Leder: Forbud mod dieselbiler er det forkerte svar på skandalen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Forbud mod dieselbiler er det forkerte svar på skandalen

Et forbud mod biler med diesel­motorer er af flere statsledere, senest Tysklands Angela Merkel, foreslået som en konsekvens af dieselskandalen.

Forslaget viser, at statslederne endelig har indset alvoren – to år efter afsløringen af den omfattende svindel, som gør, at europæiske borgere i dag indånder større mængder sundhedsskadelige kvælstofilter (NOx), end grænseværdierne tillader. Men løsningen er helt forkert.

I årtier har statslederne tilladt en industri med alt for få skrupler at lege kispus med de myndigheder, som skulle kontrollere dem. Med krumspring både inden og uden for reglerne, som industrien i vid udstrækning har kunnet skrive selv, er det lykkedes at sende biler på gaden, som udsender syv gange mere NOx, end de er godkendt til.

Man kunne ønske, at dieselgate med afsløringerne af svindelsoftware og politiransagninger af store bilproducenter havde fået myndighederne til at stramme tommelskruerne. Men nej. Der er stadig store huller i både krav og kontrol. Et eksempel er Mercedes’ frivillige tilbagekaldelse af tre millioner biler. De kan, hvis ejerne ønsker det, på værkstedet bringes til at udlede mindre NOx. Men hvorfor de udleder for meget, hvor stor forbedringen er, og hvad den konkret går ud på, fortæller ingen. Heller ingen myndigheder griber ind og tvinger bilerne på værksted, selv om det åbenlyst ser ud til at være i folkesundhedens interesse, og selvom de fleste store byer i Europa kæmper med for meget NOx i luften.

Det er ubegribeligt, at de europæiske ledere har siddet på hænderne, selv om de i to år har kunnet se, at den amerikanske kontrol – som jo afslørede svindlen – er langt mere effektiv. Og at der skal en folkestemning til at fremtvinge en reaktion. Vi har brug for et opgør med et kontrolregime, der har spillet fallit. Men de gentagne forslag om forbud mod dieselbiler i byerne er rendyrket populisme og et udtryk for den fallit, som myndighederne med politikernes accept har spillet.

Lovgivning bør ikke være rettet mod specifikke teknologier, heller ikke når det gælder motorer. Lovgiverne gør klogt i at stille krav til udslippet fra hver enkelt bil. Disse kan variere fra område til område. Det er de tyske byers miljøzoner, der modsat Københavns også gælder personbiler, et udtryk for. På grund af industriens fusk kan det blive nødvendigt at stramme zonerne så meget, at de gamle dieselbiler med høje udslip ikke kan lukkes ind.

Det skal være muligt i virkelig trafik at teste, om bilerne lever op til kravene. Hvis ikke, skal der falde bøder af en så markant størrelse, at det har indflydelse på producenternes økonomi. Problemet med, at den enkelte bilejer kan snyde bil­synet via chiptuning, kan løses med krav om ekstra kontrol ved mistanke om snyd – og en mærkbar bøde til ejeren, hvad enten det er en lastbil eller den private Passat.

Med stadigt skrappere krav til udstødningen – og frem for alt konsekvent håndhævelse – kan det være, at dieselbilerne forsvinder helt af sig selv, fordi renseteknologierne er komplicerede og bliver for dyre. Men det kan også være, at nye teknologier opstår, som gør, at diesel – fossilt og/eller grønt og synte­tisk – forbliver det mindst klimaskadelige onde til at løse vores voksende transportbehov.

Den mulighed bør ingen statsleder udelukke i forsøget på at dække over fortidens synder.

Teknologien; diesel-motoren, tysk industris flagskib, en økonomisk guldgrube for vinderne i europæisk økonomi, mere end 100 år gammel opfindelse, meget lidt bæredygtig, holdt i live via uhellige alliancer i toppen af EUs politiske system og erhvervsliv, via karteldannelser (som har sat konkurrenceparametre ud af kraft på ethvert plan), via konsekvent gennemførte lovbrud oppe fra og ned, hvor konsekvenserne rammer ind i bæredygtighedsprincipper og folkesundhed, for at redde en økonomi, som ikke længere kan siges at være befordrende for udviklingen mod en bedre verden!

Ja, teknologien er uskyldig, og kan ikke dømmes juridisk!

Men det kan de skyldige, som her er lovgivere, forvaltere, karteller og et helt samfund, som har haft en lang tradition for at se sig selv og "sin teknologi" som den fremmeste af alle i forhold til det eneste, som virkeligt tæller de lag i samfundet, som sætter retningen.

Folk som flest gemmer sig bag hinanden. Det er demokratiets svaghed; Under henvisning til alle andre, flertallet, begrunder den enkelte sit indidividuelle valg af ikke engang at føre sin bil ajour med de muligheder, der er for at reducere skadevirkningen fra den motor, man som alle andre har købt på falske forudsætninger. (FDM taler på individets vegne, på bekostning af alt andet, miljø og folkesundhed)

Producenterne, som var på støtten fra det offentlige via tilskud i milliardklassen allerede fra 1990´erne, som fik støtte igen med finanskrisen som argument, kan ikke tåle at bære konsekvenserne af sine lovbrud, konsekvenserne af at skulle til at bære de teknikker, som effektivt reducerer udslippet af giftige kvælstof-ilter fra bilernes udstødning. Det vil gå ud over forbrugeren og alle led i produktionsleddet.

Dieselmotoren er marginalt bedre end benzinmotoren i forhold til CO2-problematikken. Det flytter ikke på noget.

Hvis der er noget tilbage af det, som af det, de lidt større sociale iagttagere forklarer som roden til det moderne samfunds "succes", så er det funktionsdifferentieringen. Det juridske system er og må dømme, tvinge udøveren til at straffe, funktionelt uafhængig i forhold til snævre økonomiske og politiske interesser.

Teknologien er uskyldig, men forbrugerne og producenterne er skyldige i juridisk forstand.

De kan dømmes af et juridisk system, for lovbrud. Lovbrud har der været tale om.

De kan dømmes til at holde loven frem over.

De kan dømmes til at betale skadeserstatning.

Sådan som det fungerer i Tyskland, vil det betyde, at dieselbilerne kan komme ud af byerne. Det er delstaternes juridiske beslutning, hvis de dømmes ude. Det er aldeles muligt.

Det er det eneste, som de uhellige alliancer frygter af de mulige scenarier.

Og ærlig talt, Tyskland og hele den rige del af Europa kan sagtens klare at få kørt den her oldgamle destruktive teknologi delvis på lossepladsen. Faktisk, så kunne vi alle have fordele af det.

Skandalen her afslører den uansvarlige lovløshed, hvor der er grund til at gå ind for den lovløse ansvarlighed via anden teknik og livsstil. Der er brug for nye love og for en håndhævelse af dele af den gamle: https://ing.dk/artikel/kronik-min-elcykel-...

  • 9
  • 12

Hold nu op med at dække over dem. Det kan godt ske at du elsker din dieselbil. Men det vi har lært er at myndighederne og industrien ikke er til at stole på, så hvorfor skal vi fortsætte i samme spor og give dem en chance mere?

Diesel i personbiler er alligevel på vej ud i forbindelse med elektrificeringen af bilparken.

I USA har en enkelt fabrik fået gigantbøder. De andre er også skyldige men går fri. Lad os give dem en kollektiv straf som garanterer en øjeblikkelig forbedring af luftkvaliteten: forbyd dieselmotoren.

Er teknologien uskyldig? Kun mennesker kan bære skyld og de fortjener ikke en chance mere.

  • 16
  • 9

Alle forbrugere af diesel/benzin skal have zonemærker som de tyske.
Og så skal de problematiske områder lukkes for de farligste med en kort frist, f.eks. 2 år.

For sundhed er vigtigt, og folk dør af for voldsom forurening.

  • 14
  • 0