Leder: De Store Energiplaner er tilbage

I dag fik Danmark en enestående mulighed for igen at komme i gear i energi- og klimadebatten. Det gjorde vi, da hvad der potentielt kan beløbe sig til den femte energiplan i historien, blev præsenteret af Klimakommissionen.

Historikken kort:

De to første planer fra hhv. 1976 og 1981 var fuldstændig drevet af ønsket om at blive fri for afhængighed af dyr olie. Slut med oliekriser.

I 1990 kom den næste: "Energi 2000". Denne rapport blev udsendt af Schlüter-regeringen og var en direkte opfølgning på FN's såkaldte Brundtland-rapport. Det var første gang CO2 kom på dagsordenen med et konkret mål om at i 2005 at have sænket Danmarks CO2-udslip med 20 pct. i forhold til 1988.
Opfølgningen var Nyrup-regeringens, i Svend Aukens ministertid, som under titlen "Energi 21" fortsatte linjen og bl.a. lagde rammerne for udviklingen af energisektoren.

Siden er det begrænset, hvad der er sket på planlægningsområdet. Klimakomissionens rapport markerer derfor genkomsten af de store, sammenhængende planer.

Helt tilbage til 1990 lød kritikken, at Energi 2000 tog transportsektoren ud af planlægningen. Sektoren fik sin egen rapport, skrevet i trafikministeriet, og der var ikke den store koordinering. Fejlen fortsatte i Energi 21. Tydeligvis var der ulyst i regeringerne til at pille ved transportsektoren.

En markant nyhed gemmer sig derfor i selve det faktum, at klimakommissionen ikke har skilt energi, klima og transport. Det er første gang.

Hovedoverskrifterne er udmærkede, men ikke særlig overraskende, hvis man følger med i energidebatten. De lyder:

  • Havvindmøller, biomasse og affald
  • Varmepumper og fjernvarme til varmeforsyning
  • Afgift på fossile brændsler
  • El bliver omdrejningspunktet for energisystemet
  • Energieffektiviseringer
  • El- og plug in-hybridbiler får afgiftsfritagelse
  • Atomkraft og CO2-lagring er ude

I de senere år har der været mange eksempler på, at regeringen har bedt eksperter om at gennemarbejde, fremlægge og foreslå handlingsplaner på forskellige politiske områder. Hvorefter regeringen af den ene eller den anden grund parkerer forslagene med et "tak, men nej tak".

Da ingen udvikling kommer af at skrive rapporter, efterlader Klimakommissionens udspil et væsentligt spørgsmål. Følger politikerne op?

To store politiske udfordringer springer i øjnene. Først den meget konkrete indførelse af en CO2-afgift på op til 50 kroner per GJ i håb om helt at fortrænge fossile brændsler inden 2050. De første bekymringer over hvad det betyder for Danmarks konkurrenceevne har meldt sig. Denne bekymring vil blive afspejlet i regeringen.

Endelig en helt anden type udfordring der udspringer af følgende afsnit i rapporten:

»..Danmarks energisystem [skal] bygges tættere sammen med nabolandene gennem udbygning af elforbindelserne, så udsving i vindkraft kan tænkes tættere sammen med fx de store svenske og norske vandkraftværker.«

Men som en læser allerede har kommenteret her på ing.dk er de svenske vandkraftmagsiner til at begynde med så små, at de har mere end nok med at betjene spidsbelastningen til de svenske grundlastværker.

Hvilken plan kommission eller regering har for at sikre en fælles nordisk udbygning blæser endnu i vinden.

Emner : CO2
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor bruger vi en klimakommission fuld a klimaeksperter til at lave en energiplan?

Formanden er klimaekspert og ved en masse om at bore iskerner i Grønland. Mange andre medlemmer er økonomer.

Man burde vel bruge energieksperter, inkl. ingeniører, som ved noget om energi til at lave en energi plan?!

  • 0
  • 0

Hvorfor bruger vi en klimakommission fuld a klimaeksperter til at lave en energiplan?

Fordi vi ikke spiser og drikker fossile brændstoffer, så det passede ikke rigtig ind under fødevareministeriet ?

Vores klimaproblem skyldes at vi brænder fossile energikilder af, derfor må en klimaplan nødvendigvis handle om energi.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring over energikommissionens plan. Den er visionær og samtidig realistisk og så løser den flere problemer på samme tid inklusiv luftforurening, forsyningssikkerhed, sikring af arbejdspladser samt Danmarks ansvar for ikke at bidrage til den globale opvarmning.

Men det er ærgerligt at der fokuseres så ensidigt på havvindmøller når der er et væsentligt billigere alternativ der hedder landvindmøller. Udgiften til fundamenterne på havet gør havvindmøller cirka dobbelt så dyre per installeret MW som landvindmøller. Der er vindmøller på vej (produktionen starter i 2011) som kan præstere en kapacitetsfaktor på over 44% ved en vind på bare 8 m/s og som findes masser af steder i Danmark på landjorden ved brug af mølletårne på 140 meter. Se kilde 1 nedenfor. Energikommissionen har formentlig taget udgangspunkt i at de eksisterende Danske landmøller kun kan præstere en kapacitetsfaktor på cirka 25% og så er det jo ikke et problem at investere i dobbelt så dyre havvindmøller der har en kapacitetsfaktor på omkring 50% og derfor producerer dobbelt så meget strøm som en typisk landbaseret vindmølle.

Min pointe er at for at havvindmøller skal kunne betale sig i konkurrencen med den nye generation af landvindmøller da skal havmøllerne have en kapasitetsfaktor på 2*44% = 88% og det bliver aldrig muligt. De nye mølletyper som også udkommer i offshore versioner kan formentlig højst præsterer 60% på de mest blæsende steder med 10 til 11 m/s og de vil derfor producere væsentlig dyrere strøm end de landbaserede versioner.

I stedet for kun at investerer i havvindmøller vil en mere økonomisk løsning være at starte med primært at investere i billige moderne 3MW landvindmøller. Havvindmøllerne er stadig på forsøgsstadiet med hensyn til møllefundamenter og størrelsen af vindmøllerne. De vil dog sandsynligvis i løbet af 10 år kunne udvikles til at kunne konkurrerer med prisen per produceret kWh når de er blevet meget større end de 2 til 5MW turbiner der findes i dag til havbrug og når gode havfundamentdesign er blevet udviklet og valideret.

Kilde 1: Siemens oplyser i deres prospekt side 7 vedrørende deres 3MW gearløse mølle at den cirka producerer 11600 MWh ved en vind på 8 m/s i snit per år hvilket giver en kapacitetsfaktor på 11600/26280 = 44.1%. http://www.energy.siemens.com/hq/pool/hq/p...

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor bruger vi en klimakommission fuld a klimaeksperter til at lave en energiplan?

Fordi vi ikke spiser og drikker fossile brændstoffer, så det passede ikke rigtig ind under fødevareministeriet ?

Vores klimaproblem skyldes at vi brænder fossile energikilder af, derfor må en klimaplan nødvendigvis handle om energi.

Poul-Henning[/quote]

Enig. Men min pointe er at så har vi brug for en kommission med mennesker som ved noget om energi. Klimaeksperter kan fortælle os at vi har et klimaproblem og hvor stor vores CO2 udledning må være i fremtiden. Men, IMHO, er de ikke kvalificerede til at fortælle os hvordan vores fremtidige energiforsyning skal se ud.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Det er muligt, at det er billigere og mere energi-effektivt med vindmøller på land.

Men der er mange eksempler på, at vi af hensyn til miljø, mennesker, dyr og natur fravælger den billigste løsning, fordi vi tænker i helheder, eller fordi vi også samtænker de afledte udgifter.

  • 0
  • 0

Da ingen udvikling kommer af at skrive rapporter, efterlader Klimakommissionens udspil et væsentligt spørgsmål. Følger politikerne op?

Det store spørgsmål: Hvad koster det?

Hvorfor skal vi støtte udviklingen af elbiler foretaget af udenlandske bilfabrikanter i udlandet med 10 mia. skattekroner?

Havvind er da meget godt, men som en anden påpegede i en anden tråd, så tjente Statkraft 16 mia. ud af en omsætning på 40 mia. ved at sælge regulerkraft. Problemet er at havvind ikke er en begrænset ressource men det er regulerkraft i større mængder. At det samtidig blæser på samme tid i Danmark, Sverige, Norge, UK og Tyskland (som alle har udbygning af vindkraft i planerne) gør bare at eksport af vindel kun vil have begrænset effekt. Skal bilerne samtidig over på el, så skal vi bruge endnu mere af den. Kan en elbil køre 80-100km skal den lades op hver nat...

At det er de gamle kendinge som rapporten indeholder betyder en af to ting. Enten at der ikke er andre løsninger eller at de ikke er visionære nok.

Men nu er det her jo også en klimakommission og ikke en energikommision. Havde det været det sidste, så havde de måske tænkt lidt mere strategisk og økonomisk.

Så jeg vil håbe at regeringen vælger kraftigt imellem de fornuftige tiltag og de knapt så fornuftige.

Vh troels

  • 0
  • 0

Klimakommissionens rapport betegner det foreløbige højdepunkt i udviklingen af Danmark i retning af et samfund baseret på holdninger og ikke på viden. Den grundlæggende holdning er, at vi skal kunne klare os med de naturlige energikilder, som findes i Guds frie natur. Det er en sympatisk holdning, som alle vil kunne tilslutte sig. Men nogle få vil have en tendens til at underkaste den en sammenligning med virkeligheden. Den skotske filosof David Hume sagde i en afhandling i 1739: Først har vi et emotionelt svar på en sag, en følelse, som tit er ganske primitiv. .. dernæst forsøger vi at gøre den forståelig ved at lede efter forklaringer

Det er det, som sker i Klimakommissionens rapport, som er en samling af argumenter, som kan støtte holdningen, samtidig med at alternative løsninger som atomkraft forkastes uden videre. I hele rapporten - både i sammenfatningen og den såkaldte dokumentationsrapport - understøttes holdningen ved en usædvanlig omfattende anvendelse af farvebilleder. Dette harmonerer med den erkendelse, at det visuelle taler til folks følelser, som understøtter en holdning.

Der er ikke plads til tvivl. Spørgsmålet: Hvad nu, hvis Kommissionen tager fejl? stilles ikke. Naturligvis ikke i rapporten, men heller ikke af medier, industri, forskere eller andre. Dette afspejler, at hele samfundet i årevis har været udsat for grøn hjernevask, der effektueres ved en hyppig anvendelse af plusord. Først og fremmest grøn. Grøn undervisning. Grøn forskning. Grøn vækst. Bag det synpatiske udtryk Smart Grid eller intelligent elnet gemmer sig den bagatel, at vores velfungerende elnet skal ændres totalt for at kunne indpasse store mængder vindkraft. En meget større satsning på vindkraft end den nuværende, vil medføre transport af meget store strømme over lange afstande. Kan noget gå galt? Kan strømmen finde på at gå en anden vej rundt i nettet end den man havde forestillet sig? Ingen spørgsmål stilles. Alt er godt, fordi "vi" har ret. En anden skotsk filosof, John Locke, skrev: enthusiasterne kan ikke tage fejl i, hvad de føler ... de er sikre, fordi de er sikre: og deres erkendelser er stærke fordi de er stærke i dem!

Det er over 30 år siden danskerne for første gang blev præsenteret for en vision om, at sol, vind og gylle er vejen frem. I den periode er der stort intet sket noget med vores udslip af CO2. Vi er ved at nå bunden af vore ressourcer af olie og gas i Nordsøen, og vi har ikke opbygget et nyt fungerende energisystem. Og nu kommer så en rapport, som i løbet af 40 år vil fjerne de fossile brændsler uden at benytte verdens største lav-CO2 energikilde, atomkraften.

  • 0
  • 0

Det er over 30 år siden danskerne for første gang blev præsenteret for en vision om, at sol, vind og gylle er vejen frem. I den periode er der stort intet sket noget med vores udslip af CO2.

Tjae, vi blev lovet flyvende biler i midten af 1950'erne og dem kan jeg heller ikke se nogen steder.

Imellem os to sagt, så er der jo også en lille bitte smule forskel på om man "bliver præsenteret for en vision" og på om man faktisk smøger ærmerne op og arbejder hen imod den, ikke sandt ?

At danskerne og deres politikere ikke lytter efter eksperterne, gør ikke det experterne siger mindre korrekt.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

At det samtidig blæser på samme tid i Danmark, Sverige, Norge, UK og Tyskland (som alle har udbygning af vindkraft i planerne) gør bare at eksport af vindel kun vil have begrænset effekt. Skal bilerne samtidig over på el, så skal vi bruge endnu mere af den. Kan en elbil køre 80-100km skal den lades op hver nat...

Der er ikke meget af ovenstående, som er korrekt. Netop vinden i England er i næsten alle tilfælde tidsforskudt, da de samme vindsystemer kommer fra vest hen over UK inden de rammer DK. Ligesåvel er der tilpas langt fra Norges vestkyst til Sydschleswig, at et enkelt vindsystem godt kan ramme over det hele på én gang, men sjældent gør det.

En elbil med 80-100 km rækkevidde behøver ikke at blive ladt op hver nat. Og PHEV'er behøver slet ikke at blive ladt op.

Og ellers må vi jo ty til den biomasse, som skal være opbakning, i tilfældet ingen vind over det hele, og aflade fjernvarmebatterierne.

I værste tilfælde med eloverløb i hele Nordeuropa, tja, så må vi jo slukke for nogen af vindmøllerne.

Hvad er problemet?

  • 0
  • 0

Simuleringer lavet af læsere her på ing.dk på basis af offentlig tilgængelig historiske tal fra energinet, viser at 70% af vindmølleenergien over hele året bliver leveret på det korrekte tidspunkt (forudsat at vindenergi levere 100% af energiforsyningen).. De sidste 30% skal "flyttes".

Strømmen kan flyttes på mange måder. Vi kan udveksle strøm med nabolandende og udnytte at vinden ikke blæser samtidig overalt. Vi kan udnytte nabolandenes vandmagasiner. Vi kan bruge strømmen til formål vi ellers ikke ville (dypkoger i fjernvarmeværk). Vi kan lave et mere intelligent elnet som opfordrer forbrugerne til at bruge strøm når den er tilgængelig. Vi kan producere brint med elektrolyse.

Ingen af disse tiltag kan alene løse opgaven (*). Men til sammen og i samspil med biomasse, som bør bruges som regulerkraft, er det overkommeligt at løse.

(*) undtagen brint produktion. Hvis man regner med en samlet energieffektivitet på 50% i processen el -> brint -> el, medfører brintløsningen at der skal opsættes vindmøller for ca. 130% af vores endelige strømforbrug. Det vil gøre vindstrømmen 30% dyrere + prisen for brintanlægget.

  • 0
  • 0

..... klarere end det som Bertel Lohmann Andersen skiver det i sit indlæg.

Han gør det overmåde pænt, men meningen er heldigvis ikke til at tage fejl af.......det er for let at være politiker i Danmark.

Rolfs artikkel indeholdt betragtningen: <<<>>

Ja kan man sige, men muligheden blev ikke udnyttet.

Man kunne ønske at returnere "varen" med et ønske om at få pengene retur, så der kunne blive råd til noget der kunne bruges.

  • 0
  • 0

Her er Klimakommissionens 40 anbefalinger - kort fortalt:

1 Strategi 2 Afgift 3 Kommunalstrategi 4 Afgift 5 Afgift 6 Afgift 7 Differentiering af afgift 8 Afgift 9 Afgift 10 Bilbeskatninger og afgifter 11 CO2 afgift 12 Bevillinger til Forskning, Udvikling & Demonstration (FUD) (I min verden er FUD = Fear, Uncertainty & Doubt) 13 Koordination af FUD 14 Strategi 15 Tvungen energiopsparing for bygninger 16 Regulering vedr. certificering af håndværkere 17 Energibenchmarking 18 Regulering af virksomheder 19 Regulering af virksomheder 20 Statens energi-efektiviseringsprojekter. Rapportering. 21 Burokrati for kommuner 22 Plan for intelligent energisystem 23 Havmølleudbygning 24 Omkostningsefektiv havmølleudbygning 25 Afgifter for at støtte vindmøllerne ala PSO 26 Afgifter på elforbruget til varmepumperne 27 Forbyd oliefyr i 2015 28 Forbered varmepumper til feksibelt elforbrug 29 Incitamenter til feksibelt elforbrug 30 Afgiftsfritagelse for elbiler videreføres 31 Infrastruktur til elbiler 32 Støtte til demonstrationsprojekter vedr. køretøjer med højt årligt brændstoforbrug 33 Skrappere EU regler for apparater 34 Skrappere standarder vedr. fly og skibe 35 Bæredygtighedskriterier for bioenergi 36 Udbygning af internationale el-transmissionsnet 37 Afgifter 38 Mere regulering af landbruget 39 Afgifter på landbrug 40 Landbrugsrelateret forskning

  • 0
  • 0

...Vi er ved at nå bunden af vore ressourcer af olie og gas i Nordsøen, og vi har ikke opbygget et nyt fungerende energisystem. Og nu kommer så en rapport, som i løbet af 40 år vil fjerne de fossile brændsler uden at benytte verdens største lav-CO2 energikilde, atomkraften.

Hvis du med "bunden" mener "halvvejs i de kendte reserver" jamen så har du da ganske ret!

Felterne der opereres i er kun ca. halvvejs opbrugt, og selvom du måske ikke kan lide det, så finder de stadig på at lede efter flere - og de finder også lidt hen ad vejen. Indtil videre er der ikke lukket et større felt i den danske del af nordsøen siden udvindingen begyndte for næsten 40 år siden.

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor bruger vi en klimakommission fuld a klimaeksperter til at lave en energiplan?

Fordi vi ikke spiser og drikker fossile brændstoffer, så det passede ikke rigtig ind under fødevareministeriet ?

Vores klimaproblem skyldes at vi brænder fossile energikilder af, derfor må en klimaplan nødvendigvis handle om energi.

Poul-Henning[/quote] Jo, men burde der ikke være flere ingeniører end økonomer, når vi snakker energi ?

  • 0
  • 0

Jo, men burde der ikke være flere ingeniører end økonomer, når vi snakker energi ?

Ja og nej.

Ingeniørene har egentlig gjort deres del, ikke mindst via IDAs store rapport.

Det der mangler nu er at politikere og ældrebyrden indser at der er en regning der skal betales og at det er deres navn der står på den.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Til regeringen. Hvad er forskellen på denne kommisions udmelding- og alle de forrige? Skat, kultur og arbejdsløshed og sociale problemer. mmm, hvor regeringen har sagt tak, for forslaget- men vi ved selv bedst.

Det kan godt være et valg truer, men!

Der sker nok ikke noget nu. Lykke Friis må nøjes med at kigge på hammer og høvl i værktøjskassen. Og dog- der kommer nok en afgift eller to mere.

I "Liberalismens" navn- jeg vil ikke skrive noget om "fri konkurrence", da det er et uartigt ord! Mere.

Mvh Tine- en kommission mere. HA! Og månen er af grøn næh BLÅ ost!

  • 0
  • 0

Ja afgifter skal der nok komme rigeligt af, men hvorfor denne fokusering på transport, når nu 40 % af vores energi og CO2 udslip hommer fra huse. Selvfølgelig fra vores dårligt isolerede huse privat, men vi skal jo ifølge rapporten tvinges til at gøre noget ved dette. Men når nu en gennemsnits skolebygning her i DK bruger 285 kW/h varme pr m2 om året, er det så ikke i vores offentlige bygninger vi skal starte for at plukke de lavest hængende frugter? Få nu bare de offentlige kroner op af baglommen, lige nu bruger vi pengene to gange, først til arbejdsløshedsunderstøttelse og konkurser specielt i byggebranchen og derefter til forbrug i forbindelse med dårlige offentlige bygninger. Sæt gang i samfundsøkonomien og få skattekroner tilbage samtidigt med at vi ikke i fremtiden skal bruge kroner på at varme op..

  • 0
  • 0

Der er ikke plads til tvivl. Spørgsmålet: Hvad nu, hvis Kommissionen tager fejl? stilles ikke. Naturligvis ikke i rapporten, men heller ikke af medier, industri, forskere eller andre. Dette afspejler, at hele samfundet i årevis har været udsat for grøn hjernevask, der effektueres ved en hyppig anvendelse af plusord. Først og fremmest grøn. Grøn undervisning. Grøn forskning. Grøn vækst. Bag det synpatiske udtryk Smart Grid eller intelligent elnet gemmer sig den bagatel, at vores velfungerende elnet skal ændres totalt for at kunne indpasse store mængder vindkraft. Kan noget gå galt? Kan strømmen finde på at gå en anden vej rundt i nettet end den man havde forestillet sig? Ingen spørgsmål stilles. Alt er godt, fordi "vi" har ret.

Jeg er enig i din kommentar Bertel, og det er desværre endnu en god grund til at komme væk; http://ing.dk/artikel/112414-kloge-hoveder...

  • 0
  • 0

Hej Uffe

Kan du så forklare hvorfor der år for år udvindes mindre og mindre mængder fra Nordsøen. ? og det endda i en tid hvor priserne er ganske høje.

se www.ens.dk

Ja det vil jeg godt. Udvindingen fra et oliefelt forfalder eksponentielt. Dvs. toppen på udvindingen ligger lige når feltet er halvt tomt. Den top har vi lige (2001 for Dan og 2006 for Halfdan) nået, og derfor er felterne stadig kun halvtomme.

Til Baldur Norddahl kan jeg sige at priserne ved tankstationen er steget, mens råolieprisen ikke har rokket sig mere end 8 dollar per tønde siden prisen ramte bunden i 2009. Det er meget naivt at tro at råolieprisen følger direkte med prisen på distillaterne - der kan ske mange ting downstream som ikke påvirker prisen upstream. Fx at et raffinaderi stoppes - så vil prisen i europa skyde op, fordi vi anvender den samme standard af produkter.

  • 0
  • 0

For at komme med en overordnet vurdering af klimakommisionens plan, må jeg gå tilbage til min tid som glødende maoist.

Vi maoister så på Sovjet som det mest skævredne samfundssystem, fordi det havde ført menneskene ind i en spændetrøje, hvor alt blev fastlagt i detalje (5-års planer) i modsætning til Mao's ideal med at "lade de tusind blomster blomstre". Marxismen var en vision om at frigøre mennesket fra udbytning af den klasse, der satte sig på produktionsmidlerne. Et af værktøjerne var planer i stedet for marked. Selv om visionen var mange år væk, prøvede man dog at tage højde for udvikling, så de konkrete planer kun var 5-årsplaner.

Desværre viser alle autoritære systemer sig at lukke for opfyldelse af visioner gennem udvikling, da udvikling ofte bliver betragtet som kontrarevolutionært af en autoritær ledelse.

At man skulle opleve, at man i et af de mindst autoritære kulturer, jeg kende - den danske - laver konkrete 40-års planer, hvor man definerer både midler og mål i detaljer - ja det er nærmest utroligt. Man kan godt have en vision om at gøre Danmark CO2-frit i løbet af 40 år, men skal man have et håb om at få den opfyldt, da skal man "lade de tusind blomster blomstre" - og så kan man f.eks. hvert 5. år fravælge de ting, der åbenbart er blandt de dårligste.

  • At opleve, at man helt konkret vælger de få midler, der skal bruges i 40 år!! - og vælger andre fra - er intet mindre end surrealistisk.
  • Folk i klimakommisionen er blevet beskyldt for at være "politisk korrekte" - det er muligt, men de er meget langt fra at være politisk skolede. De gør nøjagtigt den sammen fejl som "apparatjikerne" i Sovjet, der dræbte alle visioner ved at tro, at udvikling kan styres ved konkret 5-årsplaner.
  • Og så 40-årsplaner - hvor herre bevare os!!

Mvh Peder Wirstad

PS: Selv om Mao på ingen måde lykkedes med at "lade de tusind blomster blomstre", så må jeg sige, at det - overraksende nok - viser sig, at hans efterfølgere har lært det. De har udvalgt de ting, der viser sig at virke og har skabt en velfærdsfremgang helt enestående hurtigt.

  • 0
  • 0

Helt enig med Bertel.

For 20 år siden havde det politiske system en vision om barmarksværker, rapporter blev udfæridget og forudsætninger sat op som i klimakommissionens arbejde. Den vigtigste forudsætning var alle andre energipriser steg, hvilket man ikke var det mindste i tivivl om. Da det ikke skete var det selvfølgelig bestyrelserne, der var nogle fjolser. Det var de på sin vis også, fordi man havde hørt efter myndighedernes anbefalinger.

Så en kritisk tilgang er en anskuelse af forudsætningerne. Hvorfor tror man på at elprisen vil stige i vores nabolande, når alle bruger billig atomkraft og vandkraft samt vindkraft. Det vil da alt andet lige betyde lavere elpriser, om prisen er dyrere i Asien eller Afrika kommer nok ikke til at berøre DK på samme vis. Vores vindkraftplan har da kun interesse hvis den slippes løs på markedspris uden subsidier, ligesom den skal betale for back-up.

Så indtil videre ligner klimakommisionens rapport en ny barmarksskandale.

  • 0
  • 0

Så indtil videre ligner klimakommisionens rapport en ny barmarksskandale.

Helt enig.

Og hvis man så også husker på, at navnet "barmarksværker" stammer fra Mao's "store spring fremad", hvor hver landsby skulle "stole på egne kræfter", hvorfor bønderne blev sat til at bygge jernværker i hver landsby, mens de måtte lade markerne ligge delvist udyrkede. - Ja da passer min sammenligning ovenfor ganske godt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvorfor tror man på at elprisen vil stige i vores nabolande, når alle bruger billig atomkraft og vandkraft samt vindkraft.

Hvis atom-, vand- og vindkraft er så pokkers billig, er det logiske valg vel stadig at skifte til det fra de fossile brændsler?

  • 0
  • 0

Rolfs kommentar om svenske vandkraftværkers evne til at dække spidsbelastning er ikke helt korrekt.

Rolf skriver: "Men som en læser allerede har kommenteret her på ing.dk er de svenske vandkraftmagsiner til at begynde med så små, at de har mere end nok med at betjene spidsbelastningen til de svenske grundlastværker."

Det er ikke størrelsen af magasinerne, der sætter grænsen for værkernes evne til at dække spidslasten i elsystemet. Det er den installerede turbinekapacitet! Det er meget afgørende. Fejlen svarer nogenlunde til at forveksle kWh og kW.

Hvis svenskere og nordmænd kan overtales til at bygge større turbinekapacitet på eksisterende vandkraftværker, så får det samlede system en uhørt billig forøgelse af evnen til at dække spidslastbelastningen.

Vandmagasinerne tømmes selvklart hurtigere, hvis den øgede turbinekapacitet udnyttes, og vandkraften kan ikke levere en eneste kWh mere af den grund (begrænsningen er nemlig vandmængden, dvs. nedbøren). Men vi får en enestående mulighed at kombinere vindkraft og vandkraft ved at sende vindkraft nordpå og reducere forbruget af vand fra magasinerne.

Vi leverer kWh nordpå, når der er brug for dem, og får kWh nordfra, når det ikke blæser og der er spidslast. Bingo! Og investeringerne er relativt begrænsede: øget eludvekslingkapacitet og turbineudbygning ved eksisterende dæmninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten