Leder: Giv nu de statsansatte roen og troen tilbage
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Giv nu de statsansatte roen og troen tilbage

I sidste uge fik godt 2.000 stats­lige medarbejdere, heraf godt 400 IDA-medlemmer, besked på, at deres arbejdsplads skal flytte langt væk fra den nuværende placering i hovedstaden. For mange var beskeden at sidestille med en fyring, da de er bundet af partnerens job, huskøb, børnenes skole, engagement i lokalområdet osv.

Når udflytningen alene bygger på en politisk beslutning om, at egnsudvikling p.t. er en vigtigere opgave for de statslige arbejdspladser end det arbejde, medarbejderne udfører, kan man ikke bebrejde dem, at de både er frustrerede og kede af det.

Alligevel bliver de mødt med meget lidt forståelse og mest af alt hån og latterliggørelse i debatten, hvor især de statsansatte akademikere er blevet gjort til offentlig prügelknabe. De fremstilles som en flok forkælede københavnersnuder, der bruger den arbejdsgiverbetalte frokost på at drikke caffe latte på de nærliggende cafeer. Latten betales med deres alt for høje løn, som for længst er stukket af fra privatansattes lønninger. De har bare godt af at komme ud af deres lune, sikre statsbetalte københavnerhule og mærke det rigtige arbejdsliv i provinsen, lyder det skadefro i avisernes debatspalter og på de sociale medier.

Sandheden er imidlertid en anden. Med årlige sparekrav og dertilhørende fyringsrunder er det længe siden, en statslig ansættelse har været lig med jobgaranti. På ingeniørområdet er startlønnen gennemsnitligt 4.000 kr. lavere end i det private, og efter 15 års ansættelse er løngabet næsten tredoblet. Mange akademikere i staten er ansat som chef- og specialkonsulenter uden øvre arbejdstid, og den betalte frokostpause bliver ofte brugt til møder og andet arbejde, viser en undersøgelse fra IDA. Fryns er der ikke meget af på de statslige arbejdspladser, og firmafesten skal man selv punge ud for at deltage i.

Med de jobmuligheder, der for tiden er for teknisk kompetente akademikere, må man tage hatten af for, at der alligevel er dygtige ingeniører, kemikere, it-specialister mv., der fravælger høj løn og frynsegoder til fordel for et meningsfyldt job, der er med til at sikre rammen om vores samfund til glæde for både borgere og erhvervsliv.

Det er ingen selvfølge, men det er helt nødvendigt, at dygtige akademikere fortsat tager det valg. Derfor har politikerne et kæmpe ansvar for nu at få roen og troen tilbage til de statslige ansatte, så man fortsat kan tiltrække dygtige folk til de mange højt specialiserede arbejdsopgaver.

Foreløbig gør de det modsatte. Dansk Folkeparti har uimodsagt ytret, at udflytning bør være en årlig begivenhed. Det er beskæmmende få politikere, der i debatten har talt op imod den akademikerbashing, der er blomstret op i forbindelse med udflytningen. De statslige arbejdsgivere er i fuld gang med at fjerne de snart eneste tilbageværende goder, den betalte frokostpause og fridagen juleaften. Og i de igangværende overenskomstforhandlinger er meldingen fra statens forhandler, innovationsminister Sophie Løhde, at de allerede får rigeligt i løn.

I det private er det en kendt sag, at dygtige medarbejdere tiltrækkes, fastholdes og motiveres med synlig anerkendelse og forkælelse. Hvis det skal lykkes at tiltrække de rigtige kompetencer til statslige arbejdspladser i såvel København som provinsen, må vi garantere et flerårigt flyttestop, ligesom vi må holde op med at tale ned til de statslige ansatte og i stedet vise, at vi sætter pris på det arbejde, de laver. Et Danmark i balance kræver motiverede og velkvalificerede medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Illustration: MI Grafik

Flyttestop, firmafest? Er staten blevet et beskyttet værksted for folk der ikke kan holde til at arbejde i det private? Som ansat er du ansat til at løse en opgave og skønner ledelsen at andre kan/skal løse denne opgave eller at opgaven skal løses et andet sted så er det sådant. De stats ansatte skal lige pludselig have special behandling hvorfor? og hvorfor når det handler om det sted i DK hvor de nemmest kan finde andet arbejde?

Desuden er den absolut største fordel ved udflytningen at så få flytter med, styrelser og ministerier er små stater i staten og opføre sig ganske arrogant og magtfuldkommende og den eneste måde den kultur kan fjernes på er at skifte folkene der bære denne kultur ud med nye folk fra top til bund. Så nok koster denne udflytning men hvad er prisen for ordentlig borgerbetjening? og et mere nuanceret billede af tingene og ikke kun et billede som det ser ud fra et kontor i KBH. Naturligvis kunne dette problem også løses ved at fyre folk og nægte at ansætte folk der har arbejdet i statsadministrationen de sidste 10 år men mon det giver mindre larm og "synd for" fra akademikerne?

  • 14
  • 16

De stats ansatte skal lige pludselig have special behandling hvorfor?

Jesper - du har i flere indlæg fremturet med de samme besynderlige påstande om "special behandling". Hvilken "special behandling" er det offentlige ansatte beder om?

  1. de har de sidste 15 år oplevet faste årlige nedskæringer, besparelses- og fyringsrunder, uden skelnen til at der indlydende må være forskel på om og hvor meget der kan spares inden for forskellige områder og uanset om antallet af opgaver vokser.
  2. de har lavere løn end privatansatte, og regeringen mener de skal have endnu mindre løn.
  3. de har færre personalegoder end privatansatte, og regeringen forsøger at fjerne de få de har tilbage (goder de ellers har bl.a. for at kompensere for den lavere løn).
  4. de skal nu også regne med regelmæssigt at få valget mellem at blive flytte rundt i landet, eller alternativt selv at have "sagt op". Og dette vel at mærke ikke kun i forbindelse med effektivisering mv., men (i modsætning til privatansatte) nu også af rent politiske / ideologiske grunde.
  5. og på toppen af det hele så skal de ofte finde sig i beskyldning fra folk som dig gående på at de er forkælede, arrogante og ikke laver noget andet end at gøre live besværligt for resten af os.

Og nu kan jeg så forstå på dit indlæg at vi - i modsætning til privatansatte, hvor erfaring typisk ses som et betydeligt plus - helst heller ikke skal have offentlige ansatte med erfaring.

Jeg har selv tidligere været offentlig ansat, men har de sidste 14 år være ansat i det private, og min oplevelser er at jeg på stort set alle områder har enten de samme eller bedre vilkår end jeg havde som offentlig ansat.

  • 14
  • 1

Naturligvis kunne dette problem også løses ved at fyre folk og nægte at ansætte folk der har arbejdet i statsadministrationen de sidste 10 år men mon det giver mindre larm og "synd for" fra akademikerne?

Det er ellers en spændende tanke:
Ingen kan være lønnet mere end 10 år fra offentlige kasser,hverken politikere eller administratorer eller lærere.
Forsørgelse ved arbejdsløshed er noget andet og Kongehuset er selvfølgelig undtaget.
Det kan gå hen og blive et mere spændende og konkurrencedygtigt demokrati.

  • 2
  • 7

Så nok koster denne udflytning men hvad er prisen for ordentlig borgerbetjening? og et mere nuanceret billede af tingene og ikke kun et billede som det ser ud fra et kontor i KBH

- Weekendavisens forside prydes i dag af en reportage om udflytning til Hjørring. Afslutningen lyder:

...Problemerne, som Larsen-Ledet nævnte i brevet, blev løst, og i de følgende år medvirkede den nye egnsudviklingsstøtte til at trække en række store virksomheder til byen. I 1971 besluttede regeringen desuden at udflytte Hærens Materielkommando med 400 arbejdspladser til byen. Dengang flyttede stort set alle med.
»I 1960erne postede staten penge i Udkantsdanmark for at skabe vækst, og det virkede i hvert fald i Hjørring. Vi fik rigtig mange virksomheder dengang, og det tiltrak jo også arbejdskraft,« siger Helle Thrane.
I begyndelsen af det nye årtusind gik det dog hurtigt ned ad bakke igen. I løbet af få år lukkede byens tre store industrivirksomheder, Danish Crown-slagteriet, kiksefabrikken Oxford og Nestlés mælkepulverfabrik. Det kostede mere end 800 arbejdspladser og indledte en hård tid for byen.
Ifølge borgmester Arne Boelt er optimismen dog efterhånden vendt tilbage. Og de nye statslige arbejdspladser er med til at styrke udviklingen i hele området, fordi det nu også er lettere at finde et job til ægtefællen. Det er ifølge borgmesteren helt afgørende for, at flere i fremtiden kan se en idé i at flytte til egnen. Derfor håber han, at udflytningen af arbejdspladser kun er første skridt på vej til et mere sammenhængende Danmark.
»Når slagterier lukker, når skibsværfter lukker, når store industrier lukker, så kunne det være dejligt med en større forståelse. Vi hører jo, hvor forfærdeligt det er for én i København, når det sker. Men der bliver nærmest ikke løftet et øjebryn, når man er nødt til at lukke en landsby eller et lokalsamfund. Så siger man bare: ’Nå ja, det er jo udviklingen’. Derfor er mit ønske en bedre forståelse for hinanden i det her meget, meget lille land,« siger han

Det sete afhænger - som næsten altid - af observationsstadets placering! ;)

  • 3
  • 3

Special behandling som ekstra løn for at flytte med, men er disse folk virkelig så uundværlige ? findes der virkelig ikke andre personer her i landet der kan løse denne opgave UDEN at få ekstra løn ? Når man høre på hvor uundværligt det er at alle disse stillinger skal ligge i København ellers fungerer det ikke så undre det mig såre.. for når et land som Norge fint kan have deres administration fordelt ud i landet så kan Danmark ikke fungere hvis det samme sker?

Henning Kjær, min dag er skam ganske fin men det er squ belastende at læse om at en lille gruppe ansatte i staten, oven ikøbet på et meget snæver geografisk område er så specielle at de ikke kan røres og/eller at deres verden går under hvis de vælger at sige deres job op. Der er meget store dele af offentlig ansatte der fra dag til dag kan risikere at de får besked på at deres arbejdsplads nu ikke er hvor den var i går men et helt andet sted, lige fra politifolk, militærfolk, skolelærer for at nævne få men har du hørt disse grupper få lige så meget taletid som den lille flok i København ? Nej de lever med det og får hverdagen til at fungere eller finder andet arbejde, dvs. de tager ansvar.

og så er der kulturen.. med den groteske mængde af skandaler, ansvarsfraskrivelser, miliarder smidt ud til højre og venstrer uden nogle vidste noget eller har ansvar for noget, arrogante hørringsfrister, og direkte lovbrud så vil jeg sige at en hovedrengøring er forlængst påkrævet.
Erfaring er ikke det samme som sat.. Når erfaring bliver et skjold mod at stå til ansvar og opføre sig bedre vidende så er den ubrugelig og i det private er erfaring uden udvikling heller intet værd.

Niels Abildgaard
Hvornår er lærerne blevet ansat i statsadministrationen? de er ansat af kommunerne.. Kontanthjælpsmodtager er ikke ansat og slet ikke i statsadministrationen så.. og desvære er politikerne det heller ikke. Prøv at se hvor mange ledere i statsadministrationen der har begået brølere som som "straf" er blevet forfremmet eller flyttet til en tilsvarende post eller bedre post i et andet ministereie/styrelse, andre steder havde man fået en fyreseddel men i staten bliver du forfremmet fordi du er for "dum" til at forstå en ordre så du må hellere komme så højt op at der ikke er nogen der giver dig ordre.

  • 4
  • 7

"min dag er skam ganske fin men det er squ BELASTENDE ....."
Så det er det du kalder en god dag? og din arbejdsplads skal sandsynligvis ikke engang udflyttes.

  • 0
  • 3

Special behandling som ekstra løn for at flytte med, men er disse folk virkelig så uundværlige ?

Det lyder som om det kommer som en overraskelse for dig, men mange ting kræver specialviden som kun de færreste har, og folk med den slags viden går normalt ikke arbejdsløse rundt i Hjørring og venter på at jobbene kommer til dem. Geodatastyrelsen er et glimrende eksempel på det. 14 ud af 15 medarbejdere sagde op da de skulle flytte ud (og den 15'ende blev så vidt jeg husker kun i en begrænset periode mod ekstra betaling), og man måtte bl.a. ansætte en lette, en spanier og syv briter i stedet, da man ikke kunne finde folk med de nødvendige kvalifikationer efter udflytningen. Se https://ing.dk/artikel/minister-beklager-a...

Mht. hvad de kan og ikke kan i Norge, så er der forskel på hvordan man gør det - og at forsøge at tvangsflytte et stort antal mennesker på kort tid til et sted de ikke nødvendigvis har lyst til at bo er ikke måden at gøre det på. Hvis man endelig vil have flere statslige arbejdspladser i provinsen så kunne man gøre det stille og roligt over tid, ved at oprette nye styrelser mv. i provinsen i takt med at behovet opstod, i stedet for at gribe til massefyring / tvangsflytning i bedste kommunistisk-diktatur stil.

Der er meget store dele af offentlig ansatte der fra dag til dag kan risikere at de får besked på at deres arbejdsplads nu ikke er hvor den var i går

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Det er muligt at man kan blive flyttet rundt inden for fx den kommune man bor i, men med undtagelse af militærfolk og nogle få andre grupper er det de færreste offentlige ansatte der må regne med at blive flyttet fra den ene ende af landet til den anden med kort varsel, så de skal flytte fra familie og venner, deres ægtefælle skal opsige jobbet, børnene skifte skole og huset sælges.

og så er der kulturen.. med den groteske mængde af skandaler, ansvarsfraskrivelser, miliarder smidt ud til højre og venstrer uden nogle vidste noget eller har ansvar for noget, arrogante hørringsfrister, og direkte lovbrud

Hovedparten af ansvaret for de ting du nævner påhviler den nuværende og tidligere regeringer - det er ikke beslutninger det træffes af embedsmænd - de har blot til opgave at føre politikernes beslutninger ud i livet. Det gælder både privatisering, flytning af fx kaserner, sammenlægning af kommuner, at nedlægge lokale hospitaler og bygge superhospitaler i stedet, politireform, fejlede IT-systemer som i fx skat, politiet og nu sundhedsvæsnet. Ironisk nok så er en betydelig del af disse beslutninger truffet af regeringer som Lars Løkke har været minister i - og alligevel så høster han nu stor ros i provinsen for udflytningerne - samtidig med at han fortsætter nedskæringerne i hele den offentlige sektor (også i provinsen). Det kan du i øvrigt finde rigtig godt beskrevet i nedenstående to debatindlæg.

http://pov.international/provinsklynk/

http://pov.international/amdisen-mere-prov...

  • 7
  • 1

Regeringen har gang i at sabotere de statsarbejdspladser som de ikke kan lide.

Højrefløjen kan ikke lide at betale skat, men kan ikke få flertal til at sænke skatten.
Løsning: vi sabotere SKAT, fordi det kan vi gøre i små bidder, og uden af spørge om lov!

Vi kan ikke lide miljølovgivning, fordi vi dels ikke fatter problemstillingen og det står i vejen for vores kortsigtede indtjening.
Løsning: vi sabotere miljøministeriet og forskningen i miljø, igen fordi vi kan!

Dansk Folkeparti støtter gerne op om opgaven.
Hvis bare de får lov at genere nogle solbrændte medmennesker, stemmer de nemlig for hvad som helst.
Også selvom det er deres egne kernevælgere, det går hårdest ud over.

  • 6
  • 4

Jeg er så træt af bashing - uanset målgrupper.
Der findes alle steder dygtige, ærekære, flittige personer - og også nogen med andre karakteristika.
Det er forstemmende at opleve primitiv, unuanceret bashing på et relativt seriøst fagmedie som ing.dk :-( .

  • 6
  • 1

Vi er nået til 2018, og det er et rimeligt krav, at også ansatte hos myndigheder anvender fjernmøder i betydeligt omfang, herunder også "skype-lignende" muligheder. Det behøver hverken at være fint eller avanceret, det skal bare være nemt og robust.

Med den forudsætning på plads kan myndigheder arbejde sammen med hinanden og andre uanset deres geografi. Hvis viljen er til stede.

Myndigheder kan derfor placeres i hele landet, hvilket vil medføre et land i balance, og vil reducere problemer med storby-trængsel og skyhøje priser på boliger, myndigheds-lokaler og dyre stedtillæg.

Det vil af faglige årsager fortsat være hensigtsmæssigt at lave "fagklynger", hvor myndigheder med éns præg samles på få steder. F.eks. synes der at være samling af jura-tunge myndigheder omkring bl.a. Viborg.

Flytning af eksisterende myndigheder fra A til B er hårdt for de berørte, og påvirker kvalitet og effektivitet i en betydelig periode. Flytning er derfor ikke noget man skal tage let på, og noget man fremadrettet skal søge at undgå.

Desværre er der aktuelt en meget skæv fordeling, hvor en ubegrundet, meget stor andel af de spændende statsjobs kun findes i Københavns Kommune og allernærmeste omegn. Det tvinger mange der gerne vil have disse jobs til at flytte til København med deres partnere og børn, langt fra venner og familie. Ydermere medfører det unødigt højt forbrug af statsskat til dyre huslejer og høje stedtillæg.

De aktuelle flytninger skal rette en smule op på det, men forslår pt. som en skrædder et vist sted.

  • 3
  • 1

Offentlige ansatte har gode forhold (indenfor administrationen), har selv været både privat og offentlig ansat indenfor IT-sektoren.

I det offentlige havde vi 35 timers arbejdsuge (frokosten betalt så derfor de 35). Overarbejde, kunne altid afspadseres! Pensionsordning o.a.

Og hvad lige med de fabrikker der lukker eller flytter? Hvor når kommer "hylekoret" i pressen og skriver spalte op og ned om det? - aldrig! Men, når et kontor i den offentlige administration skal flytte, så hyles der op!

Nej, de offentlige ansatte har mange gode privilegier (gælder ikke varme hænder, de skal respekteres mere! Men der er alt for mange ansatte i de forskellige styrelser, administration o.lign. - har selv oplevet at administrativt personale brugte tiden mere til private ting end hvad de skulle), men det er nok også derfor at de er vant til at sidde i deres glasbure og betragte andre, og kan ikke forstå at der kan ske ændringer.

  • 2
  • 5

Offentlige ansatte har gode forhold (indenfor administrationen), har selv været både privat og offentlig ansat indenfor IT-sektoren.

I det offentlige havde vi 35 timers arbejdsuge (frokosten betalt så derfor de 35). Overarbejde, kunne altid afspadseres! Pensionsordning o.a.

Og hvad lige med de fabrikker der lukker eller flytter? Hvor når kommer "hylekoret" i pressen og skriver spalte op og ned om det? - aldrig! Men, når et kontor i den offentlige administration skal flytte, så hyles der op!

Nej, de offentlige ansatte har mange gode privilegier (gælder ikke varme hænder, de skal respekteres mere! Men der er alt for mange ansatte i de forskellige styrelser, administration o.lign. - har selv oplevet at administrativt personale brugte tiden mere til private ting end hvad de skulle), men det er nok også derfor at de er vant til at sidde i deres glasbure og betragte andre, og kan ikke forstå at der kan ske ændringer.

  • 2
  • 3