Leder: Flere nuancer og mere åbenhed om overvågning, tak

Tyskerne ser med dyb undren på os skandinaver, der er i fuld gang med at afskaffe kontanter til fordel for digitale betalingssystemer. Syd for grænsen holder man endnu lidenskabeligt fast i de knitrende pengesedler, selv om stærke kræfter fra myndigheder til banker og internetselskaber skubber på for at flytte køb og betalinger over i den fagre online-verden.

Aktuelt er der indført en øvre grænse på 5.000 euro for kontantbetaling. En bekymring for at blive kigget i kortene og manglende tillid til systemet får mange tyskere til at tænke, at vi heroppe er naive, når vi frivilligt går ind i løvens hule, bare fordi det er nemt og bekvemt. Fysiske seddelbundter gør fri, tænker de, mens vi bare bliver irriterede, når vi ikke kan betale med kort.

Digitaliseringen af vores penge ligger i den blinde vinkel, mens stadigt flere fysiske domæner bliver gjort til sporbare datamønstre og dermed øger risikoen for blotlægning af vores private liv. Det sker med en hast, der gør det svært at gennemskue og diskutere. Med rette er mange bekymrede:

Er det o.k., at politiet nu automatisk fotograferer og i et givet tidsrum gemmer alles nummerplader for at finde forbrydere? Hvor alvorligt skal man tage dataoverførsler til USA, hvor amerikanske myndigheder under ikke definerede ‘særlige omstændigheder’ kan læse med i ytringer på sociale medier? Og senest: Hvor stort er det demokratiske problem, når justitsminister Søren Pind hastebehandler genindførelse af vidtgående sessionslogning?

Alt imens vi frygter vores eget statsapparats mulighed for at kunne se, hvornår og med hvem vi har kommunikeret digitalt, kan blandt andre Facebook og Google glo på og analysere selve indholdet af vores liv og adfærd live. Og her bidrager vi tilmed frivilligt. Det kræver et helt særligt sind og stamina at stå uden for den udvikling.

Kritikerne begræder det angivelige værdiskred, hvor vi allerede har affundet os med et principielt indskrænket privatliv, fordi vi enten ikke mener, vi har noget at skjule, eller fordi vi bare har givet op over for en uafvendelig udvikling – vi vælger resignationen og en illusion om tryghed frem for frihed.

Sandt er det, at vi diskuterer i blinde og derfor har svært ved at tage stilling til de nye initiativer med opsamling af digitale spor. Det er kritisabelt, at det ikke bliver lagt åbent frem med tid til ordentlig diskussion af, hvordan man vil bruge de nye muligheder på andet end et overfladisk niveau, herunder spørgsmål om datasikkerhed, adgang til dataene og kontrol med efterfølgende sletning.

Der er brug for en god og grundig forklaring på, hvorfor det nu er nødvendigt at logge sessions- og brugerdata for al vores internettrafik, når de stikprøver, politiet havde adgang til under den gamle ordning, alligevel ikke blev brugt – bl.a. fordi man manglede it-værktøjer til det.

Til gengæld må man som borger i et demokrati anerkende, at politiet skal have digitale redskaber til at efterforske og optrevle mulig terror. Der er i Europa – også i Danmark – forhindret mange angreb allerede. Det skal vi sætte pris på og ikke kun bemærke indsatsen efter de tragedier, der desværre blev virkelighed.

Kommentarer (7)

En ellers fin lederartikel slutter af med at gentage det ubrugelige argument "optrevle mulig terror".

Jeg vil vove den påstand, at "terrorisme" i Danmark får svært ved at snige sig ind i top-50 på en liste over forbrydelser, når man tager højde for forekomst og konsekvens.

Terrorisme er for kriminallovgivningen, hvad atomkraft er for energiforsyningen: et ikke-problem, der bliver blæst op til noget, der er helt uden for al rimelighed, og kuren er værre end "sygdommen". Overvågning er for retssikkerheden hvad kulkraft er for energiforsyningen. En falsk følelse af sikkerhed, som til gengæld kvæler vores frihed.

Et dobbelt-mord begået i en speciel kontekst bliver til verdensomspændende nyheder.

Et jordskælv og efterfølgende tsunami i Japan: 20.000 døde. Et atomkraftværk, der siger bum: 0-1 døde (af selve eksplosionen og nedsmeltningen), men rydder alle forsider, og har efterfølgende fået en størrelsesorden mere omtale end tsunamien.

  • 8
  • 0

Hvordan kan du dog tillade dig at fremføre følgende udsagn:

Der er i Europa – også i Danmark – forhindret mange angreb allerede.

som var det en absolut sandhed.

Ja politi og efterretningsvæsen har muligvis afværget terrorangreb, men der er intet bevis for at denne afværgelse på nogen måde ikke er andet end resultatet af almindeligt efterretningsarbejde.

Og reelt set, så ved befolkningen jo slet ikke hvor meget, og hvad der er afværget, andet end man skal tage politiets udtalelser for pålydende.

Så hvis man skal tage den helt konspiratoriske kasket på, så kan alle disse afværgelser dybest set også være rendyrket italesættelse fra politiet og efterretningsvæsnernes side, ud fra et rent send-flere-penge princip.

Det kan i den forbindelse anbefales at læse Tim Weiners bog:
CIA fra den kolde krig til krigen mod terror.
Udmærket anskuelsesundervisning om hvordan CIA snyder og bedrager, samt laver paramilitære krige, udelukkende for at hytte egne interesser.

Og trods det den gamle sessionslogning kørte i 7 år, så kan JM kun fremvise et eksempel på at sessionslogning måske var noget værd, og det var omkring et netbankindbrud, intet andet!

Men alligevel vil man påtvinge internetudbyderne en omkostning i mange millionklassen med at lave en grønthøstermodel, som på ingen måde kan bruges til at afværge terror, men hvor der omvendt ligger tonsvis af metadata som misbrugt kan intimidere rigtig mange mennesker.

Der skal råbes højt vagt i gevær mod denne glidebane direkte ned mod et 1984'sk overvågningssamfund!

  • 9
  • 0

"Aktuelt er der indført en øvre grænse på 5.000 euro for kontantbetaling."

I en kontekst hvor Tyskland indgår er det lodret forkert!

Det ligger et forslag fra den tyske regering på bordet, men det er langtfra vedtaget. Og modstanden i den tyske befolkning er massiv.

Arne Steinmark er nu på min "blocked" liste grundet dårlig research.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0