Leder: Farlig forskning kræver bred faglig tilslutning

Frygten for en ny pandemi som den sorte død i 1300-tallet eller den spanske syge i 1918, der kan koste hundredvis af millioner mennesker livet, kan ikke negligeres. Flere nye varianter af fugleinfluenza, blandt andet H7N9, har gennem de seneste år skabt furore i Asien og medført mange dødsfald. Udelukkende fordi disse nye typer af influenza hidtil kun under meget specielle forhold smitter direkte mellem mennesker, er en pandemi undgået. Sådan behøver fremtiden ikke være, og forskere i Kina advarer konkret om, at faren for en pandemi ikke er drevet over.

Det er en opgave for forskere at skaffe viden, der kan imødegå konsekvenserne af en ny pandemi. Det mener flere forskere sker bedst ved at udføre såkaldte gain-of-function-eksperimenter med influenzavarianter fremstillet i laboratoriet, som lettere smitter mellem mennesker. Vi er dog ikke overbeviste om, at fordelene herved opvejer risikoen for, at sådanne menneskeligt fremstillede varianter ved et uheld eller en kriminel handling slipper ud fra laboratorierne.

For halvandet år siden udførte forskere i Holland og USA en række forsøg med varianter af fugleinfluenza H5N1, der var særlig smitsom. Da forskerne på normal vis ville offentliggøre deres resultater, blev myndighederne bekymrede for, om dette kunne hjælpe personer eller stater med onde hensigter til at frembringe nye masseødelæggelsesvåben. Forskerne accepterede i første omgang nødtvungent et stop for offentliggørelse, selv om både metoder og resultater kunne være til gavn for bekæmpelse af naturligt forekommende varianter af H5N1. Efter en indgående vurdering fik de dog lov til at offentliggøre deres forskning, stort set som de oprindeligt havde tænkt.

Ingeniøren argumenterede dengang for, at fri forskning er en nødvendighed, og at denne hurtigt bør offentliggøres til gavn for samfundet. Vi argumenterede dog også for, at der må findes nye måder, hvorpå man censurfrit kan offentliggøre farlig forskning, så risikoen for, at viden falder i de forkerte hænder, minimeres. Det mener vi stadig. Viden, som kan komme samfundet til gavn ved at blive spredt, skal ikke holdes hemmelig for andre seriøse forskere.

Men med H5N1 blev samfundet taget på sengen, for der havde ikke været en debat om, hvorvidt det i det hele taget var ret og rimeligt at udføre denne form for farlig forskning, når der bl.a. var risiko for, at muterede varianter slap ud i naturen. Med forskningsfrihed følger også ansvar, og det kræver gode argumenter at sandsynliggøre, at fordelene er større end de katastrofale ulemper. Grundet den tidligere ballade har H5N1-forskerne heldigvis fundet det nødvendigt at tage den svære vurdering om forskning i den aktuelle influenzavariant H7N9 i plenum med andre forskere, beslutningstagere og bevilligende organisationer.

Der er ingen tvivl om, at gain-of-function-eksperimenter kan være nyttige for viden om influenzaen. På den anden side skal man heller ikke overdrive deres betydning. En ukontrollabel pandemi kan opstå alligevel, og forskningen kan endda være med til at øge risikoen, hvis laboratoriefremstillede varianter slipper ud. Denne risiko skal tages alvorligt. I tilfældet med H7N9 er vi ikke på det nuværende fremlagte grundlag overbeviste om, at de langsigtede fordele ved gain-of-function-eksperimenter opvejer den kortsigtede risiko.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den menneskeskabte klimaforandring samt forskellige pandemier skyldes vores måde at forvalte kloden på de sidste 100 år. Vi nærmer os atter syndfloden så der kan blive renset ud og de overlevende får på den måde et vink med en vognstang om at de fremover skal opføre sig ordentligt. Mother nature is a witch.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten