Leder: Forskning til faktura - universiteterne svigter deres opgave
September 2003: Den nye videnskabsminister Helge Sander smider udspillet 'Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura' på bordet. Det friske slogan 'fra forskning til faktura' er født.
Grundideen var at øge danske virksomheders mulighed for at tjene penge og vokse ved at skabe et stærkt flow af ideer fra universitetsforskning til de private virksomheder.
**Forskerpatentloven **var allerede vedtaget under den tidligere regering, og Sander-planen byggede videre. Forskningens bevillinger blev voldsomt øget gennem de efterfølgende otte år.
Problemet er, at det ikke virker.
**Ingeniøren dokumenterer **i dag, at de såkaldte tech transfer-enheder på universiteterne - som har til opgave at indhøste og hjælpe forskere med at kommercialisere deres resultater og sikre rettigheder - ikke når i nærheden af deres mål.
Den triste virkelighed giver anledning til nogle dybere overvejelser:
1) Helge Sander var optaget af den anvendelsesorienterede forskning og lagde vægten på denne frem for på den nysgerrige, søgende og åbne grundforskning. Spørgsmålet er, om denne prioritering tjener landet på den lange bane.
2) Sanders forskningspolitik skal ses i lyset af en i dag voldsom globalisering med outsourcing af udvikling og produktion. Spørgsmålet er også her, om øget anvendelsesorienteret forskning er det stærkeste grundlag for virksomheder til at søge hertil.
3) 'Forskning til faktura' bygger på en antagelse om, at der findes en naturlig og direkte kausalitet mellem forskeres arbejde på universiteterne og så virksomheders evne til nyskabelse og vækst: at forskernes resultater helt direkte kan oversættes til produkter. Spørgsmålet er, om det ikke snarere er forskernes metoder end selve resultaterne, der kan bruges af virksomhederne. Om kausaliteten er gangbar.
**Vi skal have **dokumenteret, hvilken forskning der gør gavn for velfærdsudviklingen - og hvilken form for samspil med erhvervslivet, der er mest optimal. Derefter skal der formuleres skrappere krav. I mellemtiden må vi forvente, at det nuværende systemdesign får idéflowet til at fungere.
Det konkrete er, at universiteterne samlet set er langt fra at opfylde deres mål fastsat i udviklingskontrakterne med VTU. Det er ikke generelt blevet bedre siden 2004. Der er endda tegn på, at det er blevet værre de seneste år. Landets største universitet KU har ikke haft en eneste spin-out-virksomhed i 2009 og 2010.
Det er ikke godt nok. Skatteborgerne har krav på at få resultater for forskningsmilliarderne. Derfor må forskerne på universiteterne forpligtes til at anmelde. Tech transfer må opsøge forskerne. Forskerne må forklare sig, hvis de ikke anmelder. Det skal være besværligt ikke at anmelde opfindelser - ikke det modsatte.
Universiteterne bør belønnes for, hvor mange patenter de får i arbejde, ikke på, hvor mange penge de henter hjem til sig selv, Man kunne med fordel kigge på Glasgow-modellen, som vi omtaler i dag.
Endelig kan man forvente,at der foretages en evaluering, der som minimum svarer på: Hvor meget bruger vi og hvad får vi for pengene? Hvilken betydning har ledelserne som forklaring på at DTU og AAU klarer sig relativt godt mens f.eks. KU og AU hænger i håndbremsen?
