Leder: Forskning til faktura - universiteterne svigter deres opgave

27. maj 2011 kl. 07:038
Artiklen er ældre end 30 dage

September 2003: Den nye videnskabsminister Helge Sander smider udspillet 'Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura' på bordet. Det friske slogan 'fra forskning til faktura' er født.

Grundideen var at øge danske virksomheders mulighed for at tjene penge og vokse ved at skabe et stærkt flow af ideer fra universitetsforskning til de private virksomheder.

**Forskerpatentloven **var allerede vedtaget under den tidligere regering, og Sander-planen byggede videre. Forskningens bevillinger blev voldsomt øget gennem de efterfølgende otte år.

Problemet er, at det ikke virker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

**Ingeniøren dokumenterer **i dag, at de såkaldte tech transfer-enheder på universiteterne - som har til opgave at indhøste og hjælpe forskere med at kommercialisere deres resultater og sikre rettigheder - ikke når i nærheden af deres mål.

Den triste virkelighed giver anledning til nogle dybere overvejelser:

1) Helge Sander var optaget af den anvendelsesorienterede forskning og lagde vægten på denne frem for på den nysgerrige, søgende og åbne grundforskning. Spørgsmålet er, om denne prioritering tjener landet på den lange bane.

2) Sanders forskningspolitik skal ses i lyset af en i dag voldsom globalisering med outsourcing af udvikling og produktion. Spørgsmålet er også her, om øget anvendelsesorienteret forskning er det stærkeste grundlag for virksomheder til at søge hertil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3) 'Forskning til faktura' bygger på en antagelse om, at der findes en naturlig og direkte kausalitet mellem forskeres arbejde på universiteterne og så virksomheders evne til nyskabelse og vækst: at forskernes resultater helt direkte kan oversættes til produkter. Spørgsmålet er, om det ikke snarere er forskernes metoder end selve resultaterne, der kan bruges af virksomhederne. Om kausaliteten er gangbar.

**Vi skal have **dokumenteret, hvilken forskning der gør gavn for velfærdsudviklingen - og hvilken form for samspil med erhvervslivet, der er mest optimal. Derefter skal der formuleres skrappere krav. I mellemtiden må vi forvente, at det nuværende systemdesign får idéflowet til at fungere.

Det konkrete er, at universiteterne samlet set er langt fra at opfylde deres mål fastsat i udviklingskontrakterne med VTU. Det er ikke generelt blevet bedre siden 2004. Der er endda tegn på, at det er blevet værre de seneste år. Landets største universitet KU har ikke haft en eneste spin-out-virksomhed i 2009 og 2010.

Det er ikke godt nok. Skatteborgerne har krav på at få resultater for forskningsmilliarderne. Derfor må forskerne på universiteterne forpligtes til at anmelde. Tech transfer må opsøge forskerne. Forskerne må forklare sig, hvis de ikke anmelder. Det skal være besværligt ikke at anmelde opfindelser - ikke det modsatte.

Universiteterne bør belønnes for, hvor mange patenter de får i arbejde, ikke på, hvor mange penge de henter hjem til sig selv, Man kunne med fordel kigge på Glasgow-modellen, som vi omtaler i dag.

Endelig kan man forvente,at der foretages en evaluering, der som minimum svarer på: Hvor meget bruger vi og hvad får vi for pengene? Hvilken betydning har ledelserne som forklaring på at DTU og AAU klarer sig relativt godt mens f.eks. KU og AU hænger i håndbremsen?

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
30. maj 2011 kl. 13:37

Så vidt jeg husker har jeg set flere undersøgelser (også her på siden), der dokumenterer at grundforskning er det der betaler sig bedst på den lange og mellemlange bane.
En stor skam at vores førerposition på en lang række grundforskningsområder er blevet sat over styr for at vi skal konkurrere med USA og Japan om at produktudvikle. Vi har en historisk (fra før Bohr) tradition for at være dygtige til grundforskning og USA er dygtige til produktudvikling. Det er dumt at forsøge at konkurrere med dem, men Helge Sander har aldrig villet lytte.

Da disse ting er blandt grundlaget for vores fremtidige velfærd burde der vel satses på begge ting. Det handler ikke kun om at være god eller dårlig til grundforskning/produktudvikling. Det handler lige så meget om at finde nicher hvor man kan være konkurrencedygtig. Grundforskningen skaber mulighederne og produktudviklingen udnytter dem. Men jeg giver dig ret i at vi ikke skal forsøge at konkurrere direkte med de store økonomier. Hellere finde nicher hvor vi kan udnytte vores fordele.

7
28. maj 2011 kl. 22:31

Helge Sander var optaget af den anvendelsesorienterede forskning og lagde vægten på denne frem for på den nysgerrige, søgende og åbne grundforskning. Spørgsmålet er, om denne prioritering tjener landet på den lange bane.

Så vidt jeg husker har jeg set flere undersøgelser (også her på siden), der dokumenterer at grundforskning er det der betaler sig bedst på den lange og mellemlange bane. En stor skam at vores førerposition på en lang række grundforskningsområder er blevet sat over styr for at vi skal konkurrere med USA og Japan om at produktudvikle. Vi har en historisk (fra før Bohr) tradition for at være dygtige til grundforskning og USA er dygtige til produktudvikling. Det er dumt at forsøge at konkurrere med dem, men Helge Sander har aldrig villet lytte.

6
28. maj 2011 kl. 10:47

I debatten om kommercialisering af forskningsresultater drejer 90% sig om spin off virksomheder. Men virkeligheden er oftest, at det er de større etablerede virksomheder som har flest muskler til at kommercialisere ny viden. Og det er også i samarbejdet mellem de større virksomheder i DK og universiteterne, at den største kommercielle værdi skabes.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal skabe grobund for næste generation, men det er altså ikke derfra at den store tilbagebetaling til samfundet kommer på kort eller mellemlangt sigt.

For universitetsforskere er patenter noget som fanden har skabt (egen erfaring). De medfører et administrativt helvede og forsinker ens publicering. Når man søger hos forskningsråd m.m. tæller de ingenting. Ens kommercielle samarbejdspartnere flygter skrigende væk fra samarbejdet efter deres første møde med tech trans kontoret, og pludselig er man blevet til to kommercielle partnere istedet for et universitet og en virksomhed. Samarbejdet bliver aldrig det samme igen!

Problemet er rollefordelingen. Universiteter er rigtig gode til at finde ny viden, og private virksomheder er rigtig gode til at produktudvikle og kommercialisere ny viden. Når universiteterne pålægges at skulle tænke og agere kommercielt forsvinder dynamikken og kreativiteten i samarbejdet mellem offentlig forskning og private virksomheder. Der skal findes et andet system som respekterer styrker og svagheder hos offentlig forskning og privat industri og som udnytter at de kommercielle værdier skabes i virksomhederne og IKKE på universiteterne. Målet er ikke at universiteter og offentligt betalte forskere skal tjene penge på deres viden, men at det skal komme hele samfundet til gavn -skatteborgerne har jo allerede betalt.

5
27. maj 2011 kl. 17:23

.......Torbens indlæg, så kunne staten se det som sin opgave at støtte opfindere ved at patentere rup og stub .....gratis.... for uformuende opfindere.

Uformuende opfindere kunne være forskere, men er bredt alle der ikke har et firma og eller formue i ryggen der rækker til patentering, prototype, produktion og salg af et eventuelt produkt.

For til modsætning til hvad mange tror så er et patent ikke en lottokupon hvis produktet ikke hitter i markedet. Tværtom, amatøropfindere der patentere selv ender for 90% vedkommende på fattiggården.

Så hvis der er et ønske om at forskeres ideer tilhører deres forsknings arbejdsplads så er det også arbejdspladsen der må tage tørnen med at produktmodne den. Sådan er det i det private område.

4
27. maj 2011 kl. 16:51

til erhvervslivet har alle dage været kandidater uddannet i videnskabelige metoder og teknisk viden, som de kan bruge i de virksomheder, de bliver ansat i. Det er typisk også af den vej, at forskning fra universiteterne bruges i virksomheder.

Alle forsøg på at formalisere teknologioverdragelse på anden måde ender blot i bureaukrati.

3
27. maj 2011 kl. 13:14

Men skidt for samfundet

Problemet er jo at regeringen (samt dele af pressen!) kun lytter til de helt store virksomheder. De store virksomheder har ressourcerne til at gøre det interessant for en minister at komme på besøg, man har kommunikationsafdelinger som kan skrive færdige artikler til journalisterne, statements til politikerne samt sikre at der er TV kameraer til lejligheden. Det kan "vækstlaget" slet ikke konkurrere med.

Derfor taler "alle" om at "lønnen skal ned ellers outsourcer vi alt" og intet om uddannelse af lærlinge, mindre bureaukrati ved ansættelser af personale eller omkostninger og mistede muligheder ved at forsking er muret inde bag betalingsmure - det er ikke problemer "de store" har.

2
27. maj 2011 kl. 10:22

Forskerpatentloven er efter min mening helt misforstået. Opgaven lød på at sprede ideer, opfindelser og viden til det danske samfund som har betalt for det. Og en eller anden får den ide at løsningen må være at låse ideerne fast med patenter? Der er da intet mere ødelæggende for opstartsvirksomheder end et patent- og licenshelvede. Ideer er intet værd uden produktudvikling og markedsføring, som til gengæld kræver en ide. Men én ide kan sagtens have mange former for produktudvikling og markedsføring, og det eneste patenter gør er at begrænse mængden af produktudvikling og markedsføring per ide.

Fint for dem der faktisk får adgang til patentet - de undgår konkurrence. Men skidt for samfundet der er interesseret i konkurrence og så mange produkter på markedet som muligt.

1
27. maj 2011 kl. 08:35

"Hvor meget bruger vi og hvad får vi for pengene? Hvilken betydning har ledelserne som forklaring på at DTU og AAU klarer sig relativt godt mens f.eks. KU og AU hænger i håndbremsen? "

DTU og AAU (delvist) er tekniske universiteter der uddanner ingeniører. Deres forskningsarbejde er derfor helt naturligt tættere på kommercielle anvendelser og de har derfor et forspring på kommercialiseringsfronten.