**Dybt under havet. **En robotstyret sav arbejder sig langsomt gennem en stålkonstruktion. Rammer ved siden af, trækker sig tilbage. Går til angreb igen i en ændret vinkel. Bag saven sprøjter kubikmeter efter kubikmeter af en mørk masse ud i vandet. Timer senere opererer flere robotarme koordineret, som var det hænder, med at lægge løftestropper omkring og fjerne afsavede ståldele.
**Synet er voldsomt **imponerende ingeniørarbejde. Vi er live-tilskuere, mens noget af verdens mest avancerede og dyreste udstyr arbejder, via ufiltreret adgang til en række undervandskameraer langt nede i Den Mexicanske Golf.
Siden et teknisk uheld 20. april er olien væltet ud på 1.500 meters dybde. Olien vil fortsætte med at strømme ud og op mindst frem til efter sommerferien. For til trods for, at BP har dygtige folk, millionbudgetter og fantastisk udstyr, så er forsøg efter forsøg på at standse oliens uhæmmede udstrømning fejlet, vi er langt forbi både plan A, B, C og D. Naturen vs. menneskene: 1-0.
**Det imponerende arbejde **kan ikke skjule, at scenen er negativ. Vi er vidner på 1. parket til en olieudslips-katastrofe af dimensioner og til olieselskabets BP's kamp for at overleve. Og til effekten: En accelererende storpolitisk og forsyningspolitisk 'situation' med implikationer, som før eller senere vil ramme den danske debat.
**Først kommer regnskabet **mellem BP og den amerikanske stat, hvor kampen vil handle om regningen - og som altid om, at præsident Barack Obama skal tage sig godt ud.
Et element i den debat, der vil komme omkring regnskabet, bliver afsløringen af belastende venskabelige relationer mellem olieindustrien og tilsynsmyndighederne, herunder mistanke om, at olieselskaberne har udfyldt tilsynsrapporter med blyant, så myndighederne blot skulle skrive oveni med kuglepen. BP's overlevelse som selskab er på spil.
**Efter sommerferien **får Obama travlt med at vinde sit første midtvejsvalg. En tolkning er derfor, at hvad det er muligt at gennemføre vedrørende USA's position i forhold til landets afhængighed af fossil energi og dermed indirekte til udviklingen af landets klimaposition, det vil præsidenten gennemføre nu, med sagen som argument. Hvorvidt det lykkes kan så igen få ganske stor betydning for fremtidige klimatopmøder.
Midlertidigt er der i USA bremset op for olieboringer på dybt vand. Men netop det bringer problematikken ind i den danske interessesfære. For mens USA tænker sig om, gav Grønlandske Naalakkersuisut i mandags tilladelse til to olieboringer, hvor det i sammenhængen med stor omhu understreges, at forholdene ikke er som i Golfen.
Der er bedre udstyr, højere standarder og havdybderne er mindre. Men, kunne man tilføje, naturforholdene er til gengæld mere følsomme og konsekvenserne så meget større i tilfælde af forurening.
At gå den vej er nødvendigt. Vi har brug for olien, mens vi vænner os af med at bruge den. Standarderne skal derfor være de højeste. Men selv med den højeste standard og den bedste sikkerhedskultur er vores olieafhængighed på vej ud på dybt vand.
