mvh Jacob

  • 4
  • 0

I At vejledning for indeklima - som omfatter skoler og børneinstitutioner - står der bl.a.

"Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1 pct. Hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. CO2 i mere end korte perioder af en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt.

Grænsen på 0,2 pct. CO2 overskrides normalt kun i meget tætte bygninger, hvor der er mange personer som fx børneinstitutioner og skoler. I børneinstitutioner bør der være en ventilation, der udskifter luften mindst to gange i timen. Det er et krav i bygningsreglementet, at luften skal udskiftes ca. tre gange i timen i børneinstitutioner, der er opført, væsentligt ombygget eller hvor anvendelsen er væsentligt ændret efter 1995."

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-ve...

2000 ppm er altså grænsen for det acceptable - ventilation eller ikke. Det er 5 gange koncentrationen i udeluften anno 2017. Hvordan er man nået frem til disse grænser? Er det taget højde for de gener der følger med jf de undersøgelser der henvises til i artiklen (som dog kun handler on 1000 ppm).

Hvis overholdelse af reglerne ikke forhindrer betydelige gener for børnene bør de laves om. Det kan politikerne bare beslutte og dermed medvirke til at man får bedre resultater i undervisningen. Ikke at gøre det er en dyr spare øvelse - som så mange andre besparelser.

En leder om skolers toiletforhold bør være næste skridt.

  • 2
  • 0

Det her er jo ikke på nogen måde et enkeltstående datapunkt.

Baby-boomer generationen er i færd med på alle tænkelige måde at tæve, straffe og udsulte deres børnebørn og disses fremtid.

Der skal spares på vuggestuer, børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og skulle de trods tævene nå så langt, så gud nåde og trøste dem, hvis de ikke kører fuldstændig lige og rettidigt igennem universitetsniveauet også.

Glem alt om et bolig- og arbejds-marked med plads til de unge mennesker...

  • 19
  • 0

Baby-boomer generationen er i færd med på alle tænkelige måde at tæve, straffe og udsulte deres børnebørn og disses fremtid.

Jeg er med på at pege fingre af baby-boomerne. Men, desværre, så er vi også en generation, der kom efter dem, og som har børn i skolen og på vej ud i samfundet nu. Og det samfund, vi står med, er lige så meget vores skyld og ansvar.

Når jeg ser på mine forældre, bedsteforældre og oldeforældre og hvordan de knoklede for at bygge et bedre samfund med mere lige muligheder og værdighed for alle for at give det videre til min generation, så er jeg ikke stolt af mig selv og mine.

Jeg ved ikke, hvor vi tog den forkerte afkørsel. Måske var vores kamp (jeg var ung i 1980'erne) at vi ville forhindre, at vi blev udslettede i en tredje verdenskrig. Men da det spøgelse var jaget på flugt var det som om vi bare lænede os tilbage, lukkede os om os selv og vores fladskærme og samtalekøkkener, og ignorerede, at vores ansvar for det, vi skal give videre, først lige var begyndt.

Så, babyboomerne: fy. Men vi, der kom efter, fortsatte med at smøre fedt på glidebanen. "Efter os syndfloden"

  • 9
  • 0

Løsningen er simpel men dyr, arbejdsmiljøloven skal laves om så den også dækker eleverne hvilket den i DK ikke gør men gør i f.eks. Sverige.
Det vil sætte en lang række krav til bygninger, ventilation borde og stole m.m. Men vil medføre at (et gæt) 80% af skolerne skulle rives ned og bygges op fra grunden.

Forslaget er skam stillen med aldrig i nærheden af at blive vedtaget da politikerne godt ved at det ikke er en gratis omgang og de skal finde pengene mange penge for at det kan lade sig gøre.. men hvad det er jo kun børn..

  • 5
  • 0

Er det utilstrækkeligt?

Tja, vores husdyr i danske stalde har bedre luftskifte. Så vi må spørge hvorfor vi bygger som vi gør?
Måske skulle arkitekter have en håndværksmæssig baggrund, fremfor at nøjes med at tegne ubehjælpsomme kasser? Der skal tænkes mere funktion og holdbarhed ind i planlægningsprocessen.
Selv adgangsveje, P-pladser mv. kommer først i sidste række. Hvor kommer funktionen ind i processen? Overhovedet?

  • 4
  • 0

[

Hvorfor skal det gøres så avanceret. Da jeg for 2 generationer siden gik i folkeskolen, blev vores undervisningslokale(r) udluftet i pauserne, så hver undervisningstime kunne begynde i frisk luft.
Er det utilstrækkeligt?

Nej. Det virker sikkert ganske fint.

Men siden kom der en oliekrise, som pludselig gjorde at man ikke længere mente man kunne smide varmen ud på den måde om vinteren.

Så tætnede man alle husene, lukkede nogle steder ligefrem for ventilationen og holdt op med at lufte ud i pauserne i skolerne.

Der er rigtig mange skoler der stadig lider under dette.

  • 6
  • 0

Hvorfor hader baby-boomere deres børnebørn ?

Øh - generation X har vel siddet på en stor del af nøgleposterne i godt og vel 20 år (ikke mindst inden for medierne). Og den ældre del af babyboomerne - efterkrigstidsgenerationen - er begyndt at se sig om efter et plejehjem.

Glædeligt er det dog, at andre også kan se fornuften i, at generation X påtager sig ansvaret for det samfund, den længe har haft magten over. Så skal babyboomerne nok beskæmmede bøje hovedet og skamme os passende over vores del.

I øvrigt ja, vi trænger til en børnemiljølov (således at reglerne også gælder fritidssteder). Og så lave en overgangsordning, så kravene gradvist indføres over en årrække, så økonomien kan følge med.

  • 0
  • 0

Og så lave en overgangsordning, så kravene gradvist indføres over en årrække, så økonomien kan følge med.

Overgangsordningen må så være at slække for energieffektiviteten indtil det sker. Flere pauser, lidt lavere indetemperatur (17-18 i stedet for 21-24 grader). I det hele taget tage en plan B i brug hurtigst mulig. Den forkromede Plan A kan så følge i takt med økonomien. (hvis myndighederne kan holde på pengene og holde igen med prestigeprojekterne.( Såsom fjordbyer, skyskrabere, viggofoner og andet fejlkøb)
Her er link til FOA-rapport om ideklimaet i skoler, der nok er noget ældre, men et fint udgangspunkt.
http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:8...

  • 2
  • 0