Leder: Danmark er ikke Titanic - men en skonnert med forældede søkort
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Danmark er ikke Titanic - men en skonnert med forældede søkort

Mismod og undergangsstemning synes at sætte sig stadigt dybere blandt mennesker, der er optaget af Danmarks fremtidige indkomstgrundlag. Hen ved 180.000 private arbejdspladser er tabt, og udflytning af produktion ser ud til at fortsætte. Videnarbejdspladser følger med ud af landet, og tidspunktet, hvor udviklerne også flages ud, rykker hurtigt nærmere. Derved bevidner vi nedbruddet i forestillingen om den særlige danske, innovative idérigdom: Kinesere kan også tænke selvstændigt. Indere kan fungere effektivt i teams. Malaysiere kan designe smart.

Problemstillingen er så fundamental og svaret på udfordringen så vanskelig, at den nu bliver komplet ignoreret politisk, som det til overmål pinagtigt er udstillet i de netop overståede finanslovsforhandlinger. Her er det mere gangbart at interessere sig for emner, der hurtigt kan bringe sind i kog og vække svulmende følelser.

Som samfund står vi over for den grufulde erkendelse, at vores topprioritering af uddannelse, uddannelse og atter uddannelse er nødvendig for vores fremtid, men ikke tilstrækkelig. Således besøgte 35 gymnasierektorer Kina i september og blev dybt rystede - de studerende var super ambitiøse, trænede med lærdommen, som var de olympiske atleter og, som Weekendavisen kunne rapportere, kineserne fokuserer nu på individet, personlig motivation og projektarbejde, som vi kender det.

**Det bliver nemt **til en kritik af den opvoksende generation for ikke at være seriøs nok og for at feste for meget. Men selv hvis de danske studerende bogede den med samme ildhu som i Kina, sprøjter landet 500.000 ingeniører årligt ud fra universiteterne. De vil arbejde for en helt anden og lavere løn end polske håndværkere - og det er vores grundlæggende udfordring. Nok så dygtige danske drømmestuderende (med valgfag i kinesisk) kan ikke hamle op med asiatiske størrelsesordner.

Landets virksomheder er dygtige til at manøvrere og udvikle sig internationalt - har været ferme til at udnytte globalisering i forhold til konkurrenter og vokser i udlandet. Men det kan, som Jens Maaløe, topchef i Terma, pointerer i Ingeniøren, ikke hjælpe vores velfærdssamfund. Af flere omgange har vi prøvet at opbygge teknologi-klynger omkring universiteter i samarbejde med stærke erhvervsaktører for at blive verdens bedste, men uden for alvor at have høstet gevinst.

Stemmer argumenterer for, at vi frem for alt er et handelsfolk og en søfartsnation rundet af vores rekordlange kystlinje, og at løsningen for vores langsigtede velfærd skal bygge videre på åbenhed og vores evne til at blive inspireret af andre, som vores færd i verden har ført med sig. Er vores teknologiske triumfer i 1900-tallet en tilfældig historisk undtagelse?

På denne plads føler vi ingen trang til at spille med på den sortsynede skæbnetro, som delte vi de sidste minutter om bord med Titanics orkester. Vi gennemruskes, men skal hurtigt genvinde fodfæstet og initiativet i en voldsom global forandring, der fordrer endnu skarpere regional specialisering. En mulig vej på nye betingelser kunne f.eks. være:
- Danmark er lille - elsk det store tyske marked og hjælp vores underleverandører.
- Sælg vores homogene og gennemregulerede samfund som globalt testmarked - f.eks. for elbiler
- Dyrk specialproduktion i lille skala, hvor løn er mindre kritisk.
- Find den væsentligste miljø-teknologi og saml forskningsstøtten her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi har kun en lille trøst. i alle andre lande, hvor man som aktuelt i Kina uddanner en stor del af befolkningen, vil kravet om bedre boligforhold, bedre hospitals og alderdomsforsorgelse samt krav om velfærdsgoder stille og rolig få lønninger til at stige. Danmarks opgave er at holde sig oven vande indtil lande som Kina/Indien/Brasilien/Indonesien er rimelig veludviklede og har fået et højt lønniveau.

  • 0
  • 0

Det er den ene side af sagen.
Den anden side er, at der må nødvendigvis foregå en produktion i nærområderne. Alle kan ikke vente 3-4 måneder på en indisk eller kinesisk leverence. Derfor er udsigterne måske ikke de lyseste, men hvis man løfter blikket og ser mere europæisk på vores markedsmuligheder, har dansk industri trods alt gode chancer. Vi skal blot se i øjnene, at selv små firmaer ikke kan leve af DK alene. Her kommer også et af vore store problemer i øjenhøjde. Vi er for dårlige til sprog! For mange danskere tror, at engelsk er nok for at kunne begå sig i europa. Det er det ikke. Vi har behov for en række andre sprog også. Her fejler vores uddannelsessystem alvorligt.
En anden sag er, at "alle" sidder og venter på USA som vækstlokomotivet til verdenshandelen. Det mener jeg er usundt for os alle. Vi venter på et marked, der overforbruger i forvejen. Det er uholdbart. Hvis vi derimod ser på Europa, især Balkan og østeuropa, så er der et skrigende behov for opbygning. Nye huse, infrastruktur, næsten alt så at sige. Her er et potentiale til økonomisk vækst, der er større end opbygningen efter WW2.
Mvh.
Jan
Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

Det er mådke en trøst, at Danmark bliver kørt i sænk på en velordnet måde. Pilen peger nedad, men jeg savner en udmelding om, at at vi ikke vil i den retning.
Det fremgår vel lysende klart af indlægget, at en diskussion om erhvervslivets ansvar over for samfundet vil være relevant.

  • 0
  • 0

"Det fremgår vel lysende klart af indlægget, at en diskussion om erhvervslivets ansvar over for samfundet vil være relevant."
Hvis man ser på de internationale koncerner, der har firmaer i DK, så er de bedøvende ligeglade med et evt. ansvar overfor DK. De ser kun på, hvordan man kan undgå at betale skat og afgifter. Når krisen kradser, er det afdelinger i DK der nedlægges, for det er det billigste. Vores politikere har haft en politik, der fremmer muligheden for at flytte overskud ud af landet, for at tækkes de store koncerner.
Mvh
Jan

  • 0
  • 0

For hver uddannet kineser bliver der en kineser mere, der efterspørger varer af vestlig standard og en kineser mere, der har noget at tabe og derfor ikke ønsker krig. Det er kort sagt helt forkert at anskue verdensøkonomien som et nulsumsspil. Omstillingsparate virksomheder i en åben økonomi som den danske har masser af muligheder.
Og det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at langt den vigtigste og mest omfattende læring foregår på arbejdspladserne og ikke på uddannelsesinstitutionerne inden folk kommer i arbejde. Personligt tror jeg, at vi ville vinde langt mere ved at fokusere på uddannelsesformer der kombinerer uddannelse og job. Det er jo kendt indenfor masser af erhverv - man kan ikke blive læge eller skibsfører uden en sådan kombinationsuddannelse. Jeg underviser selv på CBS i markedsføring og mit indtryk er, at HD-studerende indlærer samme stof hurtigere end cand.merc. studerende, fordi de sidder i studierelevante job, mens de læser. Dette på trods af, at de cand.merc. studerende i snit har højere karaktersnit på deres studentereksamensbeviser.
Det ensidige fokus på lange akademikeruddannelser uden forbindelse til praksis hjælper ikke Danmark i konkurrencen med Kina. Der er også langt flere succesfulde ingeniørvirksomheder i Danmark, der er startet af teknikumingeniører end der er startet af civilingeniører. Det er kombinationen praksis og uddannelse, der giver succes - ikke uddannelse alene.

  • 0
  • 0

Det største problem må være den helt skæve distribution af indsigt og indflydelse.

Det kan godt være at der er nogen der synes at det er spændende at diskutere pointsystemer, 12 minutter ekstra, bredbånd til alle og deltagelse i arktiske møder, men det er vel tæt på spild af tid i lyset af denne helt essentielle debat.

suk

  • 0
  • 0

Det er da indlysende, at begrænsningerne skal ophæves.
. at dasnkere ike må stemme når de opholder sig en tid i udalndet
- at danskere ikke må eje en bil, når de opholder sig i udlandet
. at vi ikke kan tage vores pension og socialsikring med ud, selv om vi har bidraget til den på højt niveau det meste af livet
. som ovenfor beskrevet er der på sigt ikke noget at blive i DK efter.

  • 0
  • 0

Der er i hvert fald to ting galt i Danmark.

  1. Skolerne sørger ikke for at proppe tilstrækkeligt med viden og færdigheder ind i eleverne.

  2. Vor energipolitik er en farce og en legeplads for ingeniører. Det turde vist være godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed, at kernekraft kan fremstilles til mellem 20 og 30 øre/kWh. Og så fantaserer man om uoverskuelige projekter til at fragte strøm fra Sahara til Nordeuropa og om solcelleparker på Bornholm.

Det mest forstemmende er, at en stor del af industrien frivilligt leger med i politikernes energisandkasse og gerne stikker snabelen i skatteydernes lommer i stedet for lidenskabsløst at forlange billig og forureningsfri energi.

Intet under, at Vestas flytter produktionen ud af landet. Vesta's vindmøller er en del af årsagen til, at tung industri ikke kan trives her. Godt hjulpet af energiskatterne, der jo blandt andet er til for at støtte vindmølleindustrien.

Endelig har Kina jo heller ikke åbnet dørene for et stort antal udlændinge til tung belastning af det kinesiske social-, skole- , sundheds-, efterretnings- og fængselsvæsen.

  • 0
  • 0

Modsat redaktøren glæder jeg mig over, at den længe ventede velstandsudjævning nu er startet.

Det er glædeligt, at størstedelen af menneskeheden nu kan gøre sig håb om at få en velfortjent del i velstanden.

Det vil vi i sidste ende alle få glæde af.

Redaktørens bemærkning om plimsollere uden mål og med, må stå for egen regning. Jorden er rund. Og han mangler en globus !

  • 0
  • 0

Velgørende at læse en opsang til politikerne, som er realistisk og fornuftigt funderet.
Tak for det.
Den tilsyneladende sorgløshed, der får danskerne til at kere sig mere om velfærdsfordeling, statstilskud, indvandrere og fremtidige milliardinvesteringer i en velfærd, som vi måske slet ikke har råd til, ser ærligt talt letsindig ud.
Måske er det f.eks. idiotisk at planlægge gigantsygehuse, som sandsynligvis bliver økonomiske katastrofer i lighed med DR-huset, som vi vil være år om at betale, og måske slet ikke har penge til at bruge optimalt.
DR fik forringet sin primære opgave i flere år frem - tænk hvis det skulle gå lige sådan med nogle overdimensionerede gigantsygehuse?! Man laver hverken TV eller sundhed ved hjælp af huse alene.
Eller man planlægger overflødige jyske motorveje og op til flere broer og tunneller forskellige steder i Danmark. Måske er en masse af det overflødig velfærdsmums, som vi måske slet ikke har/får råd til i fremtiden.
I hvert fald spærrer den slags, (sammen med den evindelige, opslidende parti-krig i tinget) for seriøs debat om fremtiden og økomien.

Vi har mindre og mindre industri i landet, men tror vi skal/kan leve af at være kloge.
Og er vi så kloge nok til at kunne forvente det?
Og hvis vi ikke er, hvordan bliver vi det så?

Måske skulle vi hellere i tide forkæle det tilbageblevne erhvervsliv, i stedet for f.eks. pinlige planer om, at SKAT skal spionere i firmaerne, ved en spejling af firmaernes data.
Igen drukner hensynet til erhvervslivet i panik om, hvordan man kradser penge ind til at fortsætte velfærdsfesten.
Man ender med at slagte det æsel, man rider på.

  • 0
  • 0

Måske skulle de danske fagforeninger gå ud og finde deres 'kunder' i disse underbetalte lande, og lave noget PR for, at de ansatte skal kræve højere og løninnger, bedre miljøforhold og mere fritid. EU kan gå me og kalde det noget med menneskerettigheder. Det kunne blive en større del af handelsaftaler med EU og Danmark.

  • 0
  • 0

Måske skulle de danske fagforeninger gå ud og finde deres 'kunder' i disse underbetalte lande, og lave noget PR for, at de ansatte skal kræve højere og løninnger, bedre miljøforhold og mere fritid.

Set fra et dansk synspunkt, er lønnem måske årsagen til, at vi ikke kan konkurere - men det er ikke det egentlige problem. Problemet er i langt højere grad, at Kina kan stille langt flere kvalificerede ingeniører til rådighed, og uddanner mange om året. De formår, at få udviklingen til landet - og hvis vi ikke passer på, så vil den forlade danmark. Jeg vil dog påstå, at det ikke er Kina's fejl, men det danske erhvervslivs fejl, at de ikke kan indsé potentialet i, at bruge Kina's mange ingeniører fornuftigt, og stadigt være en dansk virksomhed, der er med til at få det til at gå rundt for danmark og danskerne. Uanset løn, vil en virksomhed, der producerer veludviklede produkter, næppe kunne nøjes med ingeniører i danmark, med mindre at alle danmarks ingeniører, går sammen om at udvikle et enkelt, eller få produkter. Det, som jeg mener at man som minimum skal tjene penge til Danmark, og ikke mindst betale skat til den danske stat - der i fremtiden måske bliver den der skal brødføde os alle - og så have hovedkvarter i Danmark, samt en udviklingsafdeling, der står for de overordnede dele. Det er vigtigt, at de forstår, at de ikke skal gøre arbejdet selv - nogle kan kun gøre det hele selv, og forstår ikke at være leder, og at kunne undervise og sørge for, at andre kan gøre arbejdet for dem. De forsøger måske endog at beskytte sig, ved at forhindre at kineserne kan, og tænker protektionistisk. Fidusen er, at gøre det modsatte - at kunne bruge Kineserne positivt, og uden at pengene derved flyder ud af danmark. Vi får aldrig så mange dygtige ingeniører som i Kina, og det bliver svært at undgå Kina.

Naturligvis kan det hjælpe, hvis man nedlægger alle de samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark, og satser 100% på naturvidenskab. Hvis man ændrer undervisningen, så eleverne i højere grad motiveres, end skræmmes bort. Og hvis undervisningens formål, ikke er at sortere fra, men at uddanne dygtige ingeniører og forskere. Hvis vi i danmark, kunne opnå et par millioner forskere, så vil vi have et potentiale, hvor vi kunne konkurere med kina. Prisen betyder i den sammenhæng meget lidt - danskerne skal have mad på bordet, og et sted at bo - præcis som kineserne, og dermed er prisen sammenligneligt for de store udgifter. Danskerne, har så måske lidt flere penge til overs, til at købe importerede udenlandske produkter, fordi vi har sat pengenes værdi højere i Danmark. Men, også for danskere, er hovedudgiften bolig, og mad. Og på trediepladsen, kommer muligvis transport.

  • 0
  • 0

hm

Er den korte udgave af dit indlæg at vi skal lukke butikken ????

Dine udtalelser om at der skal alle Danmarks ingeniører til blot at lave et fornuftigt produkt (trukken lidt skarpt op) - er det ikke lidt ude i hampen og hvad er dine argumenter for det ?

Og at uddannelsessystemet nærmest har til formål at skræmme de studerende væk er også lidt ud i hampen - man savner lidt ord...

  • 0
  • 0

Er den korte udgave af dit indlæg at vi skal lukke butikken ????

Kan vi holde den gående? Vi er et land med få ingeniører, og Kina kan på får år uddanne flere, end vi er borgere i vores lille land. Samtidigt, er de mindst ligeså dygtige i Kina. Kina, vil nemt kunne udvikle de fleste af de produkter, som vi udvikler selv, og de vil kunne gøre dem endnu bedre. Vi har kun få råstoffer. Og det meste af den mad vi kan producere, spiser vi selv.

Dine udtalelser om at der skal alle Danmarks ingeniører til blot at lave et fornuftigt produkt (trukken lidt skarpt op) - er det ikke lidt ude i hampen og hvad er dine argumenter for det ?

Jo, det afhænger naturligvis af produktet. Der findes produkter, der ikke kræver forskning og udvikling. Og det kan vi naturligvis satse på. Og på produkter, hvor vi kan klare det, indenfor vores rammer. Men virksomheder, der bliver for store til Danmark, vil få brug for hjælp fra Kina.

Og at uddannelsessystemet nærmest har til formål at skræmme de studerende væk er også lidt ud i hampen - man savner lidt ord...

Dengang jeg gik i folkeskole, mener jeg ikke at undervisningen var god til at motivere eleverne. Specielt dem, med interesse for tekniske områder, var sjældent motiveret i andet end matematik. Folkeskolen, er måske det vigtigste, da det er her, at eleverne beslutter hvad de vil. Som jeg husker folkeskolen, var den præget af tvang og lektielæsning, og ikke af at motivere eleverne til at lære noget. Motivationen, måtte man have med hjemmefra.

  • 0
  • 0

Dine udtalelser om at der skal alle Danmarks ingeniører til blot at lave et fornuftigt produkt (trukken lidt skarpt op) - er det ikke lidt ude i hampen og hvad er dine argumenter for det ?

Tror du misforstod det lidt. Det jeg mente var, at hvis vi virkeligt skulle trække forskning og udviklingsvirksomhederne til Danmark, så skulle vi være større.

  • 0
  • 0

Siden vi nu ikke ER større, mener du så at spillet er slut? Eller at vi skal indtage et par nabolande for at få befolkningstallet op?

Vi skal ikke konkurrere med Kina på antal, men kvalitet og produktivitet. Og vi skal ikke kun gøre det som Danmark, men som et land i Europa. Hvis alle de europæiske lande prøver at tage arbejde og arbejdskraft fra hinanden, bliver vi alle tabere (se evt. dagens artikel om social adfærd: http://ing.dk/artikel/114095-uden-straf-og...).
Vi skal (gen)finde balancen indenfor EU og overfor Kina, USA og de andre store spillere. Jeg er ikke fan af EU og bliver det aldrig i den udgave, vi har nu, men det er efter min mening vores bedste mulighed.

I EU-regi er der så desværre så vidt jeg kan læse om muligt endnu mere stille omkring de store udfordringer, vi står overfor.
Det er ikke let...

  • 0
  • 0

Vi skal ikke konkurrere med Kina på antal, men kvalitet og produktivitet.

Er det muligt? Vil ikke altid, være tendens til proportionalitet mellem kvantitet, og produktivitet?

Jeg tror mest på kvalitet, men på grund af vores størrelse, vil der kun være få forskere indenfor et specifikt område, og det er nødvendigt at samarbejde med forskerne i resten af verden. Det gør forskere også, og jeg tror ikke at landets størrelse er vigtigt, for at kunne biddrage til forskningen.

For virksomheder, der ikke har samme åbenhed som universiteterne, er danmarks størrelse sandsynligvis et større problem. Man vil behøve at hente eksperter til landet, for at kunne samle et tilstrækkeligt antal, indenfor et specifikt felt. Eller, man vil være tvunget til at åbne forskningscentere i andre lande, f.eks Kina.

Jeg tror ikke, at danmark er for lille til offentlig forskning. Men, til den forskning, som foregår i virksomheder, er vi måske for små. Virksomhederne kan sagtens have en forskningsafdeling i Danmark, men at satse på forskning alene i Danmark, tror jeg ikke er fremtiden.

Så jeg tror, at vi behøver at slå os sammen med andre lande. Ikke nødvendigvis nabolande - det kan ligeså godt være lande som Kina, der er på den anden side af jorden. Forskning fungerer glimrende, på et globalt niveau.

  • 0
  • 0

"...Problemstillingen er så fundamental og svaret på udfordringen så vanskelig, at den nu bliver komplet ignoreret politisk, som det til overmål pinagtigt er udstillet i..."

Eksempel:

Tyske ARDs (ARD svarer vel til DR) tophistorie i dags løb: "Defizit wegen Bankenkrise: Europa stützt Irland mit Milliarden"

(Om den irske økonomis truende kollaps og betydningen af dette)

DRs tophistorie på samme tidspunkt: "FOA: Politi skal efter tørklæde-brokkere"

  • 0
  • 0

Dette er vel snarere et eksempel på pressens manglende interesse for emnet.

Men i stedet for at klage over politikerne kunne man vel spørge, hvor mange af denne debats deltagere, der aktivt via politisk medlemsskab eller initiativer i relevante medlemsorganisationer og internt i virksomheder søger at skabe interesse for, at der skal ageres?
Politikerne skal jo nok følge med, hvis de mærker et folkeligt engagement. Altså noget der kan føre til valg.

  • 0
  • 0

Der er en del der skriver på Ingeniørens blog og prøver at råbe folket/politikerne lidt op.

Mht pressen tja ...

Mht politikerne ... er der åbenbart en fælles angst for at fortælle os alle at det kommer til at gøre ondt for at det forhåbentlig kan komme til at gå lidt bedre. Istedet snakker de om alt muligt andet. Det er faktisk ret pinligt, og hænger ret dårligt sammen med at de forhåbentlig er gået ind i politik for deres næstes skyld - men der er jeg nok for naiv.

  • 0
  • 0

Lilly skrev: ”Tak for en fremragende opsang”
”Velgørende at læse en opsang til politikerne, som er realistisk og fornuftigt funderet.
Tak for det.
Den tilsyneladende sorgløshed, der får danskerne til at kere sig mere om velfærdsfordeling, statstilskud, indvandrere og fremtidige milliardinvesteringer i en velfærd, som vi måske slet ikke har råd til, ser ærligt talt letsindig ud.”
Måske skulle vi hellere i tide forkæle det tilbageblevne erhvervsliv, i stedet for f.eks. pinlige planer om, at SKAT skal spionere i firmaerne, ved en spejling af firmaernes data.
Igen drukner hensynet til erhvervslivet i panik om, hvordan man kradser penge ind til at fortsætte velfærdsfesten.
Man ender med at slagte det æsel, man rider på.”

Især en kommentar til Lilly B Tang: Emnet og dine bemærkninger fik mig til PC-en.

Du har fanget den mere positive side af udfordringen: ’Hvad skal vi leve af i fremtiden?’
Igen tvivl om at vi stadig skal leve af svineproduktion, landbrug og deslige, og vi skal leve af havet og vinden – og så at være ’kloge hoveder’ – og det er også dette sidste emne, der interesserer mig (pensioneret ingeniør og økonom).
Man skal ikke beskæftige sig ret længe med emnet ’hvad skal vi lave i fremtiden?’ før vigtige emner som klima og VE kommer frem som et vigtigt emne. Mange finder at Danmark har mange muligheder indenfor det, der bredt kaldes miljøteknologi i denne sammenhæng. Men vi er vel kommet til en korsvej efter at vindkraften har vist at være en succesfuld teknologi. Hvad andet kan vi gå i gang med indenfor andre områder af feltet VE og miljøteknologi?
Danmarks Radios Solveig Bjørnestad har i Erhvervsmagasinet for nylig taget fat i helt samme perspektiv med meget bekymrende konklusioner.
Grunder man dybt over det varer det ikke længe før en lignende bekymring over udfordringens størrelse melder sig men samtidig også en vis positiv fornemmelse på trods.

Vi har i Danmark store muligheder for at udvikle NYE spidskompetencer indenfor vindkraft og anden VE – bl.a. indenfor overgangsteknologier og hybridteknik – og det kan helt moderne ske i et realistisk samarbejde med udenlandske produktionsfaktorer som findes i udviklingslande med stærke industriområder som i Baltikum og i Østen såsom Kina og Indien. Vi læner os jo en del op ad eksemplet med vindkraften og dens globale potentiale.

I forlængelse hermed – her et eksempel på muligheder. Mine egne forudsætninger for at bedømme eksemplet er stærke indenfor VE området, - noget mindre indenfor skibsfart.:
Skibsfarten ER slem i den globale klimabelastning. Som eksempel på hvad der måske kan lykkes vil jeg nævne det stigende behov, der er ved at vokse frem fra vores egen skibsfart, der jo som bekendt er global i relation til vort lands ringe størrelse. Her tænker jeg især på de store rederier, der meget vel ved, at de forurener mere end acceptabelt i fremtiden med deres globale forbrug af tunge olier med tilhørende CO2 emission, der siges at være større end biltrafikken på land – og at der formodentlig snart kommer regulering, der vil begrænse udslippene fra skibsfart som led i en kommende klimaaftale (er jeg for optimistisk?).

Jeg forestiller mig, at et land som vort med et stærkt renomé indenfor sejlads og skibsfart kunne skabe sig store udbytter ved at satse på at introducere vindkraften indenfor skibsfarten – igen! Og at udvikle den. Igen?- vil nok mange sige, men hør videre. Vore dages luksusskibe udnytter ofte vindkraft med store fordele ved at benytte fuldautomatiserede sejl og master, styret i væsentlig grad af computersystemer. Som bekendt har lavteknologiske dragesejl vundet en smule indpas på bestemte ruter med stabile vindforhold (trade winds).
Men vi bør gå langt videre og gå foran. Der eksisterer store muligheder for at udvikle nye skibstyper med fuldautomatiseret rigning og computerstyring af sejl i forhold til vinden og i relation til bl.a. lokale vejr prognoser. Selve sejladsen med denne nye teknik er for meget at komme ind på her. Fokus er her at der i begyndelsen skal der produceres nye skibs-prototyper, der kan bevise fordelene ved denne form for vind-hybridteknik.
Hvordan kommer man igang? Vindkraftekspertice bør trækkes ind i design og udvikling, automatiseringsniveauet bliver højt og IT-samvirkningen med nyeste styringsteknologi skal benyttes. Kapitalindsprøjtning fra investorer, rederier og etablerede relevante virksomheder samt danske og EU-udviklingsmidler skal samlet danne den finansielle rygrad i starten - senere salg af de første færdigudviklede skibstyper.

Hele denne side af dansk erhvervsliv kan sættes sammen omkring virksomheder som Vestas, Siemens, Mærsk, vindekspertice som Risøs og vigtige private rådgivere og flere af de nye virksomheder i Lindøområdet (det gamle skibsværfts område) bl.a. den kendte rådgivervirksomhed indenfor skibsdesign, Knud E. Hansen, der allerede har en afdeling på Lindø – og lignende virksomheder. Men ser man perspektiverne hos de lokale politikere? Og hvad med de nationale politikere?

Man kunne forestille sig at DI (Dansk Industri) og rederiforeninger vil støtte at man til en begyndelse ser mere på mulighederne. Og statsministerens fokus p.t. for at få mere gang i væksten skal også nævnes i denne vigtige sammenhæng.
Men så vidt som jeg ved har ingen rigtigt taget fat i det udmalede perspektiv, der kunne bringe dansk skibsfart et vigtigt skridt fremad og ind i fremtiden. Pudsigt nok ligger perspektivet helt i tråd med fortiden – det lille land som ’stor’ skibsnation.
Det ser jeg som en helt naturlig følge af udviklingen af vindmølleindustrien til lands og til vands, og at vi har jo en nok så markant ’legeplads’ med masser af hav og vind lige udenfor.
Men der mangler igangsættere indenfor dette felt – og måske også uddannelse og viden?
Hvad jeg dog tænker på? Jo se eksempler på vinddrevne hybridskibe på:
http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=...
http://www.symaltesefalcon.com/index2.asp
(om lystyachten Falcon Maltese, der p.t. er til salg. Den udnytter en såkaldt fulautomatisk ’Dynarig’ )
http://www.starclippers.com/
(om turist krydstogtskibe med semiautomatisk rigføring m.m.)
http://www.knudehansen.com/About-us/Windship/
(om det danske designfiirmas forslag til vindskib)
Der findes adskilligt mere om vindhybridskibe på nettet.

JHP

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten