Leder: Dansk, når det er dummest
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Leder: Dansk, når det er dummest

I den forløbne uge kom det frem, at de fleste danske universiteter lukker studier, der foregår på engelsk. Mellem dem er en række tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, herunder til ingeniør, som erhvervslivet skriger efter. Lukningerne viser, hvor slemt det kan gå, når udlændingespørgsmålet – i dette tilfælde for SU-turister fra Østeuropa – inficerer andre områder af den politiske beslutningsproces, hvor fornuften normalt er i højsædet.

De engelsksprogede studier lukker efter pålæg fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), som igen følger en fem år gammel politisk aftale med bred opbakning i Folketinget. Aftalen lægger et loft over SU-betalingerne til andre EU-landes borgere på 400 mio. kr., for at undgå at den danske statskasse bliver drænet for SU-betalinger til udlændinge. Den blev vedtaget, umiddel­bart efter at en EU-dom i 2013 fastslog, at studerende fra andre EU-lande har ret til SU i Danmark, hvis de arbejder mere end ti timer om ugen her i landet.

Loftet blev overskredet sidste år, og det vil ministeren nu sikre ikke sker igen. Danmark må imidlertid ikke udelukke EU-studerende fra at melde sig ind på universiteterne herhjemme. Men vi kan sætte en sprogbarriere med dansk som undervisningssprog på så mange studier som muligt. Derfor kræver Tommy Ahlers, at universiteterne lukker engelsksprogede uddannelser, så der kommer mindst 1.000 færre studerende fra EU til næste år, end der var i år.

Inden vi opremser de uheldige konsekvenser, så lad os lige gennemgå præmisserne for den politiske beslutning. Antallet af udenlandske studerende, der modtager SU, er naturligvis steget, siden en dom fastslog, at de har ret til det. Men ifølge ministeriets egne rapporter, der fokuserer på de nye og knap så velstående EU-lande i Østeuropa, er væksten ikke tiltaget efter dommen. Vi har altså ikke fået SU-turisme.

Rapporterne fra ministeriet fokuserer på, at kun hver tredje af de udenlandske studerende bliver i Danmark og arbejder. Resten bliver en underskudsforretning for den investering, vi foretager ved at betale deres uddannelse og evt. SU. Rapporterne fastslår imidlertid også, hvad tidligere rapporter fra institutioner har fremhævet: Den tredjedel, som bliver i landet, skaber så store indtægter, at det betaler regningen for de to tredjedele, som rejser hjem – og mere til. Samtidig har rapporterne ikke forsøgt at estimere værdien af, at der i andre EU-lande sidder velkvalificerede borgere med indgående kendskab til vores lille land fra deres studietid.

Desuden viser ministeriets egne rapporter to tendenser: 1) Jo længerevarende uddannelse der er tale om, desto større er chancen for, at kandidaterne bliver i Danmark og ovenikøbet til en løn svarende til danskernes. 2) Hvis der er tale om en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, så øger det yderligere chancen for at holde på udlændingene i forhold til samfundsvidenskab og humaniora.

Ser vi på, hvilke engelsksprogede uddannelser der lukker, går teknologi og natur­videnskab ikke fri. DTU er friholdt for lukninger, men må til gengæld ikke oprette nye engelsksprogede studiepladser for at afbøde ingeniørmanglen. Københavns Universitet skærer hovedsageligt ned på de naturvidenskabelige fag, og på Aalborg Universitet går nedskæringerne primært ud over den bæredygtige ingeniøruddannelse i afdelingen i København.

Der er vel at mærke tale om studier, som har en overvægt af danske studerende, selv om de foregår på engelsk. Ingen har overblik over, hvilke studier de unge danskere i stedet vil vælge.

Både Aalborg og de øvrige universiteter forsvarer sig med, at de har fået en bunden opgave af ministeren. Om den kunne være løst på andre måder, er vanskeligt at vurdere udefra. Sikkert er det dog, at ministeren vasker hænder ved at lægge ansvaret for nedskæringerne ud til universiteternes selvstyre, i stedet for at sikre at det er studierne med den ringeste værdi for samfundet, der står for.

Skadevirkningerne er til at få øje på. For det første barberer vi antallet af studiepladser til fremtidens teknisk funderede arbejdskraft ned, selv om industrien skriger på kandidaterne. For det andet lukker vi for at tage de bedste og mest oplagte udenlandske studerende til landet, selv om det er en god forretning for os. For det tredje markerer vi på vores universiteter, at vi lukker os om os selv ved hjælp af vores sprog.

Verden bliver stadigt mere globaliseret, og både industrien og universiteterne selv opfordrer danske studerende til at tage ud i verden og få den erfaring, som skal til at klare sig i en globaliseret verden.

Hvis bare der så var tale om enkeltstående dumhed, men de lukkede studiepladser rammer ind i en tendens til, at frygten for det fremmede – i dette tilfælde en invasion af polakker og rumænere på jagt efter dansk SU – kommer til at stå over fornuften. Et andet eksempel er vores behandling af udenlandske topforskere, som vi truer med udvisning, hvis de formaster sig til at berige os med deres talenter ud over de snævre rammer i deres kontrakt med et universitet. Et tredje eksempel er dagpengeregler, som straffer danskere, der tager arbejde i udlandet.

Det er ikke dansk, når det er dejligst. Det er dansk, når det er dummest. /mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er nu ikke HELT sikker på at det er dansk når det er dummest.
At rive gode nyrenoverede boliger ned lyder også ret dumt.
Omend der bor over 40% arbejdsløse - dvs. folk under uddannelse, fleksjobbere, langtidssyge, førtidspensionister og andet samfundsmæssigt udskud.
Men OK da ...

Jeg bøjer mig.

  • 15
  • 3

Dansk når det er dummest
Hvor er det dejligt ikke at have ansvar. Lederen er fuldstændigt renset for forslag til løsning af problemet med, at der udbetales for meget SU til udenlandske studerende, der ikke betaler deres gæld og hvor SKAT ikke har muligheder for at inddrive gælden.
Og det er da helt oplagt et stort problem, at EU med den ene hånd giver studerende ret til at oppebære dansk SU og så ikke sørger for, at de lande, der betaler ydelser, har de nødvendige redskaber til at inddrive gælden. Det er nøjagtig samme problem, når EU gennemfører Schengen, uden at have sikret sig den nødvendige kontrol med EUs ydre grænser.
Personligt får jeg først respekt for lederens synspunkt, når der præsenteres realistiske alternmative løsningsforslag på problemet.

  • 23
  • 21

Personligt får jeg først respekt for lederens synspunkt, når der præsenteres realistiske alternmative løsningsforslag på problemet.


Jeg forstår lederen anderledes - nemlig at der ikke er et problem med de udenlandske studerende som forlader landet, fordi dem som bliver betaler mere end nok tilbage. Problemet med den dårlige tilbagebetaling siger artiklen slet ikke noget om - men at reducere antallet af nyuddannede ingeniører i Danmark kan der ikke være i samfundets interesse, for at løse et problem med inddrivelsen.
Hvis jeg ser mig omkring i den industri jeg samarbejder med, så er der sket en stor omvæltning i de sidste 5-8 år fra at være et hovedsaglig dansk foretagende, til at have mange udenlandske medarbejdere. Mange af dem kommer fra DTU, dog typisk efter en PhD eller PostDoc forløb. Men de er her og betaler skat. Og jeg kan ikke forestille mig at det er fordi de ikke ansatter alle de dansker de kan få fingrene i, det viser bare at branchen har behov for flere ingeniører o.l. end dansker som uddanner sig til det.

  • 16
  • 1

Tænk lige lidt over den absurde regeringssituation vi er belemret med - og så er det hele pludseligt hverken mærkeligt eller overraskende - desværre.
Næsten alle partier har fået ind i hovedet, at det eneste, vælgerne ønsker sig, er lavere skatter uanset konsekvenser, men lige dér tager partierne grusomt fejl inde bag Borgens tykke mure, hvilket også bekræftet af en undersøgelse for nyligt.
Det tåbeligste, man kan gøre, er at agere på antagelsen om, at ens omgivelser er dumme Men det er tilsyneladene heller ikke trængt gennem murværket...

  • 8
  • 7

Spørgsmål til Tommy Ahlers:
Spørgsmål 1: Hvor mange af de udenlandske studerende bliver i Danmark efter uddannelse?
Spørgsmål 2: Hvor meget bidrager disse med, i skat og med øget indtjening til virksomheder (og dermed statskasse) på grund af den innovation, de bidrager med?
- det må være relevant at få de tal på bordet. Hvis de ikke kendes p.t., må det være endnu mere relevant at få dem beregnet.
Og nok helst inden der går alt for meget enøjet kassetænkning i "sagen".

  • 5
  • 5

men at reducere antallet af nyuddannede ingeniører i Danmark kan der ikke være i samfundets interesse, for at løse et problem med inddrivelsen

- næh, men der er jo p.t. ganske bred enighed om at styrke erhvervsuddannelserne, hvilket må antages at bunde i et politisk ønske om, at flere vælger dem(?). I så fald må der vel forventes færre 'konsumenter af akademiske uddannelser'? Skal vi så 'fylde pladserne op med udlændinge' - eller hur?? :)

  • 4
  • 3

Hvordan opstår en sådan?
Jeg antager at en sådan en opstår hvor boligerne er billigere end andre lejligheder at bo i i forhold til størrelsen. Og at de er bygget til den "fattigste" del af befolkningen. Til den fattigste del af befolkningen hører ofte de som af religiøse grunde foretrækker at konen går hjemme. De udkonkurrerer de virkeligt fattige og enlige i den pågældende boligmasse. Hvis man river en del af denne billige boligmasse ned, må man anvise de som bliver ramt af denne nedrivning, andre boligere et andre steder med tilsvarende huslejer.......og man har så en start på nye ghettoer, for der flygter de oprindelige beboere så fra.
Som tegneren Ingemans stribe i Ekstrabladet, hvor en tyrker siger til sin nabo, at han kan få meget mere for sit hus end naboen da hans naboer ikke vil være tyrkere :)

  • 2
  • 3

Hans Henrik Hansen:
men der er jo p.t. ganske bred enighed om at styrke erhvervsuddannelserne, hvilket må antages at bunde i et politisk ønske om, at flere vælger dem(?). I så fald må der vel forventes færre 'konsumenter af akademiske uddannelser'? Skal vi så 'fylde pladserne op med udlændinge' - eller hur?? :)

Logisk ganske korrekt, men irrellevant i forhold til spørgsmålet: Hvis vi mangler enginiører, hvorfor så reducere antallet af studerende på disse studier? Hvad med at reducere antallet af studiepladser, hvor der er større arbejsløshed inden for fagene eller hvor samfundsrelevansen er svært at få øje på, fx inden for dele af antropologi, såkaldt kønsforskning m.m., hvor uvidenskabelige "teorier" trives som "venstre" ideologi ?

Sagens kerne er, at der er tale om en form for ("højre") nationalisme, som DF står for her til lands, hvor det handler om at holde de fremmede og at gøre livet sværere for dem der er her, for at bevare danskheden, uanset hvor økonomisk begrundet eller ubegrundet dette kunne være og uanset at dette også går ud over "rigtige" danskere. Nu også kommende akedemikere og andre der tager længerevarende uddannelser. De love og forordninger man indfører, må jo ikke skelne mellem etnicitet eller i EU mellem nationalitet, så man skyder hyklerisk med spredehagl. Andre eksempler: Ghettoplanen og lovgivningen rettet mod især romaer (om lejre, forsamlinger og tiggeri), der rammer mange udsatte danskere. At nu også grupper af danske unge, der ikke opfattes som udsatte, rammes på denne måde og at konsekvenserne er på tværs af de samfundsmål men ellers plejer at være nogenlunde enige om, kan måske få visse mennesker til at vågne op.

  • 4
  • 2

Mon ikke langt det meste af den udbetalte SU er blevet brugt på husleje og forbrug i Danmark. Det er også sandsynligt, at de udenlandske studerende, der rejser hjem eller til andre lande har fået et kendskab til danske firmaer og deres produkter, måske har de endda fået smag for dansk øl eller smør og grundlagt et livslangt forbrug.
En ekstra negativ bivirkning bliver færre danske studerende med gode og fagrelevante engelskkundskaber, fordi de har brugt sproget i dagligdagen fagligt og i relation til de udenlandske medstuderende. Måske har danske studerende fået gode relationer til studerende, der rejser ud og bliver embedsmænd eller forretningsfolk i andre lande.
Man kunne sikkert også få flere EU-studerende til at blive, hvis man skaffede dem et job og en dansk kæreste.

  • 2
  • 2

Er de nuværende udannelser for korte? Eller er retningerne for smalle til at dække flere områder. Det er klart, at idag kan kun meget få være polyteknikere, da de teknologiske områder er vokset kraftigt. Men firmaernes ønsker om at antage folk med lige den præcise viden de kunne ønske sig, til den lavest mulige løn, er temmeligt udtalt. Det er næppe muligt for noget universitet, at producere store antal af ingeniører, der har præcis den eksakte viden, som fordres for at man kan honorere virksomhedernes hede drømme om, at undgå et længere oplæringsforløb i firmaets regi.
Derfor kigger man blandt andet på indiske IT ingeniører der har været i IT området i en del år og som præsterer godt, men som ikke fordrer lønninger, som nyuddannede ønsker sig her i landet.
Novo og SAS blandt andet, har lagt store dele af deres IT problemer ud til behandling i Indien, til en pris der helt givet er lavere end her i landet , men samtidigt også er mulig at få udført.

  • 1
  • 0
  • hvis ministeren istedet for at forvalte en gammel beslutning, havde sat sig ind i emnet og forstået en del af de pointer, som artiklen trækker frem.

Var det ikke netop derfor vi havde "håb" til en ny minister med et frisk, ikke politisk skolet, synspunkt ?

Jeg er ikke sikker på, at Lukas 23:34 (e.g. "forlad dem") skal finde anvendelse !

Jeg HÅBER Mogens Bredsdorff, gerne sammen med et par rektorer, vil søge foretræde for ministeren og FORKLARE hvorfor hans DJØFer har glemt at se sagen i et nyt lys.
Måske skulle vi starte en underskriftsindsamling (50.000 er et lille tal) ?
Det vækker ihvertfald opmærksomhed - hvis ikke ligefrem hurtige resultater.

  • 0
  • 0