Leder: Cowis it-flop må ikke forhindre nationale test af skoleelever
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Cowis it-flop må ikke forhindre nationale test af skoleelever

Hvor dygtige er de danske folkeskoleelever? Hvordan klarer de sig i sammenligning med børn i andre lande? Svarene på de spørgsmål kan vi anvende til at vurdere, om den opvoksende generation besidder den viden, der er nødvendig for at skabe og fastholde værdierne i morgendagens samfund. For viden er vores vigtigste råstof, når det sættes i sammenhæng med fantasi og samarbejde. Derfor har det været planen, at landets folkeskoler i denne uge skulle gennemføre nationale test i læsning, matematik, engelsk, fysik/kemi, geografi eller biologi.

Testen er i år obligatorisk efter fire år med frivillige forsøg. Til formålet har det hæderkronede, rådgivende ingeniørfirma Cowi til Skolestyrelsen udviklet it-systemet, der i forsøgsårene har været fejlbehæftet i et omfang, så rådgiveren sidste år blev idømt en bod på en halv million kroner. Denne bod var den foreløbige kulmination på et prestigeprojekt i modvind, hvor Cowi allerede havde skåret 1,3 millioner kroner af regningen på grund af gentagne leveringsforpligtelser. I alt udgør ordren cirka 55 millioner kroner fra 2006 til 2009.

Så efter års arbejde med at løse problemer (hacking) og udbedre mangler (svagt fagligt indhold), havde ingen forestillet sig, at systemet ville gå i knæ med lange svartider under praktisk brug, som det skete allerede på førstedagen i denne uge. Mens dette skrives, er det endnu uvist, om der senere vil blive gjort et forsøg på at gennemføre testen eller om onsdagens beslutning om at indstille forsøget gør fiaskoen total.

Imidlertid er det vigtigste i denne sag ikke it-skandalen i sig selv, om end den er alvorlig nok. I disse år brændes der mange flere penge af på håbløse og forsinkede offentlige it-projekter, der lettere kan holdes under dynen. Cowis misere er at levere et system, der er udsat for en sjælden grad af eksponering. Og må tage de nødvendige bank i offentligheden og leve med ridserne i lakken.

Ulykken er en anden. For it-systemets fiasko bliver misbrugt til en folketingspolitisk diskussion om, at faglige test af skoleelever i sig selv er et onde - godt sekunderet af skolelærernes forening, der finder nationale test 'pædagogisk umulige'.

Lad det været slået helt fast: Hvis vi undlader at måle og sammenligne eleverne fagligt, så er det langt vanskeligere at hjælpe dem med at udvikle sig til det niveau, der i dag er nødvendigt, for at de skal klare sig godt i livet. Det er en myte, at erhvervslivet fremover kun har brug for arbejdskaft, der fungerer i grupper med egen mening. En profil skal vide, forstå og kunne gennemskue mange faglige sammenhænge for at et selvstændigt og kritisk bidrag i en gruppe bliver til en reel værdi. At måle, om det er opnået ved en afgangseksamen, er alt for sent.

Vi skal ikke kun teste gold paratviden og udenadslære. Og vi skal undgå, at tanken om test dominerer undervisningen og får læreren til at optimere undervisningen til prøven. Vi bliver nødt til at finde nye løsninger - også i stil med tankerne bag Cowis Rasch-test og adaptive testform, hvor spørgsmålenes sværhedsgrad automatisk tilpasses elevens niveau ud fra hidtidige svar.

Test er hverken hele løsningen eller ødelæggende for Folkeskolen. Test er et middel blandt flere mod det mål, som alle burde være enige om.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Covis problemer understreger da tydeligt, at det nok er nødvendigt med disse test af de næste generationer :o)

  • 0
  • 0

... it-systemer, før de tages i brug. Det har været etableret praksis i over 60 år.

Det er det største problem i sagen: Når man ikke engang har styr på måleinstrumentet, hvordan vil man så styre hele skolesystemet.

  • 0
  • 0

Havde man som man bør startet med at spørge brugeren hvad de mener der skal til for at opgaven skulle kunne løses og set på de muligheder der er der og arbejdet sig op ville "risikoen" for succes være en del større.
Her starter med som om at brugeren er en flok tumper der intet ved om deres felt, man designer systemmet for og til IT folk der intet ved om brugeres behov/begrænsninger.
Drop systemmt og start ikke et andet op før man VED ( ikke tror) hvad brugerene har brug for ( chefen aner det ikke)

  • 0
  • 0

Havde man som man bør startet med at spørge brugeren hvad de mener der skal til for at opgaven skulle kunne løses ...

Problemet er at 'brugerne' IKKE ønsker test - og (som det fremgår i pressen pt.) nærmest gør alt for at modarbejde muligheden for objektiv vurdering af deres arbejde.

Måling af kvalitet og effekt af indsatsen på ALLE de bløde ydelser / områder under det offentlige er det eneste anvendelige middel til at sikre forbedringer og effektiviseringer.
Men det er jo i klar modstrid med alle de 'rigtige' holdinger til at alle har individuelle behov og skal behandles forskelligt. Altså den samme søforklaring som f.eks. IT branchen har brugt i mange år for at få højere priser fra kunderne - og som nu er overtaget af proceskonsulenter mm.... ;-)

  • 0
  • 0

Indlæg til Ingeniøren 0903-2010 om nationale tests

Endnu engang inspireret af en interessant leder i Ingeniøren d. 5/3, har jeg valgt at videregive nogle strøtanker om samme emne.
Det er måske ikke så væsentligt for problematikken men de nationale tests forløber faktisk helt hen i slutningen af april.

Jeg vil gerne indlede med en kort skitsering af nogle problematikker mange undervisere må tumle med i hverdagen. -I øvrigt mener jeg bl.a., at man skal være usædvanlig varsom med at vurdere enkelttests omkring en enkelt underviser, klasse, eller måske oven i købet en hel skole, da der er mange faktorer, der spiller ind på udfaldet af tests. Tænkemåde og formuleringer hos opgavestilleren er fx slet ikke uden betydning.

En anden ting nogle måske også skulle tænke over, er fx trends der kan opstå på enkelte hold/klasser og som kan fastholdes af blot enkelte alfahanner/hunner i en klasse. Er der opstået en trend om at det ikke er ”smart” at lave lektier og det i hvert fald slet ikke er ”smart” at blamere sig med selv den mindste viden, så kan man efter min overbevisning være såvel verdensmester i pædagogik og professor i en højere videnskab og resultatet vil stadig ikke være imponerende.
En isoleret vurdering af en test på en sådan klasse, kan meget vel lede til en helt forkert konklusion.
For at situationen ikke skal anklages for at være ”sortseende”, så har jeg da heldigvis også foruden et mere gennemsnitligt forløb med studerende set trends som er lige stik modsat det lige skitserede og så er det jo simpelthen en ren fornøjelse at undervise og se udviklingen af de unge mennesker!

Det som mange undervisere, såvel i folkeskolen som på gymnasiet kæmper med, er de værdier, holdninger og normer eller måske snarere mangel på samme, som en del studerende har med hjemmefra. Hvis forældre ikke udviser nogen interesse for deres afkoms skolegang og lektier og også til tider generelle ve og vel, vil mange få vigende udbytte af undervisningen. Der er mange elever som passer deres skolegang/studium, men der er alt for mange som enten slet ikke laver lektier eller som laver dem i beskedent omfang. Alt for mange kommer alt for sent i seng og laver måske først lektier omkring kl. 22.00. Det er indlysende at er man træt, gør det indlæring ekstra besværlig.

En anden ting, som kan være vanskelig at forstå for mange undervisere, er den omvendte proportionalitet mellem krav (politikernes holdning) til folkeskolens og gymnasiernes resultater og de forhold der arbejdes under. Herunder de midler der stilles til rådighed. Nu udtaler jeg mig jo som person og ikke som repræsentant for en undervisningsinstitution, men jeg tror at mange undervisere er enige med mig i, at blot en enkelt elev kan mindske/ødelægge udbyttet af selv den bedste undervisning. Vi har efterhånden mange elever med diverse diagnoser i ”rummelighedens navn”. De overordnede tanker om rummelighed er muligvis gode nok ud fra en socialpædagogisk (eller økonomisk ;-) ? ) tankegang, men i praksis ser og hører jeg om alt for mange tilfælde af, at det kun er til skade for såvel de pågældende elever, deres medstuderende og også for underviseren.
Den stigende vold og psykisk terror, såvel blandt studerende som overfor undervisere, som også er steget gennem årene er også noget undervisere ”skal rumme”, uden egentlig at have noget væsentligt værktøj at løse sådanne problematikker med. Derfor finder jeg det på ingen måde underligt at der blandt undervisere ofte ses stress og langtidssygemeldte, samt den vigende tilgang til undervisningsfaget.
I princippet har privatskoler og gymnasier bedre værktøjer hertil, idet de ikke er pligtige til at beholde elever der af forskellige årsager minimerer/ødelægger undervisningen. Alt efter hvilken institution der er tale om spiller økonomien en større eller mindre rolle i sådanne tilfælde og kan derfor alligevel blokere for nødvendige tiltag.

Hvis man ikke også erkender, at der må gøres noget på disse områder, så kan man teste nok så meget og det rykker måske i virkeligheden ikke så meget, fordi forholdene for undervisningen ikke er optimale. –Og så skal man selvfølgelig også erkende, at det jo ikke er en eller flere tests der gør studerende bedre!

Med hensyn til den oprindelige årsag til mit indlæg her, så kan jeg da nævne, at jeg faktisk ikke kan nævne én eneste underviser som taler bare i nærheden af positivt om de nationale tests som det ser ud lige nu. Og det gælder både i de humanistiske og de naturvidenskabelige discipliner. Kritikken som jeg hører og som jeg selv tilslutter mig, er dog ikke uden nuancer. Nogle kritikere iblander såvel subjektive som politiske nuancer til argumentationen mod disse tests.

For mit eget vedkommende har jeg intet problem med tests i et givet omfang og mange undervisere benytter sig da også af tests i det daglige på forskellige måder.
Tests kan være et rigtig godt værktøj til dels at vurdere tidligere og nuværende undervisere samt de studerendes udbytte af undervisningen. Herunder naturligvis deres egen indsats! –Som bestemt ikke er uden betydning.
Der hvor man kan bl.a. kan diskutere tests er fx hvad man vil definere som en test, under hvilke former en test skal afholdes, hvordan opgaverne skal formuleres (åbne eller som ja/nej lignende m.v.) osv. Noget andet er antallet af tests. Des flere tests der afholdes i undervisningstiden des mindre tid er der til undervisning.

Én af de ting som virkeligt har irriteret mange er, som det nævnes, den ustabilitet der har været. Noget andet er funktionaliteten som en kollega viste mig for nogle uger siden i den version, hvor det var tiltænkt, at eleverne skulle vende sig til ”formen”, så de forberedte, når det endelig slag skal slås. Biologitesten var sådan set umulig at lave i hele sin udstrækning. Man skulle vinge af i nogle af spørgsmålene, men det lod sig simpelthen ikke gøre……. Spørg lige om det gav frustrationer hos såvel lærere som elever!

Jeg har selv været inde og kigge på testudgaven i fysik og jeg må indrømme at for mange spørgsmål er for uspecifikke eller dårligt formulerede til, at man kan svare simpelt på dem. Jeg er faktisk ved at tro, at des mere en elev ved, des vanskeligere vil det i nogle tilfælde være at svare.

Som nogle enkelte eksempler kan jeg bl.a. nævne:
1. Mad nedbrydes i fordøjelsessystemet. Er det en fysisk eller kemisk ændring?
2. Jern omdannes til rust. Er det en fysisk eller kemisk ændring?
3. En kedel er skitseret på en varmeplade. Her skal man så vælge mellem sande og falske udsagn. Et spørgsmål lyder: Kedlen er smallere i toppen end i bunden. Arealet, hvor energien tilføres, er altså større end arealet, som energien (vanddampen) forsvinder fra. Det gør, at temperaturen i kedlen stiger?

I de to første spørgsmål, mener jeg sagtens at man kan være i tvivl om, hvad svaret er, for der kan efter min mening argumenteres for begge løsninger. Man kan dog kun svare sandt eller falsk.
Sidste spørgsmål er jo sådan set ej heller uden nuancer, for tryk og temperatur hænger uløseligt sammen og da der ikke står noget om trykforhold i opgaven, vil de gode elever måske side og overveje om det er en slags trickspørgsmål. For hvis trykket blot stiger en smule er temperaturen så stadig kun 100 grader? Havde man vist et bægerglas eller en gryde (hvis man absolut vil anvende køkkenredskaber til en fysik-test ;-) ), havde spørgsmålet efter min mening være mere entydig.
Min konklusion på det jeg har set i disse tests er at opgavestillerne næppe har megen eller nogen undervisningserfaring med målgruppen overhovedet. Man kunne få den tanke at det samme gælder for softwareudviklerne ;-)
Måske skulle dette i virkeligheden have været et åbent brev til politikerne……?

  • 0
  • 0

I det globale kapløb om at blive de bedste i verden på viden og uddannelse, er det da bedst med stramme tøjler eller bedre at give frit løb? I stedet for centraliseret fastholden af kontrol via nationale test skulle vi måske overveje alternativet, at slippe friheden løs i uddannelserne.

Det meste har vi fået forærende. Kan vi selv bidrage med noget? Ja, måske med et software værktøj for læring. Wikipedia er viden serveret i statisk form, som hjemmesider. Hvad med at servere viden dynamisk, dvs. som opgaver med spørgsmål der, hvis besvaret forkert, præsenterer vink for et nyt svar, gentaget til emnet er forstået, eller præsenterer et lettere spørgsmål for, når dette er korrekt besvaret at vende tilbage til det oprindelige. Tilsvarende at gå til sværere spørgsmål tidligst muligt. Altså cirka som kommunikation mellem lærer og elev, men med de frihedsfordele mht. tid og sted, som it giver.

Noget sådant kræver et værktøj, hvormed opgaverne kan laves af enhver, der har lyst. Samt organisering af opgavearkiver og serverfaciliteter. Så kan lærere (alle) hente - og evt. tilrette - opgaver fra arkiv og servere dem for eleverne (alle), der får frihed til at lære i eget tempo. Og mulighed for at konkurrere og/eller samarbejde alt efter lyst og køn. Lærere er fri for at rette opgaver og kan i stedet fokusere på at motivere. Vikarer (og lærere) kan være uvidende, og selv lære. Enhver med lyst dertil vil kunne komme til at forstå Einsteins specielle relativitetsteori, for processen kan splittes op så små skridt det skal være. Værktøjet får selvfølgelig indbygget mulighed for at vise læreren besvarelserne, evt. anonymiseret om det ønskes. Og værktøjet vil kunne bruges på alle uddannelser med faktafag.

Faktisk er det vel mere end tænkeligt, at udviklingen under alle omstændigheder må gå i den skitserede retning. Frihedsbehovet er for stort til holdbaseret undervisning. Og de teknologiske muligheder er der. Men værktøjet skal udvikles, og nødvendigvis som et open source projekt.

Organiseret som et nationalt projekt kunne vi måske realisere drømmen om en stund at komme forrest. Og samtidig yde et vigtigt bidrag til at løfte vidensniveauet globalt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten