Leder: Esben Lunde-udbud sætter forskningens tro­værdighed på spil
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Esben Lunde-udbud sætter forskningens tro­værdighed på spil

På overfladen kan det se fornuftigt ud, når miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil sende ministeriets forskningsbaserede rådgivning fra hhv. Aarhus Universitet og DTU i udbud. De to institutioner har kontrakter på godt 700 mio. kr. med ministeriet om bl.a. rådgivning i vandmiljø, pesticider og miljøfremmede stoffer i vores mad, og nu vil ministeren sikre, at staten får optimal valuta for de mange penge. Derfor skal andre universiteter have lov til at byde på opgaverne – i alliance med et universitet i udlandet om nødvendigt.

Men det kan få flere kedelige konsekvenser for dansk forskning, når ministeren vil splitte rammekontrakterne med DTU og Aarhus Universitet i små bidder og sende dem løbende i udbud fire år ad gangen.

Forskernes rådgivning af myndigheder har levet en omtumlet tilværelse. Under tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) slog institutter for sektorforskningen sig sammen ad flere omgange, og hovedparten af dem blev i 2007 lagt ind under universiteterne. DTU fik bl.a. Risø, Statens Fødevareforskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser, mens Aarhus Universitet slugte Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning. Argumentet var at samle viden ét sted, og at forskerne, som betjener staten, nu også kunne deltage i uddannelsen af nye kandidater.

Kritikken gik allerede dengang på, at universiteterne kunne komme til at gå på kompromis med den frie forskning, når de blev afhængige af opgaver fra politikerne. Der er ikke tale om småpenge. Aarhus Universitet oplyser, at opgaverne fra Esben Lundes ministerium samlet giver aktiviteter for én mia. kr. På DTU er hver fjerde medarbejder beskæftiget med myndighedsbetjening.

Det giver en lidt grim mistanke, når regeringen vil udlicitere netop miljørådgivningen. Det var miljø­rådgiverne fra Aarhus Universitet, der under ‘gyllegate’ stod fast på deres faglighed under stort politisk pres og dermed fældede Esben Lundes forgænger, Eva Kjer Hansen (V). Uanset om der er noget om snakken eller ej, er det givet, at det bliver sværere for rådgivere at fastholde uafhængigheden, hvis de skal til politisk eksamen hver fjerde år for at genvinde deres opgave.

Hertil kommer, at videnmiljøer tager lang tid at opbygge. Halvdelen af de offentlige midler går således til at opretholde og udvikle den base, som holder forskerne opdaterede. Hvis opgaverne nu skal cykle rundt mellem universiteter i ind- og udland, udvandes de miljøer. Dermed risikerer Esben Lunde at fjerne det forskningsmæssige grundlag for, at Danmark kan gå foran inden for miljø. DTU’s forskere har f.eks. dokumenteret cocktaileffekten af hormonforstyrrende kemikalier, som har hjulpet os med at sikre skrappere regler i hele EU.

Oprindeligt dannedes sektorforskningsinstitutterne, fordi det var uholdbart, at Danmark lod sig repræsentere af skiftende rådgivere i internationale tekniske fora. Behandlingen af en ny standard eller godkendelse af et kemikalie kan tage flere år, så her risikerer Danmark igen at miste troværdighed.

Endelig må vi ikke glemme udgifterne ved at holde et udbud. Selv hvis universiteterne ender med at vinde de opgaver, som de i dag løser for Esben Lunde, så skal der bruges årsværk på at udforme nye tilbud. Det vil i sidste ende tage timer fra undervisning og forskning.

Det er lidt ensidigt, at AU siges fri for regnefejl. Der er flere gange sidenhen at AU måtte give SEGES ret i beregninger, og dermed indrømme fejl. Dog uden at ville komme nærmere ind på konsekvenser. Konsekvensen var fyring af en i øvrigt dygtig minister, på et i bagklogskabens lys, dårlig rådgivning.
Sagen var måske sjusket fra ministeriets side, men så med efterfølgende sjusk fra AU: En storm i et glas vand.
Er det ikke ministeriets opgave at kræve bare lidt kvalitet i deres 'indkøb' af ydelser?

  • 2
  • 24