Leder: Digital kulturarv inspirerer og løfter den faglige debat

Ingeniørstandens meritter siden 1892 er i dag, fredag, officielt sluppet endeligt fri fra mange hyldemeter støvede læderindbundne bind på Det Kongelige Bibliotek. Det er nu muligt for alle interesserede bedre at forstå baggrunden for samfundets indretning.

Svimlende 310.000 siders teknologi­udvikling bragt i ingeniørernes tidsskrifter fra 1892 til 2000 er gjort åbent tilgængelige i et digitalt arkiv. Dermed er der sat punktum for inge­niørernes kulturarvsprojekt, der har været i gang i tre år i samarbejde med fagteknik (HITEK) og er løftet økonomisk i mål af ingeniørernes forening, fonde og talrige bidrag fra engagerede ingeniører.

Resultatet puster nyt liv i et enestående reservoir af trykt historie, der kan tjene som eftertanke til nye løsninger og give dagens begiven­heder perspektiv og skær af forklarelsens lys. Men det kan også gøre den offentlige diskussion mere kompetent og afveje den voldsomme stigning i vægtløse ytringer på sociale medier. Historien forpligter.

Hvad enten Ingeniøren i dag skriver nyt om thoriumreaktorer, supercykelstier, bisphenoler eller noget helt fjerde, sker det på et fundament af mediets tidligere onlinedækning. Den nære fortid er altid lige ved hånden fra ing.dk’s artikeldatabase med tilhørende fagdebat gennem et par årtier. Viden herfra er åben for alle, og dens lette tilgængelighed klæder lægfolk og uerfarne fagfolk på til at udfordre også garvede journalisters arbejde på en måde, der for ikke så mange år siden var utænkelig. Det er en stærk og sund udvikling, der både løfter læsernes forventninger til niveauet og redaktionens interne krav til grundighed. Resultatet er en mere kvalificeret ingeniørdebat.

Men de tyve år er blot indskrænket korttidshukommelse, når der er behov for et kort, som dækker hele landskabet for danske ingeniørers bedrifter. Indtil nu har manglet et sekel i ligningen for en teknisk erindring, der bidrager til forståelse af, hvordan dagens teknologiske virkelighed bygger på industrialiseringens omkalfatring af et oprindeligt bondeland til vores hyper-nu.

Uden interesseret indblik i tidligere tiders tanker og handlinger bliver opfattelsen af verden i bedste fald overfladisk, i værste fald helt forfejlet. Når morgendagens ingeniører fra i dag let kan gøre brug af hele standens samlede hukommelse, er der derfor håb om, at de kun vil begå nye fejl og ikke behøver at gentage de gamle.

De kan også finde inspiration i tidligere generationers fremsynethed. Ser man med nutidens briller på historiske konstruktioner, anlæg og planer er det slående, hvordan vision, skønhed og funktion ofte blev realiseret i en mere lige balance med de økonomiske kalkuler end i dag. Måske i en mere optimistisk tro på fremskridt og en bedre verden, som man kan savne nu.

Kloakværket ved Svanemøllen, Storkøbenhavns fingerplan og Dronning Louises bro, som stadig efter 125 år løser sin opgave, er bare punktnedslag.

I særdeleshed vidner digitaliseringen af ingeniørernes kulturarv om standens stærke identitet og fællesskab – og projektets virkeliggørelse er et smukt udtryk herfor i tilgift til endnu en teknologisk bedrift.