Leder: Danmark er alt for langt fra teknologiens hotspots

Der blev givet er en ordentlig begmand til vores opfattelse af dansk innovation og forskning fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i denne uge med udgivelse af en big data-undersøgelse, der afdækker Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv. Her gik vi rundt i vores selvfede småstatsmentalitet og troede, at vi var blandt de førende inden for områder som vand, medicinudvikling og klimaløsninger med virksomheder som Danfoss og Novo i spidsen.

Vi kan og skal prise os lykkelige for, at disse virksomheder hiver trecifret milliardomsætning hjem til gavn for den danske velfærd, men at sikre en placering på ATV’s verdenskort for forskning og udvikling gør de altså åbenbart ikke. Selv om vi i årevis har talt om, at Danmarks fremtid ligger i vores høje videnniveau og innovationsevne, er Danmark ikke i top-30 blandt verdens stærkeste kraftcentre, når man måler på de 11 strategiske teknologiområder, som kan betegnes som vores styrkepositioner. Det er derimod områder i bl.a. USA, Kina, Israel, London, Sydtyskland og Frankrig, der er førende, målt på forskningsartikler og udtagelse af patenter. Og selv om vi som borgere er noget nær verdensmestre i brug af digitale løsninger, så formår vi slet ikke at hævde os, når det gælder udvikling af løsninger og dermed mulighed for at skabe ny forretning og private arbejdspladser.

Vi ligger ikke bare en smule bagefter verdens kraftcentre. På de 11 teknologiområder, vi selv ynder at kalde os stærke på, udtager top-30 hele 40 pct. flere patenter end Danmark pr. 1.000 indbyggere. Mens antallet af patenter samlet er øget med 350 procent på globalt plan de seneste 20 år, så er antallet af patentudtagninger fra Danmark kun fordoblet. Nu er patenter ikke det eneste relevante målepunkt, men vi løber for langsomt i det globale kapløb. Der er heldigvis også solstråler at finde. På fire områder kan vi nemlig godt bide skeer med top-30. Det gælder fødevarer, biotek, vind og lyd. Her ligger vores globale styrkeforhold over gennemsnittet. Det er områder med 50 og 100 år gamle hæderkronede virksomheder, som i symbiose med universiteterne har sikret attraktive forskningsmiljøer og været fødselshjælper til eller ligefrem opfostret nye stærke teknologivirksomheder – Novo Nordisk med Novozymes og GN med Jabra.

Der er altså tale om teknologiudvikling, som kommer af at bygge ovenpå og bygge videre – ikke altid at starte forfra. På en ATV-konference tirsdag påpegede flere innovationskyndige, at der er behov for en skarpere prioritering af forsknings- og innovationsmidlerne. Så man f.eks. undgår at give forskningskroner til startups, der ikke udvikler noget reelt nyt og derfor højst kan ende med at hugge lidt omsætning fra en allerede eksisterende virksomhed.

Slående var det, da der på ATV-konferencen blev spurgt, om nogen kunne nævne én eneste klimateknologistartup, som er godt på vej til at passere 1.000 ansatte. Stilheden i salen gjorde næsten ondt i ørene.

Diagnosen har rødder i den ulidelige danske antielitære ligebehandling, som på forskningsområdet betyder en leverpostejs­allokering af penge, hvor alle skal have en lille del af kagen, for at ingen bliver kede af det. Det duer bare ikke at smøre tyndt ud i en småstat. Der mangler mod og vilje til at prioritere en større andel af de offentlige forskningskroner til teknologiområdet, som i stadigt større grad må hente penge fra private fonde og internationale forskningsprogrammer. Det koster uproduktivt bøvl og administration for forskerne. Politikerne må påtage sig et større ansvar, så vi kan bevæge vores forskning væk fra at være en Grey Valley uden klar retning og satsning. Også selvom prisen er, at man gør nogen sure og kede af det.

Desværre er der indtil videre ikke meget at hente hos vores regering. Nok fremhæves teknologiske løsninger ofte som nærmest trylledrikke mod alle vore problemer, men der tages på ingen måde politisk lederskab i forhold til at sikre den forskning og innovation, som både skal skabe løsningerne og sikre, at vi har råd til at købe dem.

Den mest centrale minister, forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, ikke bare glimrede ved sit fravær på konferencen. Hun taler hellere trivsel blandt studerende og forbedring af pædagoguddannelser end om den forskning og innovation, der skal sikre vores velfærd. Heller ikke fra erhvervsministeren er det politiske lederskab at spore.

Fagministrene savner også opbakning fra deres chef i Statsministeriet. Mette Frederiksen har selvsagt haft temmelig travlt med at krisestyre landet gennem en coronatid, men de kræfter, hun har tilovers, bruger hun på at sikre Arne en tidligere pension. Hun glemmer bare, at fremtidens Arner ikke får glæde af det, hvis ikke der er et levende og stærkt erhvervsliv at gå på pension fra. Vores stærke virksomheder eksisterer i dag i høj grad på en grund af gamle patenter. Hvis vi ikke får sat fut under patentkedlen nu, så mangler vi det samme stærke grundlag at stå på om 20 år.

/hm/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Patenter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der er målt på patenter, så kan man jo stille sig selv spørgsmålet, om danskere er for dårlige til at udtage patenter.

Det er også er spørgsmål om der er forskningsministeren der glimrer ved sit fravær. Det er ligeså meget erhvervsministeren og måske skatteministeren vi har brug for.

Dette er dog sigende for regeringens indstilling

Hun taler hellere trivsel blandt studerende og forbedring af pædagoguddannelser end om den forskning og innovation, der skal sikre vores velfærd.

I Danmark prioriterer vi bløde værdier, og se ned på folk som tjener penge, som om det var noget de har stjålet fra alle os andre.

Resultatet er som regel at den store jobskabelse af dansk innovation ikke ender i Danmark, men sker i udlandet, hvor man ikke er så bange for kapitalen. For penge skal der til, og det skal være private penge ikke penge fra staten.

  • 6
  • 0

"Her gik vi rundt i vores selvfede småstatsmentalitet"

Det som er galt med Danmark er dybt systematisk , startende med vores opdragelse af børn som endelig ikke må opleve modgang eller glæden over at overkomme den. Det kombineret med et dårligt uddannelsessystem og politikere som ikke har nogen relevant teknisk uddannelse eller forståelse.

  • 3
  • 4

Et paradoks i Danmark er at: en undersøgelse fra '90erne viste at ca 75% af alle patenter var fra privatpersoner/SMV'er og at 90 % af al offentlig statsstøtte til udvikling gik til megavirksomheder. Dermed sagt at megavirksomheder var gode til at tiltrække udviklingskapital og elendige til innovation. Det er min mangeårige erfaring at dette paradoks ikke er ændret ret meget siden da. Udviklingsmidler som er risikovillige og IKKE kun gives hvis man som ansøger allerede har de penge man søger (det kan næsten ikke være mere ambivalent) sådanne risikovillige eller "kloge penge" er umulige at finde i Danmark - uanset hvad man som opfinder/innovatør søger til. Har man en bankgaranti, er der INGEN ende på hvad man kan få i statsstøtte!

Mvh Lars C PL Brake

  • 3
  • 0

En småfed verdens mindste "store virksomhed", som skal hedde Regnecentralen og vinde paneuropæiske markedsandele. Fy for pokker.

Problemet er en stor trang til automoni og decentralisering i Danmark. Der skal store enheder til med milliardbudgetter til R&D og flere tusinder personer i R&D.

Alt for lidt konkurrenceorientering - og for meget ordreproducerende. Alt for lidt risikovillighed medop til store milliardbeløb i ryggen.

Men først og fremmest - jeg vil selv bestemme. Bye bye stort samarbejde. Ud og sælge, 10 år før produkter er bygget. Inddrag kunderne og lad dem få indflydelse. Byg det som en storebæltsbro i 10-20 år. Tjen penge herefter.

Ellers glem det.

De små amerikanske vertikaler jeg arbejde for engang havde for mange år siden omkring 1 milliard på deres R&D budget årligt. Og de havde meget store problemer med at vinde markedsandele.

Man vil så gerne bestemme en masse ting herhjemme - og dermed ikke interesseret i at dele ejerskabet med en masse meget store og stærke investorer.

Så bliver det kun til pølsevogn R&D - på områder uden særlig stor konkurrence.

Det er også derfor Terma og det gamle Christian Rovsinge siger, til folk der skulle have misforstået de er førende på noget som helst og konkurrenceorienteret.. Hej, vi ordreproducende og ejet af en fond, der blev stiftet for lave trainee forløb for nyuddannede arbejdsløse ingeniører i 70'erne.

Ditto systematic. Man skal være certiceret for at kunne give tilbud en aerospace. Det forlanger indkøbsafdelinger. Det betyder heller ikke Systematic er konkurrenceorienteret. En ordreproducerende virksomhed, der spiser krummerne.

Problem: "Jeg vil selv bestemme - og derfor spiser jeg krummende og nøjes med et par hundrede ansatte, hvis der skulle kommer en god stor ordrekanal". Så der er ikke langt ned til enmandsvirksomheden, der er lavet for ejerens skyld, og ikke for at vinde markedsandele. Lige så lavt et ambitionsniveau.

Kom af med ejerne. Staten skal forlange, før virksomhederne overhovedet kan få hjælp - e.ks. vinde offentlige kontrakter i DK, få store rammestøtte beløb, så skal ejerskabet hvile solidt på samfinansiering blandt stærke investorer. Der skal være en plan, hvor man sigter efter at bruge over 1-2 milliarder om året på R&D. Evt med en tysk mentor, og i samarbejde med Norge og Sverige for at få folk nok - og gøre det stort nok.

Ellers bliver det sgu for sæbekasseagtigt. Kuvøseguf på kunstigt åndedræt fra starten. Nedtælling til døden indtræffer. I bedste fald virksomhedsoverdragelser af teknologi, men ikke store markedsandele.

Men godt gået af Vestas. Og noget før LEGO. Og så er del ved Novo. Muligvis stadig Maersk.

Men ikke tech R&D over det. Bye bye space. Bye Bye computervidenskab. I Danmark forsøger vi stadig at bygge regnecentral.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten