Leder: For femte gang – stop nu hovsa-lovgivningen om solceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: For femte gang – stop nu hovsa-lovgivningen om solceller

‘Det er på tide at finde bedre modeller til at støtte den grønne energi. Sker det ikke, tør vi godt spå, at politikerne kommer til at hive i nødbremsen igen og igen.’

Sådan skrev vi på lederplads for tre år siden. Daværende klimaminister Martin Lidegaard (R) fik en næse, fordi han ikke i tide stoppede drænet af statskassen, da første solcelleboom rullede over parcelhustagene.

Siden er politikerne igen og igen taget på sengen af prisfald og elendig lovgivning, som tilsammen har gjort det attraktivt at sætte solceller op på steder og med tilskud, der ikke har været politisk opbakning til.

Lederen her er derfor den femte på fire år, som taler dunder mod et forfejlet og visionsløst politisk regime. Det har forvandlet en af verdens største succeser inden for grøn teknologi – billiggørelsen af solceller – til dansk fiasko.

I denne uge gik vores tre år gamle spådom i opfyldelse endnu en gang. Den nuværende minister, Lars Chr. Lilleholt (V), hev så hårdt i nødbremsen, at han ikke blot sænker farten, men får det til at stå lige så stille som IC4 i opmarch på et rangerspor i Aarhus. Ministeren måtte i al hast helt fjerne en 17 år gammel lov om tilskud til solceller. Så godt som ingen har ganske vist hidtil benyttet sig af den, fordi priserne på panelerne har været for høje. Men nu har en enkelt, ivrig investor søgt om at få lov til at stille op mod 3,6 GW solceller op på danske marker.

Det er omtrent fem gange flere solceller, end der allerede er i Danmark, og ministeren regnede det straks om til, at de vil fylde som hele Samsø. At den statslige støtte på 11 mia. kroner så faktisk er beskeden, når man sammenligner med den af Rigsrevisionen beregnede pris for de hidtidige solceller på 10 mia. kroner, forbigik han i tavshed.

At ministeren dermed endnu en gang bidrog til den dårlige stemning om solceller, er den mindste synd. Værre er det, at han og/eller embedsmændene ikke havde set solcelleboomet komme tidligere. Det er næsten ufatteligt – også selvom de måske ikke abonnerer på dette medie. Statens eget energiselskab, Energinet.dk, forudså så sent som i februar, at solceller står foran et gigantisk og hidtil uset boom.

Solceller er med deres forudsigelige elproduktion et stærkt supplement til vindmøllerne. Interessen viser, at de allerede i dag er nede i en pris, hvor de kan konkurrere med havmøller. Men med hovsa­lovgivningen kan det tage det meste af et år, før nye regler er på plads. EU-Kommissionen vogter nemlig nidkært over, om der er tale om statsstøtte.

Ét positivt aspekt tegner sig: Den danske PSO-støtte skal alligevel ændres inden 2017, og selv på Christiansborg må det nu være oplagt at tænke fremtiden for solceller ind i god tid til at undgå nye katastrofer. Det er ikke spor svært: Fastlæg et ambitionsniveau for udbygningen. Hold løbende udbud af solcelleparker, hvis vi skal have det billigst muligt, eller justér jævnligt prisen for private anlæg, hvis folkeliggørelse af den grønne strøm er et politisk mål. Så kan vi skrive om solenergiens succes næste gang i stedet for om en sjette hjemlig fiasko.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er imponerende hvor stor forskel der er mellem hvad man siger, og hvad man gør, fra officiel side angående grøn energi. Solceller er et fremragende supplement til møller, jo flere forskellige teknologier som bliver implementeret (når de vel og mærke nærmer sig det punkt hvor de er rentable på markedsvilkår), jo bedre er forsyningssikkerheden dækket.
På grund af de uforudsigelige fluktuationer i produktionen på kort tidsskala slipper man nok ikke for at skulle vedligeholde kapaciteten på fossile back-up plants, men lad os nu få en ordentlig, fremtidssikret ordning for solceller på private huse når der nu er en teknologi som det giver mening at distribuere helt ud hos de enkelte forbrugere

  • 13
  • 4

Ministeren har ikke hevet i nødbremsen, ministeren har henholdt sig til den beslutning et bredt flertal i folketinget på forhånd havde vedtaget; at der var grænser for hvor mange solceller med støtte der kunne opstilles. Derfor var der også et bredt flertal i folketinget der støttede ministeren.
I stedet må man stille 2 spørgsmålet til kritikerne; hvor meget solcelleenergi mener I, der kan indpasses i det danske energisystem og hvor mange milliarder af skatteydernes penge er I parate til at bruge på det ?

  • 10
  • 14

Helt enig med Morten. De danske politikeres slingrekurs på energiområdet gør det umuligt at gennemføre langsigtede investeringer.
Men

Solceller er et fremragende supplement til møller,

Jeg ser nu ikke meget supplement for solceller mht forsyningssikkerhed i forhold til vindmøller - nærmest tværtimod

men lad os nu få en ordentlig, fremtidssikret ordning for solceller på private huse når der nu er en teknologi som det giver mening at distribuere helt ud hos de enkelte forbrugere

Individuelle løsninger er stadig flere gange dyrere pr produktionsenhed end kollektive storskala anlæg. Så hvorfor hænge flere op på private hustage ?

  • 7
  • 4

Problemet med loven er, at det nu er væsentligt billigere at generere strøm med solceller end med havvindmøller. En ansvarlig minister havde altså lavet en plan, så pengene blev flyttet fra havvindmøller til solceller. Desuden, så burde ministeriet have forudset problemet og lavet lovgivning på et tidligere tidspunkt.

  • 7
  • 9

Jeg er enig i at det var en ansvarlig beslutning.

Vi skal måske også tænke på hvorfor den blev taget:

Grådighed udvist af en enkelt person!

En solcellebaron som så sit snit til at rage massivt til sig af fælleskassen.
Selv samme person har sågar været ude i pressen og tude over at hans fede malkning af fælleskassen er stoppet.

Hvis denne person ikke havde været ekstremt grådig og egocentreret på egen her-og-nu vinding, ville ordningen stadigt have været der.

Ingen grund til at klandre politikerne.
At de kunne have gjort det meget mere elegant er der slet ingen tvivl om!

Når vi bebrejder politikerne for den manglende elegance er det vigtigt at huske, at den manglende elegance og det hurtige indgreb udelukkende skete grundet en enkelt persons egoistiske ønske om hurtig profit.

  • 7
  • 10

Problemet med loven er, at det nu er væsentligt billigere at generere strøm med solceller end med havvindmøller. En ansvarlig minister havde altså lavet en plan, så pengene blev flyttet fra havvindmøller til solceller.


I fremtidens grønne energiforsyning er der to slags strøm. Vinterstrøm og sommerstrøm. Grøn vinterstrøm har vi pt. underskud af, grøn sommerstrøm er rigelig og billig. Solceller kan ikke bidrage til vinterstrømmen, før de bliver så billige at kombinationen solceller+brint+lagring er billigere end havvindvindmøller. Der er langt endnu før vi kommer dertil.

  • 12
  • 1

Godt ord igen. Sætter udfordringen ved "den store grønne omstilling" på spidsen.
Elektricitet fra vindmøller og solceller har det til fælles, at det forbruges i samme øjeblik som det produceres, og vi har til gode at finde lagringsmetoder, der er praktisk og økonomisk holdbare. Eller er de lige på trapperne? Kan brint få et comeback?

  • 2
  • 0

Jeg kan godt forstå at politikerne ikke har kompetencer til at spå om fremtiden og prisudviklingen på forskellige energiformer. Men deres embedsmænd må da have kontakter til en række eksperter, samt de personer der er ansat i Energi - Forsynings og klimaministeriet, må da løbende holde øje med udviklingen ved at læse internationale tidsskrifter på området samt kigge forskningen.

Det er rigtig at det er vildt at der i april er kommet så mange ansøgninger, som ikke lå der for 2-3 mdr. siden. Grunden til dette må der være forklaring på, idet at ordningen har eksisteret hele tiden, og at det ikke er fordi solceller det sidste halve år er blevet markant billigere. Dertil på ansøgeren/ansøgerne forklare hvorfor det lige nu er langet for godt 4500 MW anlæg op på bordet hos Energinet.

Noget andet er at Anders Ztorm har vel bare gjort som en anden investor ville gøre, søge den optimale investering, og hvis betingelser for en investering under 60/40 ordningen er økonomisk rentabel, handler han vel bare ligesom en hvilken som helst anden forretningsmand, der skal optimere sin forretninger indenfor de rammer der udstukket.

Nu må ministeriet lytte til en masse eksperter, før de komme med en model, hvorpå der kan meldes tilbage til ansøgerne, hvilke betingelser deres projekter eventuelt kan realiseres, eller om de helt ender med at trække dem tilbage.

  • 3
  • 0

Jeg kan godt forstå at politikerne ikke har kompetencer til at spå om fremtiden og prisudviklingen på forskellige energiformer. Men deres embedsmænd må da have kontakter til en række eksperter, samt de personer der er ansat i Energi - Forsynings og klimaministeriet, må da løbende holde øje med udviklingen ved at læse internationale tidsskrifter på området samt kigge forskningen.


Hvis en moderne politiker kan vælge mellem at udføre et stykke godt lovarbejde eller at gøre et eller andet som ser godt ud i pressen, så gør han det sidste. Det er hverken fordi embedsmændene ikke kan se problemet, eller ikke har tid til at skrive en bedre lov. Deres minister skal føre den igennem folketinget, og det er ikke det værd hvis ikke sagen er en politisk gevinst.

Den pludseligt opståede krise gjorde det muligt at haste en lov igennem uden for meget mudderkastning. Og om ikke en politisk gevinst, så har ministeren i hvert fald undgået en skandale.

Altså, den politiske hverdag er at embedsmænd råber ulven kommer, en hel del af dem har sandsynligvis ret, men politikerne kan ikke så forskel, og der er nu engang mere prestige i at slukke en brand end i at fixe de elektriske installationer.

  • 2
  • 0

... og vi har til gode at finde lagringsmetoder, der er praktisk og økonomisk holdbare. Eller er de lige på trapperne? Kan brint få et comeback?

For Danmarks vedkommende er der masser af dispatchable el oppe i Norge. Hvis vi sender vindmøllestrøm op om vinteren, strækker deres lager længere. Det handler bare om at bygge nogle flere kabler og vist også noget mere infrastruktur i Norge.

Hvis du tænker globalt, så er brint en mulighed, og også den jeg måske oftest har set regnet på som et slags grundscenarium. Men der er mange andre muligheder. Henrik Stiesdals stenlager er et andet eksempel. Ligesom med solceller falder priserne i samme øjeblik masseproduktionen sætter ind.

Og i fremtidens bedre forbundne elnet med en vis mærkeeffektsoverkapacitet er der mindre brug for lagring end man skulle tro.

At vi mest ser små prøvelagre installeret skyldes jo at der ikke er det store behov/marked endnu. Man kan se på udbredelsen af damvarmelagre at når først markedet og de økonomiske betingelser er der, så kan det pludseligt tage fart.

  • 2
  • 1

Ole Laursen

Vi lever midt i en batteri hype.

Når Gigafactory kommer i fulde omdrejninger, så vil den på et år producere ligeså meget batterikapacitet som hele kloden har produceret fra Volta's tid til i dag.

Det rækker så til at oplagre cirka et minut af den globale elektricitetsproduktion.

Der skal et par hundred Gigafactories til i et par årtier for at drive klodens personbiler med batterier - og en hel del mere for at drive fly, skibe, lastbiler osv.

Hvis man udbygger med vedvarende energi med en hvis overkapacitet og forbinder kloden med HVDC, så kan man sikkert klare sig med et par dage batteri backup. Det kræver 360 Gigafactories i et par årtier.

I alt skal der altså bygges måske 800 Gigafactories som skal køre i 20 år før det nuværende "behov" for batterier er dækket. Hvis vi håber på vækst, der kan løfte det brede flertal af jordens befolkning ud af fattigdom, så kan man gange med en eller anden fornuftig faktor.

20 år er lang tid og inden batterier giver en miljøeffekt, så går der en rum tid, så effekten af dette enorme sats materialiserer sig først længe efter de 20 år.

Gad vist om det ikke er mere elegant og hurtigere samt mere miljøforstandigt simpelthen at erstatte fossilerne ved kilden.

  • 2
  • 2

Det er på ingen måde skatteyderne - men elforbrugernes PSO afgift der betaler for den lidt højere afregningspris - som desuden på 60/40 ordningen er væsentligt lavere end til havvindmøller. Er der politikere der kan forfolds-regning - jeg giver gerne et gratis kursus.

  • 3
  • 2

som desuden på 60/40 ordningen er væsentligt lavere end til havvindmøller

Måske.
Men det ser vi ikke før til november 2016, hvor den endelige pris for Krigers Flak bliver givet.
I Lilholts svar (i nærværende artikel) er henvist til at der i Energiplan 2012 er forudsat 90 øre/kWh fra Kriegers Flak.
Der er sket en del siden 2012.
Prisen for Horns rev blev som bekendt en del under de 90 øre. Vist nok 78.

Ifølge Energinet.dk hjemmeside, har et rekordstort antal firmaer indsendt ansøgning om prækvalifikaiton til Krieges Flak udbuddet.
Alene det at der er et stort antal, der har søgt, giver forhåbning om lavere priser.

Skulle prisen for Kriegers Flak vise sig at ligge lidt lavere end Horns Rev, ja så står de nævnte teknologier faktisk lige, hvad angår støtte.

  • 5
  • 2

Det handler bare om at bygge nogle flere kabler og vist også noget mere infrastruktur i Norge.

Der er ikke bare. Det er rigtigt dyrt at lave sådanne GW forbindelser til Norge. Herudover har Norge allerede tidligere meddelt at de ikke har infrastruktur til at modtage den fulde effekt fra Danmark bare med de eksisterende kabler. De bestemmer selv hvor/hvornår de sætter nye højspændingsmaster op. Der oppe graver man ikke "bare lige" kabler ned.
Det er rigtigt heldigt for Danmark og god forudset af Energinet.dk at vi har disse forbindelser. Det løser en stor del af vores spidslastbehov, men ikke det hele. Der er behov for at få etableret nogle nationale energilagre. Ikke blot varmt vand, men noget der kan generere el.

  • 5
  • 2

Chris Bagge

Det er nyt for mig at Norge ikke klarer at modtage mere fra Danmark. Har du link.

Din anden påstand om behov for energilagre i Danmark skulle da kun være for at demonstrere Henrik Stiesdal innovationen eller for at sætte gang i Synfuels. Batterier til at balancere grid er fuldstændigt dødfødt.

  • 2
  • 2

Der er ikke bare. Det er rigtigt dyrt at lave sådanne GW forbindelser til Norge. Herudover har Norge allerede tidligere meddelt at de ikke har infrastruktur til at modtage den fulde effekt fra Danmark bare med de eksisterende kabler. De bestemmer selv hvor/hvornår de sætter nye højspændingsmaster op. Der oppe graver man ikke "bare lige" kabler ned.

Det har du naturligvis ret i.

Men i sidste ende handler det jo om økonomi. Hvis det er rentabelt i forhold til alternativerne at trække flere forbindelser og måske endda medsponsorere infrastruktur i Norge, så kommer det til at ske.

Kommer i øvrigt til at tænke på

https://en.wikipedia.org/wiki/Yuxinou_Railway

Investeringer i infrastruktur der tillader handel kan være en god forretning.

  • 0
  • 0

...Den kunne passende blive efterfulgt at en leder der efterlyser en reform af energiafgifterne - således at Danmark får, incitament til at etablere et stort fleksibelt elforbrug, og øge energi effektiviteten.

Alternativet er at vores satsning på vind, biomasse, kraftvarme og sol bliver en rigtig rigtig dårlig/dyr historie. der er nemlig INGEN af vores nabolande der lige står på spring tilsat købe el fra os til en "rimelig" pris når vi har overskud, dertil er overskuddet af elproduktion i DK, Norge, Sverige og Nordtyskland simpelthen for stort.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig har vi da behov for energilagre, og batterier er en universel, fleksibel, lynhurtig og skalerbar løsning, og det i sig selv er nok til at sænke prisen overordnet på vedligeholdelsen af nettet. Det giver os flere muligheder.

Kobl 1 MWh på hver dansk vindmølle for at øge deres kapacitetsfaktor uden nogen som helst anden modifikation.

Byg batterisystemer af brugte elbilbatterier til lavere priser.

Brug batterisystemer til hurtigladning af færger, elbiler, lastbiler og busser.

Synfuels duer ikke til gridbalancering eller til stærkt lokaliserede behov for høj effekt, hvor nettet er svagt udbygget.

Synfuels er bare en erstatning for vore nuværende vaner for transport, istedet for at kigge fremad, hvor der sker en forening af energifremstilling og opbevaring til industri, transport og private, og hvor der sker en fri energiudveksling mellem disse, fordi det at flytte elektroner rundt, simpelthen giver den mulighed.

Synfuels er tvungen centralisering af energidistribution, hvilket er den modsatte vej af, hvor resten af verden går hen.

Prisen på synfuels vil heller ikke falde væsentligt, men batteriudviklingen og øget verdensproduktion vil med tiden få dem ind i det samme prisræs, som vi har med solceller og vindmøller.

  • 1
  • 1

en reform af energiafgifterne - således at Danmark får, incitament til at etablere et stort fleksibelt elforbrug, og øge energi effektiviteten.

Vi bor i DK, med en offentlig økonomi der er baseret på massive afgifter.

Fleksibelt elforbrug:
Afgifterne når der er overskud af strøm forbliver hvor de er.
Til gengæld vil de så få et nøk op når der ikke er overskud af strøm.

Dermed er incitamentet opnået.

At vi som borgere gerne så at det kom til at forholde sig modsat, er så en anden historie!

Men hvor ville det dog være nemt at lukke munden på olie, gas og træpille fyr med en simpel el-patron styret af energinet.dk.

  • 2
  • 0

Iøvrigt vil 800 gigafactories selvfølgelig ikke være så højt, da batterier jo udvikler sig.

Der er potentiale for lagring af 10 gange så meget energi i siliciumbatterier i stedet for dagens grafitbatterier, og hvis vi kan nå bare 2 eller 3 gange forbedring, ja, så skal du jo altså ikke bruge 800 gigafactories.

Desuden vil produktionsteknikker forbedres, så der bruges færre materialer, og der kan pumpes flere GWh/år ud pr. fabrik.

  • 0
  • 0

Grådighed udvist af en enkelt person!

Grådighed er sådan et negativt ladet ord, belastet efter mange års protestantisk indoktrinering. Hvorfor ikke kalde det fremsynet driftighed, initiativ og privat foretagsomhed. Hele rationalet bag markedssystemet. I 17 år har staten lagt denne lækkerbid af en støtteordning frem til fri afbenyttelse af villige og kvikke investorer med penge i banken her eller hisset, når der så kommer en med format og visioner bliver lækkerbidden hastigt snuppet ud af munden på ham og han bliver minsanten beskyldt for grådighed. For der var sandelig ikke det der var meningen.

Men hvad var så meningen. Ved man det?

  • 5
  • 2

Grådighed er sådan et negativt ladet ord, belastet efter mange års protestantisk indoktrinering.


Negativt ladet overskrift og masser negativt ladede formuleringer i lederen er ok, men debattørerne må ikke?

Hvorfor ikke kalde det fremsynet driftighed, initiativ og privat foretagsomhed. Hele rationalet bag markedssystemet.

Hvis hans solcelle salgs-firma kunne tjene det dobbelte uden statsstøtte så ville jeg give dig 100% ret, og ordet grådighed ville ikke komme over mine læber.

Prøv at sætte hans profit til 100 kroner pr installeret 250watt modul, inklusive montage udstyr.
Så ved du hvorfor han sidder og tuder over at fælles kassen ikke kan længere malkes.
Hvis nu han havde valgt at sprede hans personlige profit over 10 år ville politikerne ikke have opdaget det. Men i jagten på her og nu profit, skød han sig selv i foden!

Det er grådighed:
Fordi det IKKE er privat foretagsomhed, der har drevet ideen.
Fordi det IKKE er markedssystemet, der har drevet ideen.

Ideen er udelukkende kommet på bordet fordi der kunne malkes massive summer ud af fælles kassen.

  • 1
  • 4

Fordi det IKKE er privat foretagsomhed, der har drevet ideen.
Fordi det IKKE er markedssystemet, der har drevet ideen.

Ideen er udelukkende kommet på bordet fordi der kunne malkes massive summer ud af fælles kassen.

Michael, det her er interessant. At malke skatteyderne er den fineste disciplin indenfor det private erhvervsliv. Nævn en eneste industri som ikke har hænderne dybt i skatteydernes lommer. Det er fint at lave gode produkter, men det er kun en af mange parametre som betyder noget for indtjeningen. Man bruger alle (lovlige) midler for at klare sig i konkurencen, så det gælder om at have øje for dem. Sagførere, revisorer og skatteeksperter tjener sygt meget på at hjælpe erhvervslivet med at udnytte systemet og politikere overtales/bestikkes i et væk for at lave "erhvervsvenlige" ordninger. Hvorfor tror du man har lobbyister som græshoppesværme? Der er efter sigende flere lobbyister i Bruxelles end embedsmænd.

Hvad der er godt for firmaet er godt for os alle :-)

Der er intet moralsk imperativ i kapitalismen. Det handler om at tjene penge. Under nazitiden var det lovligt at bruge slaver - og den tyske industri og landbruget brugte masser af slaver. Ikke af ideologiske grunde, men fordi det kunne betale sig. Slaver findes stadig den dag i dag overalt hvor myndighederne (eller folket) giver lov og det ellers kan betale sig. På trods af FN og intenatinale aftaler. Store vestlige firmaer benytter sig af slaver hvor det er muligt og kan betale sig. Bryder de eller deres kunder sig ikke om det må de holde sig væk og nøjes med at operere i lande hvor der er mere regulering af arbejdsmarkedet.

I denne sag har man givet lov til at hæve støtte fra staten til installering af solceller. Sidder aben så ikke hos regeringen hvis det ikke var meningen den skulle bruges?

Erhvervslivets folk er ikke specielt umoralske men som folk er flest. Det er markedssystemet der er amoralsk. Det skal derfor reguleres så det ikke undergraver samfundet. Arbejdsregler, forurening, kollektive aftaler osv. Det er helt banalt. At beskylde en investor for grådighed fordi han arbejder indenfor det givne system er skudt helt ved siden af. Han bør ifølge markedssystemets interne logik hyldes for sin kreativitet.

Men hvis det er uhensigtsmæssigt for samfundet at give ham den støtte - skal den naturligvis fjernes. Måden det nu sker på er imidlertid et eksempel på poilitikernes uformåenhed og manglende kvalifikationer. Ud med dem.

  • 4
  • 1

Men hvis det er uhensigtsmæssigt for samfundet at give ham den støtte - skal den naturligvis fjernes. Måden det nu sker på er imidlertid et eksempel på poilitikernes uformåenhed og manglende kvalifikationer

Sikkert.

Det pågældende firma har blot fulgt gældende reglesæt på området. Dem skal vi vel trods alt ikke bebrejde noget.?
Når det så er sagt,så forstår jeg absolut ikke at firmaet ikke har set et indgreb, som en showstopper, når de lancerer et så massivt projekt. ? Det virker uprofessionelt.

Det viser også om noget:
- at det politiske og administrative system ikke har været forudseende nok, dengang 60/40 ordningen blev besluttet.
- at et privat firma ikke tager samfundsforhold I regning, men blot forfølger prifit, uden skelen til overordnede forhold, som behov for deres vare, hvad sker der, hvis mængden påvirker markedet I meget neagiv retning etc.?
- at firmaet ikke har for øje, de følgeomkostninger, som den massive udbygning nødvendigvis må medføre.

Dertil har vi det politisk / administrative system, som skal følge udviklingen og bribe ind, hvis udviklingen går I en negativ retning.
Forløbet har ikke været noget kønt syn. Men helt afgørende nødvendigt.

  • 4
  • 3

Fordi det ikke er det samme som grådighed ?

Nej det er det ikke. Foretagsomhed kan sagtens handle om alt mulig andet end grådighed. Selvom det er en nødvendighed at tjene penge behøver det ikke at være motivet for foretagsomheden.

Men bemeldte investor er næppe drevet af andet end grådighed og mine indvendinger var sarkastisk ment.

Så lige i avisen at den driftige finansmand Fritz Schur med held gør hvad han kan for at undgå at betale skat. Er han grådig? Bestemt - men næppe det man vil kalde ham når han skal hyldes. Han er jo en samfundsstøtte og har ministerens og dronningens bevågenhed. Og agerer sikkert helt inden for lovens rammer, det har han de bedste jurister til at holde øje med.

  • 3
  • 1

Han bør ifølge markedssystemets interne logik hyldes for sin kreativitet.


NEJ....
Hans kreativitet ødelagde et lukrativt marked, der er næppe ret mange der bliver hyldet for den slags.

Men hvis det er uhensigtsmæssigt for samfundet at give ham den støtte - skal den naturligvis fjernes. Måden det nu sker på er imidlertid et eksempel på poilitikernes uformåenhed og manglende kvalifikationer. Ud med dem.


Stort set al lovgivning er opstået på bagkant og som følge af at nogle har gjort skade på samfundet og/eller mennesker for egen vindings skyld.

Således også i dette tilfælde, derfor ingen grund til at klandre politikerne for at handle rettidigt, straks problemet blev klart.

At de så samtidigt med at lukke for 60/40 ordningen, kunne have været smarte og nedsætte et udvalg som definerede fremtidige støtte satser, der bedre stod mål med markedspriserne på solceller er nok det eneste de kan klandres for.

  • 0
  • 2

Hans kreativitet ødelagde et lukrativt marked, der er næppe ret mange der bliver hyldet for den slags.

Som investor skal han ikke tage andre hensyn end til sig selv. Nu gik den ikke denne gang, men var det gået ville han nok have fået dannebrogsordenen:

Fritz Schur: Siden den 24. april 2009 er Fritz Schur Kommandør af Dannebrog[22] og kammerherre siden den 11. juni 2010.[23] Desuden bærer han også Finlands Løves Orden, José de Marcoleta Ordenen og Nordstjerneordenen. Den 29. oktober 2009 blev Fritz Schur kåret til Årets Bestyrelsesformand 2009 af PricewaterhouseCoopers.[24]

og

Ved en gennemgang af de seneste 15 års regnskaber i tre af Fritz Schurs selskaber, kom Jyllands-Posten frem til, at den gennemsnitlige selskabsskat var 8,4 %, mens den generelle selskabsskat i perioden lå på mellem 25 % og 34 %.

https://da.wikipedia.org/wiki/Fritz_Schur

En vigtig opgave for politikerne er at sikre et stabilt investeringsklima. Hovsaløsningerne omkring solceller skaber kun kaos og er ødelæggende for investeringsplanlægningen. Det skal kritiseres - ikke forsvares. Selvom man kan glæde sig over at støtten blev stoppet - er den måde at agere på at narre folk.

  • 2
  • 2

Men i sidste ende handler det jo om økonomi.


Nej, pengene er ikke problemet i Norge.Statkraft har for ikke så længe siden fået nej fra politikerne til en forbindelse til Tyskland. De har fået besked på at de skal håndtere norsk infrastruktur og ikke europæisk.
I dette tilfælde er det især miljø. De vil ikke have master op og stå. Samme problem som i Tyskland. Derfor er der f.eks. ikke ført et forbindelse ud over Hardangervidda. I praksis betyder det at der er nogle dele af Norge der har mangel på kapacitet, selv om der er masser af strøm andre steder.

  • 0
  • 0

Investeringer i infrastruktur der tillader handel kan være en god forretning.

Njaee.. Dem der ligger i et marked hvor der er mangel på energi, og som derfor kan tage sig godt betalt synes ikke det er en god ide. Det reducerer deres fortjeneste. Se bare på Tyskland. Masser af strøm i Nordtyskland og behov i syd, men ingen forbindelser.
Det fælles nordiske elmarked har gjort at markedsprisen på el her er meget lav (dette har intet at gøre med forbrugerprisen). Det er til glæde for de store forbrugere og de seneste tal fra Energinet.dk viser at el-prisen inklusive PSO afgift faktisk er lavere end elprisen før PSO afgift blev indført.

  • 0
  • 1

Fleksibelt elforbrug:
Afgifterne når der er overskud af strøm forbliver hvor de er.
Til gengæld vil de så få et nøk op når der ikke er overskud af strøm.

Dermed er incitamentet opnået.


Det vil være dumt med en afgiftsstruktur der lægger op til at vi som forbrugere laver nogle investeringer som samfundsmæssigt er tåbelige. Det at flytte forbrug svarer til at lagre energi lokalt. Så snart det koster os mere end ca. 50 øre/kWh at gøre det, er det tåbeligt og rent 'feel good'. I øjeblikket kan vi opnå denne lagring for under 25 øre/kWh ved at trække på vores udlandsforbindelser. Hvis der lægges op til at lave løsninger der er dyrere end dette er det dumt, selv om der sikker står en masse gesjæftige virksomheder i kulissen og håber at tjene penge på det (og os).
Hvis vi har brug for energilagring, så lad os få lavet nogle (mindre) forsøgsanlæg til energilagring for at se hvad det koster. Og det skal ikke være kopier at hvad der står i Nordtyskland og Californien. Det giver os ikke yderligere erfaringer. Disse lagre skal ikke være hjemme hos Hr. og Fru Jensen. Det kan godt være de synes det er en god ide, men det er dyrere end større anlæg, og jeg vil ikke være med til at finansiere deres private anlæg over min elpris.

  • 2
  • 1

Men deres embedsmænd må da have kontakter til en række eksperter, samt de personer der er ansat i Energi - Forsynings og klimaministeriet,


Det er sikkert rigtigt - men de som bestemmer er Finansministeriet.

Når et forslag stilles af Folketinget eller "en situation opstår" så körer man sandsynligvis scenariet igennem forskellige modeller som 'DREAM' og 'ADAM' for at analysere konsekvenserne.

Hvis forslaget eller situationen går ud over 'provenuet' eller ligefrem giver 'NaN's fordi modellen slet ikke däkker situationen så er politikken - eller Udviklingen som sådan - dömt som 'Uansvarlig' og må forhindres af politikerne, som alle har forpligtet sig til at före en "Ansvarlig Ökonomisk Politik".

Problemet er så at Folketinget, ved at sätte Finansministeriet i spidsen, egentligt får til opgave at tvinge samfundet og virkeligheden til at fölge de ökonomiske modelberegninger - i stedet for det job som de burde göre: At beskrive rammerne for en bedre fremtid for landet og så sätte Finansminsteriet's (og de andre) dygtige eksperter til at regne ud hvordan vi kommer derhen.

Verden accelererer og nye ting opstår hurtiger end för, så spändingen mellem virkeligheden som den nu er og de fremskrevne nögletal vil også accelerere, konsekvensen bliver endnu flere "hovsa"-indgreb.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten