LEDER: Forsvaret magter ikke større teknologiindkøb - skal have hjælp udefra

Selv om det er med et sørgeligt bagtæppe - den brutale invasion af Ukraine - er beslutningen om oprustning af Danmarks forsvar det eneste rigtige at gøre, når den sikkerhedspolitiske situation har forandret sig i rekordtempo. Vi taler om et løft i de årlige forsvarsudgifter på over 18 milliarder kroner til godt 53,4 milliarder kroner i 2033.

Når det er sagt, så rejser den meget store milliardcheck en uundgåelig bekymring for, at Forsvaret ikke har de fornødne kompetencer, når der skal købes nyt grej ind. Det kan spænde over nye radarer og overvågningsudstyr, flere kampfly, forsvarsskibe, kampvogne, kamphelikoptere og redskaber til cyberforsvar. Forsvarets annaler er fyldt med sager, hvor milliarddyre teknologiindkøb fejlede eller skuffede som følge af dårlige kontrakter.

For 20 år siden var det EH101-helikoptere, der anvendes til redning og troppetransport, som ikke kunne præstere den forventede operationstid. Leverandøren kunne imidlertid ikke holdes op på det som følge af en ringe kontrakt. Springer man 20 år frem i tiden, er der tydelige tegn på, at de nye kampfly, F-35, larmer mere end beregnet. Men tvivlsomt er det, om staten kan sende en ekstraregning for kompensation til husejere videre til leverandøren Lockheed Martin.

Der var også det ubemandede spionfly Tårnfalken, der aldrig kom i luften fra dansk grund og i 00’erne måtte sælges for en slik til Canada, og Challenger-flyet, der i samme periode blev heftigt kritiseret af fagfolk for at have vanskeligt ved at manøvrere i hårdt vejr.

Desuden er der kommunikationssystemet DACCIS, som ifølge forsvaret selv ikke virkede efter hensigten, hvilket efter en retssag førte til, at Saab i midten af 2010’erne måtte betale cirka 200 millioner kroner til Forsvarets Materieltjeneste. It-systemet DeMars (Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem) til over en milliard kroner har været under heftig kritik for at være en klods om benet på medarbejderne, og endelig har vi radarsystemet OceanEye fra 00’erne til 130 mio. kroner, der heller ikke virkede.

Den hårde konklusion er, at Forsvaret ikke magter større teknologiindkøb. Den mere nuancerede er, at en række forhold kan influere på, at Forsvaret langt fra altid får det bedste materiale til det givne behov til den billigste pris. Dels er der industrielle særinteresser, hvor muligheden for eksport af komponenter fra danske underleverandører, hvis man vælger et bestemt udenlandsk leverandør, kan føre til et valg af løsning, der ikke er optimal.

Der er også et syndrom i form af en statusjagt, hvor de enkelte værn - Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet - kæmper om at købe materiel og IT-udstyr af nyeste generation, uanset at en mere velafprøvet hyldevare måske kan dække et behov både billigere og bedre og uden børnesygdomme.

Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Forsvarsministeriet har 2700 ansatte, og en del af dem har en uddannelse fra DTU. Der er i særklasse også behov for tekniske fagfolk, som i samarbejde med jurister kan få formuleret de rette tekniske krav, så der ikke opstår uforudsete fejl og mangler efter indkøbet. Mangler som i værste fald kan betyde, at materiellet ikke kan bruges - eller kræver dyre ekstraindkøb, for at udstyret kan fungere i den danske infrastruktur.

Eller hvad værre er: Man har undervurderet driftsomkostninger i form af udgifter til personel, operationer og vedligehold. Især det sidste er dyrt at overse: Regninger for vedligehold er de hurtigst voksende i vestlige forsvar, fordi stadig mere højteknologiske enheder kræver stadig mere vedligehold.

Der er måske ikke grund til bekymre sig for indkøbsskandaler i samme liga som gældsinddrivelsessystemet PSRM i skatteforvaltningen eller ejendomsvurderingssystemet, der er steget i pris fra 82 millioner til flere milliarder kroner. Listen af massive fejlinvesteringer på it-fronten er lang, og fælles for mange af dem er en malplaceret strategi om at udvikle nye og smarte løsninger på problemer, der måske kunne løses med en tilpasset hyldevare. Så galt behøver det ikke at gå her - forsvarsmateriel til Danmark udvikles ikke fra bunden.

Problemet kan mindskes, hvis Forsvaret vælger at bestille mere af det materiel, man allerede har. Alligevel er der grund til at oprette en central overvågningsenhed - en slags rigsrevision for Forsvaret - som kan gribe ind over for kontrakter og særinteresser, inden det når til ekstraregninger eller fejlslagne indkøb.

Folketinget kunne med fordel se mod Norge, hvor forslag til investeringer lægges ud til offentlige høring. Man kunne også se til Storbritannien, hvor en central uafhængig enhed, Government Digital Services, under Cabinet Office som høge holder skarpt øje med teknologi-investeringer - dog især på it-området - og også har trukket stikket på projekter, som vurderes aldrig at ville kunne fungere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man forestille sig at forsvaret udlejede deres super computere til små virksomheder når de ikke var i Cyberkrig?

  • 1
  • 11

Artiklens påpegning af, at der skal flere ingeniører på banen er jo forståelig nok, afsenderen taget i betragtning. Udfordringen er dog snarere at få sammensat indkøbs-/udbudsteams, som i tilstrækkelig grad afspejler de forskellige indfaldsvinkler og tilgange til behovet, som der kan være. Ingeniørens fokus på "den rigtige løsning" bør afbalanceres af andre hensyn som - i uprioriteret rækkefølge - jura, politik, sikker drift, kvalitet af leverance og service, tilpasning til øvrigt udstyr i eget og andres værn og i eget og andres lande. Etc. etc. Ingeniøren kan som bekendt identificere "den rigtige løsning". I virkelighedens verden har det ofte vist sig at være "den forkerte løsning". En klassisk fejl er at udbudsgruppen kaster sig ud i et nøje og detaljeret teknisk design af den løsning, man efterspørger. Hvorefter tilbudsgiverne selv må forsøge at regne ud, hvad behovet egentlig var. Begge parter gør således det, de er ringest til. Ordregiver burde overlade det tekniske design til producenten/leverandøren - og til gengæld koncentrere sig om det, ordregiver burde vide mest om: Nemlig eget behov.

  • 15
  • 0

Er forsvaret ringere til indkøb

Set på verdensplan er militæret plaget af skandaler, som alle andre uigennemtænkt topstyrede gigant-investerende foretagender. Lige så voldsomt, men dog nok heller ikke i værre grad.

Når der er milliarder på bordet, løber fejlinvesteringer op i tilsvarende enorme beløb, og mulighederne for at få del i kagen udløser alt for sædvanlige plager som korruption, bestikkelse, smørelse, underslæb, bedrageri, afpresning, nepotisme, karteller ...

Så jo, specielt når der som med militæret er tale om offentlige investeringer, vores alle sammens penge, er der tydeligvis brug for at der kommer langt bedre styr på dette. Ikke mindst hvad angår investeringer i ny teknologi, hvor politikerne altid er til fals for løfter om af få det nyeste og allermest skinnende legetøj.

Helt afgørende er selvfølgelig mest effektivt at få opfyldt selve formålet med et indkøb. Panikken om akut at få grovinvesteret lige nu, er udløst af krav fra NATO. Dermed bør alle indkøb efterleve NATOs formål som beskrevet i Den Nordatlantiske Traktat, der primært (overraskende ubekendt) forpligter deltagerne til at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler.

Indkøbet skal også klæde Danmark på til bedre at kunne bistå angrebne deltagerlande ved straks at tage sådanne skridt, som hver af dem anser som nødvendige - herunder anvendelse af væbnet magt. Bemærk at brug af væbnet magt omhyggeligt ikke er den eneste mulighed - dette var et krav fra USAs Senat.

Uanset hvad der siden dette grundlag er lagt oven på, bør Danmark med fuld dækning i traktaten støtte NATO - ved at opruste for milliarder i bedre at kunne bilægge stridigheder ved fredelige midler: Med forskning og træning i konfliktløsning, målrettet bistand til at afværge mulig risiko for militær optrapning, samt naturligvis en omfattende genopbygning af det danske diplomati.

Her er et indsatsområde, hvor NATO savner kompetence, og hvor Danmark kan gøre en forskel i verden omkring os langt bedre, end ved blot at gøre en lille smule af det samme, som alle de andre allerede gør.

  • 6
  • 8

Bekymringen i lederen, at vores hårdt tjente skattepenge ødes bort er forstået. Men jeg er ikke enig i konklusionen.

DACCIS er netop et eksempel på et projekt som blev stoppet, fordi det ikke kunne levere det aftalte. At retssagen handlede om en deadline er en teknikalitet. Så i lederens kontekst er DACCIS en succes!

Tårnfalken blev stoppet politisk - da der stort set var styr på den, har jeg forstået.

EH-101 havde absolut sine implementeringsproblemer, som mange tidligere anskaffelser. Men det tager tid at implementere et komplekst system i en stor organisation. Var det ikke det samme med Fennec, som flyvevåbenet er rigtig glade for?

Jeg vil lige erindre at Forsvaret blev kritiseret hårdt for at fravælge NH-90 helikopteren, som Norge opgav efter 10 år, og købte EH-101. NH-90 er et skandaleprojekt i en helt anden kategori end EH-101.

DEMARS er lige så problematisk som andre systemer i samme kategori. Her har forsvaret hverken performet bedre eller værre end andre store systemer. Og der er brugt formuer på SAP-konsulenter (det var vist en sag i sig selv i medierne).

Det hører også til historien at ambitionen med DEMARS var at gå fra et 'husholdningregnskab' til et detaljeret regsnkab, hvor man kan fortælle politikerne totalomkostningerne på hvad det koster at sende en fregat til Golfen eller en F-16 til Baltikum - alt inklusiv! Samtidig blev der sparet på sekretærer, så en langt større del af Forsvarets ansatte skulle nu selv lave rejseregnskab mm.

FMI har rigtig mange dygtige folk. Og der bruges konsulenter, hvor der er behov for mere viden. I FMI er man meget bevidste om at købe standardvarer, og undgå specilatilpasninger (kaldet 'komma DK'). Det har man været i mange år.

Ja, der er mange udfordringer med indkøb. Og der kan gøres mere for at forbedre indkøb, men ikke mindst implementering. Forsvaret er en meget stor organisation med mange interesser, implementering af nye systemer er notorisk svær. Forandringer er længe om at slå igennem. Men anskaffelse af nyt materiel er langt mere komplekst end artiklen giver udtryk for. F.eks. er alt 'cykelskure', for hver eneste soldat har en mening om hvad der er bedst for hendes/hans overlevelse.

Forsvaret er på en teknologisk rejse, der til stadighed forandrer organisation og doktriner. Det koster lærepenge. Men hvis vi skal have et troværdigt forsvar er vi nødt til at være med fremme. Gårsdagens velafprøvede udstyr kan vinde sidste krig, ikke nødvendigvis den næste.

Da jeg startede i FMI sagde en af 'de gamle': "Før havde vi mange dygtige indkøbere, der var gode til at købe billigt. Nu har vi mange jurister så EU' udbudsdirektiv bliver overholdt." Mere kontrol flytter nemt fokus fra det væsentlige til noget 'nogen andre' synes er væsentligt. Husk at 'kontrol' altid skal læses bagfra.

P.S. "en del af dem har en uddannelse fra DTU". Den del er vist i omegnen af 1000.

Det var så en alt for lang sur bøvs, fordi jeg ikke synes at lederen bidrager med noget konstruktivt, og at den urimeligt nedgør de mange dygtige folk i FMI og FMI som organisation.

Disclaimer: Jeg er tidligere ansat i FMI. Jeg har ikke arbejdet med nogen af de omtalte sager. Mit indlæg giver udelukkende udtryk for min personlige holdning.

  • 31
  • 2

Helt enig, lederen vil egentlig kun have flre af sine egne ind for de ved bedst.. sjovt nok er der ingen af dem der er der hvor en fejl betyder en familiesammenkomst på kirkegården. Det er nemt at side på sin kontorstol og fortælle andre hvad de "bare" skal men når det er ens eget liv der er på spil så får piben en anden lyd. Lad nu de folk hvis liv står på spil definere hvad der er brug for og så skal ingenørene levere dette, de skal ikke opfinde den dybetalerken med ting de mener andre har brug for for et aner det jo meget lidt om. Når så man ved hvad man har brug for så find produktet og lad alle papirkrigeren gå i krig og gøre det de ved noget om men hold dem langt væk fra noget der minder om at definere hvad andre, der sætter deres liv på spil har brug for.( med mindre disse folk ude hvor kuglerne flyver får lov til at definere hvad papirkrigerne skal... så vil lederen nog lyde noget anderledes)

  • 16
  • 2

Indkøbene bør foretages ud fra analyser foretaget af NATO, hvor det vurderes, hvilke investeringer giver den maximale kampkraft i forhold til den trussel, vi står overfor. Det kan tænkes, det var bedre at sende en pose penge til f. eks. Tyskland, så man kunne købe flere tanks eller U-både, eller opgradere de eksisterende, - hvad ved jeg. Vi skal bare huske på, at vi er en lille brik i et stort puslespil.

  • 4
  • 3

Folketinget kunne med fordel se mod Norge, hvor forslag til investeringer lægges ud til offentlige høring. Man kunne også se til Storbritannien, hvor en central uafhængig enhed, Government Digital Services, under Cabinet Office som høge holder skarpt øje med teknologi-investeringer - dog især på it-området - og også har trukket stikket på projekter, som vurderes aldrig at ville kunne fungere.

Norge har en "oliefond", som polstrer dem godt, så der er råd til "fejltagelser".

Storbritannien har sin egen historik med fejlkøb, specielt på IT-området. Husker at de for nogle år siden havde problemer med et kommandosystem, som fint kunne håndtere en bataljon, men "gik i stå", når der bag næste bakke viste sig hel brigade af fjender.

Det er kritisk at opbygge og bevare evnen til at lære af egne fejl. Det gælder alle store systemer - ikke kun forsvaret. Særlig på det digitale område, hvor Danmark mildest talt ikke er verdensmester. Jo mere kompleskt og klodset, jo mindre udnyttelsesgrad af hardwaren. Betyder "dansk": dyrt, dumt og dårligt? Eller kan man gøre det bedre; f.eks. ved at købe nogle få enheder, teste dem grundigt for senere at købe mere af det, der faktisk virker - eller skal man "bare" satse på det, der virker for andre - med samme proces?

  • 1
  • 0

Indkøbene bør foretages ud fra analyser foretaget af NATO, hvor det vurderes, hvilke investeringer giver den maximale kampkraft i forhold til den trussel, vi står overfor. Det kan tænkes, det var bedre at sende en pose penge til f. eks. Tyskland, så man kunne købe flere tanks eller U-både, eller opgradere de eksisterende, - hvad ved jeg. Vi skal bare huske på, at vi er en lille brik i et stort puslespil.

Lad os nu ikke begå den fejl igen, at tro at man kan forudsige hvilke trusselsbillede der er om 10-15 år... Forsvaret skal være fleksibelt og udrustet til at kunne håndtere alle former for trusler, både de mest realistiske, men også nogle mere spekulative trusselsbilleder...

  • 9
  • 0

Må jeg minde om, at Sundhedsplatformen er et standardsystem tilpasset til danske forhold. De øvrige regioner har større success med deres egenudviklede. Tilpasning af standardsystemer er altså heller ingen silver-bullet.

  • 10
  • 0

Ad #8:

Du har ret i en ideel, optimal verden.

Desværre har vi, inde i den store enighed, set den tyske Chamberlain (kaldet Schultz) slæbe fødderne - og det er bare eet eksempel.

Tillid er godt, men kontrol er bedre. Så helt at lægge vores sikkerhed, vores beskyttelse, i andres hænder, forekommer meget risikabelt i denne nye verden.

Så der er nok våbensystemer som er et MUST (luftforsvar = fregatterne), og andre som er NICE (early warning = u-både).

P.S.: Det mest pinagtige spørgsmål er, HVORNÅR begynder selv de mest indlysende, mulige, anskaffelser at ske ? Ammunition, panserværn, til Hæren, SM-6 til Søværnet. Hvad dælen nøler de efter ? Ved de ikke, at tiden er udløbet?

  • 9
  • 1

Det mest pinagtige spørgsmål er, HVORNÅR begynder selv de mest indlysende, mulige, anskaffelser at ske ? Ammunition

DR havde en interessant artikel om dette for et par måneder siden. I følge den var det ikke så meget et problem med viljen til at købe, men at forsvarets leverandør har valgt at bryde den indgående rammeaftale, så man ikke leverer det, der var aftalt, fordi man kan sælge til højere pris til andre.

Og [gentagne suk], det var den spanske leverandør, man i 2008 valgte at sælge den danske ammunitionsproduktion til, fordi, du ved: privatisering.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvare...

/Bo

  • 8
  • 0

Er der noget forsvaret ikke har brug for, så er det mere hjælp udefra, - juristeri, og politiske storindkøbsaftaler. Professionelle folk ved udmærket, hvad der tjener dem bedst til at overleve ”på dagen”, så svaret må være mere decentralisering i stedet. – Lad pengene følge de forskellige værn og enheder, så de selv kan vælge hvad der giver mest ”bang for the buck”.

Man kunne starte med, at kanalisere de fleste djøf’ere og langtidsansatte over i puljen til gavn for manglende arbejdskraft, for intet sted kan civile aktører, så effektivt som hos forsvaret, tørre systemet, -måske lige ’jernbanen’ undtaget. – Ingen føler ansvar for noget som helst.

  • 1
  • 7

I fortsættelse af denne debat, og debat om ganske mange fejlslagne projekter, så bliver det da objektivt spændende og interessant at diskutere ændringer. Det er helt klart, at på næsten alle områder, byggeri, it, forsvaret, så er der et presserende behov for forbedring.

Een udfordring er, at processerne næppe kan standses i 6 eller 12 måneder medens det store Columbus-æg udruges. The show must go on .....

Udfordringen er ikke ny, og der har - især på it-området - været gjort forsøg på forbedring. Uden held, hvilket delvis er indlysende og ofte fremhævet i debat-indlæg.

Måske handler det om flere fundamentale årsager, som der ikke er evne, vilje eller mod til at ændre på. Lederen herover giver flere eksempler.

  1. risikovillighed og forståelse. Offentlig virksomhed, herunder anlæg og anskaffelse, er underlagt stærk, berettiget, offentlig interesse. Såkaldte, eller faktiske, fejl udbasuneres, hvilket medfører en overdreven 0-fejlskultur. Hellere købe det billigste, end det bedste, så får vi ikke den kritik. Hellere købe noget i bred enighed, end argumenterer for særligheder.
  2. ens behandling af alle. Den hårfine milimeter nøjagtighed giver omkostningstunge sagsbehandlinger og åbner mulighed for at næsten enhver kan byde og blive udpeget. Det er naturligvis en proces som skal imødegå grimme ting, som også nævnes i lederen.
  3. ringe ledelse. Den demokratiske tradition gør, at det som burde være handlekraftige styregrupper for projekter og indkøb istedet bliver debat- og koncensusfora. Istedet for at varetage styringen, så tager de afstand og lader medarbejderne styre, lede og beslutte. De hæmmes så i høj grad af punkt 1.

Så en mulig løsning er mindre og magtfulde styregrupper for anlæg og anskaffelser. - de skal demonstrere handlekraft og vilje overfor de udførende medarbejdere og leverandørerne - de skal motiveres gennem høj anerkendelse i samfundet og de skal være ansat på resultatløn (det er fint at tro på det "gode" i mennesker, men al erfaring viser at egen "vinding" har en betydelig virkning) - de skal ikke nødvendigvis alle være fagfolk, men de skal være gode til at spørge, læse, grave sig ind til sagens kerne. - de skal være en del af et politisk system som dels beskytter dem, dels har mod til at foretage udskiftninger hvis nødvendigt

Sådanne styregrupper skal ifølge almindelig organisations-know-how være på højst 5 personer, og de skal politisk rapportere til respektive resort ministre.

Naturligvis er der mange, mange forhindringer i det offentlige system, herunder kraf fra EU. Alle indført i bedste mening, men efterhånden mere en hindring end et værn mod alskens ondt. På samme måde som "frikommuner" forsøger at komme fri af snærende bånd, så skulle der laves "forsøg" (som er et begreb for offentligt nytænkning) med langt simplere, regelfrigjorte, anskaffelser og anlægsprojekter. Lad sund fornuft råde.

Min erfaring er primært fra it-verdenen, herunder som IT-Kvalitetschef. Jeg kan forsikre om, at efter min erfaring så har en stærk, lydhør, handlekraftig styregruppe en meget betydelig mulighed for at sikre succes. De skal have deres meningers mod, og kunne fortælle en ansvarlig direktør ubehagelige sandheder. Jeg har også prøvet at gå imod hævdvunden praksis og regler og anvende sund fornuft. Meget kan lade sig gøre.

  • 7
  • 0

Mark Twain skrev engang Beklager længden på mit brev. Havde jeg haft mere tid havde det været kort(ere).

Her er den korte udgave:

Ingen kvalitetsproblemer er nogensinde blevet løst med mere kontrol.

Derfor hjælper "en central overvågningsenhed - en slags rigsrevision" overhovedet ikke - tvært imod. Man kan ikke teste sig til kvalitet! Jeg har også erfaret det som kvalitetsingeniør.

  • 9
  • 0

ad #15:

Det er vand under broen.

Det nationale kompromis af 6 MAR 2022 åbnede pengetanken efter krigens start 24 FEB 2022.

Mit spørgsmål er: hvad er der sket siden mht. anskaffelser ?

  • 0
  • 0

Præmissen i historien er at forsvaret ikke magter teknologiindkøb. Mener den er forkert. Det er ganske vist rigtigt at tårnfalken var et dårligt køb, men med til historien hører at det var fra en tid hvor droner var en vild eksperimentel ting. Ikke en nærmest low-cost hyldevare som i dag.

Så nævnes lidt støj på F35, selvom det er mest sandsynligt at F35 er et fantastisk køb, og man kan faktisk bevidst have valgt at se bort fra støjproblemet i valget ved en ledelsesbeslutning som ligger højere oppe. Det gør ikke købet til en skandale, men blot en kalkuleret gene som måske skal løses senere.

Udover det har forsvaret jo i de sidste 20 år gjort rigtig mange succesfulde teknologikøb, hvilket ikke nævnes. Så de eksempler der fremføres er ganske vist eksempler, men ingenlunde nok til at understøtte et generelt problem.

Det som i virkeligheden er skandalen er at der købt for lidt. Kender man typen der gerne vil drikke med når der gives omgang, men ikke selv ønsker at bidrage til bordet?

Når vi ser på hvad der skal købes ind, handler det f.eks om at fylde vores skibe med missiler, fordi de idag sejler tomme rundt. Der er tale om SM6 missilet (Standard Missil 6) og er vel lige til at lægge i kurven. Der skal opbygges både antimissil og antiluft forsvar i DK. F.eks nytter det ikke at have de fine F35 jagerfly når startbanen kan tages ud af drift med et missilangreb. Ubåde-luftforsvar-missilværn-antiskibsmissiler-krydsermissiler, feks norske NSM og JSM er alt sammen nok på listen, og langt uden for scope af de eksempler artiklen nævner. Hus forbi.

I øvrigt er det beløb der er tale om ved fuld indfasning en stigning med 0.6% af BNP. Hvis man oversætter det til husholdsningspenge, svarer det til at en husstand med et "BNP" på 400.000 kr skal hoste op med 2400 kr til forsikringen. Det er 200 kr/måned. Vel at mærke om 10 år, så det først er 20kr/måned, derefter yderlige 20kr/måned osv. Budgetmæssigt småpenge og derfor endnu mere pinligt.

  • 15
  • 3

Det virker absurd at DK/NATO skal bruge endnu flere penge på " krudt og kugler". I forvejen bruger NATO og USA væsentligt mere på krigsmatriel en Rusland gør. At krigen i Ukraine trækker ud viser vel (igen) også at krig er en håbløs mission , og da især med det krigsmatriel og evner Rusland har.

  • 4
  • 12

Er jeg den eneste der studser over antallet af ansatte ved Materiel- og Indkøbsstyrelsen? 2700 ud af 19.500 ansatte i alt i forsvaret lyder som relativt mange taget i betragtning af de mange nedskæringer igennem de sidste 20-30 år.

  • 6
  • 1

Lad os nu ikke begå den fejl igen, at tro at man kan forudsige hvilke trusselsbillede der er om 10-15 år...

Som om vi har et krystalklart billede af, hvilke trusler der findes i dag.

Putin er ikke rask, og han har kun en regel: Der er ingen regler.

Og han er klar til at spille russisk roulette mod hele verden, hvis det skal være.

Det er, hvad vi er oppe imod lige nu.

Om 10 - 15 år - sandsynligvis før - er fortidslevnet Putin væk, og med ham næsten hele truslen fra øst. Den sunde fornuft vil sejre, og det naturlige samarbejde, som jo allerede var godt igang, vil komme tilbage til gavn for alle europæere, hvad enten de er russere, ukrainere, tyskere eller danskere.

  • 1
  • 4

Det virker absurd at DK/NATO skal bruge endnu flere penge på " krudt og kugler". I forvejen bruger NATO og USA væsentligt mere på krigsmatriel en Rusland gør. At krigen i Ukraine trækker ud viser vel (igen) også at krig er en håbløs mission , og da især med det krigsmatriel og evner Rusland har.

Men nu bruger Kina jo næsten lige så meget som USA på militæret og har en hær der er større... Samt at de udbygger og modanisere den kraftigt...

Vi behøver ikke have en lige så stor hær som Kina og slet ikke en større hær end Kina... Vi skal bare have en styrke der er stor nok og tillidsfuld nok til at den afskrækker andre fra at prøve at mobbe os... Og så skal vi vise alle diktatorere at vi står sammen hvis nogen prøver at skille os ad... Fint nok at vi er uenige, men vi står sammen...

  • 2
  • 6

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en civil styrelse under Forsvarsministeriet. De fleste er civilt ansatte.

FMI ansatte regnes tilhørende ministeriet, ikke militæret.

Der er også en del tjenestegørende militært personnel i FMI. Ved ikke hvordan de indregnes.

  • 3
  • 0

2700 ud af 19.500 ansatte i alt i forsvaret lyder som relativt mange taget i betragtning af de mange nedskæringer igennem de sidste 20-30 år

Forsvarets logistiske struktur må dimensioneres efter, hvor mange forskellige våbensystemer (kampvogne, artilleri, skibe, fly) mv., der skal understøttes - til gengæld er det dimensioneringsmæssigt af mindre betydning, hvor mange enheder af hver slags, der skal anskaffes, vedligeholdes (og til sidst) udfases.

Eksempelvis vil det på FMI-niveau ikke gøre større forskel, om det er 10 eller 1000 Leopard kampvogne, F-16 fly etc., der skal understøttes.

Nedskæringerne har kun i meget begrænset omfang omfattet hele våbensystemer, og derfor kan det i grunden ikke undre, at netop FMI bemandingsmæssigt står nogenlunde uændret.

  • 2
  • 1

Jo. Men den viser også, at hvis man ikke kan forsvare sig med lang rækkevidde bliver man også selv smadret sønder og sammen. Så sørg for at fjenden slet ikke kommer på skudhold.

  • 2
  • 1

Lad os nu ikke begå den fejl igen, at tro at man kan forudsige hvilke trusselsbillede der er om 10-15 år... Forsvaret skal være fleksibelt og udrustet til at kunne håndtere alle former for trusler, både de mest realistiske, men også nogle mere spekulative trusselsbilleder...

Det kan man vel godt, hvis man selv står bag det.

Ved afslutningen af den kolde krig, var det en aftale med Rusland, at Nato ikke skulle udvide sig i retning mod Rusland. Nu, vil man have Ukraine med, der er et land i borgerkrig, og hvor en femtedel af befolkningen er russere og kraftigt bevæbnet, og villige til at skyde enhver nato fly ned, som flyver over landet under en natoøvelse, hvis Ukraine kommer med i Nato. Mon ikke, at Nato fint kunne forudse dette, da de motiverede Ukraine til at vil være med i Nato?

Nato har et meget fint overblik over situationen mange år frem. Ligeså mange år som de planlæggeer.

  • 0
  • 12

Har du en reference til den / de aftaler med Rusland, som du henviser til ?

en sådan bliver svær at finde! Her et citat af Mikhail Gorbatjov anno 2014:

The topic of “NATO expansion” was not discussed at all, and it wasn’t brought up in those years. I say this with full responsibility. Not a singe Eastern European country raised the issue, not even after the Warsaw Pact ceased to exist in 1991. Western leaders didn’t bring it up, either. Another issue we brought up was discussed: making sure that NATO’s military structures would not advance and that additional armed forces from the alliance would not be deployed on the territory of the then-GDR after German reunification. Baker’s statement, mentioned in your question, was made in that context. Kohl and [German Vice Chancellor Hans-Dietrich] Genscher talked about it...

https://www.rbth.com/international/2014/10...

  • 0
  • 1

Mit spørgsmål (#42) var ikke retorisk. Som i projektstyring er en baseline god.

F.eks. kan man om Dombas læse om Minsk-aftalerne I og II (2015). Om indsejling af nye krigsskibe til Sortehavet kan man læse Montreux Convention (1936).

Så ......

  • 0
  • 0

Heldigvis levede (/lever) nøgleaktørerne, Mikhail Gorbatjov og James Baker længe nok til at kunne gendrive Putlers forsøg på "(sovjet)russisk historieskrivning"!

Hvis du søger lidt på nettet, kan du læse historien, også fra Putins side.

Under alle omstændigheder, er der intet nyt i, at USA/NATO's opførsel vil provokere krig med rusland. USA bestemmer hele forløbet: https://www.theguardian.com/commentisfree/...

  • 0
  • 9

Hvis du søger lidt på nettet, kan du læse historien, også fra Putins side.

Under alle omstændigheder, er der intet nyt i, at USA/NATO's opførsel vil provokere krig med rusland. USA bestemmer hele forløbet

Nu er der jo absolut ingen, der forsøger at tvinge nogen østeuropæiske (eller Nordiske for den sags skyld) lande ind i Nato - nærmere tværtimod. De ønsker selv at komme med i Nato for at sikre sig imod en mentalt ustabil leder af et de facto diktatur. Så at tørre den af på USA er i bedste fald uoplyst.

Ja, Putin har også en side af sagen, Den er bare - helt objektivt - den forkerte. Hvis han/Rusland opførte sig ordentligt, ville disse situationer jo slet ikke opstå.

Mener du, at vi/USA - fordi Putin har imperialistiske ambitioner og vil annektere landområder / stater imod disses vilje - skal føje ham. Og givet fald: Hvor langt?

Parallellerne til Hitler bliver alt mere skræmmende. Der er jo ingen tvivl om, at den nuværende kampagne skulle føre til en befrielse af Ukraine - blot heldigt for dem, at Putins konventionelle styrker er i så ringe forfatning, og at soldaterne i dem (fuldt berettiget) har så ringe kampgejst.

  • 7
  • 0

Mener du, at vi/USA - fordi Putin har imperialistiske ambitioner og vil annektere landområder / stater imod disses vilje - skal føje ham. Og givet fald: Hvor langt?

USA er også gået ind i stater mod deres vilje, for at beskytte den amerikanske befolkning.

Problemet er, at der i Ukraine er 20% russere, og mange af disse ønsker at landet bliver under rusisk styre. Dette skyldes ikke mindst styret, der har meget svært ved at acceptere og give indrømmelser til et mindretal på 20%.

Det er en meget betændt konfligt at bevæge sig ind i for Nato, og Nato burde holde sig langt væk fra lande der er i borgerkrig, med mindre at alle sider i borgerkrigen går ind for Nato medlemsskab. Ellers bliver Nato også part i en borgerkrig.

Det fornuftige vil være, at Nato ikke ønsker lande der er nabolande til Rusland som medlemmer, uden Ruslands accept. Det har i mange år, været en "bufferzone" udenom rusland, hvor landene har været neutrale, og ikke med i nato. Fjernes denne bufferzone, så vil det 100% sikkert give problemer. Rusiske fly, påstås at flyve over Nato landes område. Og Nato fly, der holder øvelse, vil blive påstået at flyve over Rusisk område. Og når samtidigt, at Nato og Rusland, ikke er enige om, hvad der er rusisk, så bliver det problemer. Du kan sammenligne det med at du har plus, og minus, og nu vil Nato så fjerne isoleringen, og tror ikke, der vil opstå en kortslutning. Det er bindehamrende galt. Vi må håbe at de ved hvad de gør, og virkeligt har plandlagt om de ønsker at starte 3. verdenskrig. Den, der starter, har naturligvis en fordel.

  • 0
  • 9

“BOMBSHELL: Did Russia Invade Ukraine Because of the Bidens’ Biolabs? Hunter’s Laptop Says ‘Yes’ ”

Jeg savner lidt konteksten for det løsrevne citat af en overskrift, der så vidt jeg kan se stammer fra PJ Media (i sig selv et kildekritisk blik værd),

Men hvis det skal tages som et face-value udsagn om fact, så vil jeg anbefale at læse Washington Posts fact-check af påstanden. Det er langt og kompliceret, men en virkelig lærerig demonstration af hvordan man kan forbinde ikke-relaterede facts til en tilsyneladende sammenhængende og dyster historie.

https://www.washingtonpost.com/politics/20...

/Bo

  • 6
  • 0

Men hvis det skal tages som et face-value udsagn om fact, så vil jeg anbefale at læse Washington Posts fact-check af påstanden. Det er langt og kompliceret, men en virkelig lærerig demonstration af hvordan man kan forbinde ikke-relaterede facts til en tilsyneladende sammenhængende og dyster historie.

Enig i, at Wahsington Posts artikel er god om emnet. Men, det er et svært emne, og udlægningerne risikerer nemt at blive farvet. Normalt, vil biovåben labs, næppe officielt være til dette formål, ej heller under Rusland.

Det som jeg hæfter mig ved, er at Hunter er kokain bruger, og jeg tror derfor ikke, at han evner at overskue konsekvenserne.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten