Leder: Det digitale rustningskapløb i Iran

Iran: Et par hårdt sårede unge mænd bæres ind i en bygning. En er skadet øverst på låret; et bælte spændes hårdt omkring for at standse blødningen. En anden lægges livløs på gulvet. En håndfuld mobiltelefoner fotograferer scenen - plus i sagens natur den mobil, som har optaget selve den beskrevne filmstump. Nu ligger filmen på Youtube.

Det interessante er, at vi kan se materialet. Det betyder jo, at materialet finder vej ud af Iran. Uanset at styret forsøger at stoppe hullerne og bremse den elektroniske kontakt med omverdenen.

Vi er vidne til et regulært rustningskapløb, hvor teknologier bruges til både at fremme og til at undertrykke kommunikation.

På den ene side har der ifølge en opgørelse fra Renesys (se link herunder) været mindst 2000 såkaldte webproxies stillet til rådighed i forbindelse med Iran-sagen - fordelt på 89 lande. Proxyerne er en form for trædesten for netbrugerne, en server, hvorigennem de kan få adgang til resten af internettet.

På den anden side foregår en åbenlys begrænsning af internettrafikken til og fra Iran. En anden undersøgelse - fra Arbor Networks (se link) - dokumenterer et indiskutabelt klart fald i omfanget af nettrafik over tid før og efter valget i Iran.

Begge kilder byder i øvrigt på ret fremragende grafisk dokumentation.

I denne sammenhæng er det centralt, at moderne teknologi tilbyder et utal af veje for digital information. Det behøver ikke foregå via faste ADSL-linjer, som mange herhjemme har i telefonstikket. Der er 3G-mobilnet, der er satellittelefoner. Der er gammeldags pakkebærende radionet. Og så er der selvfølgelig også CD'er og hukommelseskort.

Endelig er der det almindelige GSM-mobiltelefonnet, som har vist sig overordentlig robust og hvorigennem man kan sende data - evt. til en dial-up forbindelse til internettet.

Der er således mange muligheder i dette informationsteknologiske rustningskapløb. Og som Renesys skriver, så vil 65 millioner mennesker, der er spærret inde i et rum, finde mange døre meget hurtigt.

Selvsamme teknologi, som tilbyder muligheden for at sende digital information ud af landet, kan naturligvis også bremse transmissionerne.

En enkelt virksomhed har derfor fået ørerne i mediemaskinen. Nemlig Nokia Siemens Networks, som i Wall Street Journal blev hængt til tørre for at have leveret "overvågningsteknologi" til Iran.

Virksomheden bekræfter på en blog, at den har leveret aflytningsmuligheder til lokale mobiltelefonsamtaler, men understreger samtidig, at det er sket i tilknytning til en udvidelse af mobilkapaciteten - samt at aflytningsmulighederne svarer helt til de muligheder, der stilles krav om ved tilsvarende leverancer i EU og USA.

Vi ser her den dualitet ved teknologi, som der altid er. Teknologi skaber positive muligheder men også negative.

I bedømmelsen af den konkrete sag må man konkludere, at teknologien er positiv. Digital dokumentation spredes - også via mobilnettet - på trods af alle forsøgene på at stoppe hullerne.

Man bør huske på billederne fra indledningen, imens man overvejer sin moralske dom.

Mobilnettet kan overvåges, ja. Og bliver det.

Men uden leverance af mobilnettet til Iran havde vi slet ikke set billederne.

Dokumentation

Renesys: The Proxy Fight for Iranian Democracy
Arbor Networks: A Deeper Look at The Iranian Firewall
Nokia Siemens Networks: Provision of Lawful Intercept capability in Iran