Leder: Forskning til faktura - universiteterne svigter deres opgave

Så vidt jeg husker har jeg set flere undersøgelser (også her på siden), der dokumenterer at grundforskning er det der betaler sig bedst på den lange og mellemlange bane.
En stor skam at vores førerposition på en lang række grundforskningsområder er blevet sat over styr for at vi skal konkurrere med USA og Japan om at produktudvikle. Vi har en historisk (fra før Bohr) tradition for at være dygtige til grundforskning og USA er dygtige til produktudvikling. Det er dumt at forsøge at konkurrere med dem, men Helge Sander har aldrig villet lytte.

Helge Sander var optaget af den anvendelsesorienterede forskning og lagde vægten på denne frem for på den nysgerrige, søgende og åbne grundforskning. Spørgsmålet er, om denne prioritering tjener landet på den lange bane.

Så vidt jeg husker har jeg set flere undersøgelser (også her på siden), der dokumenterer at grundforskning er det der betaler sig bedst på den lange og mellemlange bane. En stor skam at vores førerposition på en lang række grundforskningsområder er blevet sat over styr for at vi skal konkurrere med USA og Japan om at produktudvikle. Vi har en historisk (fra før Bohr) tradition for at være dygtige til grundforskning og USA er dygtige til produktudvikling. Det er dumt at forsøge at konkurrere med dem, men Helge Sander har aldrig villet lytte.

I debatten om kommercialisering af forskningsresultater drejer 90% sig om spin off virksomheder. Men virkeligheden er oftest, at det er de større etablerede virksomheder som har flest muskler til at kommercialisere ny viden. Og det er også i samarbejdet mellem de større virksomheder i DK og universiteterne, at den største kommercielle værdi skabes.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal skabe grobund for næste generation, men det er altså ikke derfra at den store tilbagebetaling til samfundet kommer på kort eller mellemlangt sigt.

For universitetsforskere er patenter noget som fanden har skabt (egen erfaring). De medfører et administrativt helvede og forsinker ens publicering. Når man søger hos forskningsråd m.m. tæller de ingenting. Ens kommercielle samarbejdspartnere flygter skrigende væk fra samarbejdet efter deres første møde med tech trans kontoret, og pludselig er man blevet til to kommercielle partnere istedet for et universitet og en virksomhed. Samarbejdet bliver aldrig det samme igen!

Problemet er rollefordelingen. Universiteter er rigtig gode til at finde ny viden, og private virksomheder er rigtig gode til at produktudvikle og kommercialisere ny viden. Når universiteterne pålægges at skulle tænke og agere kommercielt forsvinder dynamikken og kreativiteten i samarbejdet mellem offentlig forskning og private virksomheder. Der skal findes et andet system som respekterer styrker og svagheder hos offentlig forskning og privat industri og som udnytter at de kommercielle værdier skabes i virksomhederne og IKKE på universiteterne. Målet er ikke at universiteter og offentligt betalte forskere skal tjene penge på deres viden, men at det skal komme hele samfundet til gavn -skatteborgerne har jo allerede betalt.

.......Torbens indlæg, så kunne staten se det som sin opgave at støtte opfindere ved at patentere rup og stub .....gratis.... for uformuende opfindere.

Uformuende opfindere kunne være forskere, men er bredt alle der ikke har et firma og eller formue i ryggen der rækker til patentering, prototype, produktion og salg af et eventuelt produkt.

For til modsætning til hvad mange tror så er et patent ikke en lottokupon hvis produktet ikke hitter i markedet. Tværtom, amatøropfindere der patentere selv ender for 90% vedkommende på fattiggården.

Så hvis der er et ønske om at forskeres ideer tilhører deres forsknings arbejdsplads så er det også arbejdspladsen der må tage tørnen med at produktmodne den. Sådan er det i det private område.

til erhvervslivet har alle dage været kandidater uddannet i videnskabelige metoder og teknisk viden, som de kan bruge i de virksomheder, de bliver ansat i. Det er typisk også af den vej, at forskning fra universiteterne bruges i virksomheder.

Alle forsøg på at formalisere teknologioverdragelse på anden måde ender blot i bureaukrati.

Men skidt for samfundet

Problemet er jo at regeringen (samt dele af pressen!) kun lytter til de helt store virksomheder. De store virksomheder har ressourcerne til at gøre det interessant for en minister at komme på besøg, man har kommunikationsafdelinger som kan skrive færdige artikler til journalisterne, statements til politikerne samt sikre at der er TV kameraer til lejligheden. Det kan "vækstlaget" slet ikke konkurrere med.

Derfor taler "alle" om at "lønnen skal ned ellers outsourcer vi alt" og intet om uddannelse af lærlinge, mindre bureaukrati ved ansættelser af personale eller omkostninger og mistede muligheder ved at forsking er muret inde bag betalingsmure - det er ikke problemer "de store" har.

Forskerpatentloven er efter min mening helt misforstået. Opgaven lød på at sprede ideer, opfindelser og viden til det danske samfund som har betalt for det. Og en eller anden får den ide at løsningen må være at låse ideerne fast med patenter? Der er da intet mere ødelæggende for opstartsvirksomheder end et patent- og licenshelvede. Ideer er intet værd uden produktudvikling og markedsføring, som til gengæld kræver en ide. Men én ide kan sagtens have mange former for produktudvikling og markedsføring, og det eneste patenter gør er at begrænse mængden af produktudvikling og markedsføring per ide.

Fint for dem der faktisk får adgang til patentet - de undgår konkurrence. Men skidt for samfundet der er interesseret i konkurrence og så mange produkter på markedet som muligt.

"Hvor meget bruger vi og hvad får vi for pengene? Hvilken betydning har ledelserne som forklaring på at DTU og AAU klarer sig relativt godt mens f.eks. KU og AU hænger i håndbremsen? "

DTU og AAU (delvist) er tekniske universiteter der uddanner ingeniører. Deres forskningsarbejde er derfor helt naturligt tættere på kommercielle anvendelser og de har derfor et forspring på kommercialiseringsfronten.