Leder: Dansk energiforskning skal lægges om - kan kun gå for langsomt

Vil vi være førende på energiområdet, eller vil vi ikke?

Det spørgsmål står lysende klart efter rapporten "Analyse af dansk energiforskning - er bevillingerne store nok, og er prioriteringerne de rigtige?," der er udarbejdet på CBS for Dansk Energi, og som vi omtalte på ing.dk mandag.

Her blot nogle få pointer (link til rapporten nederst):

Rapporten konstaterer, at energiforskningen må vurderes i lyset af det (yderst fornuftige og realistiske, red.) politiske mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050, at vi har både grundforskning og anvendelsesrettet forskning, at vi uddanner mange ph.d.er, at vi har nogle solide centre med Risø/DTU i midten.

Desuden har vi allerede styrkepositioner inden for de energiteknologier, der er økonomisk mest interessante, fordi de kan give de største omkostningsreduktioner. Læs: Der er ikke noget at komme efter for Bjørn Lomborg.

Når det er sagt, følger kritiske hovedkonklusioner som:

  • Energiforskningen får kun syv-otte procent af forskningsmidlerne, selv om vi angiveligt vil være 'foregangsland'.
  • Nogen (læs: politikerne) piller hele tiden ved forskningsbevillingerne. Resultatet er stop-go-ustabilitet.
  • Mange små pengekasser.
  • Manglende sammenhæng i vejen fra grundforskning til praktisk brugbarhed. Uafbalanceret indsats i forhold til den enkelte teknologis forskningsmæssige tidshorisont.
  • For små forskningsmiljøer på aftagersiden.
  • Nedslidte laboratorier.

Blandt anbefalingerne er: Samling og prioritering af midler, miljøer og indsats.

Og så kommer to for mange ingeniører sikkert provokerende, men ikke forkerte pinde:

  • I vidensamfundet drives udviklingen ikke kun af teknologi. Forståelse for kunder og markeder er et vigtigt parameter, herunder forståelse for slutbrugere. Der er derfor brug for at inddrage antropologi, sociologi, økonomi, historie, kultur m.m. i forskningen. Det konkluderer rapporten, som 'ikke' er skrevet af ingeniører.
  • En større inddragelse af disse discipliner kan desuden motivere passende ændringer af skatter og afgifter, så forbrugernes adfærd også ad denne vej kan påvirkes.

Eller sagt på en anden måde: Danske smedemestre kan drive det langt med ingeniørers hjælp (tænk Vestas). Men det er generelt sagt ikke nok at have en god, afprøvet idé til noget energiteknik. Der skal være et marked, der skal være kunder, en forretning.

Det overordnede indtryk er derfor, at denne analyse er særdeles væsentlig og rammer tæt i plet på, hvad der er behov for at gøre det bedre i sammenhængen mellem det vi vil (fossil uafhængighed) og det vi gør med forskningen (roder rundt med små miljøer, cigarkasser og usikker politisk hånd).

Dermed er vi tilbage til det indledende spørgsmål: Vil vi være førende på energiområdet, eller vil vi ikke?

Svaret er naturligvis, at det vil vi. Der er ingen grund til tøven. Men det vil mange andre lande også for øjeblikket.

Forskningen i energiområdet skal rykkes voldsomt op ad listen og have førsteprioritet politisk.

Dokumentation

Analyse fra CBS af dansk energiforskning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor må det være et umuligt job at være politiker, med alle de folk der be'r om penge til indirekte formål, som med overordentlig stor sandsynlighed ikke medfører nogen resultater. Artiklens konklusioner er ikke en analyse af de konkrete problemer vi står I, men alene en analyse af hvor mange penge der er ofret på energiforskning. Jamen, så lad os tankemæssigt følge oplægget og forhøje skatterne så staten betaler 100 gange så meget til energiforskning. Og hvad så?. Et relevant indspark til politikkerne kunne i stedet være, at der må træffes nogle konkrete initiativer. Der brug for er at der til oplysning for politikere og vælgere udføres en (ikke politisk farvet) dags dato status over de faktiske omkostninger for frembringelse af 1 kWh ubeskattet stabil el, 1 kWh varme og pris for 100 km kørsel i bil, ved brug af de i dag kendte former for energi. Det kunne en energisk journalist på Ingeniøren udarbejde på et halvtårstid. Denne lille liste burde så ligge som en fast indslag i Ingeniøren det næste år. Med baggrund i denne liste kunne der rejses en almen debat om, hvor der var et udvikligspotentiale, der var værd at beskæftige sig med for samfundet. Samtidig skulle der udarbejdes en liste over til hvilke formål energien i dag bliver brugt , og ikke mindst en opgørelse over, hvilken energi der i dag beskattes, idet alle storforbrugere mig bekendt ikke beskattes! Når disse to lister var udarbejdet, tror jeg pt ikke der ville være de store problemer med at tage nogle relevante beslutninger, og så kunne vi bruge vore resourcer til at nå disse mål.

  • 0
  • 0
  • Osse på de "provokerende pinde", hvilket enhver, der sysler med tanker i retning af "innovativt samfund" i øvrigt må være. Her er "transparens" og "deltagelse" nøglebegreber.

Innovativ kraft kan og skal rekrutteres fra hvor som helst i systemet, ellers gror vi fast i de herskende synspunkter blandt dominerende organisationer, producenter etc. Jeg synes selv at f.eks. de sidste 10 år er et ganske skræmmende eksempel herpå. Det gælder ikke kun teknologi i almindelig forstand, men også en til religion ophøjet livsstil som forudsætning og fundament for enhver "udviklingsstrategi".

I øvrigt erindrer jeg at Kirsten Hastrup for nylig fik en betydelig EU-bevilling til netop "antropologisk klimaforskning". Måske var det et sted at begynde?

  • 0
  • 0

Men bliver møgsur, når jeg læser om alle de urealistiske krav til politikerne, der kommer alle steder fra.

Der var engang, da vi lavede verdens største diesel motorer. Hvor laves de nu?

Der var engang, hvor vi lavede verdens mest avancerede både. Dan og reeferskibene, hvalfangere og hæktravlere. Hvor laves de nu?

Der var engang, da vi lavede Cementfabrikker i Valby. Hvor laves de nu

Der var engang ,da vi lavede mainframes. hvor laves de nu?

Hvorfor skal Lindø nu til at være base for vindmølle forsøg og fremstilling. Det skal den, fordi det er billigere at bygge store Containerskibe andet steds.

Og arbejdskraften i omegnen der har brugt en stor del af deres liv til at lære at håndtere stål er sikkert til at "tale" med.

Hvorfor er Vestas ved at udflage. Ligesom LEGO, Grundfos,Foss har gjort det, hvorfor?

Der var engang da vi lavede Fritzhansen møbler hvor laves de nu?

Når jeg hører, at vi skal fastholde vor "førerposition", overfor økonomiske giganter som Siemens og GE, så må man tage sig til hovedet.

Den første betingelse for at konkurrere på det marked er billig energi, Har vi det. Nej!

Den næste betingelse. Har vi en billig dygtig arbejds kraft. Nej...Dygtig men ikke billig, fordi enhver dansk arbejder i arbejde har en bureaukrat, et barn og forældre og måske en arbejdsløs at forsørge, eller med andre ord en overgrov beskatning, for at opret holde velfærdssamfundet i et vigende marked.

Den næste betingelse er et stort og loyalt hjemmemarked. Vurder selv!

Har vi ingeniører nok. Ja dem har vi masser af, men ikke den ønskede 22 års alder med 30 års efaring allesammen. Sagt på en anden måde vi har dårlige virksomheds ledere!

Velfærdssamfundet blev opbygget på grund af der var en verden, der havde brug for det vi kunne...dengang. Idag kan vore tidligere kunder selv, så os er der ikke brug for, til andet end at være aftagere.

  • 0
  • 0

Jeg var selv til energikonferencen hvor bla. undersøgelsen her blev fremlagt ganske kort. Det mest iøjenfaldende er vel det illusoriske. Illusionen om at DK er et helt enestående foregangsland med alle de rigtige løsninger, beskeden til udlandet "kom til os": Undersøgesen er meget den modsatte vej, på mange områder visende et måske ikke lavt niveau,men ihvertfald rigelig plads til forbedring.

Indlægget om privat forskning angivende nødvendigheden af markedsmål er nok også en mangelvare, idet al for meget ikke markedsorienteret forskning ofte slutter med konklusionen "meget stort potentiale" oftest uden nogen økonomiske konsekvenser. Denne adfærd opleves også ofte her på siden.

Ellers har Martin ret i nettoenergipris betragtningen når løsninger vurderes. Dog her skal salgsprisen også vurderes, idet den meget laaange debat om priser på forskellige energiformer ofte mangler brugsværdien og dermed den reelle salgsværdi.

Men politikerne er ikke stakkels, de har den fulde magt til at sætte igang og fremfor alt at sætte sig ind i stoffet. Men meget spin fører desværre for ofte til modeprægede forslag.

  • 0
  • 0

Men politikerne er ikke stakkels, de har den fulde magt til at sætte igang og fremfor alt at sætte sig ind i stoffet. Men meget spin fører desværre for ofte til modeprægede forslag

Politikere der har en bevilgende rolle er at betragte som kejseren i "kejserens nye kæder", De er ikke klædt på, eller vil ikke som klimaministeren, klædes på, af andres viden og de fremmer så deres opfattelser, sålænge deres magtbase har 90 stemmer og derover.

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike:

De er ikke klædt på, eller vil ikke som klimaministeren, klædes på, af andres viden

De er måske "Vilde med dans" på DR!? ;-)

  • 0
  • 0

Indlægget om privat forskning angivende nødvendigheden af markedsmål er nok også en mangelvare, idet al for meget ikke markedsorienteret forskning ofte slutter med konklusionen "meget stort potentiale" oftest uden nogen økonomiske konsekvenser. Denne adfærd opleves også ofte her på siden.

Ellers har Martin ret i nettoenergipris betragtningen når løsninger vurderes. Dog her skal salgsprisen også vurderes, idet den meget laaange debat om priser på forskellige energiformer ofte mangler brugsværdien og dermed den reelle salgsværdi.

Den første betragtning er særdeles korrekt; uden økonomiske analyser og markedsanalyser er vi ude i noget værdiløst snak, som enten fører til ingenting eller til tåbelige beslutninger. Jeg mindes f.eks. en historie om et solkraftværk i Sahara til en bagatel af 150.000kr/kW.

Nettopris-betragtningen er derimod farlig. Det er ikke så ligetil at opgøre en aktuel "nettopris", da den logisk må inkludere randomkostninger for f.eks. helbred og miljø. I forhold til investering i et traditionelt kraftværk forudsætter nettopris-betragtningen f.eks. en rimeligt præcis forudsigelse af prisudviklingen for brændsler de næste 20 år - og det er umuligt.

Men den største risiko er at man låse sig inde i et bestående markeds- system- og produktionsteknisk paradigme. Man kan jo netop med god grund formode at grund-elementerne heri er de mest effektive på de foreliggende vilkår. F.eks. er det ret indlysende at centrale kraftværker er mere effektive end andre producenter i et system, der er skabt til centrale kraftværker - pokker skulle stå i andet!

Cirkelslutninger af denne art er ikke desto mindre uhyre udbredte både i disse spalter og i den almindelige politiske debat. De er en åbenlys invitation til Titanic-syndromer af den helt store og katastrofale slags.

Derfor: Man kan da godt forsøge sig med med "nettopris-sammenligninger", blot man husker at tilføje "under forudsætning af-", og så indkører alle tænkelige paradigmer vedr. marked, system, produktionsteknik, forbrug, samfund etc. - hvorefter man så også lige skal huske at tage højde for det man ikke havde fantasi til at forestille sig.

Det bliver dælme svært - og jeg tror da heller ikke rigtigt på det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten