Leder: Fakta er taget som gidsel i politisk klimakamp
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Fakta er taget som gidsel i politisk klimakamp

Lettelsen var stor i Arktisk Råd, da USA for to år siden skrev under på en fælles erklæring om, at menneskeskabte klimaforandringer er en trussel mod Arktis. Kort forinden havde præsident Trump ellers kaldt klimaforandringer for et fupnummer og truede med at trække sig fra Paris-aftalen. Vurderingen lød dengang, at især tre tætte rådgivere stadig kunne tale præsidenten til fornuft: udenrigsminister Rex Tillerson, forsvarsminister James Mattis og den nationale sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster. Her to år senere er de alle fyret eller har trukket sig.

For en måned siden mødtes ministrene for landene i Arktisk Råd så igen: Danmark, USA, Canada, Rusland, Finland, Sverige, Island og Norge. Denne gang var lettelsen afløst af stor frustration. Den udbredte bekymring for klima­forandringer, som havde taget al opmærksomheden på rådsmøderne, måtte slet ikke nævnes i en fælles erklæring. Sådan lød det fra USA, der fik sin vilje.

Den afgående danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, var blandt de otte, der skrev under på den fælles erklæring, en halv sides ligegyldigheder. Den mindst luftige formulering lyder: »Vi bekræfter vores forpligtelse til at bidrage til en bæredygtig udvikling og beskyttelsen af det arktiske miljø.«

Forhandlingerne i Arktisk Råd er en advarsel om en farlig vej i international politik. En vej, hvor videnskaben bliver taget som gidsel. På to år har Trumps klimapolitik bevæget sig fra en rodet affære til en stadigt mere systematisk udrensning af enhver forsker og ethvert synspunkt, der hævder, at der findes menneskeskabte klimaforandringer.

Udrensningen tog især fart, efter at den amerikanske regerings egen klima­rapport (National Assessment Report) udkom i november 2018 med flere end 300 forskere og 13 føderale agenturer, der advarede om menneskeskabte klimaforandringer. Trumps reaktion var: »Jeg tror ikke på den.«

Trump er i disse måneder ved at skrotte de sidste af Obamas CO2-reducerende tiltag: udledning fra biler og skorstene. Samtidig bliver worst-case-scenarier skrevet ud af fremtidige klimarapporter, metodologierne bliver ændret, og forskere med en mistro til menneskabte klimaforandringer bliver foretrukket. Kort sagt bliver klimaforskningen styret af statsinitiativer, der skal fremme en bestemt ‘sandhed’. Der findes kun et ord for den slags: propaganda.

Menneskeskabte klimaforandringer er en realitet. Faktum er, at drivhusgasser som f.eks. CO2 i atmosfæren øger temperaturen, og at mennesker udleder drivhusgasser. Det bør ikke diskuteres længere. Dermed ikke sagt, at der ikke skal være plads til tvivl og kritik – blot ikke om grundlæggende fakta. Vi diskuterer heller ikke, om Jorden er rund, men derimod studerer forskere, hvor rund den egentlig er, hvorfor den er større nogle steder osv. På samme måde er det dybt relevant at diskutere omfanget af den menneskelige påvirkning og betydningen af skyer og kosmisk stråling på klimaet, som den danske astrofysiker Henrik Svensmark gør.

Problemet opstår, når videnskaben bliver brugt i et politisk forsøg på at underminere den grundlæggende evidens. At klimaforandringer (også) er menneskeskabte, som det blev gjort for en måned siden af det højre­populistiske parti Alternative für Deutschland. Her blev Henrik Svensmarks forskning brugt som en reaktion mod en konference om handlinger på klimaområdet arrangeret af det tyske miljøministerium. Alternative für Deutschland ønskede »et forum for videnskabelig sandhed og almindelig sund fornuft.«

Den amerikanske propagandamaskine til fornægtelse af klimaforandringer er et af de mest skræmmende eksempler på en udvikling, vi ikke må acceptere - vi må og kan ikke gå på kompromis med fakta i samarbejdets tjeneste. Det er tid til nytænkning i en tid, hvor veto fra et enkelt land – i flere demokratiske organer – kan ødelægge de fælles fremskridt.

Med den nuværende amerikanske præsident kan også Danmarks kommende udenrigsminister allerede nu forberede sig på nye dilemmaer som det, Anders Samuelsen oplevede i Arktisk Råd. Skal vi om to år igen skrive under på et papir, der ikke indeholder et eneste ord om menneskeskabte klima­forandringer, mens isen smelter om fødderne af det arktiske folk? Er fornægtelse af fakta en fair pris for at fastholde sam­arbejdet?

/thd

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vil elske at se data der ligger til grund for denne leder?

Især på "Menneskeskabte klimaforandringer er en realitet." .. dette er endda noget som IPCC kun udtrykker som "overvejende sandsynligt".. hvilket så også er ret overdrevet ud fra deres data grundlag... lad os ikke starte på de tåbelige(og mange gange afviste) "97%".. dont get me started..
Så hvordan er I nået frem til den konklusion, som end de største IPCC fans ikke kan bevise?
Mener I det er "sandsynligt".. hvilket vi godt kan diskutere.. eller mener I det er bevist som i: 100% sikkert?

Og derefter: hvor høj en andel i grader står menneskeskabt co2 så for? Hvorfor diskuterer vi ikke det?

Hele artiklen lugter lidt for meget af: "du må ikke betvivle videnskaben"..

hvilket er noget vrøvl... seføli SKAL vi betvivle og stille store spørgsmålstegn ved en videnskab der udtaler sig om noget, som de mangler grundlæggende data og forståelse for.
Feks. er nøglen klimafølsomheden.. og den kender ingen. Det er stadig helt uvist hvor følsom atmosfæren er for en fordobling af Co2 indholdet. Der er nogle forsøg og teser, men grundlæggende er det rent gæt.. som så ophøjes til videnskab.

Hvis nogen mener de har slående beviser for hvor høj klimafølsomheden er, så link lige til det.

  • 12
  • 32

Kan se at Klimarealismens allerede har lavet et Udkast til Vedtægter med formål
"At arbejde for en åben, faktabaseret debat om klimaforhold og de sociale konsekvenser af klimapolitiske beslutninger."

Harmonere dette med deres manifest? der har standpunkter der på forhånd tilkendegiver konsekvenser og muligheder.
Klimarealismens manifes
for eksempel:
punkt 3 "Klimaændringerne har både positive og negative konsekvenser. Indtil nu har de været nettopositive for menneskenes velstand og velfærd."

punkt 5 "Vi mener ikke, at det med dagens teknologi er muligt at erstatte fossile brændstoffer med andet end atomkraft. Uden at det vil medføre en dramatisk sænkning af levestandarden til stor skade for især de fattigste mennesker i verden."

  • 8
  • 5

Det er ikke kun Donald Trump, der er problemet. Han gør det bare så meget lettere for alle de andre, som heller aldrig har taget problemet alvorligt, simpelt hen fordi det underminerer alt, hvad de gerne vil stå for!

USA er det største svin gennem tiderne inden for kategorien "klimasvin", simpelt hen fordi man kan sætte lighedstegn mellem økonomisk magt og "klimasvin", et andet og for den herskende orden fuldstændigt umyndiggørende faktum!

Anders Samuelsen er ydmyget og gået på ethvert plan, præcist som hele den overordnede sociale selvbeskrivelse har mistet enhver form for forpligtende karakter, netop fordi det mål for succes, som de ledende kredse går efter, er uforeneligt med det nødvendige hensyn til klimaet, et af livets forudsætninger.

Ingen af vore ledere kan dybest set leve med, at vi må ændre livsstil, sætte forbruget drastisk ned og at succes i traditionel økonomisk forstand er en forbrydelse mod livets betingelser. Derfor giver man Trump lov, så man kan gemme sig bag ham.

Den konsensus, som aftalen mellem landene omkring arktis skulle symbolisere, er symptomatisk for en praksis, der virker som perfekt undskyldning for ikke at handle på noget som helst.

Man gemmer sig bag hinanden, lader de største svin svinge med taktstokken, og bruger det som undskyldning for ikke at handle.

Der er kun en vej frem, og det er at ændre adfærd i det nære. Dvs. at begynde at leve i overensstemmelse med hensynet. Og så hedder det konflikt med alle andre, der fortsætte med at smadre vore livsbetingelser.

Op i røven med kravet om konsensus!

Op i røven med den falske forargelse over Donald Trump!

Op i røven med det pæne!

Lokummeret brænder!

Se så og få fingeren ud og gi den til alle luskebukse, ydmygede løgnere og tilbagelænede folk, som påstår at de venter på, at alle andre skal blive enige med dem, før de vil gøre noget.

Det handler om den meste nødvendige og virkelige konflikt, som den menneskelige succes har sat mennesket i! Menneskets succes er blevet sit eget største problem, og de tungeste inden for kategorien er den største trussel for arten!
https://duckduckgo.com/?q=realitetens+konf...

  • 18
  • 9

Henrik Hansen

"Hele artiklen lugter lidt for meget af: "du må ikke betvivle videnskaben".."

Tror du misforstår hvad videnskab er.

Hvorfor diskutere i altid om en boldt er rund, når videnskaben diskutere hvor rund bolden er.
Tror i at det er bekvemt og god strategi? hvad hvis vi ændrer fortegnet "eksistensen af ikke menneske skabt opvarming af kloden er ikke 100% bevist, da muligheden for at vi lever i en simuleret verden er tilstede" ser det ikke lidt dumt på tekst.

  • 17
  • 6

Historien viser klart, at klimaet på jorden altid har fluktureret, også før vi mennesker begyndte at "ose".
En korrellation mellem en opadgående naturlig fluktuation kan nemt korrellere med udviklingen i menneskets brug af fossile brændsler med høj signifikans, uden at der nødvendigvis er noget reelt i det.
Jeg savner en forklaring.

  • 8
  • 21

punkt 3 "Klimaændringerne har både positive og negative konsekvenser. Indtil nu har de været nettopositive for menneskenes velstand og velfærd."

Ja, mon de mange folk, der efterhånden år efter år mister deres hjem til de enorme naturbrande i USA er enige? Eller stillehavsfolkene, der oplever stigende vandstande om deres i forvejen små øer?

Og hvor er flora og fauna henne i denne sammenhæng?

  • 16
  • 7

Eller stillehavsfolkene, der oplever stigende vandstande om deres i forvejen små øer?

- ja, det er jo noget skidt noget...eller er det nu osse dét?:

The newest TIME magazine cover features United Nations chief António Guterres standing in water off the island nation of Tuvalu, which the outlet called “one of the world’s most vulnerable countries” to global warming.
The photo, taken during Guterres’ four-country tour of Pacific nations in May, is meant to illustrate one point — that island nations are sinking in the face of global warming-induced sea-level rise.

TIME titled it’s Thursday cover story, “Our Sinking Planet.” There’s just one problem: Scientific studies show Tavalu’s islands, indeed most Pacific islands, have actually grown in the face of sea level rise.
A 2018 study found that Tuvalu’s total land area grew nearly 3 percent from 1971 to 2014, despite rising sea levels. Satellite and aerial photos showed eight of Tuvalu’s nine atolls and three-quarters of its reef islands increased in size over the last four decades...

https://dailycaller.com/2019/06/13/un-chie...

"Her går det godt, fru kammerherreinde!" :)

  • 6
  • 16

Mange argumenterer for at vi skal vente på ny teknologi. Vi kan komme meget langt med kendt teknologi. Som ingeniører bør vi gå foran med af foreslå løsninger, istedet for at surmule over dårlige politikkere.

Hvad med nogle letforståelige præsentationer der kunne hjælpe befolkningen til at forstå hvad de kan/skal kræve af politikkerne.

F.eks. kunne man nævne at ca 50% (hvis jeg husker rigtigt) af det danske energiforbrug går til opvarmning. Vi har kendt og billig teknologi til at mindske behovet for opvarmning. Lagring af varme er også nemt og billigt. Så hvorfor ikke bare komme igang. Det løser ikke alle problemer men det er en god start.

Et skema hvor man kan se hvor mange kg buffertank der er nødvendigt pr m2 bygning, for de forskellige energiklasser, og anbefalede løsninger ville accelerere omstillingen. Det er simple serviet-beregninger som folk bare ikke har adgang til fordi de fleste ikke kan huske simpel fysik.

Letforståelig info om varmepumper.

Det er uddannelse af befolkningen der mangler. Politikkerne kommer ikke til at redde andet and deres egen røv.

  • 12
  • 2

"Kort sagt bliver klimaforskningen styret af statsinitiativer, der skal fremme en bestemt ‘sandhed’."
Jamen har det ikke meget længe været sådan? "Sandheden" har måske bare været en anden. Når man tænker på at højtrangerede embedsmænd/videnskabsfolk i USA kunne udtale at klimaskeptikere ikke burde få ansættelse i regeringsorganer, så ligner det da mere politik end videnskab. Mon ikke de ansatte passede på ikke at udtrykke tvivl, selvom data viste det?
Klima er blevet en politisk slagmark, og både videnskaben og forståelsen af klima har lidt ubodelig skade. I betragtning af pengene der er postet i det over de sidste 40 år, er fremskridtene meget få og små, men retorikken er vokset så meget desto mere.

  • 11
  • 12
  • ja, det er jo noget skidt noget...eller er det nu osse dét?:

Det er da postivt, hvis øerne vokser. Det er dog formentlig en stakket frist for øboerne alligevel. Ikke mindst, når det er samme storme, der åbenbart aflejrer mere sand langs øerne, som også overskyller øerne med saltvand, der ødelægger ferskvandsforsyningen, og dermed drikkevand og afgrøder. Læg dertil flere storme, mindre nedbør og højere temperaturer.

Øboerne synes heller ikke at se ud til at bemærke den øgede mængde sand på øerne:

"One day we'll disappear": Tuvalu's sinking islands - The Guardian

Solomonøerne ser tillige ud til at lide under stigende vandstand og erosion:

Is the Pacific island nation of Tuvalu growing, and not sinking, as Craig Kelly says? - ABC

  • 6
  • 3

En lille gruppe debatører forsøger af al magt at afspore alle konstruktive indslag om atomkraft, ved konsekvent at benægte alle positive argumenter om emnet.

Hver gang atomkraft nævnes bringes de samme 4-5 argumenter i spil, og intet nok så logisk eller dokumenteret indlæg bliver accepteret.

Det bliver enten lodret benægtet, eller mødt med udsagn som:
Det er der ikke politisk vilje til!

Det underlige er at disse debatører får frit spil fra redaktionens side?

Måske er debat regler ikke gældende for anti-atomkraft debatører og tydeligvis kan bloggere som PH Kamp tillade sig hvad som helst, i kategorien, Hån og Spot, når visse debatører skal trynes.

Jeg fatter ikke at ledelsen på ingeniøren er så ligeglade med debatten når det gælder så vigtigt et emne som vores fremtidige energi, når det har så massiv indflydelse på klima, miljø og natur.

  • 14
  • 20

Det underlige er at disse debatører får frit spil fra redaktionens side?


Det er mærkeligt som folk ønsker censur. Overse det dog eller argumenter imod det.
Af og til kan det blive lidt personligt i stedet for fagligt, men der kan jo ryge en finke af panden når der er blus på. Hvis alle der ønskes udelukket bliver det et tamt ekkokammer.
Du kan ikke få afprøvet dine holdninger og argumenters lødighed uden at andre anfægter dem.

  • 13
  • 5

Da jeg for knap 40 siden begyndte at læse fysik, var gasser der vekselvirker med infrarød stråling helt ukontroversiel. Drivhuseffekten var en veldefineret effekt og forholdsvis nem at regne på. I dag er alt dette til diskussion.
Pudsigt nok er det kun for planeten jorden, det diskuteres. Man skulle mener at også klima på Mars og Venus skulle have samme forskers interesse, men nej.

I gamle dage kunne man have en diskussion om holdninger, idet man typisk kunne blive enige om et fælles grundlag, f.eks fakta.
Det kan man ikke mere, hvis man hører politiske debatter ser man Clement og Co desperat forsøge at få en eller anden fælles præmis. Typisk uden held.

På mange punkter tror vi på fakta og de personer der producerer fakta. Jeg kan ikke mindes at nogen her på ing.dk har stillet spørgsmålstegn ved insulin, påstået at fly er baseret på fejlslutninger eller at man vil elske at se data der ligger til grund for denne storebæltsbroen. Vi kan være uenige , men jeg mener det er problematisk at det er blevet fuldt lovligt at fifle med fakta. Når dagen er omme skal der tages en oplyst beslutning og vi kan vel blive enige om at insulin, fly og broer skal bygges på fakta og ikke en eller anden politisk manipuleret fakta.

Novos insulin er baseret på, at de har samlet de dygtigste forskere, bruger en veldefineret forsknings- og testmetodik, de samarbejder med universiteter hospitaler etc og blive kontrolleret af uafhængige myndigheder. Hvis vi ellers er nogenlunde tryg ved insulin må vi konkludere at det er muligt at lave fakta.

Så spørgsmålet er hvordan IPCC skulle bemandes og arbejde, for at vi kunne være tryg ved deres fakta?

  • 10
  • 3

I en anden tråd citerer Ketill fra wiki at det er en ledelsesbeslutning at lukke ringhals 1 og 2 af rentabilitetsgrunde. Du svarer ved spørge hvorfor Ketill vil af med atomkraft? Herefter messer du samme budskab som du bogstaveligt har gjort hundredevis af gange før... kunne det tænkes at det er din unuancerede messen folk står af overfor?

  • 12
  • 5

Ja her er der en der føler sig som guds gave til debatten John. Tag lige og gå efter bolden frem for manden.
Din kommentar :
"Tilsyneladende er det fuldstændig forbigået din opmærksomhed, at du tilhører mindretallet her, Michael. "
Er en ONEliners sviner !

Du viser med al tydelighed John, at du tror, at man kan bestemme med håndsoprækning hvad der er sandt og falsk som Niels Havsgaard synger i sin vise"Hvem Bestemmer"

For de fleste har jo magten, så det er så nemt/ Det bliver præcis, som de fleste har bestemt/ Men bliver vi kloge, bare fordi vi er mange i flok?/ Tænk så kloge vi ku´ blive, hvis vi bare var nok! /Men der er nu en ting, det ville være skønt at have vidst:/ Om de fleste er de bedste – eller bare de fleste?

  • 13
  • 10

Ingeniøren virker som en mørkelygte.

https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artike...

Det er trist, men fakta og viden gemmes bag abb. Sider som ikke alle har råd til at købe. I gamle dage kunne alle laese alt, når man havde en Ingeniør uddannelse.

Et eksempel "maglev" hvor Kina har vist deres nye 600 kmt magnettog, som de forventer vil betyde at de ombygger deres jernbane linjer til, fordi bla maglevs drifts omkostningerne er over 60% lavere end jernbane.

Denne maglev udvikling har vaeret igang siden 2016, hvor Ingeniøren ikke har formidlet viden, men kun har skrevet om et teknisk dyrer og ikke for vesten relevant japansk maglev system.

Et andet eksempel er samkørsel, hvor DK havde top viden, til VD satte sig på udviklingen. Senere kom UBER, som idag er en "vindmølle industri" som kunne have vaeret dansk.

Ingeniøren fortraenger viden og samfunds analyser, hvorved politikernes og embedsmaendene system venlige udviklinger går igennem.

Maglev og Samkørsel er disruptive udviklinger, som vil kunne aendre meget i en mere miljø rigtig retning - hvis ikke mørke lygterne lykkedes i deres forehavende.

  • 7
  • 1

@Michael Fos:

En lille gruppe debatører forsøger af al magt at afspore alle konstruktive indslag om atomkraft, ved konsekvent at benægte alle positive argumenter om emnet.


Lad os lige få proportionerne HELT på plads her:

En meget mindre gruppe debattører med selv DIG i spidsen, helt afkoblet fra den økonomiske og politiske virkelighed, forsøger med al magt at afspore enhver debat om klima og energi, bl.a. her på ing.dk, ved konsekvent at ignore alle negative aspekter om atomkraft og støtte hinandens vildt fordrejede og cherrypickede "beregninger".

  • 14
  • 8

...men ingen gør noget ved det, som Mark Twain sagde.
Det samme gælder om klimaet.
Årsagen til klimaproblemet
Er et stærkt stigende antal mennesker på jorden som bruger stadigt mere energi og fælder stadigt mere skov bæreudygtigt.
Hvad der skal gøres
Er at reducerer udledningen af CO₂ til noget nær NUL.
CO₂ ligningen ser sådan du: CO₂=P x S x E x C, hvor P = People, S = Services, E = Energy per service og C = CO₂ emission per energy unit. (Planket fra Bill Gates), og den viser hvad der kan fires på, færre mennesker, færre tjenester pr menneske, mindre energi pr tjeneste og mindre CO₂-udledning pr energienhed. Den samlede CO₂ udledning kan reduceres ved at reducerer på enhver af de 4 parametrer, men:
1. Færre mennesker kræver en benhård 1-barnspolitik, som for det det første vil være svær at gennemføre og for det andet vil tage årtier før befolkningstilvækstet stopper, pga opfyldningsfænomenet: Den seneste generation, som skal til at have deres børn er den største og den ældste der dør er den mindste.
2. Færre tjenester pr person. Nu er der nok ikke ret mange i den tredje verden der synes det er helt retfærdigt, at de ikke skal have ret til vaskemaskiner, computere, TV, airconditionanlæg mv. Næppe en farbar vej.
3. Mindre energi pr. tjeneste. Jo, energieffektivisering kan gøre noget, men slet ikke nok. Det forslår som en snebold i helvede
4. CO₂ udledning pr energienhed: Her kan man virkeligt gøre noget, men det der skal gøres er ikke populært blandt "Ingeniørens" debattører og mødes med en skov af tommelfingre ned, men der ingen vej uden om:

En industriel masseproduktion af 4. generations kernereaktorer på fabrik. De skal være modulære, sikre, energieffektive og selvkørende. De skal kunne fremstilles på et samlebånd og sendes afsted fra fabrikken i 40-fods containere, der kan flyttes med skib, fly, tog eller lastvogn og så let, hurtigt og billigt kunne sættes op og samles, således at de hurtigt kan komme op og køre.
De skal sættes op hvor energi ønskes og der ingen energi er eller hvor enegi fremstilles med fossile kilder.
Se Bill Gates inspirerende Ted Talk Innovation To Zero!.

  • 8
  • 4

Det som ødelægger regnestykket

Jakob, nu må du ikke fortvivle fuldstændigt.

Her er sidste nyt om den befolkningsfremskrivning, som FN’s afdeling for økonomiske og sociale anliggende netop har offentliggjort:
https://ing.dk/artikel/kursen-ligger-fast-...

Jeg vil dernæst foreslå, at du prøver at google ’Kaya Decomposition’.
Eller du kan måske nøjes med at få fat på denne publikation fra IEA:

https://webstore.iea.org/co2-emissions-fro...

Kig efter figur 23 og 24 på side 10. Figur 23 viser drivers for CO2 emission (2000-2016) for hhv. transportsektoren i USA, EU, Kina og Indien, mens figur 24 viser den indekserede udvikling (2000-2016) i de 4 drivers for den globale CO2 emission, som den japanske energiøkonom Yoichi Kaya definerede: befolkning, GDP/capita, energiintensitet (energiforbrug/GDP) og CO2-intensitet (CO2/energiforbrug).

Det kan godt være, at Jesper Ørsted siger, at han har planket denne CO₂ ligning fra Bill Gates: CO₂=P x S x E x C, hvor P = People, S = Services, E = Energy per service og C = CO₂ emission per energy unit.

Men i så fald har Bill Gates kopieret 'sin ligning' efter Kaya, som rent faktisk kom først med at udvikle denne tautologi' eller identity :

F=P x G/P x E/G x F/E

hvor de fire faktorer er lig med de drivers, som jeg nævnte ovenfor.

  • 5
  • 1

"Menneskeskabte klimaforandringer er en realitet. Faktum er, at drivhusgasser som f.eks. CO2 i atmosfæren øger temperaturen, og at mennesker udleder drivhusgasser"

En fin diplomatisk udtryksmåde, som dækker den væsentligste årsag til de klimaforandringer, vi har registreret siden ww2, nemlig vores 10000 flys konstante og stigende udledning af vanddamp på den forkerte side af tropopausen, som flyttes længere op og ud og tilfører kloden en ganske effektiv efterisolering.

"drivhusgasser som f.eks. CO2" eller f.eks. vanddamp kunne man tilføje.

  • 2
  • 7

Jeg fortvivler ikke - jeg har fulgt disse emner siden 1980erne og er langt over fortvivelsen. Men jeg er skuffet over mine medmennesker ikke engang i dag forstår størrelsen og sammenhængen i alle de problemer overbefolkningen giver.

Der var et tidspunkt, hvor vi kunne have klaret det uden kæmpe nedgang i velfærd og ekstreme katastrofer. Det er vi langt over nu.

Jeg mener stadigvæk at Limits to growth er dem, som har set tingene klarest.

Her er en af de sidste opdateringer:
https://www.youtube.com/watch?v=kz9wjJjmkm...

I øvrigt skal man ikke tilskrive økonomers meninger nogen som helst værdi her i virkeligheden. Der er ikke alternativer til alt - som fremkommer på præcist det rigtige tidspunkt. I så fald havde vi jordklode 2 godt oppe at køre nu.

  • 4
  • 2

Jeg finder det yderst uhensigtsmæssigt, at man forsøger at gøre sig til "dommer" over, hvad der må hhv. ikke må diskuteres. Vil det sige, at gode argumenter (evt. baseret på grundig forskning) ikke er velansete, hvis de er i direkte "opposition" til én bestemt "klimaskole"?

Og hvem er det nu lige, der har stået for "propagandaen", f.eks. i den forgangne valgkamp? Har der været ét eneste eksempel på, at et centralt, landsdækkende medie har haft en kritisk (eller måske realistisk?) forsker i studiet, så Hr og Fru DK kunne blive oplyst om, at der er andre "klimaforklaringsmodeller"?

Vi har jo tværtimod været vidne til en så ensidig dækning af klimastoffet, så det i min verden har været et demokratisk problem. Magen til bias og sjusk (bl.a. med diverse "fake news" eksempler) skal man da lede længe efter!

Jeg foretrækker at mangfoldigheden af holdninger, vurderinger osv. kommer på banen i en åben og oplyst debat. Så må vi jo se, hvem der har (mest) ret :-)

Ps: Apropos "fakta".. har der egentlig ikke været flere eksempler på, at IPCC (som jo er en væsentlig del af "fundamentet") har haft et yderst liberalt forhold til fakta, data mv?

  • 6
  • 5

Ingeniøren har i mange år været en kampplads for klimabenægterne, og det vidner da også denne uforholdsmæssigt store overvægt (i forhold til holdningen i den generelle befolkning) af klimabenægter-indlæg da også om.

Men i modsætning til tidligere, så er det dejligt at se så mange modgå dem, både med down-votes, men også med mod-indlæg. Det er noget jeg savnede for nogle år siden.

  • 4
  • 4

Ingeniøren har i mange år været en kampplads for klimabenægterne, og det vidner da også denne uforholdsmæssigt store overvægt (i forhold til holdningen i den generelle befolkning) af klimabenægter-indlæg da også om.


Det kommer nok an på hvordan man læser. I øvrigt er der ingen der benægter at der findes klima eller at det ændrer sig. Diskussionen drejer sig om hvor stor indflydelse mennesker har.
Redaktionen virker noget bøjede mod den alarmistiske side (og det er fint nok), men det gør også at skeptikerne af og til må ind og korrigere med lidt fakta fra den anden side.
Desværre er tonen i pressen og nyhederne blevet så skinger, at det er svært at få bare en smule sund fornuft ind. Guardians retningslinier for omtale af klimastof får det til at løbe koldt ned af ryggen, og minder om 1984.

I øvrigt ved jeg ikke om holdningen i befolkningen egentlig er som du tror.

  • 5
  • 3

Vattenfall, som ejer disse 2 atomreaktorer besluttede at lukke R1 og R2, fremfor at betale for en sikkerhedsopdatering, med ekstra kølesystem.

Fukushima uheldet fik myndigheder overalt til at forlange ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som dybest set er fuldstændigt overflødige.

R1 og R2 har allerede fungeret upåklageligt i årtier, men nye ultra dyre sikkerhedskrav blev alligevel vedtaget, vel vidende at det ville resultere i nedlukning.

Den anden årsag til Vattenfalls beslutning skyldes den "atomskat" som Sverige indførte og som blev erklæret for ulovlig konkurenceforvridende af EU.
Denne "atomskat" er hævet og har gjort samtlige atomkraftværker i Sverige, mere end rentable!

Status på R1 og R2 er at de idag kører med stort økonomisk overskud.
At de begge er i fin driftstand og kan køre i mindst 15-20 år endnu.
At de sidste år havde 95+% Kapacitesfaktor.
Deres CO2 udslip er 6 gram CO2 pr KWh.
At de selv med de påbudte sikkerhedsopdateringer er økonomisk sunde.

Det øjeblik der indført CO2 skat eller afgift, i EU, bliver disse værker til en kæmpe økonomisk succes, men indtil det sker burde vi alligevel fokusere på at holde liv i alle CO2 fri energikilder.
Især når BPs sidste energirapport viser at kul og olie forbruget steg med 1,4-1,5 % i 2018.

  • 4
  • 6

Det er netop det helt centrale spørgsmål.

Hvis CO2 udledningen er den helt store ulykke, så er det vanvittigt at nedlægge atomkraftværker ialtfsald på kort sigt, indtil de alternative kraftkilder er etableret.

  • 4
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten