Leder: Energispare-skandalen – ministrene stak endnu en gang fingrene i ørerne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Energispare-skandalen – ministrene stak endnu en gang fingrene i ørerne

I sidste uge rettede Rigsrevisionen en skarp kritik mod Energiministeriet og Energistyrelsen for manglende kontrol med den energispare­ordning, som danske el-, gas-, og varmekunder betaler halvanden milliarder kroner til hvert år: Ordningen har været et tag selv-bord for de involverede selskaber, og hovedparten af kundernes sparemilliarder er gået til projekter, som var blevet gennemført alligevel, støtte eller ej.

Der kom hurtigt kø ved håndvasken. Energiministeren hævdede, at han allerede havde strammet kontrollen på nogle områder, mens elselskaberne fik travlt med at sige, at de skam har foreslået forbedringer af den frivillige aftale over årene.

Hos oppositionen har tavsheden været larmende. Det var under dens regeringsmagt, at ordningen løb helt af sporet. Ingeniøren skrev de første kritiske artikler i 2011, og et år senere modtog Energistyrelsen en yderst kritisk evaluering. Spildet af borgernes penge, som Rigsrevi­sionen nu påpeger, er dokumenteret for længst.

Dengang glædede energiminister Martin Lidegaard sig over, at »energi­selskaberne har nået deres mål«, uagtet at der var tale om en papirtiger. Sammen med sine efterfølgere så han stort på, hvad han kaldte »knaster« i ordningen, og fordoblede den i stedet. Resultatet er, at energikunderne siden har betalt næsten seks milliarder kroner for energibesparelser, hvoraf langt de fleste kun har effekt i selskabernes og styrelsens regneark.

Det er let at se, hvorfor energi­spareordningen er så attraktiv for politikerne. Spareskatten opkræves sammen med energiselskabernes monopol-ydelser, og ingen kan gennemskue, hvad deres personlige regning er. På skattebilletten havde milliarderne fået en mere kedelig karakter.

Med aftalen med energiselskaberne har ministrene forsøgt at udlicitere ansvaret for at spare på energien. At det er et mislykket projekt, sætter Rigsrevisionen en tyk streg under, men den virkelige skandale er, at politikerne ikke lyttede til advarslerne.

Desværre er energispareordningen ikke et enkeltstående eksempel. Spredningen af MRSA-bakterien til så godt som alle danske svinestalde er resultat af, at Fødevarestyrelsen og skiftende ministre ignorerede deres egne rådgivere. Eksperter har også talt for døve ører på solcelleområdet, hvor alt for attraktive og uigennemtænkte støtteordninger bliver afløst af hovsa-indgreb på hovsa-indgreb. En spirende dansk branche er for længst slået ihjel, og Danmark er ikke i nærheden af at udnytte solenergiens potentiale.

Dieselgate viser, at det også internationalt kniber det med at lytte. I årevis advarede eksperter om, at grænseværdierne for dieselbilers NOx-udslip blev overskredet med faktor 7. De blev ignoreret, indtil USA afslørede VW-koncernen i testsvindel.

Energispareordningen blev for ti år siden tænkt som et helhjertet forsøg på at nedbringe vores energiforbrug. Det skal vi blive ved med, og der skal være plads til at fejle i forsøget. Men forhåbentlig kan Rigsrevisionens kritik tjene som inspiration til i fremtiden at lytte til advarsler fra rådgivere, som bliver betalt for at sætte sig ind i sagerne. Desværre viser historien, at håbet er spinkelt.

Rigsrevisionen har med rette kritiseret en række administrative brist i energispareordningen, og deraf følgende sløseri. Det skal der selvfølgelig rettes op på. Men ordningen har et grundlæggende problem, som er specielt markant for energibesparelser i boliger: Når man som boligejer skal tage stilling til hvad man vil investere i, er et muligt tilskud på få tusinde kr ikke særlig vigtigt i forbindelse med vinduesudskiftning, installation af varmepumpe eller andre investeringer langt over 50.000 kr. Derfor går alt for mange af energisparekronerne til investeringerne, der ville være foretaget alligevel. Dermed er der minimal ekstra energibesparelser af ordningen. Der er derfor behov for at tænke i helt andre baner for at nå de store potentialer, der vitterligt er for energibesparelser i vore boliger. Beregninger af det samlede potentiale viser, at der er for ca. 200 milliarder kr. rentable energirenoveringer i den danske boligmasse, renoveringer , som kan genemføres indenfor de kommende år

Den første barriere for energibesparelser er manglende viden om potentialerne fra det storel flertal af husejere. Det skal kombineres med at der desværre ofte er en opfattelse blandt ejere af enfamilieshuse, at rådgivning er for dyrt. Det er første årsag til at mange energibesparelser aldrig gennemføres.

En landsdækkende undersøgelse om eksempler på borgerrettede aktiviteter fra bla. Energitjenesten viser, at der er stor effekt af at gennemføre aktiviteter for grupper af borgere. Der ligger en fastholdelseseffekt i at flere har medvirket i den samme aktivitet. Ligeledes fremhæver mange borgere, at det er afgørende, at de kan spørge en uvildig rådgiver.

Energistyrelsen har I tilbuddet Sparenergi.dk givet adgang til en service med en landsdækkende telefonlinje. Der er dog tale om en generel rådgivning som ikke fører den enkelte frem til selve byggeprojektet.
I en undersøgelse af effekten af BedreBolig tjek i parcelhuse, var det tydeligt at de, der modtager og tager i mod tilbuddet om en grundigere gennemgang, også gennemfører mest. Og flere kommuner har da også valgt at finansiere sådanne tilbud helt eller delvist for at fremme energibesparelser og beskæftigelse.

Hvis de store potentialer for energibesparelser i boliger og mindre virksomheder reelt skal nås, er der behov for en ny tilgang til hvordan man fremmer energibesparelser: Der skal gives tilskud til information og rådgivning til at komme igang i hele landet, vel vidende at ikke alle vil gennemføre forslagene.

Det er nu op til politikerne at tage affære. Der er behov for energibesparelser for samfundsøkonomi og miljø, men der skal nye metoder på banen.

  • 1
  • 1

For et par måneder siden påstod jeg, at systemet var "ved at skvatte sammen", og det fornuftige ville være at smække fødderne op og afvente et kommende sammenbrud, og klokken er nu så vidt jeg kan se 11.55.

Mit gæt er 1. halvår 2018. Er der andre bud??

  • 0
  • 0