Leder: Europa tysk-forandret: Nu skal Danmark helt ind i sindet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig vore nyhedsbreve, accepterer du også vores brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-koncernen lejlighedsvis må kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud med videre via telefon, sms og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Europa tysk-forandret: Nu skal Danmark helt ind i sindet

Karl den Store, den germanske frankerkonge fra middelalderen, samlede resterne af det opløste romerrige og blev kronet som romersk kejser i det meste af Vesteuropa - han nåede aldrig at kontrollere angelsaksernes og vikingernes Norden og England.

**Efterfølgende splittede **hans arvinger rigets kerne og lagde grunden til det, vi i dag kender som to meget forskellige nationer: Frankrig og Tyskland.

Op til moderne tid har grænsen mellem de to lande været en hovedskillelinje på kontinentet, som også det 20. århundredes verdenskrige vidner om. Det er fortrængt, at tanken om en egentlig europæisk idé og identitet har frankernes arvtagere som hovedentreprenører.

**Den repræsenterer **en kultur, som vi herhjemme er langt mere rundet af, end vi erkender, fordi vi fra 1945 har levet i en verden totalt domineret af engelsk og amerikansk indflydelse.

**Den dybe krise **og det tysk/franske forsøg på at holde sammen på de europæiske nationer i et stærkt, forpligtende økonomisk samarbejde kan derfor tvinge os til et gensyn med et perspektiv på vores omgivelser og deres muligheder, som vi ikke har haft i to generationer.

Kansler Angela Merkel bemægtiger sig med sin økonomiske styrke Europas lederskab, mens hun svejser sig til Frankrig og pladenitter de øvrige lande sammen i en europagt, hvis indretning hviler på tysk tænkning. England på nær ser vi konturerne af et tydeligt og stærkt tysk-influeret EU, hvis medlemslande tvinges til eksistentielle overvejelser.

Danmark - et land, hvor tysk var det største fremmedsprog i grundskolen indtil efter Anden Verdenskrig, da det skiftede til engelsk - bliver også konfronteret med sit selvbillede. I dag kan man komme gennem folkeskolen og gymnasiet uden at stifte bekendtskab med det germanske nabosprog, selv om det tales af over 80 millioner mennesker lige syd for grænsen på Europas største marked.

Vi vil helst tale østasiatisk og selv slås om eksotiske markeder på den anden side af Jorden, selv om vores suverænt største samhandelspartner ligger lidt marskland eller en kommende Femerntunnel væk.

Kinas økonomi vokser voldsomt, men landet har et bruttonationalprodukt, der endnu kun knap er dobbelt så stort som det tyske. Og danske virksomheder beviser hver dag, at der er flere penge i at sælge varer til Frankfurt og Dortmund end til Wuhan og Guangzhou.

**Danmark eksporterer **således for 90 mia. kr. til tyskerne og knap det halve til briterne, en tredjedel til amerikanerne og for 12 mia. kr. til Kina. Oven i købet er små og mellemstore danske industrivirksomheder som underleverandører til tyske storkoncerner indirekte eksportører til nye vækstområder.

Ingeniører af firserne vil huske fra lærebøger i kemi, mekanik og maskinbyggeri, hvordan tyskernes dokumentationskultur blev en del af deres faglige ballast og forståelse - og sprogkendskab. Humanisterne nød at læse om H.C. Andersens dannelsesfodtur til Dresden og dyrkede intellektuelle fritænkere.

Verden er globaliseret, hvilket vi for længst har indrettet os efter. Nu er Europa under grundlæggende forandring. Det fordrer et nyt og stærkere blik på, hvem vi i grunden selv er, og hvordan vi klarer os bedst, efter de stærke frankere efter tusind år har genfundet hinanden og ånden fra Rom: Vi kunne begynde med at gøre det obligatorisk at lære deres sprog i skolen.

Kommentarer (14)

Hvor har du dog ret Arne.
Tysk var obligatorisk i min folkeskoletid, men præget af mine forældres oplevelser i 40erne gad jeg ikke høre efter, og det ærgrer jeg mig i dag over næsten dagligt.

Samtidig synes jeg dog også, at den sproglige barriere er med til at holde fast i det særlige danske (se Peter Madsens klumme om "at få en tilladelse").
Hvad regler og lovgivning angår er vi nok lidt som de gale gallere i romerriget, og fred være med dét, da det måske netop er vores udviklingspotentiale ;-)

  • 0
  • 0

.........bist du wirklich dumm.

En ingeniør der ikke har forbedret sit kendskab til tysk, ifald han ikke har haft det eller ikke har hørt efter i skolen.....har et udtalt handicap....ingen tvivl om det.

Min søn har haft engelsk tysk og fransk i skole og gymnasiet i den matematiske line, men til gengæld har har ingen undervisning modtaget i de nordiske sprog. Dem har han så lært sig på naturmetoden ved at være IT ansvarlig for hele norden(mens han læste ) for konference firmaet IBC.
Han talte dog engelsk med finnerne :o)

Fem år senere var tysk udgået af folkeskolen som opbligatorisk sprog , så i gymnasiet som sproglig, kunne min datter ikke få tysk som tredie sprog men fik spansk istedet. Det har hun så selv rådet bod på, ved at studere i amerikansk jura i Østrig:o)

Med hensyn til det meget nære Tyskland, så er det ikke gået op for fagforeningerne her, at dette land, næst efter Polen også er storaftager af vore arbejdspladser, fordi lønningerne afgifter og skatter er lavere end her.

Hvilket gør manglen på tysksproglig kunnen uforståelig.

Men langs den vestjyske kyst, der kan de deres tysk. Når man kommer ind i en forretning i Blåvand, er skiltningen på tysk og det samme er tiltalen fra de ansatte :o)

  • 0
  • 0

I daq må man ikke længere sige grimme ting om negre etc. Til gengæld er det tilladt at svine jyder til
http://ing.dk/artikel/125109-banedanmark-s...
Som etnisk set halv jyde må jeg gøre opmærksom på at uden stædige jyder havde vi været henvist til at leve af at eksportere produkterne fra den sjællandske sværindustri.
Samtidig kan jyderne tysk og vi øst for Storebælt kan ikke. Og nu hvor det trafik-geopolitiske centrum flyttes bort fra Jylland til Sjælland med Fehmern-forbindelsen under man ikke jyderne deres kompensation i form af dobbeltsporing af banen gennem Sønderjylland.

Det er på høje tid afgiften over Storebælt afskaffes. Staten må låne til at købe forbindelsen og betale den af over en årrække. Ellers risikerer vi at landet falder fra hinanden.

  • 0
  • 0