Leder: Gensakse er en teknologi – ikke et problem i sig selv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Gensakse er en teknologi – ikke et problem i sig selv

I denne uge kom en uventet entydig og kontroversiel kritik af EU-Domstolens regulering af gensaksen Crispr. Kritikken kom fra Det Etiske Råd i Danmark, der – på linje med et kor af forskere – mener, at det er meningsløst og uansvarligt at regulere Crispr-redigerede planter efter samme regler som gensplejsede planter, GMO’er.

Kritikken er helt på sin plads, for EU-­Domstolens udtalelser er gennemsyret af en ganske unuanceret frygt for brug af ny teknologi – i dette tilfælde ‘misbrug’ af Crispr til at skabe klassiske GMO’er. Udtalelserne er fyldt med vendinger som »teknikkerne kan gøre det muligt at ...«, eller »teknikkerne kan vise sig at ligne …«. Frygten for misbrug har fået EU-Domstolen til i praksis at forbyde brugen af Crispr, da GMO-lovgivningen i dag reelt er så streng, at GMO’er ikke har en fremtid i EU.

Samtidig er det ganske tilladt at overhælde planter med kemikalier, såkaldt mutaganese, for at fremprovokere de selvsamme mutationer, som man kunne opnå med Crispr. Forskellen er, at Crispr kan gøre det med et snuptag og med stor præcision, mens kemi­kaliemetoden snildt tager 15 år, fordi planterne muterer på et utal af uønskede måder, som man skal rette op på med tilbagekrydsning.

Det lugter desværre af, at EU-Domstolen ikke magter eller evner at tage stilling til de forskellige anvendelser af teknologier som Crispr og derfor kategoriserer Crispr som GMO for en sikkerheds skyld. Det svarer lidt til at forbyde Haber-Bosch-processen til fremstilling af kunstgødning, fordi samme metode kan bruges til at udvikle kemiske giftgasser, som blandt andet blev brugt under Første Verdenskrig. Men uden Haber-Bosch-­processen ville det i dag være umuligt at brødføde Jordens befolkning.

Teknologi i sig selv er ikke god eller ond. Teknologi er værdineutral. Det er anvendelsen af teknologien, som domstolene bør tage stilling til. Eller som Det Etiske Råd helt rigtigt påpeger: »Vurder det endelige produkt og gå ikke efter værktøjet, som er blevet benyttet til at frembringe ændringen.« I det lys skal man også huske på, at Crispr blot er et af utallige nye genværktøjer, som findes eller er på vej – og som vil sætte os og EU-Domstolen i konstante nye etiske dilemmaer. Tænk f.eks. på Synthetic Genomics, hvor man syntetisk fremstiller gener.

EU-Domstolens afgørelse mangler dybde og ligner en panisk reaktion mod en teknologi, som myndighederne ikke forstår. Bruger man f.eks. Crispr til at slukke et gen med eller til at lave en ændring i en base, er det ikke anderledes, end hvad der sker dagligt i naturen og i mutagenese med kemikalier.

Drop dog kemikalierne, og brug Crispr, så vi nu og her kan høste alle de enorme fordele, som teknologien kan give os, såsom mere tørkeresistente planter og planter, der kan lagre mere CO2. Og forbyd så brugen af Crispr, når den f.eks. bliver brugt til klassisk gensplejsning såsom at gøre planter pesticid­resistente. Det er ikke en anvendelse, der fortjener ros.

Det Etiske Råds kritik er som sagt helt rigtig, men der er også en tendens til over­dramatisering og forsimpling i rådets udtalelser, som ikke er tjenlig. Rådet argumenterer med, at Crispr skal slippes fri, fordi vi står i en tid med klimakrise og pres på fødevareforsyningen – men Crispr er ikke en snuptags­løsning, og det må ikke blive den ene redningskrans, som politikerne kaster ud, når vi beder dem løse problemerne med klima­forandringer og fødevaremangel.

Et kig ned i ethvert lokalt supermarkeds affaldsspand vil hurtigt afsløre, hvor en stor del af verdens fødevarer bliver af. 700.000 ton mad bliver smidt ud hvert år i Danmark alene. På globalt plan er tallet 1,6 mia. ton fødevarer, svarende til en tredjedel af al mad. Imens lider 870 mio. mennesker af underernæring. Så vi har altså i høj grad et fordelingsproblem og et problem med madspild, der skriger på andre løsninger, end Crispr kan tilbyde os.

Vi har også en galoperende befolkningsvækst og en klimakrise, der presser kloden nu og i fremtiden - og i det lys er Crispr-­redigerede planter blot en lille løsning på et problem, der kræver langt dybere og mere vidtgående samfundsændringer.

Men det skal ikke holde os fra at udnytte teknologier som Crispr til at skabe bedre planter til gavn for alle.

/thd

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : CRISPR
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke, hvorfor man ikke skulle kalde CRISPR-redigerede planter for GMO, udover at de ønskes fritaget fra de restriktioner, der gælder for GMO-afgrøder.
Uanset hvor præcis CRISPR-teknikken er, er det genmanipulation - et indgreb hvis bi- og skadevirkninger ikke kendes eller forsøges negligeret eller fortiet af fortalerne.
Der er allerede givet mange beskrivelser af hvorfor, GMO ikke bør tillades og hvorfor, man ikke kan stole på påstandene om de muligheder GMO giver.
Hvis traditionel mutagenese er problematisk, skal der tages hånd om dette, det går ikke som et argument for noget (andet) dårligt.

  • 4
  • 7

Jeg har svært ved at se forskellen på GMO og CRISPR, de er begge bare værktøjer, som kan opnå det samme. Hvis GMO er farligt er CRISPR det også. Og hvis CRISPR ikke er farligt er GMO det heller ikke.

At tale for en lettere godkendelsesprocedure for CRISPR end for GMO er politik, ikke videnskab.
Man bør tage tyren ved hornene og kæmpe mod selve teknologi forskrækkelsen.

Og forbyd så brugen af Crispr, når den f.eks. bliver brugt til klassisk gensplejsning såsom at gøre planter pesticid­resistente.

GMO er andet end round up resistens. Det er her hele misseren kommer fra, at den første anvendelse var resistens mod et sprøjtemiddel.

  • 0
  • 1

Vi har også en galoperende befolkningsvækst og en klimakrise, der presser kloden nu og i fremtiden - og i det lys er Crispr redigerede planter blot en lille løsning på et problem, der kræver langt dybere og mere vidtgående samfundsændringer.

Skal det forstås sådan, at Crispr foreslås anvendt mod befolkningstilvæksten?

  • 2
  • 0

Man bør tage tyren ved hornene og kæmpe mod selve teknologi forskrækkelsen.

Når GMO tilhængere bruger unødvendigt nedsættende betegnelser om GMO modstand kan det skyldes at der er penge med i spillet.

Samfundet rydder op hvis det går galt.
Går det godt kan få heldige transnationale virksomheder med begrænset ansvar høste milliarder på udbredelse af produkter som et voksende forbrugerflertal ikke ønsker.

Alle forsikringer som GMO begejstrede udbreder om genmodificeringens ufarlighed og fortræffelighed strækker sig ikke til noget der bare minder om produktansvar.

  • 2
  • 4