Leder: Danmark er alt for langt fra teknologiens hotspots

Der blev givet er en ordentlig begmand til vores opfattelse af dansk innovation og forskning fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i denne uge med udgivelse af en big data-undersøgelse, der afdækker Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv. Her gik vi rundt i vores selvfede småstatsmentalitet og troede, at vi var blandt de førende inden for områder som vand, medicinudvikling og klimaløsninger med virksomheder som Danfoss og Novo i spidsen.

Vi kan og skal prise os lykkelige for, at disse virksomheder hiver trecifret milliardomsætning hjem til gavn for den danske velfærd, men at sikre en placering på ATV’s verdenskort for forskning og udvikling gør de altså åbenbart ikke. Selv om vi i årevis har talt om, at Danmarks fremtid ligger i vores høje videnniveau og innovationsevne, er Danmark ikke i top-30 blandt verdens stærkeste kraftcentre, når man måler på de 11 strategiske teknologiområder, som kan betegnes som vores styrkepositioner. Det er derimod områder i bl.a. USA, Kina, Israel, London, Sydtyskland og Frankrig, der er førende, målt på forskningsartikler og udtagelse af patenter. Og selv om vi som borgere er noget nær verdensmestre i brug af digitale løsninger, så formår vi slet ikke at hævde os, når det gælder udvikling af løsninger og dermed mulighed for at skabe ny forretning og private arbejdspladser.

Vi ligger ikke bare en smule bagefter verdens kraftcentre. På de 11 teknologiområder, vi selv ynder at kalde os stærke på, udtager top-30 hele 40 pct. flere patenter end Danmark pr. 1.000 indbyggere. Mens antallet af patenter samlet er øget med 350 procent på globalt plan de seneste 20 år, så er antallet af patentudtagninger fra Danmark kun fordoblet. Nu er patenter ikke det eneste relevante målepunkt, men vi løber for langsomt i det globale kapløb. Der er heldigvis også solstråler at finde. På fire områder kan vi nemlig godt bide skeer med top-30. Det gælder fødevarer, biotek, vind og lyd. Her ligger vores globale styrkeforhold over gennemsnittet. Det er områder med 50 og 100 år gamle hæderkronede virksomheder, som i symbiose med universiteterne har sikret attraktive forskningsmiljøer og været fødselshjælper til eller ligefrem opfostret nye stærke teknologivirksomheder – Novo Nordisk med Novozymes og GN med Jabra.

Der er altså tale om teknologiudvikling, som kommer af at bygge ovenpå og bygge videre – ikke altid at starte forfra. På en ATV-konference tirsdag påpegede flere innovationskyndige, at der er behov for en skarpere prioritering af forsknings- og innovationsmidlerne. Så man f.eks. undgår at give forskningskroner til startups, der ikke udvikler noget reelt nyt og derfor højst kan ende med at hugge lidt omsætning fra en allerede eksisterende virksomhed.

Slående var det, da der på ATV-konferencen blev spurgt, om nogen kunne nævne én eneste klimateknologistartup, som er godt på vej til at passere 1.000 ansatte. Stilheden i salen gjorde næsten ondt i ørene.

Diagnosen har rødder i den ulidelige danske antielitære ligebehandling, som på forskningsområdet betyder en leverpostejs­allokering af penge, hvor alle skal have en lille del af kagen, for at ingen bliver kede af det. Det duer bare ikke at smøre tyndt ud i en småstat. Der mangler mod og vilje til at prioritere en større andel af de offentlige forskningskroner til teknologiområdet, som i stadigt større grad må hente penge fra private fonde og internationale forskningsprogrammer. Det koster uproduktivt bøvl og administration for forskerne. Politikerne må påtage sig et større ansvar, så vi kan bevæge vores forskning væk fra at være en Grey Valley uden klar retning og satsning. Også selvom prisen er, at man gør nogen sure og kede af det.

Desværre er der indtil videre ikke meget at hente hos vores regering. Nok fremhæves teknologiske løsninger ofte som nærmest trylledrikke mod alle vore problemer, men der tages på ingen måde politisk lederskab i forhold til at sikre den forskning og innovation, som både skal skabe løsningerne og sikre, at vi har råd til at købe dem.

Den mest centrale minister, forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, ikke bare glimrede ved sit fravær på konferencen. Hun taler hellere trivsel blandt studerende og forbedring af pædagoguddannelser end om den forskning og innovation, der skal sikre vores velfærd. Heller ikke fra erhvervsministeren er det politiske lederskab at spore.

Fagministrene savner også opbakning fra deres chef i Statsministeriet. Mette Frederiksen har selvsagt haft temmelig travlt med at krisestyre landet gennem en coronatid, men de kræfter, hun har tilovers, bruger hun på at sikre Arne en tidligere pension. Hun glemmer bare, at fremtidens Arner ikke får glæde af det, hvis ikke der er et levende og stærkt erhvervsliv at gå på pension fra. Vores stærke virksomheder eksisterer i dag i høj grad på en grund af gamle patenter. Hvis vi ikke får sat fut under patentkedlen nu, så mangler vi det samme stærke grundlag at stå på om 20 år.

/hm/trb

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.