Leder: Giv IC4-toget en enkeltbillet til Rumænien

DSB må tage den store beslutning. Det italienske IC4-tog er en katastrofe. DSB skal have et råd, de ikke kan sige nej til: Toget skal ud. Hvorfor?

IC4 er fem år forsinket. Det har kostet flere ledende medarbejdere jobbet. Det blokerer DSB's organisa­tion, hvis energi kan bruges på bedre formål.

IC4 forhindrer DSB i at opfylde sin kontrakt med staten om togkørsel. Det har kostet milliarder og koster stadig millioner af kroner. Det er udokumenteret, at IC4 kan overholde de danske sikkerhedskrav, og der skal et monstrøst papirarbejde til for at leve op til reglerne.

Toget under­graver de sidste rester af DSB's omdømme. Udstødningsrørene falder af efter kort tids drift. Det bruger mere energi end forgængeren IC3. Og så kører det tilmed på diesel med motorer, som ikke kan godkendes efter kurante udstødningsnormer - så det oser også mere, end moderne tog bør og kan.

****Det er på høje tid at stoppe kampen. IC4 bør ikke køre på danske skinner.

Rent mekanisk kan toget måske blive en fornuftig succes. Softwaren - som bl.a. skal medvirke til togsikkerheden - virker derimod umulig. Den nærliggende løsning er at forære/sælge toget til et land, som kan klare sig med mekaniske tog. Rumænien for eksempel, som sikkert godt kan bruge nogle tog i et let outdatet design.

****Og hvad skal DSB så gøre i stedet?

Der er fossil oliemangel ret forude. Transportsektoren er den mest olieafhængige del af samfundet - fordi det er svært at elforsyne køre­tøjer.

Tog er den enlige undtagelse fra denne elforsyningsregel. Så DSB skal over på el. Det er en overvejelse, om DSB også bør skrotte den eksisterende 25 kilovolt, 50Hz-forsyning og gå på Sverige og Tysklands 15 kilovolt, 16 2/3 Hz. DSB kan dermed vælge mellem mange dejlige standardtog, som kan leveres med kort varsel.

Samtidig skal vores elendige banehuller proppes. Den østjyske skinnespaghetti skal rettes ud. Broen til Tyskland skal bygges.

Pointen er: Vi skal med lyntogsfart frem til en situation med gennem­kørende tog mellem Stockholm, København, Paris, London, Amsterdam, Berlin, Prag, Warszawa og Rom. Alt andet er at sigte for lavt. Capiche?

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har længe under mig over at DSB, skal have udviklet alle deres tog fra bunden, man skulle tro at de ikke vist at toget faktisk er opfundet uden de selv skal til at gøre det. vi har jo udemærket eksempler på at standart tog passer fint ind på det danske skinnenet.

Bare se dsb's egne MQ der køre mellem Odense og Svendborg. eller Arriva Tog's Lint41. sidst nævnte har efter hånden rundet den første million km, uden nævende værdige problemer. dog er man i øjeblikket i gang med at kigge på at monter partittelfilter på dem for at gøre dem endnu mere miliø venlige at køre med.

-- Steffen

  • 0
  • 0

Jamen fint at vi kan fare med lyntogsfart mellem hovedstæderne vil da glæde mig til det ( hvornår så det vil få nogen betyding for mig...) eldrift har intet med standarter at gøre i DK næ den "svenske" koloni også kendt som sjælland har det skam mens resten af DK jo er blevet syltet så voldsomt på det punkt så måske en standart om det er disel eller eldrift der er det man vil var mere på sin plads? IC4 tja noget som vi har købt som aldrig kommer, monikke man heller skulle gå igang med at find IC5? og det med at rette spaghettien ud næ tak har ikke så travlt at jeg ønsker at man skla bruge en time i bil/bus for at komme til toget, hellere at toget udbygges og kommer ud til folket, og få så flyttet godtrafikken på skinner istedet for på gummihjul dem er der squ rigeligt af...

Jesper

  • 0
  • 0

I forbindelse med den udmærket artikel i ing. den 23.04.2008 http://ing.dk/artikel/77746, ser det jo ikke godt ud. En DSB bekendt hævder over for mig ar der i Italien ikke er nogen IC4 vogntog, højst nogle tomme og ufærdige skaller, der er ikke installeret nogle af de dyre dele såsom motore eller andet. Så går det Italienske Ansaldobreda neden om og hjem - ak, så står vi med en lang næse. Og den næse er særdelses dyrkøbt, den er i milliard klassen.

  • 0
  • 0

Rumænien for eksempel, som sikkert godt kan bruge nogle tog i et let outdatet design.

= "Send vores farlige og forurenene maskiner til de fattige lande, så er problemerne løst."

  • 0
  • 0

DSBs beslutninger er hverken økonomisk eller miljømæssigt bæredygtige i denne sag. Hvis det ikke havde været for EUs licitationsregler havde DSB dog nok ikke valgt den sædvanlige ‘lavestbydende italiener’. Lederen har ret: lad os få et moderne el-tog nu. Hiv i nødbremsen, politikere.

  • 0
  • 0

Mig bekendt er hovedstrækningerne i Rumænien forlængst elektricificeret. Så hvad skal de bruge IC4 dieseltog til?

  • 0
  • 0

Nej, der er ingen som helst grund til, at DSB skulle udskifte det mest hensigtsmæssige system: 50 Hz, 25 kV med noget som helst andet. Der er rigeligt med hyldevarer at vælge imellem. Men der skal sættes et par master op med noget tråd til Esbjerg og Frederikshavn. Ærgerligt at vi ikke har politikere, som prioriterer miljø og offentlig transport og får skrevet dén check en gang for alle. IC4 kan måske bruges i Australien. Dér har de vist meget glæde af vores aflagte MZ3'ere og teknisk set er det vel to nogenlunde lige avancerede produkter (hvis man slukker computeren og sætter en mekanisk stang på motorens brændstofpumpe i IC4)?

  • 0
  • 0

[quote]Rumænien for eksempel, som sikkert godt kan bruge nogle tog i et let outdatet design.

= "Send vores farlige og forurenene maskiner til de fattige lande, så er problemerne løst."[/quote] Jeg er meget enig i Rolf's leder - undtagen bemærkningerne om hvor miljøvenlige IC4 togene ikke er og at det så skulle være en løsning at sende dem til Rumænien (eller et andet "u-land".) Rolf - miljøbelastningen med CO2 er global og det er fløjtende ligegyldigt om det udledes i Danmark eller Rumænien, eller Australien for den sags skyld. Og må jeg lige til den ærede kommentator, der antyder at Sjælland er plastret til med el-Tog. Bortset fra Kystbanen er det kun hovedstrækningerne der er elektrificeret. Derimod - i Sønderjylland, der er det også hovedlinien fra Kolding og ned til grænsen der er elektrificeret, OG SÅ GUD HJÆLPE MIG LINIEN TIL SØNDERBORG???? Var det for at Dronning Indgrid i sin tid skulle kunne køre med elektrisk tog hele vejen fra København til Gråsten? Eller var der en folketingsmand fra Sønderborg der var tungen på vippen? Nej lad os så få gang i de el - ledninger til Frederikshavn og Esbjerg - til en start.

  • 0
  • 0

Tjae, hvis man træder nogle vognlængder tilbage fra det specifikke projekt, så dukker der et helt hav af foruroligende billeder op ud fra en større velfærdsøkonomisk betragtning... Lederen nævner eksemplet med det resterende papirarbejde forud for en godkendelse af de dersens nye/gamle tog.

Det er blot et af mange små enkeltelementer i en så stor samfundsøkonomisk investering.

For veluddannede økonomer med den fornødne praktiske og teoretiske indsigt i velfærdsøkonomiske projekter, så er det enkelt at gennemskue den imponerede og nærmest uendelige kæde af beslutninger, der har ført til så udueligt et projektforløb.

Men det rækker desværre alt for vidt i denne sammenhæng at opstille de basale præmisser for et succésfuldt udviklingsforløb i offentlig/semi-offentligt regi, da det i sig selv er en selvstændig disciplin for de absolut stærkeste tænkere i krydsfeltet mellem teknologisk og økonomisk efficiens. Det ta'r jeg følgelig op i andre fora.

Istedet vil jeg nøjes med at postulere enkelte overordnede forhold, som er beklageligt oplagte i det specifikke forløb:

1) En semi-politisk offentlig organisation, der er baseret på en administrativ forvaltningskultur er per se uden historisk fundament for den nødvendige in-house videnssøjle, der skal generere et sikkert fundament for forandringsprojekter.

2) En traditionel forvaltningskultur er fundamentalt adversiv overfor forandring, både i forhold til den enkelte medarbejder/leder og udefrakommende krav. Den er med andre ord selvgenererende i sin behovsidentifikation, og sætter følgelig selv dagsordenen for udformningen af den fremadrettede bevægelse - den der i den bedste af alle verdener skulle kunne udmøntes i stærke udviklingsprojekter.

Postulaterne er de absolutte omdrejningspunkter i en forklaringsmodel, der rækker udover en organisatorisk/teknologisk/kulturel beslutningspyramide, og som sådan kan man dekomponere de fleste fejlslagne projekter i offentligt/semi-offentligt regi til disse to udgangspunkter.

Et måske lidt mere illuminerende billede for udenforstående, er at ethvert udviklingsprojekt har sine egne specifikke tekniske løsninger. Når rammen ikke kan rumme de specifkke udviklingsforløb for de individuelle tekniske løsninger i et udviklingsprojekt, så er der konsekvent grus i den større maskine der føder ny teknologi. Nogle gange er det politiske benspænd i budgetfasen, adversiv adfærd som følge af udforstand i det øverste ledelseslag, internt benspænd mellem de daglige beslutningstagere/projektledere, malkommunikation og meget andet fra den imponerende suite af brosten der tilsyneladende gang om igen udgør vejen til enhver velfærdsøkonoms værste forestilling om helvede.

Det specifikke projekt indeholder sandsynligvis alle de værst tænkelige elementer. Desværre er det ikke enestående, og den rette medicin er politisk mindre end acceptabel. Det er igen en ganske anden diskussion, men det er tydeligvis her man bør tage udgangspunkt, eftersom hele projektet er imponerende fejlslagent i en velfærdsøkonomisk ramme. Allerede her burde kneblen have ringet bedeslag for de fleste hæderligt uddannede velfærdsøkonomer.

I flæng kan jeg da lige afrundingsvis pege på en række andre imponerende udviklingstiltag i offentligt regi, der sagtens tåler sammenligning med det nævnte projekt ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning.

Kommunesammenlægningen koster mia. i velfærdsressourcer, fordi man i det politiske landskab fundamentalt ikke har forstået at der altid fordres proceseksperimenter for at lære at navigere uden om de værste sten i horisonten. Tilsyneladende må der sidde nogle højt placerede embedsvælder i de involverede ministerier der ikke har kunnet trænge igennem med deres rådgivning - eller måske har de ejheller den fornødne indsigt i udviklingsprojekter.

Sundhedsvæsenet imponerer ved sit eklatante fravær af tværgående viden om effektiv ressource- og logistisk allokering af ressourcer. Kunne man blot formidle halvdelen af dette efficienstab, så ville man for en lille indsats skabe et af de mest effektive sundhedsvæsener man kan forestille sig.

DR-byen...

Forsvarets investeringsprojekter i nyt materiel. Der var noget med nogle selvkørende haubitsere for år tilbage, nogle førerløse recognoseringsfly og aktuelt nogle særlige vogne til internationalt rettede opgaver.

Nuvel, nok om dem, der er flere hvor de kommer fra til de interesserede, men de to førstnævnte er repræsentative for de efterfølgende og sikkeret mange andre...

I den offentlige/semi-offentlige organisation ender fejlslagne projekter ofte i brokkassen under titlen "Ikke forenelig med det fordelingspolitiske landskab". I forhold til udførerne af den slags projekter "plejer man" undervejs ved de første krisetegn at slå hovedet af strategisk placerede ansvarshavende. Det er et lille hyggeligt offerritual, som den øverste ledelse i beslutningshierarkiet har valgt at lade symbolisere "handledygtighed".

Desværre for dem og deres manglende indsigt, så starter udfordringen et ganske andet sted. Den indviede ved at der findes rigeligt med praktiske værktøjer til at navigere uden om de største sten i et udviklingsprojekt. Men på ærgerligste vis, så er der tilsyneladende gang om igen manglende forståelse for at rammen for det enkelte udviklingsprojektet typisk er årsagen til at det ender i brokkassen og mediernes brokspalter.

  • 0
  • 0

Det er utroligt så kloge folk er på DSBs vegne. Både den friskfyragtige leder og de bedrevidende kommentarer. Desværre har DSBs totale lukkethed i denne sag ikke været befordrende for debatniveauet, men har ført til en masse myter.

DSB har aldrig betragtet IC4 som et udviklingsprojekt. De forestillede sig, at man bare kunne gå i byen og købe et færdigt tog. Derfor lavede de et funktionsudbud, som ikke beskrev togets tekniske indretning i detaljer, for leverandøren skulle kunne bruge sine standard-komponenter.

Hvorfra har Rolf egentligt sine påstande? Toget "har kostet milliarder". Ja, men har det været dyrere end tilsvarende tog? Måske har det snarere været for billigt. "Der skal et monstrøst papirarbejde til for at leve op til reglerne". Det er jo ikke DSB, men Trafikstyrelsen, som kræver det. De ikke har kompetencen, så de har derfor overladt det til den tyske assessor. "Softwaren ... virker .. umulig". Hvorfra ved Rolf det?

IC4 er en reel skandale og kritikken af leverandøren helt på sin plads, men hvis de hårdt prøvede passagerer snart skal have deres nye tog, så må DSB og myndighederne naturligvis bidrage til at få toget færdigt og godkendt. Måske skal DSB blande sig mere og ikke mindre, som de fleste ellers synes at mene.

Og så den om el-driften. Ja, det havde været bedre, men når nu Folketinget i 98 stoppede den igangværende elektrificering, så forekommer det klogt af DSB at købe et tog til den faktiske infrastruktur.

  • 0
  • 0

Og så den om el-driften. Ja, det havde været bedre, men når nu Folketinget i 98 stoppede den igangværende elektrificering, så forekommer det klogt af DSB at købe et tog til den faktiske infrastruktur.

Vil det ikke være bedst, at satse på elektricificeringen, og kun købe eltog? Strækninger, der ikke er elektricificeret, kan få et damplokomotiv foran, der genererer strømmen til toget. Dette lokomotiv behøver kun at blive indsat på strækninger, hvor damp/diesel behøves.

Samtidigt opnås større sikkerhed over storebælt, hvor man ikke behøver at bruge diesellokomotiv gennem tunnelen for passagertog. Denne strækning er jo elektricificeret.

I mange tilfælde, er det en fordel med elmotorer frem for dieselmotorer i de enkelte vogne - både med hensyn til regulering, støj, og viberation. Og hydbrid diesel-el, kan i nogle tilfælde, endog være ligeså olkieøkonomisk.

  • 0
  • 0

"Den nærliggende løsning er at forære/sælge toget til et land, som kan klare sig med mekaniske tog. Rumænien for eksempel, som sikkert godt kan bruge nogle tog i et let outdatet design."

Dette er en af de mest nedladende bemærkninger, jeg nogensinde jeg læst. Og jeg kender/har kendt tog systemet i Rumænien i mange år.

Journalisten må huske at feje unden egen dør næste gang ...

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig i synspunktet - elektrificer de manglende strækninger i det danske banenet... men helt ærligt det er jo altså ikke noget der lige sker i morgen, selvom den politiske vilje til at investere i offentlig infrastruktur skulle komme som trold af æske. endvidere ja så lad os dog endelig eksportere vore miljøproblemer til 3'die lande, vi i et af verdens rigeste lande har jo ikke råd til selv at tage hånd om sagen vel ! Så er togene efter min bedste overbevisning heller ikke værre, at en udstødning gennemtæres før tid er vel kun et lydforureningsproblem, at motorerne, efter oplysningerne i tidligere indlæg, ikke lever op til nyeste Euronorm, er der kun et at sige til - det skal rettes såfremt det er sandt, men italienerene bygger normalt gode dieselmotorer så den har jeg lidt svært ved at sluge, kan det være en rygteand ? At togene kun skulle være tomme skaller har jeg endvidere også lidt svært ved at forstå, da jeg sidste sommer besøgte fabrikken i Pistoria var de afventende tog afdækkede men togene var mere end 90% færdige og det drejede sig primært om elektronik (Software) der manglede - togene kunne køre, hvilket jeg så da 4 sæt, dagen efter mit (ferie) besøg blev sendt på prøvekørsel... men ok hvis IC4togsæt kan køre uden motorer, kun som stort set tomme skaller, ja så har DSB lavet en fantastisk handel - tænk på alt den sparede vedligehold ;o) Nej lad os nu få nogle facts på bordet - ikke løse rygter og sladder. Vi på sydbanen, en del af den sjællandske bane der ikke er elektrificeret, Ringsted-Rødby/Gedser - blot en ca. 150 til 200 km spor, vil meget gerne snart have bedre tog, også selvom dem vi får når IC4 kommer er de nu 15 år gamle IC3 - det vil for os være en klar forbedring frem for de gamle røde(pt blå) der har kørt hernede i de sidste snart 40 år.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten