Leder: Endelig taler vi om, hvad vi skal bruge vindmøllestrømmen til
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Endelig taler vi om, hvad vi skal bruge vindmøllestrømmen til

Det nytter ikke noget, at Danmark bevidstløst producerer stadigt større mængder grøn strøm med vindmøller, har forskere og branche­folk gentaget i mere end et årti. I stigende grad sælger vi strømmen billigt til udlandet eller lukker den ned i stadigt længere perioder. Det vigtige er derfor, at vi bliver bedre til at erstatte olie, gas, kul og i fremtiden endda også biomasse med vores egen grønne energi.

Nu er der endelig udsigt til, at det kommer til at ske. Derfor skal der lyde en stor tak til regeringens energikommission, som i denne uge fremlagde sine anbefalinger. Det kunne let være blevet en tandløs omgang bullshit bingo, men kommissionen har taget tyren ved hornene og er kommet med en stribe vidtgående anbefalinger.

Kommissionsformanden, afgående Danfoss-boss Niels B. Christian­sen, har ikke ladet sig kyse af et begrænsende kommissorium og en regering, som helst ikke ville have ham til at sige noget om de politisk betændte afgifter. Kommissionen anbefaler tværtimod straks at gøre noget ved, at elafgifterne er høje, og at biomasse er helt fri for afgifter. Afgiftsfriheden for træpiller og træflis, hvis effekt på klimaet er omdiskuteret, gør det meget svært for eldrevne varmepumper at konkurrere, både mod private pillefyr og træfliskedler i fjernvarmen.

Mest opmærksomhed fik kommissionen for sin konstatering af, at sol, vind og anden vedvarende energi snart ikke behøver tilskud mere, men skal konkurrere mod hinanden. I sig selv er det en ukontroversiel konstatering, og opgaven bliver at sørge for, at vi på markedsvilkår kan skrue det rette energimiks sammen, så vi f.eks. på vindstille sommerdage ikke ender med lutter søvnige vindmøller og samtidig ingen solceller til at producere strøm.

Niels B. Christiansen undlader klogeligt at kritisere, at vi har givet milliardstøtte til vindmøller. Uden den var markedet ikke blevet modnet til dagens niveau, og Danmark havde ikke fremstået som det foregangsland, det er vores vigtigste funktion at være i debatten om klimaændringer. På samme måde er det klart, at den vanskelige omstilling af for eksempel transporten ikke kommer af sig selv. Hvis ikke vi er villige til at støtte elbilerne i en overgangs­fase, så kører de uden om Danmark – eller endnu værre: Det bliver vanskeligt at skabe et marked. Det vil få vores omstilling til at blegne.

Energikommissionen fremhæver, at der ikke er grund til at forvente, at omstillingen bliver billigere fremover. Derfor skal vi tage hul på de investeringer, som gør, at vi kan benytte strømmen intelligent og til langt flere formål end i dag. Elektrificering, fleksibelt forbrug drevet af et velreguleret marked og smarte energisystemer koster, både i forskning og tilskud. At det kan lade sig gøre, vidste vi i forvejen fra bl.a. de energiplaner, som IDA har stået for. Alt for længe har vi tøvet, men nu har kommissionen tændt et håb om, at vi endelig tager hul på at skabe betingelser for, at vi får mere ud af strømmen fra vindmøller og solceller.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har politikerne jo ikke været så flinke til at lytte til dem der ved noget om tingene før. Man kan jo så håbe det vender på et tidspunkt, når der bliver flere stemmer i at se lidt længere frem, ungdommen bekymrer sig om miliøet, men har de tid til at læse andet end overskrifterne?

Utallige eksempler på at de siger de støtter den grønne udvikling/omstilling, men eneste værktøj afgifter/lettelser/tilskud bliver brugt lige modsat:

"Hvis ikke vi er villige til at støtte elbilerne i en overgangs­fase, så kører de uden om Danmark – eller endnu værre: Det bliver vanskeligt at skabe et marked. Det vil få vores omstilling til at blegne."

Ikke nyt eller overraskende, og det er allerede sket, alligevel satte politikerne afgiften ned på fossilbiler, (resulterende i det højeste salg nogensinde Marts 2017) samtidig med at elbilsalget er gået helt i stå

  • 19
  • 2

Nu har politikerne jo ikke været så flinke til at lytte til dem der ved noget om tingene før

Politikerne har bestemt lyttet - til de dygtige lobbyister fra de af bilimportørerne der næsten kun har stempelmotorbiler og næsten ingen elbiler. Lobbyisterne har kunnet tegne et skarpt og sammenhængende billede af forbindelsen mellem flere elbiler og færre statsindtægter, vel vidende at statsindkomst på kort sigt er det altafgørende for staten. At billedet så ikke viser forureningsomkostninger, sammenligning med statstab på leasing og småbiler, og overgang til egenforsyning, er en anden sag som de ansvarlige ikke taler højt om.

Istedet har vi fået en kludret stop&go-politik som hverken gavner trafikken, staten eller befolkningen.

  • 16
  • 1

Politikerne har bestemt lyttet - til de dygtige lobbyister fra de af bilimportørerne der næsten kun har stempelmotorbiler og næsten ingen elbiler. Lobbyisterne har kunnet tegne et skarpt og sammenhængende billede af forbindelsen mellem flere elbiler og færre statsindtægter, vel vidende at statsindkomst på kort sigt er det altafgørende for staten. At billedet så ikke viser forureningsomkostninger, sammenligning med statstab på leasing og småbiler, og overgang til egenforsyning, er en anden sag som de ansvarlige ikke taler højt om.

Istedet har vi fået en kludret stop&go-politik som hverken gavner trafikken, staten eller befolkningen.

Ja lidt som at pisse i bukserne, men her i streng frost

Og afgiftslettelserne skulle lige sikre lidt hurtige ekstra penge til kassen, uden at så mange fattede signalværdien, samt det ekstra antal forurenende gamle biler vi nu står med om få år

Elbilerne bliver først billigere og på niveau med fossilbiler i 2023-2025. ( hvis priserne ikke bliver holdt lidt naturligt oppe på grund af øget efterspørgsel, og batteripriserne ikke falder nok pga. mangel på råstoffer, produktionskapacitet mv.)

Det er så der vi begynder den "naturlige" indfasning, så alle afgiftsindtægterne kan komme fra elbilerne

  • 5
  • 1

"Det nytter ikke noget, at Danmark bevidstløst producerer stadigt større mængder grøn strøm med vindmøller, har forskere og branche­folk gentaget i mere end et årti. I stigende grad sælger vi strømmen billigt til udlandet eller lukker den ned i stadigt længere perioder."
Der har jo ikke været et problem i 10 år, ikke engang i dag, det er stadigvæk en forsvindende lille del af elproduktionen, som ikke kan afsættes til ordentlige priser. Dermed ikke sagt at det kan blive et problem i fremtiden, men dem som har påstået det i 10 år er nok ikke værd at fæste lid til.

  • 6
  • 6

Træpiller og flis er i min verden kondenseret solenergi.
Skal vi også have afgift på sol og vindenergi?Sikkert!
Undrer mig at der ikke er mere fokus på optimering af boligmassens energiforbrug.

Det samme kun man så sige om kul og alle andre fossile brændstoffer.

Det eneste biomasse man som sådan kan kalde grønt som i CO2 neutral, er biomasse affald, som affaldstræ eller biomasse affald fra andre forskellige produktioner feks. fødevarebranchen. Det er på ingen måder CO2 neutralt eller synderligt bæredygtigt at omdanne naturområder til plantager for at fælde træer man så hakker og presser til træpiller for at transporterer dem jorden rundt og brænde dem af.

  • 8
  • 1

Der skal naturligvis ikke afgift på træpiller, der må være konkurrence på lige vilkår. Hvis man har en brændeovn/pillefyr der sviner skal man naturligvis betale de omkostninger det medfører, men det skal være på handlingen "udledning af skadelige partikler" der skal afgift på! Den skal naturligvis være lige for alle: Industri, brændeovne og biler...

  • 1
  • 4

To ting:
1. Begrebet markedsvilkår er altså ikke en naturlov, men en politisk dagsorden. Jeg er sikker på at det end ikke er en politisk dagsorden man ville kunne få flertal for hvis den kom til afstemning. Det er en dagsorden konstant presses på for fra store økonomiske interesser og der er intet videnskabeligt belæg for at det skulle være økonomisk eller samfundsnyttigt. Det er ren politik.

  1. "Vi har givet milliardstøtte til vindmøller. Uden den var markedet ikke blevet modnet til dagens niveau"
    Det er indbegrebet af simplificering. Dels fordi den direkte støtte til fossile brændstoffer, og udvikling af diverse boresteder og tvangsaftagelse af naturgas osv. osv. samlet set har været større end støtte til sol og vind, ikke mindst set på EU niveau. Og her slet ikke medregnet den skævhed i at der ikke betales for forurening, og at der ikke betales forholdsmæssigt til fremtidssikring af energiforsyning, der bruges bare løs: og desto billigere pr. liter benzin jo bedre markedsøkonomi... fossile brændsler er altså pr. definition ikke en uendelige ressource..
    Dels fordi at støtte til vindmølleenergi er den investering som den såkaldte markedsøkonomi vel burde have lagt af sig selv, hvis det fungerede så godt som der prædikes. Og nu da samfundet så har punget ud med investeringen så skal det hele foræres til spekulanter naturligvis... Det er energi kommissionens meget dygtige folk blevet enige om at anbefale.
  • 6
  • 2

Det er på ingen måder CO2 neutralt eller synderligt bæredygtigt at omdanne naturområder til plantager for at fælde træer man så hakker og presser til træpiller

Det er korrekt - men det er heller ikke sådan bæredygtig træflis og -pilleproduktion sker. Her tages 100% udgangspunkt I skov/plantager, som er I omdrift og derfor bæredygtige.

Skovene er endda I vækst og disse vil om føje år også være I omdrift. Et endnu større aktiv ville være, hvis man I sub Sahara gik ind og arbejdede med stragisk tilplanting I bælter, hvilket ville skabe skygge til ager produktion og CO2 binding I rødder mv. Om 30 år kan den lokale befolkning så også tjene penge på eksport af solenergi I form af udtyndingstrø.

Afgift på træ - tjaa - er en god ide for alle anlæg med en elvirkningsgrad lavere end 30%. Biomassen I højeffektive kraftværker som Avedøreværk 2 omdannes med en verdensrekord virkningsgrad på 45% netto, når det kører I kondensdrift og er backup for fluktuerende strøm. Det er ikke noget dårligt system. Biomassen er det kemiske lager og kraftværket er stort set 100% tilgængeligt modsat sol og vind

Ingen grund til at opfinde alle mulige andre lagre med deres dårlige virkningsgrader. I den grad kraftværket får lejlighed til at levere fjernvarme stiger totalvirkningsgraden til 94%.

Ovenstående kunne tydes som jeg er imod sol og vind. Det er jeg ikke (Har iøvrigt 6 kW PV på taget), men det er en fejlslutning at ramme biomasse bredt. Ram gerne ren varmeproduktion, så varmepumperne får muligheder - men ikke højeffektive kraftværker, som systemets backbone, hvilket der er meget lidt forståelse for.

  • 6
  • 0

Var det ikke mere relevant at vindmølleejerne diskuterede det.
Det er trods alt dem der producerer el-energien på tilfældige tidspunkter, hvor der ikke altid er afsætning, så venligst diskuter alt det i kan og kom med nogle gode løsninger.
Alle andre producenter må jo affinde sig med, at det kræver nogle aftagere af deres produkter, hvis produktionen skal svare sig.
Der skal andre boller på suppen, da alt efterhånden er grønt, bæredygtigt og økologisk.

  • 1
  • 4