Leder: Dansk atomaffald – ud med det farlige, til Roskilde med resten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Dansk atomaffald – ud med det farlige, til Roskilde med resten

Høringssvar fra vores nabolande om Danmarks planer for håndtering af vores atomaffald er netop tikket ind. De rummer forbehold, gode råd og kritik af vores ønsker om etablering af eget slutdepot til det mest strålingsintensive affald. Dermed bliver der føjet yderligere usikkerhed til en upopulær politisk beslutning om placering, og den endelige stillingtagen er nu skubbet til den anden side af et folketingsvalg. Det er der ingen grund til.

Det er over 12 år siden, at Folketinget besluttede at demontere og rydde op efter atomforsøgsstationen i Risø ved Roskilde. Det mest farlige radioaktive affald fra reaktorerne (233 kg særlige brændselsrester inde­holdende bl.a. radioaktivt cæsium og strontium) skulle opbevares i et sikkert slutdepot i tusinder af år et sted i landet. Til at løse opgaven etablerede politikerne selskabet Dansk Dekommissionering, der – bemandet med hovedsageligt tidligere Risø-folk og cirka én milliard kroner – har fået en snes år til atter at forvandle det naturskønne område ved fjorden til grønne marker.

Mens forsøgsstationen i langsomt tempo bliver pillet fra hinanden – senest i oktober løftede man en 17 ton tung radioaktiv afskærmningsring af DR3’s reaktortop – har Sundhedsministeriet fået identificeret seks mulige slutdepoter i baggrundsstøjen fra diskuterende lands- og lokalpolitikere om eksport eller egen håndtering af problemet.

I 2012 lagde daværende sundhedsminister Astrid Krag (dengang SF, nu S) sig fast på et sundt perspektiv om bæredygtighed. Naturligvis, lød det, skulle vi selv og ikke vores efterkommere tage ansvaret for forureningen. Det synspunkt er der stadig ikke opbakning til i de udpegede lokaliteter i Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark i Kerteminde, Thyholm, Thise, Skive og Paradisbakkerne på Bornholm.

Og mon ikke tiden er kommet til i denne sammenhæng at give borgmestre og borgere ret. På verdensplan findes endnu ingen slutdepoter til højradioaktivt affald, selv om flere lande, også i EU, arbejder på det. Det er irrationelt, at vi skal agere foregangsland, når de danske affaldsproblemer er relativt små, og vores geologi sætter begrænsninger, som vi ikke finder i andre landes bjergfjeld.

Det er absolut ansvarligt for eftertiden og vores efterkommere at eksportere det mest radioaktive materiale, der kun fylder 75 kubikmeter, men som står for hele 87 procent af strålingsaktiviteten i det måske 10.000 m3 store materiale. Det bør lagres i slutdepot i udlandet sammen med andet højradioaktivt materiale fra lande, som har meget større mængder affald end os.

Fremtidens mennesker bør ikke om tusind år skulle forholde sig til nutidens nationale og politiske opdelinger og manøvrere mellem mange depoter med hver deres nationale logik og piktografi. De vil nok være gladere for, at vi finder på fælles internationale løsninger.

Hvad angår de nærmeste generationer, tilgiver de os sikkert, at vi bruger det nu 60-årige Risø som mellemlager for det lavradioaktive materiale en rum tid endnu. Efter en klimasikring af Roskilde Fjord, og når affaldet er pænt sorteret, giver det mening at lade det ligge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men som det også påpeges i lederen findes der i hele verden endnu ingen slutdepoter for højradioaktivt affald, så man bør nok også prøve at finde plads til de sidste 75 m3 ved Risø.

  • 2
  • 0

Jeg har ikke megen forstand på radioaktivt affald (eller "atomaffald"), så det må de kloge finde ud af. Jeg har heller ikke megen forstand på geologi, men "bjergfjeld" har jeg da alligevel aldrig hørt om...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten