Leder: Connie og kraften

I et interview på DR1i denne uge afviste klimaminister Connie Hedegaard a-kraft som en mulighed i Danmark. A-kraft er i forvejen en midlertidig løsning i andre lande, forstod man på ministeren, hvorimod vi i Danmark skal satse mere langsigtet. Helt præcist hvilke energiformer, ministeren forestillede sig, var uklart, men måske noget med brint, sagde hun. I øvrigt er a-kraft alt for dyr, blev det betonet.

Det er naturligvis urimeligt at forlange et klart svar på så vanskeligt og kompliceret et spørgsmål om nationens energiforsyning. Og det vil være unfair over for ministeren at drille hende med, at brint er en lagringsform og ikke en energikilde. Den misforståelse har statsministeren også begået i sin nytårstale. Og selv om fagfolk kan mene, at der her er tale om en fundamental mangel på naturvidenskabelig dannelse, så er problemet et helt andet.

Problemet er, at det billede, som ministeren tegner om a-kraftens faldende betydning, er grundlæggende falsk. A-kraft bliver kun få steder opfattet som en midlertidig løsning. Og selv om Danmark næppe er egnet som vært for disse anlæg, må vi forholde os til vores omgivelser. I flere lande omkring os - og især i Asien - investeres der milliarder af dollar i nye værker.

**Anlægsaktiviteterne **accelererer voldsomt netop i disse år. Og det er helt givet, at landene opfatter investeringerne som afgørende og langtidsholdbare for deres forsyning af el. Det er således ikke ualmindeligt, at et moderne a-kraft værk kan producere strøm i henved 60 år.

Vender vi tidslinjen et øjeblik, svarer det til at ramme ned lige efter slutningen på Anden Verdenskrig. Derfor er det i bedste fald naivt, når ministeren forsikrer danskerne om, at a-kraft er irrelevant. Vi kommer til at købe mere a-kraft strøm, end vi drømmer om hos vores naboer.

**Sandt er det **at a-kraftværker, som vi kender dem nu, er meget dyre at anlægge. Men nye mindre og mere fleksible typer er på vej. Man kan næppe tro, at ministeren er uden indsigt i disse forhold. Derfor er det en nærliggende tolkning, at når Connie Hedegaard så klart afviser a-kraft, mens hun væver om et eller andet langsigtet med brint, ja så skyldes det slet og ret, at hun som populær minister ikke vil koble sig på den upopulære men nødvendige sag.

Det er et beklageligt populistisk valg. Det ville klæde ministeren i stedet at sige sandheden: At den fremtidige energiforsyning ikke kan sikres uden brug af a-kraft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og selv om Danmark næppe er egnet som vært for disse anlæg, må vi forholde os til vores omgivelser.

Rart at du er enig - og hjælp gerne svenskerne med at få genåbnet Barsebäck

Det ville klæde ministeren i stedet at sige sandheden: At den fremtidige energiforsyning ikke kan sikres uden brug af a-kraft.

Hvorfor skulle hun det? Vi er jo enige om, at A-kraft i DK er esktremt usandsynligt - og det er måske et "overstatement" at sige at fremtiden ikke kan sikres uden A-kraft - altså på den anden side af de "midlertidige" til den tid 60 årige mastodonter.

Vi lever trods alt i en verden i udvikling. Brint tror jeg ikke meget på, men der er mange andre bejlere - også nogle vi ikke idag tænker på - vi snakker jo om 60 år.

  • 0
  • 0

Jeg syntes det er en god løsning. De 4. generations værker der bygges i dag er langt mere effektive end de gamle. Affaldet skal kun lagres i 600 år. Hvilket ikke er særligt meget set i forholdt til de millioner af år andre værkers skal ligge pga dårlig udnyttelse. el. lign. Hvad ved jeg.

Jeg regner med vi får bygget et værk på en eller anden lille ø der alligevel ikke er beboet. Hvis der da stadig er sådan nogen tilbage.

  • 0
  • 0

Jeg regner med vi får bygget et værk på en eller anden lille ø der alligevel ikke er beboet. Hvis der da stadig er sådan nogen tilbage.

Vær nu lidt realistisk. Hvis den danske befolkning skulle vælge A-kraft, så kræver det, at de kan se, at de mange værker som opføres andre steder fungerer fornuftigt og ikke har de problemer, som man frygter. Det vil sige måske engang om 30 - 40 år.

Vi har ingen industripolitisk grund til at gå foran - tværtimod - så har vi al mulig industripolitisk grund til at bevise, at der er andre løsninger!

Jeg har intet imod en A-kraft diskussion, men den er desværre for skinger og udsagn som "på en eller anden lille ø .. " virker dårligt i mine øre - både af hensyn til den nuttede lille ø, som sikkert ligger i et habitat område, men også fordi, at A-kraftværkerne selvfølgelig skal ligge forholdsvis bynært, så kraftvarmefordelen kan udnyttes.

  • 0
  • 0

"Derfor er det en nærliggende tolkning, at når Connie Hedegaard så klart afviser a-kraft, mens hun væver om et eller andet langsigtet med brint, ja så skyldes det slet og ret, at hun som populær minister ikke vil koble sig på den upopulære men nødvendige sag. "

Her rammes der plet.

Jeg er lidt uening med Nils P. her.....selvfølgelig skal man fortsætte med at argumentere for den energiløsning man til hver en tid finder bedst, herunder KK hvis man mener KK er en god ide. Det er jo bla. derfor vi debatterer her.

Lidt visions forladt at have den indstilling at man alligevel ikke kan rykke på noget som helst. En ting er sikkert, hvis man giver op på forhånd, jamen så bliver der ikke rykket ved noget.

Derudover Nils, så er der nu gået en hel generation siden den sidste store KK debat....en ny generation er kommet til, en ny generation hvor den generelle udvikling forhåbenlig gør at hver ny generation er bedre oplyst end den foregående.

Derudover er jeg heller ikke enig i at vi nødvendigvis behøver at placere KK bynært.

KK er CO2 frit, uanset om vi udnytter varmen eller ej, og det varme vand skal altid være både frivilligt og sekundært til den EL der produceres.

Istedetfor at placere et KK værk bynært, hvilket jeg personligt ikke har noget imod....ville gerne være nabo til et KK værk, jamen så kunne man også placere det i et yderområde, og så evt. udnytte varmen til industri der har et stort varmebehov.

Men vil man udnytte det varme vand fra KK til frivillig fjernvarme, jamen så vil KK under alle omstændigheder være mere velegnet som fjernvarmeleverandør end fossil kulkraft, idet det tilhørende spild ikke vil belaste CO2 kontoen, og fordi det varme vand næsten er gratis, fordi kernebrændsel, i modsætning til fossil brændsel, kun udgør en meget lille del af de samlede omkostninger ved et KK værk.

KK er specielt på to områder.

  1. Brændslet er en meget lille del af de samlede udgifter.

  2. Der udledes ikke CO2, uanset hvor meget EL og varmt vand man producerer.

Derfor er KK bedst egnet til grundlast, altså til at lægge det solide fundament for vores energiforsyning.

Oven på dette fundament kan man så lægge alle de ustabile VE producenter med tilhørende backup kapacitet, hvoraf noget i starten vil være fossil backup, og andet vil være HVDC backup til udlandet.

Fossil backup kapacitet er ikke velegnet til fjernvarme, hvorfor vi skal reducere de store fossile kraftvarme løsninger.

Endelig, at påstå at KK er dyrt, skal til hver en tid holdes op imod hvad man ad politisk vej har bestemt er prisen på den forurening fossilt brændsel forårsager.

KK kan dermed ligesåvel være særdeles billigt, hvis man hæver prisen på den fossile forurening til et mere realistisk niveau, istedetfor blot at fortsætte med at skubbe regningen ind i børneværelset.

  • 0
  • 0

Lidt visions forladt at have den indstilling at man alligevel ikke kan rykke på noget som helst. En ting er sikkert, hvis man giver op på forhånd, jamen så bliver der ikke rykket ved noget.

Jeg tror ikke, at jeg er kendt for at være visionsforladt - snarere tværtimod.

  • og jeg har intet imod, at der kører en god oplysning vedr. KK.

Jeg advokerer dog for en anden vision end KK - da Danmark alligevel ikke vil få noget industripolitisk ud af at koble os på KK toget.

Min vision er VE integrationen af alle de typer anlæg, hvor vi trods alt har en stor industri og har mulighed for at udvikle integrationsløsninger, som kan eksporteres. Lad os fortsætte med det gode arbejde, som jo i øvrigt hænger sammen med bl.a svensk KK og VK.

  • og som jeg gentagne gange skriver. Vi kunne jo hjælpe svenskerne med at genåbne Barsebäck - om ikke andet ved ikke at problematisere værkets beliggenhed. Det er nok den mest realistiske "danske" KK løsning i de kommende 20 - 30 år.
  • 0
  • 0

Ok Nils P!

Jeg har nu ikke dømt dig til at være visionsforladt. :-). Det skulle forstås som en generel betragtning.

Det er nok korrekt at vi ikke direkte vil få noget industripolitisk ud af KK, men måske indirekte fordi KK kan være en god medspiller til VE, i og med at KK også leverer EL som det primære, og også leverer CO2 fri EL.

Bla. Derfor mener jeg ikke vi på forhånd skal udelukke KK som en vigtig medspiller i DK.

Danmark kunne med KK f.eks. demonstrere hvordan KK som fundament, med VE og tilhørende Standby producenter som overbygning, kunne være en farbar vej for resten af verden.

Enig i at det første naturlige skridt ville være at få genåbnet Barsebäck, evt. med en tilhørende aftale om at aftage en stor del af strømmen.

Evt. kunne vi spørge Svenskerne om de vil opføre endnu et KK værk, hvor vi kunne aftage strømmen, hvis det viser sig at danskerne fortsat sætter hælen i mht. KK i DK.

  • 0
  • 0

en ny generation er kommet til, en ny generation hvor den generelle udvikling forhåbenlig gør at hver ny generation er bedre oplyst end den foregående

Siger du dermed at den foregående generation var dårligt oplyst?

Eftertiden har vel vist at den skepsis, som var fremherskende dengang, var særdeles velbegrundet. F.eks. har tyskernes oplagring af radioaktivt affald i salthorste mildelst talt ikke været hensigtsmæssig. At KK så senere har udviklet sig til at være mere sikker var ganske svært at forudsige dengang.

-og affaldet blander vi i smørret....!

  • 0
  • 0

Hej Søren!

Jeg siger intet om at den foregående generation var dårligt oplyst.

Jeg generaliserer heller ikke.

Mit indlæg skal forstås derhen at samfundsudvikling gerne hele tiden skulle gå fremad på alle fronter.

Vores børn skulle helst kunne fortsætte der hvor vi slap. Også hvad oplysning angår.

Således har vi idag f.eks. Internettet, hvor folk har rig mulighed til at informere sig selv, uafhængigt af bla. et DR monopol som eksisterede under den sidste KK debat.

Når det så er sagt, så synes jeg ikke at store "A-kraft NEJ TAK / JA TAK" klistermærker er hverken særlig informative eller konstruktive.

  • 0
  • 0

Jeg tror han mener at den "gamle" generation er meget dårligt oplyst om hvordan tingene hænger sammen idag og ikke for 30år siden.

Du manipulere med betydningen, hvilket er temmeligt gennemskueligt og dumt, da hvordan forholdene var for 30år siden ikke rigtigt har nogen relevans idag og hvordan man vil gøre tingene i fremtiden, udover vi self har taget ved lære af fortidens fejl.

  • 0
  • 0

Det er således ikke ualmindeligt, at et moderne a-kraft værk kan producere strøm i henved 60 år.

Hmmm, nå? Dét kan man vel ikke sige, alt den stund, at "moderne" kraftværker endnu ikke, er mere end 5-10 år gamle. - Eller hur?

  • 0
  • 0

De 4. generations værker der bygges i dag er langt mere effektive end de gamle.

Der bygges ikke nogen 4 g kraftværker idag og bliver det heller ikke foreløbig, hvis nogensinde. Der er bygget breederreaktorer i 50år, stort set en lang stribe af fiaskoer og specielt uden at man har kunnet formere brændstof på et fornuftigt niveau, hvis overhovedet. Derimod har man fundet ud af at breedere er hundedyre, svære at håndtere og tilsyneladende umulige at køre med høj kapacitetsfaktorer. Og så opererer de på basis af plutonium. Vorherre bevares.

4g er indtil videre ren fantasi og ønsketænkning. Til gengæld er de sandsynlivis forudsætningen for at a-kraft har en fremtid i brændselsmæssig henseende - en katastrofal forudsætning må man sige - alt i alt ser det sort ud for a-kraft medmindre selvfølgelig at skatteyderne kommer til lommerne som foreslået af Mccain.

Forlængelse af liv til 60 år. Vel, gennemsnitsalderen for reaktorer som nedlægges er i dag ca. 23 år. Men man kan da forlænge så meget man vil lige som man kan køre med biler fra depressionstiden eller tidligere. Når det kan svare sig at forlænge levetiden med alt hvad det indebærer af renoveringer, udskiftning og modernisering af de gamle anlæg er det nok en følge af at det er blevet enormt dyrt at bygge nye værker.

Under alle omstændigheder er a-kraft ikke aktuelt i Danmark. Løbet er kørt kan man sige. Hvad der kommer til at ske ude i verden ved vi ikke, men at a-kraft lobbyen, hvortil man rolig kan regne dette blads lederskribent, på sædvanlig vis skønmaler sitiationen vedrørende a-kraftens vidunderlige egenskaber og fremtid ("it will be too cheap to meter" som man sagde i de gamle glade dage) - er ikke noget nyt. Tværtimod. Hvilke af a-kraft lobbyens forudsigelser har nogensinde holdt stik?

Hvis vi i Danmark skal reagere fornuftigt på på de behov der efterhånden er erkendt i forbindelse med truslerne mod klimaet som følge af vores brug af traditionel energiteknologi, dvs. kul, olie og gas, så satser vi behårdt på udvikling og opbygning af en teknisk kultur og infrastruktur baseret på VE, energieffektivisering og andre intelligente løsninger i smukt samarbejde med vore naboer. Der vil være enorm global efterspørgsel (uanset om der komme rgang i a-kraften) for viden, erfaringer og systemer indenfor dette område og teknologisk er det tilpas simpelt til at et lille land som os kan gå med i front.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hvorfra ved vi i grunden, at den danske befolkning er imod a-kraft? Hvorfor er det ikke politikeres ambition at skabe opinionen i stedet for at halse bag efter nogle overgemte og vildledte miljøfanatikere? Hvorfra ved vi, at Danmark ikke egner sig til A-kraft? Hvorfor skal A-kraften i modsætning til alle andre nye energikilder passe til lige netop det eksisterende energiforbrugsmønster? Hvorfor er nytænkning forbudt i forbindelse med A-kraft, men erkendt nødvendig i forbindelse med vindkraft? Hvorfor siger man, at A-kraften er for dyr, når den fra nye værker ikke koster mere end 20-30ø're/kWh? Hvilket formål ville det tjene at supplere en stabil grundlast med en uforudsigelig vindkraft? Hvad skal vi i det hele taget med vindkraften? Danmarks brændstofforbrug er ca. 7 GW. Biomassetilgængeligheden er 5 GW. Reageredes disse 5 GW biomasse med brint fremstillet i KK værkernes lavlastperioder og mellemlagret i salthorste kunne de 5 GW biomasse blive til 7 GW motorbrændstof. Til en meget stor del af lokaltrafikken kunne man iøvrigt anvende batteridrevne køretøjer, der selvfølgelig kunne oplades ved enhver parkeringsplads - for at minimere batteristørrelsen- og afregningen kunne med moderne computerteknik sagtens være automatisk. Og selvfølgelig ville det være langt billigere at bygge KK værker til opvarmning af privatboliger end at kaste sig ud i voldsomme isoleringsprojekter -dvs. at det ville være mindre miljøbelastende.

  • 0
  • 0

Rolf Ask Clausens fejltagelse i den mest pinlige leder i Inegniørens historie nu også bredt sig til Arne R. Steinmark.

Brint er energikilden både i vores sol og i de andre stjerner i universet. Havde solen med brint som energikilde ikke varmet vores jord op fra universets gennemsnitlige tempertur ville hverken Rolf Ask Clausen eller Arne R. Steinmark kunne komme med den absourde påstand om at brint ikke er en energikilde.

Kære Arne R. Steinmark. Kan det virkelig være rigtigt, at ønsket om at gentage Rolf Ask Clausens dumhed skal ødelægge muligheden for at Ingeniørens andre medarbejdere kan skrive fornuftige indlæg når det handler om regeringen og energi. Hæv nu niveauet lidt

der baggrundsstråling denne energikilde ikke være

  • 0
  • 0

Hvorfra ved vi i grunden, at den danske befolkning er imod a-kraft? Hvorfor er det ikke politikeres ambition at skabe opinionen i stedet for at halse bag efter nogle overgemte og vildledte miljøfanatikere? Hvorfra ved vi, at Danmark ikke egner sig til A-kraft? Hvorfor skal A-kraften i modsætning til alle andre nye energikilder passe til lige netop det eksisterende energiforbrugsmønster? Hvorfor er nytænkning forbudt i forbindelse med A-kraft, men erkendt nødvendig i forbindelse med vindkraft? Hvorfor siger man, at A-kraften er for dyr, når den fra nye værker ikke koster mere end 20-30ø're/kWh? Hvilket formål ville det tjene at supplere en stabil grundlast med en uforudsigelig vindkraft? Hvad skal vi i det hele taget med vindkraften? Danmarks brændstofforbrug er ca. 7 GW. Biomassetilgængeligheden er 5 GW. Reageredes disse 5 GW biomasse med brint fremstillet i KK værkernes lavlastperioder og mellemlagret i salthorste kunne de 5 GW biomasse blive til 7 GW motorbrændstof. Til en meget stor del af lokaltrafikken kunne man iøvrigt anvende batteridrevne køretøjer, der selvfølgelig kunne oplades ved enhver parkeringsplads - for at minimere batteristørrelsen- og afregningen kunne med moderne computerteknik sagtens være automatisk. Og selvfølgelig ville det være langt billigere at bygge KK værker til opvarmning af privatboliger end at kaste sig ud i voldsomme isoleringsprojekter -dvs. at det ville være mindre miljøbelastende.

Man kunne starte med at vejlede dig om vindkraft. Alt du skriver om atomkraft, kunne jeg slette, og skrive vindkraft, og vice versa.

Du virker umiddelbart ikke til at have specielt megen viden om vindkraft, må jeg ærligt sige.

  • 0
  • 0

Brint er en korrekt i ovennævnte sammenhæng en energibærer og ikke en kilde.

Den brint der er tale om til feks. at fylde på biler må forvntes at blive industrielt fremstillet ud fra en energikilde. feks vind sol kk olie mm.

Der er ingen steder på vores planet hvor man i industriel skala kan grave/pumpe/producere brint og få et netto positivt energi resultat ud af det.

Ved Kul Olie vind sol og AtomKraft, vil man efter endt process ende med et positiv energi regnskab, og dermed have en "Kilde" til energi - dette er ikke tilfældet med brint.

NB ! Den mulighed der er for at benytte Brint som energi kilde er at anvende fusions energi - Dette er noget der med stor sikkerhed ikke bliver teknisk muligt (eller økonomisk regntabelt) i industriel skala inden for de næste mindst 50 år. Grunden til at brint her er en kilde til energi, er at et fusions kraft værk, må forventes at kunne producere mere energi end der medgår til at opføre og drive det.)

  • 0
  • 0

Jeg har tidligere diskuteret dette med Uffe Merrild. Og jeg venter stadigt på at se REVIDEREDE REPRÆSENTATIVE REGNSKABER fra vindkraften.

Ringhals har ikke noget imod at at offentliggøre nøgletal for sine produktionsomkostninger.

HVORFOR MÅ VI IKKE KENDE VINDKRAFTENS+

  • 0
  • 0

Jeg er ikke helt med på hvorfor dette skulle være sandt :

Og selv om Danmark næppe er egnet som vært for disse anlæg,

Danmark er geologisk stabilt, har adgang til rigeligt kølevand, har højt uddannet rekrutteringsgrundlag samt god infrastruktur.

Hvis der menes at befolkningen ikke er oplyst nok til at kunne acceptere det, så er det vel til at overkomme - landsdækkende kampagner der informerer befolkningen er da set før.

M

  • 0
  • 0

Man kunne starte med at vejlede dig om vindkraft. Alt du skriver om atomkraft, kunne jeg slette, og skrive vindkraft, og vice versa.

Du virker umiddelbart ikke til at have specielt megen viden om vindkraft, må jeg ærligt sige.

Vindkraft og A-kraft er to forskellige ting, der dog har det tilfælles at begge ting producerer EL, som er det vi får brug for i fremtiden.

Men A-kraft er stabil grundlast 24/7/365, mens vindkraft er Typisk VE, der varierer som vinden blæser.

Derfor er der forskel på værdien af den EL der produceres, idet man på A-kraftens EL ikke skal bruge yderligere penge på backup kapacitet når vinden ikke blæser.

Vi skal imidlertid spille på flere heste i fremtiden, ligesom de heste vi har alle skal hjælpe med at trække læsset.........derfor skal vi både videreudvikle VE og KK.

Det er ikke enten eller, det er både og.

  • 0
  • 0

Nu har jeg snart mange steder set at folk energisk pointerer at Brint er en Energitransportør mens Olie er en Energikilde. Og jeg forstør ikke helt forskellen, eller jo, jeg kan godt se en minimal forskel, men ikke nok til at der skal gås så meget op i hvad er hvad.

Jeg mener - ingen kan bruge Olie direkte fra kilden, den skal igennem et rafinaderi for at blive til benzin og så transporteres frem til os brugere. Er det ikke det samme med Brint - vand kan ingen bruge, men igennem en process kan det blive til brint og så transporteres frem til brugeren.

Hvor i er forskellen?

Mvh Peter Jørgensen

  • 0
  • 0

Hej Peter.

Herunder kan du læse en forklaring på forskellen mellem det man definerer som en energikilde henholdsvis energibærer.

http://no.wikipedia.org/wiki/Energib%C3%A6rer

"Energibærer Fra Wikipedia, den frie encyklopedi Gå til: navigasjon, søk En energibærer er en mekanisme eller stoff som kan holde på energi for så å benytte seg av den på et annet sted og til senere tid. Det kan benyttes til drive en maskin eller kjøretøy. En energibærer kan være en springfjær, elektrisk batteri, kapasitator, trykkluft, oppdemmet vann, hydrogen, petroleum, kull, treverk og naturgass.

Hydrogen er en lovende energibærer for bæring av energi fra fornybare energikilder. Elektrisitet benyttes til å produsere hydrogen ved elekrolyse av vann, som igjen kan benyttes i et hydrogendrevet kjøretøy. Energien blir utnyttet ved hjelp av brenselcelleteknologi som bruker hydrogen og oksygen til å produsere elektrisitet, varme og vann. På det nåværende tidspunkt er brenselscelleteknologi bare brukt i liten skala i hydrogendrevne kjøretøy og husholdningsgeneratorer.

Det er verd å merke seg at kull, olje og naturgass er energikilder som blir utvinnet av jorda. De inneholder store mengder energi som allerede er lagret eller «oppladed», mens springfjærer, batterier, hydrogen etc. typisk inneholder energi produsert i en eller annen type kraftstasjon. "

  • 0
  • 0

Arne Steinmark, en knivskarp leder som jeg kun kan være enig i. Jeg har tidligere forgæves forsøgt at få C. Hedegaard ud af busken i sin blog i en avis. Her fik jeg det samme indtryk, som du nævner i lederen. Et direkte spørgsmål om hun ikke støtter IPCC med at arbejde for mere atomenergi på global plan svarer hun ikke på. "Jeg orker ikke at tage diskussionen om a-kraft i Danmark op igen" - er sikkert en afledningsmanøvre, som hendes rådgivere i ministeriet har anbefalet hende at bruge?

Nils Peter,

Vær nu lidt realistisk. Hvis den danske befolkning skulle vælge A-kraft, så kræver det, at de kan se, at de mange værker som opføres andre steder fungerer fornuftigt og ikke har de problemer, som man frygter. Det vil sige måske engang om 30 - 40 år.

du nævner ikke, hvilke problemer man frygter? Ser vi på de 1. og 2. generationsværker, der er i drift i den vestlige verden, så fungerer de faktisk fint - og bedre og bedre med årene. Faktisk ligger kapacitetsfaktoren i nærheden af 90% - det samme som for kulfyrede værker. Ingen dødsfald p.g.a. reaktorulykker, derimod en indirekte sundhedseffekt p.g.a. mindre udslip af mikropartikler, svovl- og kvælstofilter. De nyere typer 3G-reaktorer er forbedrede på det drifts- og sikkerhedsmæssige, så hvorfor mener du man skal vente 30-40 år på at få det at vide, man ved allerede i dag? Mon ikke modstand mod atomenergien skyldes at mange vel kun får deres viden fra medierne (TV), hvor atomenergi kun omtales, hvis man kan finde noget negativt.

Søren, du har ret i at 4G reaktorer ikke er i gang - det blev der gjort rede for i anden tråd - foreløbig er der adskillige på tegnebordet, som du fik dokumentation for i anden diskussion. Du har tidligere nævnt at du selv kan læse, hvad atomindustrien skriver - problemet er bare, at det undlader du at gøre. I tidligere diskussioner har du f.eks. fået at vide, at der er adskillige 4G-typer, alligevel fremturer du med en enkelt type - Fast-breederen, som mange steder er opgivet p.g.a. pris og at det hat vist sdig, at behovet ikke var så stort som man tidligere mente. At den benytter plutonium er da fint nok - det gør alle typer i øvrigt - heldigvis, for plutonium leverer omkring 1/3 af energien. Det er ingen større problem at håndtere dette stof, det er da en daglig rutine kloden over. Halvdelen af USAs elproduktion fra a-værker sker på baggrund af Pu fra skrottede a-våben. Skrønen om at reaktorplutonium anvendes til a-bomber er forlængst skudt ned, den støvede hest kan man roligt trække ind i standen igen. Ingen har endnu på seriøs måde kunne fortælle, hvor man gør det - hvis du finder noget i den retning vil det sikkert være af interesse at høre det.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

I tidligere diskussioner har du f.eks. fået at vide, at der er adskillige 4G-typer, alligevel fremturer du med en enkelt type - Fast-breederen,

I 4G programmet er der tre fast breeders (fast referer til at neutronerne er hurtige - hvis du ikke skulle vide det) på tegnebrædtet, GFR, SFR og LFR. Derudover er der to thermiske reaktorer (neutronerne er langsomme) som i hvert tilfælde har breeder potentiale (closed cycle), nemlig SCWR og MSR. Kun VHTR opererer med open cycle.

Jeg må jeg bede dig forholde dig til det skrevne.

Jeg noterer at du nu hælder til open cycle på trods af de svindende uran reserver. Du sætter måske din lid til uran-i-havvand konceptet?

Det ville glæde mig.

Vil du ikke også gøre mig den glæde at stoppe din pedantiske skolemesterstil. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, din faglige kvalifikationer imponerer mig ikke - og det er ok - men det er ikke ok at du stavler sig om som ekspert. Det er du ikke. Kom ned på jorden til gavn for debattonen.

mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg har tidligere diskuteret dette med Uffe Merrild. Og jeg venter stadigt på at se REVIDEREDE REPRÆSENTATIVE REGNSKABER fra vindkraften.

Ringhals har ikke noget imod at at offentliggøre nøgletal for sine produktionsomkostninger.

HVORFOR MÅ VI IKKE KENDE VINDKRAFTENS+

Ja, det er en konspiration af de rød-grønne, det kan utvivlsomt ikke være andet.

Jeg kender ikke grundene til at du ikke har kunnet fremskaffe regnskaberne, det er velsagtens op til det enkelte firma at vælge hvad de gør.

Men du har stadig et større hængeparti hvad angår vindmøllers tekniske muligheder, det er min pointe.

  • 0
  • 0

Encyklopedi-en må være skrevet før atomfysikken blev udviklet. Når Paul Christiansen opremser energibærere, så tager han de stoffer med der kan brænde. Han nævner: "hydrogen, petroleum, kull, treverk og naturgass". Ingen af dem er energibærere. Den rigtige energibærer er ilt. Når ren ilt dannes af planter, så indfanger planten CO2, H2O og lysenergi. Af det danner den kulhydrater og olier. Disse indeholder alle C,H og O i forholdet 6C, 12H og 6O. Sammenligner man indput og output vil man se at der bliver ilt i overskud. For at slippe af med denne ilt er planten nød til at give ilten så meget energi (lysenergien) at ilt-atomet kan skubbe sine elektroner en ring ud. Ilts antal af elektroner er umage til at rotere i inderste kreds. Den proces kaldes fotosyntese. Derfor er ilt i ren form en energibærer. Når så ilten finder et passende stof at "samarbejde" med om placering af elektroner kan ilten afgive den tilførte energi igen. Det er det vi opfatter som varme ved en forbrænding. De mest almindelige af de velegnede stoffer er C (kul) og H(brint). Derfor opfatter vi (fejlagtigt) alle dem, der indeholder disse stopper som "brændsel". Tænk over at der ikke findes fri brint på jorden. Den ville straks danne vand med noget af ilten. Og tænk over at den første ilt på jorden var gift for de fleste af daværende levende væsener. I dag er CO2 planters mad og lys deres energikilde og planter er dyrs (og meneskers) mad og ilten er energikilden. Det sidste også ved forbrænding af biomasse udenfor levende væsener. Fossilt brændsel er "blot" hengemte plantedele. Vi lever altså af at lave den omvendte fotosyntese. Og bør vide det. Vh Mogens Bülow, formand for foreningen SDE (Sammensluttede Danske Energiforbrugere) www.energiforbrugeren.dk

  • 0
  • 0

Til: Mogens Bülow, 03.11.2008 kl 20:09

Tak Mogens, for en kreativ vinkling.

Vort biologiska liv og historie er helt betinget af luftens skiftende O2 indhold.

Livet har tilpasset sig dagens atm.tryk 100000 Pa og relative indhold af O2: 21 %. Det er livet lynhurtigt til ifølge Darwin.

Tekniskt er det muligt at fantasere om en væsentlig "bedre" atmosfære f. eks. med en væsentlig mindre absolut N2 mængde. Men det falder nok ikke i god jord hos folk, som tror, at vi lever statiskt i den bedste af verdner.

Vi sløser nok allerede tilstrækkeligt med både energi og O2, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Forklaringen i den norske udgave af wikipedia er ikke brugbar til at forklare forskellen mellem en energikilde og en energibærer , der står f.eks.

”En energibærer kan være … … kull, treverk og naturgass.” ”Det er verd å merke seg at kull, olje og naturgass er energikilder”

Som artiklen i wikipedia antyder kan samme stof både være en energikilde og en energibærer. Det gælder f.eks. brint.

Rollen som energikilde ses f.eks. i solen og andre stjerner. På vores planet er der produceret netto energi fra brint på tilsvarende vis i brintbomber siden 1952, og videnskabelige forsøg på at anvende brint som fredelig energikilde har stået på lige siden. Efter tidsplanen skal det ske om 10 år i ITER reaktoren (se evt. en.wikipedia.org/wiki/ITER), den skal producere mere energi end der bruges til at starte processen.

Rollen som energibærer ses f.eks. i de brintbiler der er begyndt at køre på vores veje. Brinten kan f.eks. produceres ved spaltning af vand (i ilt og brint) under anvendelse af elektrisk energi, og i bilen kan brinten så producere elektrisk energi ved at brint og ilt kombineres og bliver til vand igen. Brinten bruges i dette eksempel til at lagre og transportere energien, ligesom man kan bruge batterier og strømledninger.

Grunden til at der i Ingeniøren er så megen debat om hvorvidt brint er en energikilde skyldes at redaktør Rolf Ask Clausen og Chefredaktør Arne R. Steinmark desperat forsøger at rede ansigt efter at førstnævnte kom for skade at vise sin uvidenhed i en leder hvor statsministeren skulle hånes. De to herrer ved jo godt at brint er en energikilde i brintbomber, stjerner og fusionskraft, men de politiske intentioner vejer mere end fakta. ”Hvis det er fakta at brint er energikilden i brintbomber, ja så benægter jeg fakta” er åbenbart holdningen blandt toppen af Ingeniørens redaktion.

  • 0
  • 0

Encyklopedi-en må være skrevet før atomfysikken blev udviklet. Når Paul Christiansen opremser energibærere, så tager han de stoffer med der kan brænde. Han nævner: "hydrogen, petroleum, kull, treverk og naturgass". Ingen af dem er energibærere. Den rigtige energibærer er ilt.

Hej Mogens!

Ja tak for en ny vinkel at anskue tingene på.....som jeg har set før, også fra dig.

Jeg vil dog lige korrigere, Det er ikke mig der nævner de nævnte ting. Jeg citerer blot fra wikipedia.

Selv om den norske version skulle være lidt selvmodsigende, mener jeg dog den afslutter med en korrekt version af hvad der i dagligdagen og i folkelige munde må opfattes som henholdsvis energikilde / bærer.

"Det er verd å merke seg at kull, olje og naturgass er energikilder som blir utvinnet av jorda. De inneholder store mengder energi som allerede er lagret eller «oppladed», mens springfjærer, batterier, hydrogen etc. typisk inneholder energi produsert i en eller annen type kraftstasjon. "

Så hvis vi holder os til specifikke folkelige sammenhænge, jamen så anvedes brint idag som en energi bærer når brint anvedes i forbindelse med brændselsceller, mens det i en fusions reaktor er en energikilde.

Så når vi i dagligdagen snakker om f.eks. "brintsamfundet", så er brints funktion i denne sammenhæng ikke at være energikilde, men energibærer, hvorfor det er forkert i denne sammenhæng at omtale brint som energikilde.

Brint produceres af f.eks. vindmølle EL, og "bærer" derefter energi over i elbiler, med betydelige tab undervejs.

Brint i elbilens brinttank er altså i denne sammenhæng ikke kilden til den energi elbilen kører på....det er vindmøllen, og i sidste ende vinden der får sin energi fra fusions processerne på solen der er energikilden. Fusions processer der også stammer fra brint, men værd at bemærke, ikke det brint der ligger i elbilens brinttank, men det brint der befinder sig i solen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten