Leder: Drop støtten til biogasanlæg, som slipper methan ud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Drop støtten til biogasanlæg, som slipper methan ud

»I alle andre sammenhænge, hvor vi har med en forureningskilde at gøre, griber vi til målinger og kontrol. En branche, som i den grad er på støtten, må affinde sig med kontrol og regulering.«

Ordene er Jørgen E. Olesens, professor på Aarhus Universitet, ekspert i landbrugets påvirkning af klimaet og deltager i stort set alle kommissioner om natur og klima. Han er en af mange, som ryster på hovedet over, at danske biogasanlæg lækker den potente drivhusgas methan til atmosfæren.

Der er absolut ikke noget galt i at producere biogas af gyllen fra vores grise, køer, høns og mink. Det kan både mindske udvaskningen af kvælstof, som giver iltsvind, reducere methanudledningen fra land­bruget og give os grøn energi. Det ændrer dog ikke ved, at den grønne gas kræver meget i støtte. Elproduktion på biogas var således i 2015 garanteret en pris på 1,22 øre pr. kWh, mens den dyreste havmølle­park, Anholt Havmøllepark, var garanteret 1,05 kroner pr. kWh.

Derfor ramte det også som en bombe, da en rapport med ti stikprøver sidste år dokumenterede, at 4,2 pct. af methanen i gennemsnit forsvandt fra biogasanlæggene. Med det forduftede nemlig også en tredjedel af klimagevinsten, hvis man bruger Energistyrelsens regnemetode. Bruger man Jørgen E. Olesens tal, er det halvdelen af gevinsten, der går tabt.

Den gode nyhed var, at anlæggene efter et halvt år havde formået at reducere tabet med 80 pct. – til gavn for både klimaet og anlæggenes egen økonomi. Så meget desto mere uforståeligt er det, at kun 15 takkede af 125 anlæg, som fik tilbuddet, takkede ja til at deltage i to stikprøveundersøgelser. Den anden undersøgelse fandt sted i år og afslørede igen methanudslip på mellem 2,4 og 4,2 procent, når tabet i opgraderings­anlæg blev medregnet.

Derfor skriger det til himlen, når den ansvarlige minister for klima og energi, Lars Chr. Lilleholt (V), nu vil løse problemet med en frivillig aftale med biogasanlæggene om et måleprogram, der skal reducere udslippene. Det er ikke blot anlæggenes økonomi, som kan forbedres med målingerne – hele branchens ry og rygte er på spil. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvad anlæggene har at miste ved at blive kigget over skulderen.

At frivillighed er utilstrækkeligt, har ministerkollega Esben Lunde Larsen (V) indset, da han i sidste uge fastslog, at landbruget fremover bliver tvunget til at deltage i screeninger for den resistente MRSA-bakterie i staldene. Hidtil har landmændene kunnet takke nej.

Lars Chr. Lilleholt må slå lige så hårdt i bordet og sørge for, at der ikke blot kommer et troværdigt program til at måle udslip af methan fra biogasanlæg; det skal også være obligatorisk at deltage i. Dernæst må han fastsætte krav om, hvor stort udslippet må være, og sørge for, at anlæg, der efter en rimelig frist ikke lever op til dem, bliver fratrukket støtten helt eller delvist. Det må en branche, der i den grad er på støtten, finde sig i, for nu at bruge professor Jørgen E. Olesens ord. Og det er helt nødvendigt for at sikre opbakning i den befolkning, der skal blive ved med at betale regningen for den grønne omstilling.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det burde være omvendt nemlig at biogasoperatøren skal dokumentere at det er i orden før der kan udbetales støtte. Samfundet køber køber jo en klimaforbedringsydelse og får man ikke den skal der selvfølgelig ikke betales.

  • 14
  • 0

Hvis klima betyder noget skal skolebørn en gang i skoletiden besøge et dyrelandbrug,en minkfarm og et slagteri.Vi gamle skvadderhoveder kan ikke forbedres, men forsvinder før eller siden.
Hvis næste generation havde været trukket igennem dyrekoncentrationslejre istedet for vikingeskibsmuseer
kan det ikke undgå at få klimaforbedrende virkning.
De type som ernærer sig ved VE og animalske produkter finder givet noget andet.

  • 0
  • 7

Hej
Nogen der ved, hvad udslippet af CH4 samt CO2, ellers ville være hvis biogasanlæggene ikke eksisterede?
Gad vide hvad man ville så gøre med al den organisk affald der alligevel ville findes i bl.a. landbruget samt fødevareindustrien?
Hvad ville der ske med udslippet? ville det så ikke være i nærheden af 100% af de gasser vi her taler om?, for nedbrydningsprocessen af organisk affald ville nok ikke stoppe af sig selv midt på markerne? eller ville det?.
Har set et par "anlæg" hvor man nedgraver den organiske affald, og så sætter man under jorden rører med fri udløb til atmosfæren så gasserne kan uforhindret slippe ud i det fri.

  • 3
  • 3

Hvad ville der ske med udslippet? ville det så ikke være i nærheden af 100% af de gasser vi her taler om?, for nedbrydningsprocessen af organisk affald ville nok ikke stoppe af sig selv midt på markerne? eller ville det?.

Hvis det ikke blev forgasset anerobt i biogaseaktorer ville det forrådne aerobt under frigivelse af CO2 - samme mængde som svinefoderet (soyaskrå) har optaget i vækstperioden. Altså netto balance. CO2 forureningen fra kødproduktionen stammer fra den fossile energi der er blevet forbrugt til produktion af kunstgødning til foderplanterne, transport og håndtering.

  • 4
  • 2

Tak Søren
Således skal vi antage at den organiske affald der bruges i biogasanlæggene stammer fra svinestalde, og at alternativet til at forbrænder CH4, ville så være at sprede ubehandlet gylle på en mark således at der er iltning tilstedet, og uden at afgasse gyllen først? Da soya bliver desuden produceret hovedsageligt i syd- og nord amerika, betyder det nok desuden at vi importere bundet CO2, som således bliver frigjort i Danmark, hvilket dog også giver en sum på nul, da vi her taler om global udslip, og ikke bare i Danmark, ikke?. Vi kunne måske også importere svinekød og nedlægge den danske produktion? Men da folk stadigvæk bliver ved med at spise, flytter vi udslippet et andet sted på jorden måske, det er alligevel global udslip vi snakker om tænker jeg. Andet organisk industriaffald, kunne sikkert bruges til noget andet, eller måske graver vi den bare ned, men dermed forhindrer vi i en hvis grad tilførelse af ilt ? Er det sådan det skulle gøres for at lave det miljørigtigt?

  • 2
  • 2

Professor Jørgen E. Olesen citeres for:
”Derfor skriger det til himlen, når den ansvarlige minister for klima og energi, Lars Chr. Lilleholt (V), nu vil løse problemet med en frivillig aftale med biogasanlæggene om et måleprogram, der skal reducere udslippene.”

Der er vel ikke noget galt i, at samtlige biogasanlæg er i fuld gang med at kontrollere/tætne deres anlæg allerede nu. Jeg forventer (og tror) selvfølgelig, at samtlige de Danske biogasanlæg har tilmeldt sig biogasbrancheforeningens frivillige måleprogram. Jeg er i hvert fald ikke bevist om biogasanlæg som ikke er tilmeldt.

Det giver sig selv, at vores værdifulde råvare – biogassen – vi vil selvfølgelig ikke lukke ud i atmosfæren. Ud over det, så er det min oplevelse, under samarbejdet med alle de biogasanlæg jeg har været i kontakt med, at alle ønsker at gøre, og gør, det bedste for både miljøet og klimaet.

Venlig hilsen
Lars Albæk Kristensen
Direktør for Lemvig Biogas

  • 3
  • 2

Lars tyndskid er almindeligt ,her hvor jeg kommer fra ,brugt for den simple mand der bor længst ude og har nok i sig selv , det er ikke tilsigtet og jeg beder om undskyldning for sårende navnesammenfald .
flovt.
Keld

  • 1
  • 0

Er det sådan det skulle gøres for at lave det miljørigtigt?

Hvis landbrugsproduktionen sker uden forbrug af fossile brændsler eller f.eks. afskovning vil der ikke blive nogen CO2 forurening. Men der er vi slet ikke endnu. Selv økologisk landbrug er slet ikke optimeret i forhold til begrænsning af CO2 udledninger. Selv om der ikke bruges kunskgødning er der andre processer der bidrager til udledningerne:

Se her: http://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/sto...

En mulighed for den modsatte proces som mange pusler med er deponering af CO2 i landbrugsjord (soil sequestration):
http://www.fao.org/soils-portal/soil-manag...

"The long-term conversion of grassland and forestland to cropland (and grazing lands) has resulted in historic losses of soil carbon worldwide but there is a major potential for increasing soil carbon through restoration of degraded soils and widespread adoption of soil conservation practices."

Hvorfor var det ikke et element i Landbrugspakken?

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten