Leder: Esben Lunde-udbud sætter forskningens tro­værdighed på spil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Esben Lunde-udbud sætter forskningens tro­værdighed på spil

På overfladen kan det se fornuftigt ud, når miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil sende ministeriets forskningsbaserede rådgivning fra hhv. Aarhus Universitet og DTU i udbud. De to institutioner har kontrakter på godt 700 mio. kr. med ministeriet om bl.a. rådgivning i vandmiljø, pesticider og miljøfremmede stoffer i vores mad, og nu vil ministeren sikre, at staten får optimal valuta for de mange penge. Derfor skal andre universiteter have lov til at byde på opgaverne – i alliance med et universitet i udlandet om nødvendigt.

Men det kan få flere kedelige konsekvenser for dansk forskning, når ministeren vil splitte rammekontrakterne med DTU og Aarhus Universitet i små bidder og sende dem løbende i udbud fire år ad gangen.

Forskernes rådgivning af myndigheder har levet en omtumlet tilværelse. Under tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) slog institutter for sektorforskningen sig sammen ad flere omgange, og hovedparten af dem blev i 2007 lagt ind under universiteterne. DTU fik bl.a. Risø, Statens Fødevareforskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser, mens Aarhus Universitet slugte Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning. Argumentet var at samle viden ét sted, og at forskerne, som betjener staten, nu også kunne deltage i uddannelsen af nye kandidater.

Kritikken gik allerede dengang på, at universiteterne kunne komme til at gå på kompromis med den frie forskning, når de blev afhængige af opgaver fra politikerne. Der er ikke tale om småpenge. Aarhus Universitet oplyser, at opgaverne fra Esben Lundes ministerium samlet giver aktiviteter for én mia. kr. På DTU er hver fjerde medarbejder beskæftiget med myndighedsbetjening.

Det giver en lidt grim mistanke, når regeringen vil udlicitere netop miljørådgivningen. Det var miljø­rådgiverne fra Aarhus Universitet, der under ‘gyllegate’ stod fast på deres faglighed under stort politisk pres og dermed fældede Esben Lundes forgænger, Eva Kjer Hansen (V). Uanset om der er noget om snakken eller ej, er det givet, at det bliver sværere for rådgivere at fastholde uafhængigheden, hvis de skal til politisk eksamen hver fjerde år for at genvinde deres opgave.

Hertil kommer, at videnmiljøer tager lang tid at opbygge. Halvdelen af de offentlige midler går således til at opretholde og udvikle den base, som holder forskerne opdaterede. Hvis opgaverne nu skal cykle rundt mellem universiteter i ind- og udland, udvandes de miljøer. Dermed risikerer Esben Lunde at fjerne det forskningsmæssige grundlag for, at Danmark kan gå foran inden for miljø. DTU’s forskere har f.eks. dokumenteret cocktaileffekten af hormonforstyrrende kemikalier, som har hjulpet os med at sikre skrappere regler i hele EU.

Oprindeligt dannedes sektorforskningsinstitutterne, fordi det var uholdbart, at Danmark lod sig repræsentere af skiftende rådgivere i internationale tekniske fora. Behandlingen af en ny standard eller godkendelse af et kemikalie kan tage flere år, så her risikerer Danmark igen at miste troværdighed.

Endelig må vi ikke glemme udgifterne ved at holde et udbud. Selv hvis universiteterne ender med at vinde de opgaver, som de i dag løser for Esben Lunde, så skal der bruges årsværk på at udforme nye tilbud. Det vil i sidste ende tage timer fra undervisning og forskning.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lidt ensidigt, at AU siges fri for regnefejl. Der er flere gange sidenhen at AU måtte give SEGES ret i beregninger, og dermed indrømme fejl. Dog uden at ville komme nærmere ind på konsekvenser. Konsekvensen var fyring af en i øvrigt dygtig minister, på et i bagklogskabens lys, dårlig rådgivning.
Sagen var måske sjusket fra ministeriets side, men så med efterfølgende sjusk fra AU: En storm i et glas vand.
Er det ikke ministeriets opgave at kræve bare lidt kvalitet i deres 'indkøb' af ydelser?

  • 2
  • 24

"Aarhus Universitet oplyser, at opgaverne fra Esben Lundes ministerium samlet giver aktiviteter for én mia. kr. På DTU er hver fjerde medarbejder beskæftiget med myndighedsbetjening".

Ja, men hvis det står sådan til, er det da på høje tid at få rådgivningen bredt ud på flere forskningsinstitutioner. Ellers bliver forskerne jo så afhængige, at de får vanskeligt ved at bevare en vis frihed til at rådgive neutralt og sagligt.
I praksis er det embedsmænd i styrelserne, der formulerer opgaverne og rekvirerer svarene (og "betaler musikken").
Det vil sundt for disse styrelser med nye legekammerater, der ser fordomsfrit på opgaverne.
Det er vist tilstrækkeligt dokumenteret, at betydelige dele af den hidtidige "forskningsbaserede myndighedsbetjening" ikke har været baseret på videnskabelig forskning, men derimod på holdningspræget "forskning" og resulterende indspark til politikerne og offentligheden, som ikke engang forskernes universitet bakker op om.

  • 2
  • 21

Det er ikke kun Esben Lunde der er problemet. Den generelle linie i Regeringen er stram styring af den politiske beslutningsproces gennem tilsidesættelse af armslængde principper og respekt for faglig kompetence og grundighed. Uanset om vi snakker miljø, energi eller socialpolitik skal forskernes svar stemme overens med regeringens ideologiske mål og pleje af særinteresser inden for landbrug, fossil industri og yderligere favorisering af de mest priviligerede grupper i samfundet.
Der er brug for et grundlæggende opgør med den stigende selvcensur og politiske angst for at udfordre magten både fra forskere, institutioner og foreninger.

  • 28
  • 3

Overskriften er taget fra sidste linie i lederen.

Et udbud betyder at mange institutioner skal bruge tid og ressourcer på at byde, men at kun et bud bliver valgt, hvis da ikke udbudet bliver trukket tilbage undervejs, så ingen får noget positivt ud af det.

Flere udbud vil øge behovet for mere overhead til ansøgerne, idet udgifterne ved en lavere succesrate kun kan betales af kunderne ved andre opgaver. Hvis da ikke kvaliteten i opgavens løsning sænkes, eller de bedst kvalificerede opgiver at søge for ikke at risikere at spilde penge. De bedst kvalificerede vil ofte have dyre laboratorier, så de bliver underbudt af mindre kvalificerede konsulenter uden disse faciliteter.

Lederen glemmer i øvrigt at medtage den tid, som en presset styrelse skal benytte til at planlægge udbudet og vurdere tilbudene mv. - og senere sætte sig ind i rapportudkast og kommentere, samt oversætte til brug for det politiske system. Videnindhentning med udbud, istedet for fra faste erfarne konsulenter, vil kræve mere tid og mange flere ansatte i styrelserne. Det vil fordyre og ikke spare penge!

Kvalificeret viden er ikke noget man kan trække i en automat eller få ved at lave en Google søgning.

  • 21
  • 1

Ellers bliver forskerne jo så afhængige

Det er ikke "forskerne", men institutionerne, som aflønner forskerne, der bliver afhængige!

Ja, men hvis det står sådan til, er det da på høje tid at få rådgivningen bredt ud på flere forskningsinstitutioner. Ellers bliver forskerne jo så afhængige, at de får vanskeligt ved at bevare en vis frihed til at rådgive neutralt og sagligt.

Faktisk er det omvendt. Som huskonsulent med årlige budgetter, der fornyes næsten automatisk, kan man nemmere være uafhængig af det politiske system og rådgive politisk neutralt og sagligt, end hvis man mange gange om året skal ansøge og "please" dette system!

  • 17
  • 0

Jeg har arbejdet i mange år under udbuds tyranni. Det medfører for det første at viden tabes hver gang leverandører skifter, og selve udbuds arbejdet er så stor en del af den totale opgave, at kvaliteten daler. Den indsats der er ofret på et udbud kan ikke bruges til at løse opgaven.

  • 24
  • 1

Allan Astrup.
1) Hvis forskernes institutioner bliver afhængige, bliver forskerne nok også udsat for et eller andet i den retning. Medmindre vi er meget naive.

2) Hvis "huskonsulenten" er faglig idealist, der ønsker at rådgive "politisk neutralt", har du ret.
Problemet opstår, hvis "huskonsulenten", har en politisk dagsorden, som han søger at fremme iklædt en forskningmæssig position. I så fald er det klogt at spørge andre forskere/institutioner.

  • Og så fører konkurrence ofte til mere brugbare resultater, end et beskyttet værksted.
  • 3
  • 18

så fører konkurrence ofte til mere brugbare resultater

Ja, hvis produktet er identisk, men det er det aldrig i rådgiverbranchen!

Det er lidt lettere at sammenligne prisen på en pose AMO mel i forskellige forretninger og købe det billigste af samme kvalitet.

Min erfaring er, at produktets kvalitet, bedst kan sikres ved en uafhængig ekstern kvalitetskontrol undervejs og/eller bagefter, end ved en sammenlignende vurdering i tilbudsfasen. Det er der imidlertid hverken penge eller tid til normalt.

  • 12
  • 2

Jeg har arbejdet i mange år under udbuds tyranni

Det er klart at hvis 7 små firmaer hver skal bruge flere dage på at lave tilbud på en opgave til omkring 1 million til et rensningsanlæg, så er det gået over gevind.

Omvendt hvis man freder institutioner fra konkurrence i årevis så det bliver en sovepude, så kan der også spildes masser af penge på det.

Det handler vel bare om at finde en gylden middelvej, f. eks. ved at nogen bruger deres sunde fornuft? Mon ikke det bare er det som ministeren forsøger at gøre?

  • 2
  • 12

Om vi stadig har rekord som verdens lykkeligste land ved jeg ikke, blandt andet p.g.a. megen lav eller ingen korruption???
Hver gang menigmand pipper op om en begrundet mistanke eller frygt angående miljø, fødevarer og landbrug, ja lad os bare tage teleindustrien med, træder en kraftfuldt lobbyindustri i kraft, og får hurtigt gjort de bekymrede eller mistænksomme til sølvpapirshatte og uvidende fæ :-(
Jeg synes det flere gange er bevist, at den gode Esben Lunde tænker i kortsigtede præstationer til gavn for kartellet, og slet ikke formår at se tingene på den lange bane - den meget lange bane.
Hvis seriøs forskning skal i konstante udbud, vil det hurtigt blive med laveste fællesnævner til følge, men det er selvfølgelig godt for kartellet og ministrene.

  • 15
  • 2

Det er klart at hvis 7 små firmaer hver skal bruge flere dage på at lave tilbud på en opgave til omkring 1 million til et rensningsanlæg, så er det gået over gevind.

Det er sjældent at små firmaer kan få så stort et projekt. De fleste projekter til mindre firmaer er på under 500.000 kr, men disse størrelser er også store nok til at de større rådgivere byder ind. Fordi der er flere om færre projekter end tidligere.

Så det er allerede gået over gevind!

Ligeså med ansøgninger til forskningsbevillinger!

Ligesom andre steder i samfundet har unyttigt, tidsrøvende bureaukrati gjort sit indtog. Politikerne tror tilsyneladende, at de kan skære ned og samtidigt overdænge institutionerne med nye ekstra opgaver, uden at det koster noget!

  • 10
  • 1

Bistandsklienterne i Bæredygtigt landbrug klapper i hænderne! De vil bæres økonomisk af samfundet på bekostning af den natur, der ikke findes for medlemmernes fattige forstand, og Lunde har straffet de forskere, der afslørede Eva Kjers manipulation med landbrugspakkens konsekvenser for den natur, som man ikke kan se for sig.

Forskernes dobbelte mundkurv blev afsløret. Og Espen Lunde Larsens renomme ligger som redt. Men baglandet, ja det er finanssektor og landbrug. Massemedierne og masserne får ikke serveret sammenhængene i let fordøjelig form, så de onde kan le videre.

Godsejerorganisationens medlemmer - i Bæredygtigt Landbrug, der kun er bæredygtig i den forstand, at den ikke kender til grænser for, hvor meget den vil lade sig bære af offentligheden, med overførselsindkomster - de ler deres bagdel i laser!
(10 milliarder om året bliver det til i øjeblikket i direkte støtte til landbruget, samt indirekte støtte i ukendt omfang fra kreditorer og disses direkte og indirekte hjælp, finanssektoren, som har skyld i det alt for kapitalintensive landbrug, er også på overførsel, når det går ned, men åh.. så liberal når det går op (underskud og truende tab nationaliseres, hvor overskud forbliver private)).

Her på linjen skammer man sig ikke over at melde ind Man skammer sig ikke over at kalde sig liberalister og være de største bistandsklienter af alle, samtidigt med at man skider videnskaben om erhvervets inflydelse på natur og liv et stykke.

Medarbejdere i BL, betalte såvel som ikke købte, taler for sin syge moster her på linjen. Poul Vejby-Sørensen er på BL's lønningsliste! Skamløst egoistisk og selektivt taler man for sin egen syge moster på bekostning af det samfund og den natur, som man udnytter. Det er grænseløst usmageligt!

Lederen er en mild gengivelse af, hvad man ved i forskerkredse, og hvad man for længst har beskrevet og begrædt:
http://www.forskeren.dk/udlicitering-af-my...
Citat ""Centrale uni-kilder mener dog – uden for referat – at hensigten er: ”Det er Miljøministerens hævnakt for ikke at have fået den bestillings-forskning, som Eva Kjer Hansen og Esben Lunde ønskede om Landbrugspakken og i andre kontroversielle miljøsager. Den uafhængige rådgivning fra universiteternes ’sektorforskere’ svarede ikke til landbrugs-sektorens og ministrenes interesser – og lobbyister har også presset på for at få rådgivningen placeret, hvor det er mest hensigtsmæssigt for erhvervs-interesser…”
Den tidligere chef (2006-11) på sektorforskning på DJF-Foulum Just Jensen forklarer formålet på en lidt anden måde: ”Det vil have disciplinerende effekt på ledelser og forskere. Når opgaver og bevillinger kommer i udbud, er det da oplagt at det påvirker vilkårene for at stå fast på den høje, uvildige faglighed på kontroversielle områder, om fx miljø og landbruget. Man vil blive vurderet på sin hidtidige opgaveløsning for ministeriet, og der vil indgå pres fra nogle om at tilgodese en bestemt dagsorden. Så samlet vil det da påvirke ens adfærd…”, siger han, der i dag er AU-professor i kvantitativ genetik.
Just Jensens udlægning bekræftes indirekte af, at landbrugslobbyen jubler over udliciteringen: ”Landbrug og Fødevarer har længe påpeget svagheder i det videnskabelige grundlag for reguleringen af landbruget, fx i fødevare- og landbrugspakken”,udtaler formand Martin Merrild (SE PRESSEMEDDELELSE)."" Citat slut.

  • 16
  • 3

ja og enkelte intellektuelt insolvente råber bare op uden at vide noget om tingene.

Meget sigende kommentar. Altså sigende om afsenderen, hvis nogen skulle være i tvivl.

  • 9
  • 1

Jeg synes, at Benny Knudsen skulle skelne mellem køb af fysiske produkter og køb af tjenesteydelser/forskning.

I det første tilfælde er der måske tale om et skrivebord, som allerede er beskrevet fyldestgørende på forhånd af producenterne, og hvor køberen har mulighed for at se, mærke og afprøve produkterne på forhånd inden ordren afgives.

I det andet tilfælde fx., udarbejdning af en miljøforskningsrapport eller udvikling af et nyt digitalt administrativt system er det meget vanskeligere at vælge konsulenten, og det vil tit være den konsulent med mest erfaring og den bedste skribent af ansøgningen, som får opgaven, den der lover mest. Prisen er normalt underordnet, da der er en fast ramme, alle skal holde sig til.

Hvis Benny Knudsen ville kigge nærmere på et opslag fra fx. Miljøstyrelsen, så vil han erfare, at der forlanges utroligt meget ved udformning af ansøgningen med bilag, selvom beløbsrammen kun er fx 250.000 kr. Det betyder, at mange medarbejdere skal involveres i uger. Firmaer med megen erfaring kan genbruge noget fra tidligere ansøgninger. Der er ingen garanti for, at den bedst formulerede og mest attraktive ansøgning, der vælges, giver den bedste løsning/produkt. Det er umuligt at vurdere, også fordi når opgaven er i hus, så er det ofte juniormedarbejdere, som skal løse den, fordi seniormedarbejderne skal igang med at skrive nye ansøgninger.

Hermed er ansøgningsfasen blevet vigtigere end udførelsen. Det samme sker i forskningen, hvor professoren skriver ansøgninger og promoverer, og de yngre medarbejdere og teknikere laver arbejdet. For at få et projekt er det en fordel, at man i realiteten har lavet projektet inden man ansøger, fordi fremgangsmåden i projektet skal beskrives meget grundigt. Det er ikke alle gode forskere, der er gode digtere!

Samfundet vil få meget mere for pengene, hvis ansøgningsfasen var mindre belastende. Kun de meget store million projekter burde i udbud, og institutternes basisbevillinger burde øges betragteligt med klare mål.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten